Hvad har du spillet i dag? September 2012

[Brichs]

Jeg fik lov til at introducere Ghost Stories i går. Selvom vi tog den allernemmeste præsterede vi dog at få smæk; selvom det var ned til sidste terningeslag: Vi fik besejret Wu Feng, men når han døde skulle man rulle den sorte terning. Som hauntede en bygning i landsbyen. Og vi havde allerede to hauntede bygninger. To af spillerne var døde, og den tredje ville dø næste runde, så det var et sats - som desværre ikke ga' effekt. Top spil, dog. 8/10

Bagefter hev vi et guldbrik spil frem fra gemmerne: Bananagrams. Spillet er et slags solitaire scrabble uden bræt, hvor der er tidspres fra de andre spillere. Det er måske ikke det helt vilde spil, men det var da ganske hyggeligt a prøve. Ikke et dårligt spil, bare ikke min kop te. 5/10

Til sidst hev vi Compact udgaven af Table Curling frem, til stor glæde fra alle involverede. Det er intet mindre end skøn underholdning; måden "stenene" er lavet på, gør virkelig, at det føles som om stenene glider hen af isen. Stor produktionsglæde, og stor spilleglæde. 8/10

[Sir William]

Var forbi Robert i aftes for sammen med Tobias at spille "Resident Evil" inkl. nogle udvidelser. Det var første gang for os alle sammen - tror jeg - og jeg tabte ganske imponerende.

Udviklede ellers en strategi, hvor jeg brugte et kort til at få de andre til at dø i deres kampe, det fungerede kun en gang, for så fik jeg det retur plus jeg var lidt uheldig når jeg vendte kort. Mit første kort jeg vendte, var en event med en trap. Så fik jeg første skade, næste gang jeg vendte et kort, så var der bare et über monster bag.

Fik du reduceret mit kort til kun at omfatte 15 kort heraf kun 4 actionskort og 5 seje våben. Havde en god egenskab med, at jeg kunne give mine modspillere mine kort som jeg skulle af med. Så de andres bunker var ganske tykke.

Men desværre havde min person et meget svageligt helbred og havde en tendens til at dø konstant. Fik slået et über monster ihjel til 5 VP for bagefter at blive slået ihjel da Tobias kastede en håndgranat

Helt sikkert et sjovt spil og faktisk glad for at jeg sidste år fik købt grundspillet.

Kan godt lide ideen med, at man ikke ved hvad man kan vende så man skal være forberede på det værste plus i vores spil, også være opmærksom på at en af sine modspillere kan spille et kort der lige gav +20 i angreb til monsteret.

[Larsine]

Det har knebet lidt med at få skrevet hvad jeg har spillet i denne måned, og det er nu ikke fordi jeg har spillet specielt meget. Der skal ske noget resten af måneden hvis jeg skal holde standarden fra de andre måneder.

Mandag d. 3. introducerede jeg Lilli til Rising Kings, som jo var det spil hun valgte som præmie på Rubi-Con. Jeg fik endnu en gang konstateret at man ikke skal tro man vinder bare fordi man midt i spillet har styr på alt, har flest kort på hånden, og har flest personer og flest huse i spil. Det endet i hvert fald med at Lilli vandt en overbevisende sejr.

Onsdag. d. 5. spillede Eik, Jens og jeg Fresco, inkl. The Bishop's Favours, og de tre udvidelser fra grundspillet. Jeg havde læst på BGG at The Bishop's Favours fungerede endnu bedre hvis man spillede med forsiden opad på brikkerne, da man derved endnu bedre vidste hvad man fik ud af at man en del af freskoen. Jeg syntes at det fungerede rigtig godt, og det betød i hver fald at vi malede langt mere end vi plejer, og strategien med at spare på alt, og score mange point på penge til sidst, ikke ser ud til at fungere længere. Eik fik dog malet en hel del at de dyre dele, og fik også indløst de første Bishop's Requests, så da vi var halvvejs gennem spillet var han så langt foran, at det kun var andenpladsen Jens og jeg kunne slås om, og den vandt jeg.

