GermanGames.dk

Jeg havde besøg af en flok venner i går, og vi nåede en enkelt omgang Fire & Axe i løbet af aftenen. Det tog lidt længere tid, da vi havde glemt de fleste af reglerne og måtte genlæse dem, men derefter blev der også handlet, plyndret og bosat i stor stil.

Det er sgu' svært at få skrevet her, når man samtidig har travlt med at holde ferie. Godt ferien slutter i aften

I sidste weekend var jeg til Rubi-Con, og det medførte naturligvis en del spil:

Fredag aften startede med et spil Das Motorsportspiel. Der blev slået om pladserne til den indledende runde, og så vidt jeg husker startede jeg som nummer 3 af 6. Men der gik ikke lang tid før jeg var oppe på en første plads, hvilket jeg dog ikke kunne holde, og jeg måtte enden med en 2. plads i den indledende runde. Det betød at jeg skulle starte som nummer to i det afgørende spil, som skulle strække sig over 3 omgange. Heldigvis gik der ikke lang tid før jeg lå i spidsen, og der blev jeg liggende. Jeg nåede at indhente den bagerste bil, og lå ca. en halv omgang foran bilen i anden position. Jeg ved godt at visse kører påstår jag jeg har prøvekørt alle banerne, men det er simpelthen en usandhed. Jeg har som regel snakket banerne igennem med designeren (Jörg Broich), og kørt nogle solo-løb på dem. Men det er for det første lang tid siden, og der er meget stor forskel på at lave nogle solo-løb, og så køre når det virkelige gælder. Jeg kan dog se ud fra mine kommentarer på BGG at denne bane (Brno) faktisk blev brugt i finale på Viking-Con i 2011 (som jeg også vandt), og de kommentarer der kom fra de andre spillere var udelukkende positive.

Bagefter spillede jeg et spil Camel Up med 7 spillere. Det var meget anderledes end de to 2-spillerspil jeg havde prøvet et par dage før. Lang mere kaotisk og tilfældigt. Meget sjovt, men slet ikke et spil jeg på nogen måde behøver at eje.

Så kom nattens vigtigste spil: Shadows Over Camelot (inkl. Merlins Company). Det er efterhånden en tradition, og vi er mange genganger, men som regel også nogle nybegyndere. En af nybegynderne var Jason, der som Kong Arthur lavede en del fejl, faktisk så mange at man kunne mistænke ham for at være forræder. Men det var han ikke, hvorimod Morten Wolff endnu en gang var. Næste gang tror jeg bare jeg starter med at anklage ham for at får det overstået.

Jeg var egentligt på vej i seng, men kom lige til at introducere The Resistance: Avalon for nogle af dem der havde spillet Camelot, og det faldt i så god smag at vi spillede 4 spil.

Lørdag introducerede jeg Sun, Sea & Sand og det er jeg åbenbart god til, for jeg endte på en sidsteplads, medens Larna vandt.

Inden jeg tog hjem til sølvbryllup, nåede jeg at spille to spil Province og to spil PitchCar.

Søndag ankom jeg igen til Rubi-Con, efter en lang og udmattende køretur, og skulle introduceret Kolejka til 5 spillere som aldrig havde hørt om spillet før. Den eneste udvidelse fra Ogonek der blev brugt var muligheden for at spille 6 spillere, hvilket vi gjorde på medium niveau. Igen var jeg åbenbart rigtig god til at forklare regler, for jeg endte med at dele 5-6 pladsen med Eivind.

Inden Rubi-Con sluttede, nåede vi også lige 3 spil The Resistence: Avalon, med 10 og 8 spillere, og samtlige roller både for de gode og de onde. Sjovt og kaotisk, men en anden gang foretrækker jeg at starte med Merlin og snigmorderen, og så tilføje nye roller en af gangen.

En rigtig god weekend, hvor familien også kom hjem med en del nye spil.

Onsdag tog min kone og jeg på en lille miniferie helt for os selv, og da vi var indlogeret på hotellet, snuppede vi nogle gin og tonic, medens vi spillede to spil Citadels (inkl. Dark City), jeg vandt dem begge, og så spillede vi ikke det mere på ferien

I løbet af weekenden er det blevet til seks spil Quizmysteriet, der ikke er noget stort spil, men som er solid familie-hygge. Endvidere blev det til et spil The Battle for Hill 218 med min søn, der også fandt Memoir '44 frem. Med lidt held kan det være, det kommer på bordet i den nærmeste fremtid...

