GermanGames.dk

Frouvne wrote:Efter nogle sløve dage, hvor det vildeste - brætspilsmæssigt - har været lidt Vinci online blev der i aftes spillet Hammer of the Scots...

Levede det så op til forventningerne?

... og Stony - nu bliver tonen altså en anelse kinky

Andrea wrote:... og Stony - nu bliver tonen altså en anelse kinky

Jamen... jamen...... Jeg vil jo bare gerne spille Hammer of the Scots...
Og er kun en aaaaaanelse jaloux over at Frouvne kan spille den slags spil med kæresten.

Stony wrote:[...] Hvad siger du til en gang partnerbytte? [...]

Kan vi så bede om kammertonen! Ellers har jeg et par kompromitterende billeder med dig og Martin Wallace, jeg kan offentliggøre...

Hammer of the Scots er altid en god oplevelse! Som et introduktionsspil fungerede det rigtig godt, da overtaget bølgede frem og tilbage uden at nogen kom helt ud i tovene.

Her er billedet fra før i fik kuglepennen... bare for at vise, at det ikke er tomme trusler...

Hæ hæ... Og for dem der ikke aner hvad det billede går ud på....

Vi var jo på Essen, og tidligere på året bød jeg ind på en auktion, hvor Martin Wallace solgte ud af de originale værker, som er blevet lavet og brugt på forsiden af diverse Warfrog spil. Deriblandt Perikles som først ville udkomme senere på året. Det endte jeg med at købe, så jeg skulle naturligvis over og prøve spillet, da det blev tilgængeligt på messen. Jeg havde fornøjelsen at blive introduceret til spillet af Martin Wallace selv. Bagefter erhvervede jeg mig naturligvis et eksemplar af spillet, og fik det sågar signeret.

Og så stod luske-Allan så og tog billeder af det. Bandit.

Efter en lidt tam periode, hvor det udelukkende er blevet til Vinci spillet online fik jeg i aftes spillet Fabrik der Träume, der er en af mine favoritter blandt Reiner Knizias auktionsspil. Derefter fik jeg - langt om længe - spillet mine to første spil af Reiner Knizias auktionsspil Medici, der levede op til forventninger. Endelig blev det til tre spil High Society - endnu et spil, jeg ikke før har haft lejlighed til at prøve kræfter med. Og High Society er jo som bekendt et auktionsspil af en fyr, der hedder Reiner Knizia! Det udviklede sig vist til lidt af en tema-aften...

Det blev igår til den faste månedlige spilaften med gutterne. Vi lagde ud med Pizarro & Co. og fulgte op med en gang Puerto Rico. Derefter kunne jeg læne mig tilbage og nyde at det for en enkelt gangs skyld ikke var mig der skulle forklare regler, så jeg blev indtroduceret til Thurn und Taxis. Som det sidste nåede vi en hurtig gang 6 Nimmt, inden folk tøffede hjem igen.

Ved lejlighed kunne det være interessant at høre din vurdering af Thurn und Taxis, Stony.

Til eftermiddag spillede familien spil. Severin valgte først: Können Schweine fliegen? Sjovt nok er det et læringsspil jeg syntes er ganske udmærket. Et dyr bliver trukket - altså en brik med billede af et dyr - og man skal så markere karakteristika ved dyret; antal lemmer, kan det flyve, har det skel, går det i hi osv. Dyrene skal ikke være særlig eksotiske for at der er et par ting, man som voksen bliver i tvivl om...

På forældrenes opfordring blev der herefter spillet et par spil af Reiner Knizias memory-variant: Schatz der Drachen. Jeg er efterhånden blevet temmelig træt af memory og for den sags skyld også mange af varinaterne - men Schatz der Drachen får jeg selv lyst til at spille og behøver ikke at blive opfordret til!