Eik gik hjem og Jens og jeg snuppede et hurtigt spil San Juan (inkl. udvidelser). Jeg fik ellers er ret godt spil hvor jeg troede at jeg kunne vinde, men Jens var heldig og fik både en City Hall og et Palads i de sidste to runder, og så kunne jeg ikke stille noget op da jeg slet ikke fik nogle af de store bonusbygninger.

Søndag d. 9. spillede Larna og jeg to spil Würfel Bohnanza. Jeg vandt det først ret overbevisende (13-9), men lige da jeg jeg troede at jeg var ved at vinde det andet spil, høstede Larna sin mark i min tur, og vandt med 14-12.

I går kom Eik og Jens igen til onsdagsspil, og jeg havde bestemt at vi skulle afprøve Shadowrun: The Trading Card Game. Jeg har haft en hel del kort til det i en del år, men først for nygligt fik jeg fat i nogler flere Objective-kort, som man mindst skal have 6 af per spillere for at kunne spille. Jeg havde lavet 3 decks, som var rimelige ens, og så måtte vi jo se hvordan det forløb. Jeg tror vi bruget ca. ½ time på at få gennemgået reglerne. 3½ time senere havde Jens endeligt vundet 3½ time for et spil som i følge BGG skulle tage 1 time??? Jeg ved godt at det var første gang for os alle, og at jeg måske ikke havde lavet de mest optimale decks. Jeg har dog hørt så meget godt om spillet, at det skal have en chance mere, og måske skal jeg se om jeg kan finde forslag til decks som fungere bedre end det jeg fik lavet. Hvis der er nogen der kender til forslag til SRTCG decks, så vil jeg meget gerne høre om dem.

[netsapiens]

Jeg fik spillet Netrunner... igen, og igen, og igen

Jeg havde glemt hvor intens spillet bliver når man som Corporation bluffer runneren til at lave et run på en remote server, selvom man ved at den ubeskyttede R&D server rummer en agenda der vil bringe runneren til sejr.

Stadig et skønt spil, men ikke nemt at lære eller mestre

[Brichs]

Jeg spillede to spil Compact Curling i går med min skønne, skønne kone. Indtil videre står den 1-1; så mon ikke der er basis for et omspil i aften? Det er simpelthen fantastisk underholdning. 8.5/10

[Robert]

Fik spillet Eclipse på arbejde i aften. Vi var fire, og ingen af de andre havde prøvet det før. De er ikle øvede brætspillere, men de er ingeniører så et spil med mekanismer som Eclipse gled ret hurtigt på plads. Det tog 4 timers spilletid - hvilket er almndeligt første gang.

Jeg led et forsmædeligt nederlag med sølle 18 point - mest fordi jeg ikke trak plader i starten der gav mig bonusbrikker og fordi min økonomi aldrig rigtig kom i gang. Jeg havde materialer nok, så jeg kunne have kompenseret ved at bygge Orbitals, men jeg kom for sent i gang med det. Det er en af de rigtig gode ting ved Ecklpse - man kan ofte kompensere for en svaghed, men skal blot kende spillet for at gøre det.

Alle var godt tilfreds, men næste gang tager jeg et spil med med på arbejde som har kortere spilletid.

[Andrea]

I går havde vi brætspilsgæster og nåede et par omgange 7 Wonders inkl. Leaders-udvidelsen, inden der blev lavet fish 'n' chips i køkkenet. Efter endt frådegilde nåede vi også en omgang A Castle of All Seasons.

[Frouvne]

For tiden er jeg rigtig dårlig til at få opdateret hvilke spil, jeg får spillet. Desværre bliver det heller ikke til så mange - men dog flere end mine opdateringer her syntes at antyde.

Til vores forrige spil-tirsdag blev der spillet Caylus, Dominant Species: The Card Game og Würfel Bohnanza. Caylus er et solidt spil, men at det rangerer så højt kan måske undre mig en lille smule. Det var dog en god oplevelse at få det på bordet og se at det kan spilles indenfor en overkommelig tid. Mit syn på spillet har helt sikker været præget af nogle små-traumatiske oplevelser med spil, der har trukket alt for langt ud. Det var heldigvis ikke tilfældet denne gang. Det var første gang jeg fik prøvet Dominant Species: The Card Game med mere end to spillere. Spillet leverer ikke helt det, jeg havde håbet, men jeg er dog stadig positivt stemt overfor det.