Havde gæster lørdag til hygge og spil. Vi fik spillet et spil Lords of Waterdeep, som vores gæster også selv ejer, så det kender vi alle ud og ind. God start, men jeg er ved at have set hvad der er i det spil. Måske vil udvidelsen forny det lidt, men jeg vil nok hellere bruge pengene på et helt nyt spil. Hvad er Jeres holdning til udvidelsen?

Vi havde snakket sidst vi mødtes, om at vi skulle spille Caverna. Men vi blev enige om at det var for langt og det nok også ville tage lidt for lang tid med reglerne. Vores søn var også ved at blive lidt besværlig (10 mdr), så min kone tog ham til side, og jeg introducerede vores gæster for The Castles of Burgundy. Vi tog et halvt spil, inden jeg gik ud for at lave noget aftensmad, og da vi senere var klar til at spille videre, startede vi forfra og min kone kunne så igen være med. Det er vores begges yndlings spil i øjeblikket, så det var nok meget godt vi bare startede forfra

Vi har haft spillet det en del gange bare os 2, og en enkelt gang 3. Så det var første gang vi prøvede det 4. Spillet fungerer lige så godt med 4, men man kan dog tydelig se forskel på de spil vi selv spiller, og når der er nybegyndere med. Når der er så mange flere ressourcer med, skal man nok være lidt bedre til at nægte hinanden de brikker man ønsker, for jeg endte med en stor grisefarm og over 50 point ned til nummer 2.
Vi har nu spillet CoB flere gange end LoW, men jeg kan ikke se at jeg bliver træt af det inden for kort tid. Det er simpelthen så godt! Og det synes vores gæster heldigvis også. Dog vil jeg meget gerne prøve and Feld spil også, for at se om vi er lige så glade for dem.

Da klokken var lidt for mange, hev vores gæster Cosmic Encounter frem fra tasken. Ingen af os havde spillet det før, og da vi gik igang med at tygge os igennem reglerne gav min kone op, hun var blevet lidt for klatøjet. Så hun var bare med på en kigger.

Vi spillede med 4 planeter hver, og uden teknik kort (eller hvad det nu var). Det gik relativt hurtigt, og jeg tror måske vi spillede nogle af kortene lidt forkert. Men vi kunne alle, inkl min kone, sagtens se potentialet i dette spil. Snyd, humbug og alliancer var fantastisk morsomt. Jeg fik et kort på et tidspunkt der tillod mig at snyde, hvor fedt er det lige

Da vi pakkede sammen og lige drak en godnat Irish Coffee faldt talen på Game of Thrones, som vi alle 4 er helt pjattede med. Vi vil meget gerne prøve brætspillet, men vi må nok indse at vi nok ikke kommer til at samle 6 til spillet. Ikke desto mindre vil jeg prøve og se om jeg kan finde et brugt 2nd edition til næste gang vi mødes. Så hvis nogen læser dette, og gerne vil af med deres, så send lige en PM.

40crew wrote:Da vi pakkede sammen og lige drak en godnat Irish Coffee faldt talen på Game of Thrones, som vi alle 4 er helt pjattede med. Vi vil meget gerne prøve brætspillet, men vi må nok indse at vi nok ikke kommer til at samle 6 til spillet. Ikke desto mindre vil jeg prøve og se om jeg kan finde et brugt 2nd edition til næste gang vi mødes. Så hvis nogen læser dette, og gerne vil af med deres, så send lige en PM.

Jeg kender en der har et 1st edition (inkl. alle udvidelser) til salg, hvis det evt. kunne have interesse.

Larsine wrote:

40crew wrote:Da vi pakkede sammen og lige drak en godnat Irish Coffee faldt talen på Game of Thrones, som vi alle 4 er helt pjattede med. Vi vil meget gerne prøve brætspillet, men vi må nok indse at vi nok ikke kommer til at samle 6 til spillet. Ikke desto mindre vil jeg prøve og se om jeg kan finde et brugt 2nd edition til næste gang vi mødes. Så hvis nogen læser dette, og gerne vil af med deres, så send lige en PM.

Jeg kender en der har et 1st edition (inkl. alle udvidelser) til salg, hvis det evt. kunne have interesse.

Vil helst have 2nd edition, så man kan bruge 4p scenariet. Ellers tak.