I aftes blev der igen spillet! Denne gang kom den fan-producerede udvidelse til Age of Steam: Northern England på bordet. Steen havde monteret den, så det føltes som at gå i gang med en 'rigtig' udvidelse. Som vanligt fik jeg forregnet mig en smule i begyndelsen, men kom i spillets løb godt med. Vi spillede udvidelsen med kun fire spillere og det var nok lige en spiller for lidt. Der var meget begrænset spænding undervejs og de to, der kom bedst fra start, var de eneste der bevægede sig over den bjergkæde, der deler brættet i to. Det var selvsagt ikke med til at øge spændingen.



Herefter blev det til to spil Packeis am Pol. Packeis am Pol ændrer tydeligt karakter med antallet af spillere, og jeg har tidligere kun spillet det med to spillere, hvor det er en virkelig rå brainburner. Med flere spillere bliver elementet af kaos mere fremtrædende uden helt at tage over. Men den kontrol man føler i et to-spillers spil er man langt fra... Jeg kan dog også godt lide spillet med fire spillere, da det med den korte spilletid ikke foregiver at være mere end det er og min tolerancetærskel for et moment af manglende kontrol er væsentlig højere ved kortere spil.

http://www.germangames.dk/Beskrivelser/ ... %20Pol.htm

Hvis ingen andre vil gå til bekendelse, kan jeg da godt endnu en gang gøre det: Jeg har spillet brætspil i aften!

I aften blev det til to spil; til gengæld var det to rigtige spil af et par af de helt store kanoner!

Aftenens første spil blev også mit første praktiske møde med Kramer og Kieslings Maharaja: Palace Building in India, der udkom for godt to år siden. Jeg har længe set frem til en gang at få det prøvet og i aften havde værten taget det frem! Spillet kom til at bære præg af, at ingen - måske med undtagelse af aftenens vært?! - havde prøvet spillet før og to af de fem spillere skilte sig ud. Da spillet sluttede ved at den ene havde bygget syv paladser havde to spillere kun fået bygget to paladser hver. Så der var stor spredning. Jeg vil betegne mit første møde med Maharaja: Palace Building in India som en succes, der bestemt fortjener gentagelse. Jeg tvivler på, at det kan få samme status som Princes of Florence, El Grande og Torres i min spilsamling, men der kan nok blive konkurrence om placeringerne med spil som Tikal og Pueblo.

Aftenens andet spil var Amun-Re, der indtil nu har været succes på succes for mig. Altså spil-oplevelsesmæssigt! Og aftenens spil var ingen undtagelse.

Begge spil blev afviklet i et raskt tempo og jeg vil tro at de begge - hver for sig - er blevet spillet på cirka halvanden time.

En lidt doven formiddag førte mig et smut forbi Brettspielwelt. Jeg er tidligere blevet skræmt væk, så jeg startede blødt op med et par spil Lost Cities og Carcassonne... og så var der jo også lige nogle Vinci-træk, der skulle passes...

Jeg er blevet lidt fortabt i Vinci verdenen og har lige taget hvad der forhåbentlig er både det sidste og det vindende træk i mit tredje (eller fjerde) spil. Derudover har vi fået taget hul Café International herhjemme og det er helt hyggeligt. vi spiller med åbne kort, og den syvårige kan godt være med her. Det tog et stykke før jeg fik det på bordet, for beskrivelsen i reglerne af pointgivningen var ca dobbelt så kompleks som den burde være. I stedet for at beskrive reglerne for point, så er det alt sammen givet ved eksempler, og så må man selv udlede reglerne *).


*) 1 point pr gæst ved et bord, og dobbelt op hvis det er samme nationalitet hele vejen rundt. Det bruger de næsten halvdelen af de 9 regelsider på at forklare.

Frouvne wrote:En lidt doven formiddag førte mig et smut forbi Brettspielwelt. Jeg er tidligere blevet skræmt væk, så jeg startede blødt op med et par spil Lost Cities og Carcassonne... og så var der jo også lige nogle Vinci-træk, der skulle passes...

Jesper wrote:Jeg er blevet lidt fortabt i Vinci verdenen og har lige taget hvad der forhåbentlig er både det sidste og det vindende træk i mit tredje (eller fjerde) spil.

Hmmm er det dit sidste Vinci-træk forever eller ....