På hjemmefronten er der blevet spillet Elder Sign og Yu-Gi-Oh! Trading Card Game. Elder Sign har vi i forvejen spillet en del på iPad, så jeg var bange for at der måske ville være for meget fnidder, når man selv skulle styre alting. Det fungerede dog ganske fint. Et godt omend ikke stort spil, der overraskende nok formår at fange en del af temaet.

Til den sidste spil-tirsdag havde vi Alcatraz: The Scapegoat og Vanuatu på bordet. Alcatraz: The Scapegoat er jeg nok stadig lidt uafklaret på. Umiddelbart blev jeg skuffet over udførelsen af komponenterne og er ikke dybt begejstret for måden spillet fungerer på. Det endte dog med at vi blev hevet lidt ind stemningen, så måske der alligevel er potentiale til noget... Vanuatu virkede som et solidt spil. Der er en original styring af hvilke aktioner, du har ret til at aktivere. Umiddelbart kunne jeg rigtig godt lide den, men jeg har også på fornemmelsen, at man ville kunne blive rigtig træt af den i et spil, hvor den kom til at modarbejde alle ens planer.

De seneste dage har Seasons været på bordet et par gange. Jeg er spændt på at se hvor meget det fænger i længden. På godt og ondt er det en samling af gammelkendte mekanismer. Umiddelbart har jeg et meget sympatisk indtryk af det... håber det varer ved.

[Jonezy]

Var på hyttetur med mit gamle matematik hold fra seminarietiden her i weekenden, og fik vi en del af lørdagen til at gå med lidt brætspil. Det blev til 3 gange 4 personers Ticket to Ride: India og 2 gange 2 personers Quarriors med Quarmaggedon udvidelsen.

Ticket to Ride: India er ved at udvikle sig til min klare favorit version af Ticket to Ride. De små ruter og de særlige bonusser, man kan få ved at forbinde sine billetter på to uafhængige måder, gør at spillet lynhurtigt bliver meget tæt og man føler virkelig at man må træffe nogle vigtige beslutninger tidligt. Herligt spil, hvilket blev endnu herligere, da jeg fik en andenplads og to førstepladser.

Vores Quarriors spil fik et lidt mærkeligt setup med en spell, som gjorde at man kunne culle creature terninger og få dobbelt deres glory værdi. Derfor blev det et ræs for at få fat i de spell terninger. Vi havde både billige goblinere og imps, så vi endte med en masse af de små creatures, da vi spillede med at man måtte købe to terninger hver tur. Efter et ræs efter de nævnte spell terninger i første spil, prøvede jeg med en portal strategi i andet spil, som lige akkurat gjorde at jeg vandt 20-18. Quarriors er et fornøjeligt lille spil, som man ikke kan tage for seriøst, og vi hyggede os selvom vores setup måske ikke var det bedste.

[Mik]

De seneste dage har Seasons været på bordet et par gange. Jeg er spændt på at se hvor meget det fænger i længden. På godt og ondt er det en samling af gammelkendte mekanismer. Umiddelbart har jeg et meget sympatisk indtryk af det... håber det varer ved.

Det tolker jeg som en begrænset begejstring - eller med andre ord: et fint spil, som er mindst lige så godt som en masse andre fine spil. Tror jeg stryger det af min liste. Tak!

[Helle]

De seneste dage har Seasons været på bordet et par gange. Jeg er spændt på at se hvor meget det fænger i længden. På godt og ondt er det en samling af gammelkendte mekanismer. Umiddelbart har jeg et meget sympatisk indtryk af det... håber det varer ved.

Det tolker jeg som en begrænset begejstring - eller med andre ord: et fint spil, som er mindst lige så godt som en masse andre fine spil. Tror jeg stryger det af min liste. Tak!

Hele spillet går ud på at få krystaller, som er point.
Det er et lidt underligt spil - det består af 50 forskellige kort - der er 2 af hver slags. Kortene kan modificere, hvad du må og kan. Før spillet begynder, laver man bunker til 1, 2, og 3 sæson. Kortene er sådan lidt øv-agtige i min optik - tag en krystal fra modstanderen hver gang, der skiftes årstid. Betal en mindre, når du lægger kort ned. Tag en ressource, hver gang du lægger kort ned ... ovs.