Søndag bød på to nye spil, men ikke noget jeg har lyst til at spille igen:

Det meste af dagen gik med at spille Machina Arcana, som er et Kickstartet selvudgivet spil. Det er en klassisk dungeon-explorer sat i et Cthulhu/steampunk univers. Det lyder jo fint og interessant, men ophavsmanden er gået for langt i sine sorte farver, så det er temmelig kedeligt at kigge på, og gør det ikke særlig nemt at genkende monstre og helte. Gør det helelr ikke bedre at monstrena er navngivne nederst på figuren, som jo altså dækkes af holderen (!).

Vores første opgave bestod i at sortere kort og plader for at finde ud af hvad vi skulle bruge i første scenarie. Desværre nævner reglerne inten om hvordan man ser forskel på tingene, men en nærmere undersøgelse viste noget der lignede et 1-tal på nogle af kortene. Og af dem der lignede et 2-tal viste det sig at nogle af dem faktisk var "B" og "E" kort (for "Bonus" og "Extra"). Efter en times sortering besluttede vi os for ikke at spille det fulde spil med 10 kapitler, men gå for den ultrakorte version hvor vi kun brugte 3 kapitler. Det skulle kunne spilles på en times tid, men tog naturligvis 3 timer (udover den første times sortering).

Spillet viste sig at være rendyrket dungeon-halløj: Åbn skatkister med våben og udstyr. Udløs fælder, dræb monstre, find nye rum osv. Eneste interessante påfund var afslutningen af de enkelte kapitler: Når først man har fået tændt ly i et dertil angivet felt, kan man aktivere dette til at afslutte kapitlet. Næste kapitel vil så lede en længere ind i universet.

En anden ting jeg godt kunne lide ved spillet var at de kvadratiske spilleplader (10x10 felter) var fastsat til max. 4, så en femte plade ville fjerne den ældste. Det gjorde at pladsen ikke blev for trang på bordet.

Som spil generalt var det ikke bedre end alle de mange øvrige dungeon-spil jeg har prøvet, og den elendige udførelse trak gevaldigt ned. 3/10

Aftenen blev afsluttet med det bedste Zombie-spil jeg har prøvet. Ikke at det siger meget, for jeg har modsat at spille de fleste. Zombie 15' bruger en lydfil som timer (lidt á la Space Alert). Alle spillerne er teenagere som har overlevet forældrene i en typisk Amerikansk soveby. Alle pladerne er kvadratiske og indeholder et stykke vej ved at søgeområde ved siden af, så hver brik har kun 2 "felter". Det gælder om at rydde sovebyen for zombier og så hen til et slut-felt. Der starter en vis del zombier angivne felter, og træk fra en bunke vil bestemme hvor mange flere zombier der bliver lagt i en "Horde"-kasse. Når lydfilen giver et zombie-skrig/grynt fra sig vælter alle disse zombier ned i det felt den aktive spiller står i!!!!!!!! Da spillet er kooperativt, må de andre spillere hellere hjælpe til med at få smadret alle disse. Diverse våben og andre genstande sørge for en hvis variation i spillet. Ganske underholdene, hvis man kan lide den slags hjernedøde spil. 5/10

Jeg har fået spillet en hel del Mage Knight Board Game. Det er et spil der er svært at blive træt af, selvom jeg kun har spillet det solo. Jeg er efterhånden også ved at have styr på de fleste regler, men misser jævnligt stadig en detalje eller to. Tror efterhånden at jeg er klar på at prøve det multiplayer, selvom man nok ikke skal være mere end to og der skal sættes temmelig god tid af til det. Et solospil tager stadigvæk tæt på 3 timer, så et spil med to gøres næppe under 4 timer selvom man forsøger at gennemtænke sin kommende tur mens den anden spiller.

Mandag blev der spillet Eldritch Horror med 5 spillere mod Yig - eller hvad ham slangemonstret hedder. Det tog som sædvanlig 7 evigheder, og så nåede vi lige akkurat ikke at få slået ham ihjel!
Spillet er dog stadig 9/10 for mig, selvom jeg gerne ville have en måde at speede tingene op på...

Ha, mit daglige træk i den altid igangværende Glen More dyst mod Carsten på Yucata.de blev endelig afbrudt af noget rigtig fysisk kontakt med pap i de sidste par dage...

