GermanGames.dk

Andrea wrote:Hvad er din umiddelbare dom over Nightfall? (hvis man sammenligner det med Dominion og Ascension)
Jeg har luret lidt på det et par gange, men har ikke helt besluttet mig for, om det er værd at købe.

Tja. Min vurdering er "6" efter 1 spil med Martin til at guide mig igennem spillet med sin skarpe hjerne.
Spilmekanismen er yderst interessant og spillet fungerer helt klart bedre end alle de andre kloner. Det er dog et spil for skarpe hjerner - i modsætning til f.eks Ascension, som nærmest spiller sig selv. Til gengæld er det også hvad jeg ikke kan lide ved spillet. Du skal holde nøje øje med hvad de andre gør, og det kan være svært over et stort bord med mange deltagere. Til gengæld er der betydelig mere interaktivitet end i noget andet DBG (deck building game), idet man får mulighed for at lægge kort ned i de andres ture.

Jeg kan dog ikke helt forholde mig til temaet, og gider ikke sætte mig ind i strukturen, så derfor er min vurdering at jeg gerne spiller det en gang imellem, men vil aldrig selv foreslå det.

Så jeg finder at spillet er et af de bedste DBG på markedet, blot ikke lige min smag.

Og så må det ellers være tid til at fortælle om torsdagsspillemødet.
Krash fik lov til at bestemme hvad vi skulle spille, og han havde udset sig muligheden for at prøve Glen More. Beklageligvis havde han ikke sendt mig en SMS på forhånd, så vi måtte skimme reglerne hastigt, da det var 2 år siden Eivind og jeg havde spillet det. Det resulterede i nogle fejl, som vi dog fik rettet hen ad vejen. Jeg har glemt hvem af de to herrer som vandt, men det var i al fald ikke mig. Det var dog et dejligt gensyn - og på tide at Krash fik prøvet dette fine spil. 8/10

Derefter var det en fornøjelse at få prøvet introduktionsscenariet til Legends of Andor.
Jeg var meget nysgerrig på spillet da det blev annonceret med en storstilet kampagne sidste sommer (med kuverter til redaktionerne indeholdene grene og andre mystiske ting. Men da jeg jo ikke mener at kooperative spil er "rigtige" spil, men mere leg eller puslerier, så ville jeg ikke købe før ikke kunne lade være. Og det var så nu, især pga. Jens' omtale.

Spilformen er genial, idet der er ganske få regler at læse inden man starter, og så lærer man ellers undervejs i spillet via kort. Ulempen er så også at det er svært at "slå op" i reglerne, når man ikke kan huske en detalje.

Den første halvdel af spillet let og elegant, og vi blev lullet i en stille søvn da fanden (og hans monstre) pludselig tog ved os! Og pludselig var spillet ved at tage livet af os!

Det endte naturligvis ,ed et ydmygende nederlag. Ydmygende især fordi vi simpelthen ikke kan regne ud, hvordan vi overhovedet kan vinde. Så vi må have overset noget - medmindre det er det klassiske problem med at man kun kan vinde såfremt "terningerne er med os", og i så fald falder spillet betydeligt i min agtelse.

Indtil videre må jeg dog sige at vi følte os godt underholdt, og at vi glæder os til at prøve spillet igen!
Indtil videre er min vurdering 9/10, men det vil synke til under det halve, hvis "strategien" kun består i at at være heldig med Eventkort og terningslag.

Jens havde fødselsdag i mandags, og han fik Mamma Mia af mig, så det skulle han naturligvis introduceres til om onsdagen. De første to spil trynede jeg Jens og Eik i stor stil. Men i tredie spil fik de så skovlen under mig, og endte med at dele førstepladsen.

Bagefter blev Jens introduceret til Bohnanza (inkl. udvidelse), som han heller aldrig havde prøvet før. Jeg tror nok han fik lært at man skal sørge for at handle meget, for hvis man blot koncentrere sig om at få plantet alt det man sidder med på hånden, så bliver man sejlet bagud. Det endte med at jeg havde 26 Bohntaler, medens Eik lå på 23 og Jens på 20.

Vi sluttede af med to spil The City, som Eik og Jens desværre vandt et af hver. Jeg nåtte nøjes med 2 andenpladser.

Mik wrote:Det endte naturligvis ,ed et ydmygende nederlag. Ydmygende især fordi vi simpelthen ikke kan regne ud, hvordan vi overhovedet kan vinde. Så vi må have overset noget - medmindre det er det klassiske problem med at man kun kan vinde såfremt "terningerne er med os", og i så fald falder spillet betydeligt i min agtelse.