Der bliver slået terninger; 'antal spillere' + 1, terningerne viser forskellige symboler - der er flre forskellige på hver af siderne. Det slag der bliver lavet er fælles - nu vælger hver spiller en terning, som bestemmer, hvad de kan gøre i turen. Det vil sige, der er noget med at vælge både i forhold til sig selv, og i forhold til at forhindre de andre i at gøre noget. Symbolerne viser både, hvor langt frem årsmarkøren kan rykke, om man kan få 'bordpladser til kort', hvilke ressourcer man kan vælge, og om man må ombytte ressourcer til krystaller/point i sin tur.

Den terning, der IKKE bliver taget bestemmer hvor langt frem, der rykkes på brættet. Brættet har 12 felter - der kan rykkes mellem 1 og 3 pr. tur. I hver 'årstid' er terningerne forskellige - og der er forskellige ting, der er i høj kurs.
Kortene kan kun lægges ned, hvis der er 'vundet' kortpladser - dem får man ved at tage de rigtige symboler på terningerne, kortene koster ressourcer, som også vindes ved at tage de rigtige terninger.

Jeg tror, at det kan være sjovt nok, men jeg er ikke så begejstret for alt det, der modificerer alt for meget på modstanderens side - hvilket der også er her - men det virker også bare generelt lidt tungt på mig med alt det tekst på hvert kort, om man kan ikke rigtigt holde øje med, hvad modstanderen har.

Jeg har kun deltaget i et intro spil - hvor vi skippede noget i begyndelsen, hvor man kunne trække kort. Næste gang har vi selvfølgelig dette med - og det vil give lidt mere mulighed for at planlægge en strategi, men det vil alligevel ikke ændre på, at jeg nok synes, at der er bedre spil, som er mere gennemførte og enkle, men stadig med stort potentiale for planlægning.

[Mik]

Mandag aften blev det til 2 spil 7 Wonders med både Leaders og den nye Cities (og alle de andre småudvidelser).
Nu kan man spille op til 8 spillere, men vi var dog kun 6. De fleste af de nye kort er sorte, men i virkeligheden er det blot mere af det samme (ekstrakort til de samme 3 epoker). Farven gør det lettere at lægge nye kort til serien uden at forrrykke balancen på de eksisterende kort, og uden at gøre det sværere at sortere kortene.

To nye ændringer er det dog blevet til: dels nogle masker som kopierer videnskabskort fra naboerne, og dels nogle rigtig væmmelige gældsbeviser: nu kan nemlig blive tvunget til at betale mange penge tilbage til banken, og for hver penge man ikke betaler får man et gældsbrev som er -1 point værd ved spillets slutning! Så det gælder om altid at have ekstra penge til rådighed!

Udover nogle få gilder og ledere bruger man et sort kort per spiller per epoke. Spillerne får nu 8 kort per epoke i stedet for 7, og spiller så en runde mere per epoke. Meget interessant! 9/10

[Frouvne]

De seneste dage har Seasons været på bordet et par gange. Jeg er spændt på at se hvor meget det fænger i længden. På godt og ondt er det en samling af gammelkendte mekanismer. Umiddelbart har jeg et meget sympatisk indtryk af det... håber det varer ved.

Det tolker jeg som en begrænset begejstring - eller med andre ord: et fint spil, som er mindst lige så godt som en masse andre fine spil. Tror jeg stryger det af min liste. Tak!

Det kan du med sindsro gøre vel vidende at jeg nok skal tale begejstret, hvis jeg bliver mere grebet efter yderligere nogle spil. For spilles skal det igen og jeg tror stadig der er en reel mulighed for at det er et spil, jeg kan komme til at holde af, hvis jeg kan finde den rette målgruppe at spille det med.

[Stony]

Her til aften fik jeg stiftet bekendtskab med Android: Netrunner.

Ingen af os havde prøvet det originale Netrunner, så det blev en noget forsigtig start. Vi havde begge læst reglerne, og gik stille og roligt igang. Det var nødvendigt med et par regelopslag undervejs, men jeg tror vi fik det hele rimeligvis rigtigt. Om end der er en del at holde øje med, så det skete nogle gange at vi eksempelvis glemte at gøre brug af Runneren's evne til at få 1 i rabat på turens første installation osv.