I søndags kom min kammerat Lars forbi for at få en tiltrængt lille puster fra sine 3 måneder gamle tvillinger. Det pusterum brugte vi så på at spille Fauna sammen med Mani, hvilket endte med at vi kunne konstatere at Lars på et tidspunkt i sit liv har set al for meget Discovery Channel, da han vandt primært takket være en Honey Badger, som han vidste boede i Afrika og ikke i Nord Amerika, hvor alle mine kuber var...

Vi fortsatte med Splendor, hvor mit juvelrige vandt takket være et par besøg fra de noble folk. Stadig vild med Splendor, men det var Lars ikke så vi gik hurtigt videre til King of Tokyo med udvidelser. Her vandt Manis Cyber Bunny efter en lang dyst med Lars' Boogie Woogie imens min Pumpkin Jack led en hurtig død. Efter noget Wii U Party spil (som Mani vandt..) tog vi to omgange mere af KoT og denne gang led min Gigazaur først en hurtig død for så at komme stærkt tilbage og vinde en point sejr i sidste spil.

Igår var jeg så en tur til Havdrup og spille med Merete (Myde) og Jesper. Vi havde aftalt at bygge jernbaner i Rusland med Russian Railroads, da Merete havde lånt det af Claus (Sir William) og snart skulle aflevere det tilbage. Jeg tror at jeg endte på den 'nemme' strategi ved først at gå efter bonus brikken på Skt. Petersburg linien som jeg vekslede til 9'er toget, som blev brugt til at suse op på Kiev linien. Da jeg så også var helt alene om at bygge industri fik jeg bygget et stort forspring op, som de andre aldrig fik hentet ved deres primære fokus på den trans-siberiske linie, hvor de ofte fik blokeret og irriteret hinanden. Jeg kom ikke helt op at ringe over det, men folk herinde har da også talt så meget godt om det, at mine forventninger nok var lidt for høje, men jeg spiller det meget gerne igen og er nysgerrig efter at prøve andre strategier og det er jo et godt tegn.

Vi nappede så en omgang Alhambra, hvor jeg nok spillede lidt for casual og ikke havde nok fokus på farverne, så jeg var langt fra Jesper som endte med at vinde ret sikkert. Stadig et sjovt spil i den lettere ende, som vi holder meget af i vores lille 3-mands gruppe. Inden vi sluttede af fik Jesper fik prøvet No Thanks! for første gang. Det vandt han så også, så det gider han nok godt at spille igen.

Dejligt at få spillet lidt igen.

I går i KBK lykkedes det mig endelig at få Ragnar Brothers' Promised Land: 1250-587 BC på bordet.

PL er et klassisk territorie-spil, som mest af alt minder om en blanding af RB's eget History of the World, og et spil som Britannia: Spillerne aktiverer en række forskellige kongeriger på brættet, og modtager nye enheder til at forstærke og ekspandere med kongerigerne.

Kongerigerne på brættet er delt op i de hebræiske (dem er der kun to af) og de hedenske (en masse forskellige). Halvdelen af spillerne råder over de hebræiske kongeriger, den anden halvdel styrer de hedenske. En spiller har ikke monopol på et kongerige: En række aktiveringskort fordeles blandt spillerne. Kortene aktiveres derefter i en bestemt rækkefølge, og indehaveren af kortet får nu en spillertur med det kongerige som kortet udpeger. Som hebræer kan jeg f.eks. have første aktivering med den nordlige kongerige, men næste aktivering af samme rige kan meget vel være faldet i hænderne på min hebræer-makker, og han får dermed lov til at bygge videre på den succes jeg forhåbentlig havde med kongeriget, første gang det blev aktiveret.

Da spillerne ikke som sådan er bundet tæt til de forskellige kongeriger, er det heller ikke direkte rigernes succes der gives VP for. I stedet råder hver spiller over seks patriarker: Disse placeres på brættet, og giver indkomst (tre forskellige valutaer), hvis de står rigtigt placeret: Farmere giver mest indkomst i lavlandet, handelsfolk giver inkomst på veje eller ved havne, og præster giver indkomst hvis de står i en by, sammen med et tempel, eller sammen med Arken.

I en spillers tur kan han avancere på royal track (koster penge, og giver VP og specielle, permanente evner), på kingdom track (giver VP, avancement kræver at det aktive kongerige har opnået forskellige mål), og artefacts (koster penge, giver VP og engangsevner til ejeren).

Spillerne styrer altså de forskellige kongeriger som en slags dukkeførere: Ikke fordi kongerigernes succes i sig selv giver points, men fordi de kan bruges til at skabe gode vilkår for ens egne patriarker, hjælpe med at hælde modstandernes patriarker af banen, og for at opfylde kravene til kingdom track avancement.