Indtil videre må jeg dog sige at vi følte os godt underholdt, og at vi glæder os til at prøve spillet igen!
Indtil videre er min vurdering 9/10, men det vil synke til under det halve, hvis "strategien" kun består i at at være heldig med Eventkort og terningslag.

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om I har spillet noget forkert, men ud fra det du skriver er der ikke nogen speciel grund til at tro det.

Jeres resultat svarer godt med alle mine resultater, første gang jeg prøvede et nyt scenarie: Uden undtagelse er vi blevet smadret første gang vi spiller et nyt scenarie, og vi har altid siddet tilbage med en følelse af "hvordan pokker kan det her overhovedet lade sig gøre?"

De fleste scenarier er dog meget puzzle-agtige, forstået på den måde at når man en gang har gennemskuet hvordan scenariet skal klares, kan man gentage successen konsekvent. Selvfølgelig kan ekstremt uheld ødelægge ens planer, men man kan planlægge sig ud af det meste, og scenarie 1 f.eks. er jeg rimeligt sikker på at jeg kan klare hver gang nu.

Scenarie 3 er lidt en undtagelse, da monstrene både kommer frem efter en tilfældigt rullet plan, og da spillerne skal løse tilfældige quests trukket fra en kortbunke. Godt for genspilleligheden, men det introducerer altså en del tilfældigheder som man ikke nødvendigvis kan planlægge sig ud af.

Fredag var jeg hos Søren Bugge med Myde og kvo. Merete viste sig at være en habil spiller, med god erfaring i bl.a. Carolus Magnus som jo ellers er et spil af ældre dato. Så det blev et hyggeligt bekendtskab.

Vi lagde ud med at spille Lost Valley, som jeg ikke havde spillet siden udgivelsen i 2004. Med planlægningen af en ny udgave til Essen gav det god mening at få støvet spillet af, og det var også tiltrængt da vi havde nogle problemer med reglerne. Jeg havde uheldigvis ikke brugt nok tid på at genopfriske reglerne, så vi kom til at lave en del fejl. Spillet var dog bedre end jeg huskede det, og det må nok hellere komme på bordet igen inde så længe, så jeg rigtig kan få fornemmelse af hvorvidt et køb af andenudgaven betaler sig.

Merete og Søren var de to som klarede sig bedst igennem det meste af spillet, medens Kenneth og jeg fumlede lidt rundt. De var dog alle uvidende om vigtigheden af at lægge trekanter, så det blev et lidt underligt bræt. Søren viste sig at optræde som en gentleman, og undlod derfor at grave guld i Meretes mine. Jeg havde dog ikke samme betænkeligheder da hun var uforsigtig nok til at ride ned i mit distrikt for at åbne en mine der, for straks at forlade den igen for at gå på jagt. Så jeg kunne let få spillet afsluttet med en lille og uforventet sejr.
Det var et underholdende gensyn, og jeg har løftet min vurdering af spillet med 1 point til7/10.

Bagefter blev det til et glædeligt gensyn med Egizia, som jeg heller ikke havde spillet i mange år. Her kunne jeg reglerne, inklusiv de officielle ændringer. Jeg startede med at samle sten og mad, så de andre tre kom hurtig langt foran. Men halvvejs i spillet begyndte jeg at at hale ind på dem, og jeg endte med dagens anden sejr, med Søren, Merete og Kenneth lige i hælene.
En god klassiker, som det var godt at få spillet igen. 8/10

Fredag lykkedes det mig at få spillet månedens første spil. Det blev solo-spillet Urbion, som jeg så til gengæld også spillede 5 gange i træk. Og det har da også været i brug i dag. Efter de første tre spil var jeg rimelig godt tilfreds med det men skimmede lige reglerne endnu en gang og fandt en enkelt aktion, jeg ikke havde bidt mærke i i første omgang. Det åbnede spillet meget op og gjorde det kun mere interessant. Endnu er det ikke lykkedes mig at spille et spil, men jeg kan godt se, hvor det er, der er behov for forbedringer. Det kommer jeg til at bruge lidt tid på!

Jeg har fået spillet Mice & Mystics et par gange de sidste par dage. Den overordnede konklusion er at det er et sjovt spil, med masser af tema og baggrund. Komponenterne er superflotte, og med 12 scenarier er der en god følelse af "historie" over spillet. Efter blot et par spil er man i den grad på fornavn med Collin, Tilda og de andre heltemodige mus!