Vi nåede to spil. Jeg var først Runner og bagefter spillede vi de samme to deck igen hvor vi byttede pladser. Som det så ofte er tilfældet med den slags spil, så var de første par gennemspilninger i høj grad lærespil. Og jeg begynder så småt at forstå, når folk skriver at erfarne spillere vil kunne køre rundt med en nybegynder, for jeg kan da afgjort få øje på nogle ting jeg skal være mere opmærksom på næste gang.

Godt tema. Interessante spilmekanismer. Og de to ting understøtter hinanden fint. Absolut et positivt førstehåndsindtryk, men jeg glæder mig også til at få det mere ind under huden, så en gennemspilning kan gøres på kortere tid.

[Jens_Hoppe]

I går fik jeg mit spritnye Starship Merchants på bordet i KBK, og det blev endda til to spil. At kalde det et "18xx-light spil" (som jeg vist gjorde) er set i bakspejlet lidt af en overdrivelse: Vel er det et økonomispil, men af alle de spilmekanismer som er med til at definere et 18xx spil, bruger Starship Merchants kun det med at man køber stadig dyrere og bedre tog (rumskibe) i en bestemt rækkefølge, og at de senere skrotter de tidligere når de introduceres. Ikke desto mindre var designernes udgangspunkt at se om de kunne lave et "2038 the card game" (2038 er et 18xx rumspil!) - at spillet så tilsyneladende morfede en del fra dette udgangspunkt, er en anden sag.

I Starship Merchants bevæger man sin figur med uret rundt på brættets fire aktionsfelter: Shipyard (køb rumskibe), Market (anskaf piloter, udstyr, refineries, og "claim" miner), Belt (flyv ud til minerne og fyld gods på rumskibene), og Dock (sælg godset, fjern udfasede rumskibe). Denne cyklus af fire aktioner følger alle spillere, rundt og rundt på brættet, men da man i visse tilfælde kan vælge at blive stående i flere ture og gentage den aktion man er på, bevæger spillerne sig ikke nødvendigvis lige hurtigt rundt i de fire aktionsfelter.

Hjembragte mineprodukter sælges for penge, pengene bruges til at købe større rumskibe og forskelligt ekstraudstyr, med det nye grej kan man lave endnu flere penge næste gang man er ude ved minerne, og så videre, indtil en spiller efter at have solgt produkter i Dock er blevet rig nok til at erklære spilstop. Når det sker, får de andre spillere lov til at tage ture indtil de også er tilbage i Dock og har solgt deres ting, hvorefter den rigeste spiller vinder.

Alt i alt var det et spændende og sjovt spil, med masser af interessante beslutninger: Som i 18xx er timingen af køb af rumskibe aldrig nem, og timer man det forkert, kan man risikere at ens nye Mark II rumskib er udfaset inden man får lov til at bruge det. Med rumskibe skal man også overveje om man vil købe det kontant eller på afbetaling (betal 50% nu og 2 x 50% senere). Skal man investere i et ekstra lagerrum til sit skib, eller er det bedre at bruge pengene på at "claime" en mine?

Selvom det generelle mål for alle spillerne selvfølgelig er at tjene nogle penge, virker det også som om der er mange forskellige strategier: Skal man købe mange små rumskibe for at maksimere sin startprofit, vel vidende at disse rumskibe skal skrottes inden længe? Hvilken type mineprodukt skal man satse på? (Der er tre forskellige slags produkter, og der er en del assymmetri imellem dem).

Nå, som man måske kan høre på det ovenstående syntes jeg godt om Starship Merchants. Med 18xx-brillerne på kunne man godt ønske sig at der var mere i det: Aktieselskaber og -kurser, og et egentligt geografisk element a la 2038, men på egne præmisser fungerer spillet glimrende. Om det så også har den nødvendige "staying power" til at man gider spille det om et par år, er det selvfølgelig for tidligt at sige. Første indtryk var i hvert fald rigtigt positivt.

Jeg blev mast i vores første spil, men klarede lige en snæver sejr i det andet. Puha!