Så store plusser for tema, historie og komponenter.

Hvad så med det egentlige gameplay? Tjoo, det er sjovt nok, men også lidt banalt og det samme hele tiden. I et typisk scenarie skal musene kæmpe sig vej gennem et antal rum (tiles) for at nå hen til målet. Hvert scenarie kan specificere specielle regler for hvert rum, men uanset hvad ender eventyret i hvert rum med at man placerer monstre, hvorefter helte og bad guys kaster sig over hinanden og slår, bider og skyder indtil kun den ene side står tilbage (hvilket typisk involverer rigtigt, rigtigt, rigtigt mange terningslag). Forhåbentlig er det musene der sejrer, hvorefter de kan avancere til næste rum. Og så fremdeles... På mange måder ender spillet altså med mere at være et taktisk skirmish game, end et egentligt eventyrspil.

Så, rent mekanisk er det et lidt mere broget billede.

For nu er jeg godt underholdt, men jeg kan ikke lade være med tænke at det ville have været fint, hvis spillet havde været bare lidt mere strømlinet rent mekanisk...

Mik wrote:Fredag var jeg hos Søren Bugge med Myde og kvo. Merete viste sig at være en habil spiller, med god erfaring i bl.a. Carolus Magnus som jo ellers er et spil af ældre dato. Så det blev et hyggeligt bekendtskab.

Vi lagde ud med at spille Lost Valley, som jeg ikke havde spillet siden udgivelsen i 2004. Med planlægningen af en ny udgave til Essen gav det god mening at få støvet spillet af, og det var også tiltrængt da vi havde nogle problemer med reglerne. Jeg havde uheldigvis ikke brugt nok tid på at genopfriske reglerne, så vi kom til at lave en del fejl. Spillet var dog bedre end jeg huskede det, og det må nok hellere komme på bordet igen inde så længe, så jeg rigtig kan få fornemmelse af hvorvidt et køb af andenudgaven betaler sig.

Merete og Søren var de to som klarede sig bedst igennem det meste af spillet, medens Kenneth og jeg fumlede lidt rundt. De var dog alle uvidende om vigtigheden af at lægge trekanter, så det blev et lidt underligt bræt. Søren viste sig at optræde som en gentleman, og undlod derfor at grave guld i Meretes mine. Jeg havde dog ikke samme betænkeligheder da hun var uforsigtig nok til at ride ned i mit distrikt for at åbne en mine der, for straks at forlade den igen for at gå på jagt. Så jeg kunne let få spillet afsluttet med en lille og uforventet sejr.
Det var et underholdende gensyn, og jeg har løftet min vurdering af spillet med 1 point til7/10.

Bagefter blev det til et glædeligt gensyn med Egizia, som jeg heller ikke havde spillet i mange år. Her kunne jeg reglerne, inklusiv de officielle ændringer. Jeg startede med at samle sten og mad, så de andre tre kom hurtig langt foran. Men halvvejs i spillet begyndte jeg at at hale ind på dem, og jeg endte med dagens anden sejr, med Søren, Merete og Kenneth lige i hælene.
En god klassiker, som det var godt at få spillet igen. 8/10

Rigtig pæn opsummering - og ja en rigtig hyggelig aften. Specielt Egizia synes jeg var interessant, og er et som jeg godt kunne finde på at stifte nærmere bekendtskab med. Lost Valley var for mig dog mindre interessant.

I dag blev det til et enkelt spil Railways of Europe. Det er kun anden gang jeg spiller det, men dette kort fungerer rigtig godt til 3 som vi var - og så er det jo altid rart at uddele lidt tæv, ovenpå dem jeg fik igår

Jeg havde en brætspillende ven og hans ikke-brætspillende kollega til spil i går.
Det blev til:
Mice & Mystics x1
DC Comics Deckbuilder x2
Innovation x3

Mice & Mystics er faktisk rigtig sjovt, selv for voksne. Virkelig tematisk og ret story-telling. Det vidste jeg selvf. godt, men det er dejligt at se det virker.
DC Comics Deckbuilder er også ret godt. Det er LYNhurtigt at komme i gang med, også for ikke-spillere, og det glider enormt hurtigt. Variansen i hvilke kort der kommer frem, gør at man skal tænke lidt kortsigtet, men uden at miste fokus på point. Det ligger tæt op af ascension synes jeg, men mere strømlinet. Er man til superhelte / comics, så er det nærmest et must-buy alene for artwork.
Innovation er ikke blevet dårligere siden sidst jeg spillede det. Vores nye mand tog to sejre ud af tre mulige på en meget mærkelig strategi med at spille ET kort ned på bordet, og så ellers prompte vinde spillet henover tid, ved at grinde ages i score-pile, et kort ad gangen indtil vi ikke havde mulighed for at stoppe ham.
Meget mystisk, men mægtig underholdende at se at det kunne lade sig gøre. Jeg tror jeg skal have udvidelserne til det også. Jeg er blevet rigtig, rigtig glad for det spil.

Det blev til yderligere et par spil Mice & Mystics henover weekenden - begge gange var det scenarie 2, som vi vandt i andet forsøg.

Sjovt var det! Mine forbehold overfor det lidt repetitive i spillets mekanismer synes ikke så vigtige nu, hvor jeg er ved at få mekanismerne ind under huden. Ja, man skal den ondtenhyleme slå mange terninger, men man kommer ligesom ind i rytmen på et tidspunkt.

Spillet er utroligt charmerende, og jeg glæder mig til at spille det igen (scenarie 3 -vi skal finde ud af mere om Vanestras onde planer!). Men som sagt - det er det tematiske og historiefortællende i spillet som trækker, snarere end det mekaniske. Mens jeg tror at de fleste vil kunne spille Legends of Andor og værdsætte at mekanismerne er skruet elegant sammen, uanset om de i øvrigt kan lide spillet, tror jeg at man skal kunne nyde temaet i M&M for at kunne holde det ud.

Mandag var vi 8 mand. Fire af dem spillede Keyflower, medens jeg endnu en gang forsøgte at vinde i Bora Bora. Det gik (igen) ikke så godt. Måske spreder jeg mig for meget. Til gengæld gentog Eivind sin sejrsgang i dette spil, ved endnu en gang at satse på folk der giver andre folk, folk der giver rejser samt præster. Næste gang må jeg forsøge at stoppe ham! 9/10

Mere Mice & Mystics herfra. Vi spillede scenarie 3 den anden dag, og det havde en særdeles god historie, med masser af sjove og spændende "story moments".

I dag blev det så til ca. halvdelen af scenarie 4. Vi tog billeder af det hele, så vi næste gang kan fortsætte hvor vi slap.

Efter at have spillet Lost Valley igen for første gang i 9 år hos Bugge forleden aften, fik jeg overtalt Krash, Martin, Eivind til at prøve spillet også. Årsag: vi spillede flere ting forkert, og vi har heller ikke rigtig forberedte på hvilke kombinationer af udstyr der fungerer godt sammen. Alle blev grundigt forberedt, og gik over forventning. Noget rigtig godt bliver det dog aldrig - og det var sådan set hovedårsagen til at jeg gerne ville teste det helt rigtigt igen. Spillet er jo, via Kickstarter, på vej til at genudgivet på Spiel '13, og spørgsmålet var om den længe ventede udvidelse ville være værd at investere i. Konklusionen må være at det spil behøver jeg ikke at købe en gang til. For mig forbliver spillet en 6/10.

Vi måtte natutligvis prøve at slutte aftenen med noget mere positivt, og det blev Bora Bora, som Martin endnu ikke havde fået prøvet. Det fik han rådet bod på - og i sådan en grad at han vandt spillet! 9/10

Det blev til et spil Terra Mystica igår. Mit fjerde spil, hvor jeg prøvede den fjerde faktion. Det blev til Mermaids denne gang, og i modsætning til de andre jeg har prøvet (Witches, Nomads og Halflings), så kunne jeg med Mermaids ikke rigtig blive klog på hvordan jeg kunne udnytte dem. Det virkede i hvert fald ikke nær så oplagt. Så jeg måtte se mig henvist til en delt andenplads, og den laveste score jeg endnu har præsteret. *snøft*

Men det var et tæt løb med kun 16 point fra første- til sidsteplads, og underholdende som altid.

I anledning af børnefødselsdag i huset havde jeg sat en PitchCar-bane op bestående af grundspillet og to af udvidelserne. Ungerne kastede sig straks over spillet og senere på dagen lykkedes det mig da også at få presset mig ind i et spil med dem. Senere fik jeg dem under mildt pres til at spille Vitrail.