I alt indeholder spillet 54 aktiveringskort, fordelt med 18 kort i hver af tre "bøger"/epoker. Af de 18 kort i en epoke er de ni hebræerkort, og de andre ni er "hedenske" kort. Med to spillere på hver side, får hver spiller i starten af hver epoke fire af hans fraktions ni kort, hvoraf han må beholde de tre. I et firespillers-spil vil der altså være seks hebræiske aktiveringer og seks hedenske aktiveringer i hver epoke - 12 spillerture pr. epoke, eller 36 spillerture i hele spillet.

I vores spil var vi tre spillere, med mig som enlig hebræer, og i det tilfælde er det lidt anderledes: Jeg måtte se seks af de ni kort i en epoke, og måtte beholde de fire af dem.

Det virkede dog som en fordel af være ene spiller i en fraktion: Fraktionerne indikerer jo ikke at nogle spillere er "sammen", men udpeger alene hvilken delmængde af kongerige-aktiveringerne man får kort fra. Der er altså ikke noget der forhindrer at et hedenske rige angriber et andet hedenske rige, eller for den sags skyld at det ene hebræer-rige angriber det andet. Men som ene spiller på hebræer-siden, havde jeg fuld kontrol over "mine" kongeriger, og vidste at de ville arbejde for mig til enhver tid.

Det blev da også til en stor sejr: Hebræerne er generelt meget stærke i første epoke, i anden epoke bliver de lidt svagere mens de forskellige hedenske kongeriger bliver stærkere, og i tredie epoke er hebræerne en skygge af sig selv, mens det vælter ind med morderiske assyrere og babylonere. Men min dominans i den første halvdel af spillet var ikke til at gøre ugjort. Jeg havde opbygget en solid position på brættet, havde en kæmpe indtægt, og kunne avancere til tops på begge tracks, samt købe et hav af artefacts. Ja, mine nationer blev stort set ryddet af brættet af babylonerne til sidst, men på det tidspunkt var det ligegyldigt for mig.


Spillet var sjovt og spændende, og virkede som en sjov blanding af et old-school Britannia-agtigt spil med nyere mekanismer tilført. Mekanisk virkede det rigtigt fint. Men det var langt (vi spillede 3-4 timer), og nedetiden var undertiden meget voldsom. Tilføjer man flere spillere, vil både den samlede spilletid og nedetiden mellem ens ture desuden stige.

Så en forsigtig anbefaling herfra: Spillet er rigtigt sjovt, men jeg tror det fungerer bedst med netop fire spillere, og det tager altså en halv evighed at spille...

Tak for din beskrivelse, Jens.
Ved ikke hvorfor jeg har investeret i spillet, men jeg vil henvise til beskrivelsen i min "Til Salg"-liste.

Jesper havde bestemt aftenens spil. Vi lagde ud med Istanbul med indlagt Kebab Shop.
Den fungerede rigtig fint, og min hjemmelimede version lignede de originale plader til forveksling.
Vi spillede med et tilfældigt oplæg af pladerne, og Jesper hentede rimelig hurtigt en sejr hjem. 8/10

Da Martin kom, spillede vi Mission 2 i Galaxy Defenders. her gik det også rimelig glat, selvom de 11 runder stadig tager en del tid. Vi fik hurtigt befriet de 3 videnskabsmænd, og så gik resten af spillet med at holde rumvæsenerne stangen indtil vi kunne slippe væk.
Det er forbløffende let at spille, og monstrenes AI fungerer fint. 9/10

Også tak herfra, Jens. Jeg var meget tæt på at springe på Kickstarteren, men selv om spillet lyder interessant på mange måder, er der sgu nok bare for langt til, at det er realistisk at få det spillet mere end en gang eller to. Oh well...

I går var vores spilgruppe for en sjælden gangs skyld samlet fire mand høj, og det blev fejret med nogle spil i den mere ... fugtige (?? læs: modsat af tørre) afdeling.


1775: Rebellion er en opfølger til det aldeles glimrende 1812: The Invasion of Canada og deler mange af de samme mekanismer. Grundlæggende tager to spillere sig af de amerikanske tropper, mens de to andre spillere håndterer englænderne. Begge parter prøver at erobre så mange territorier som muligt ved hjælp af tropper, der aktiveres af nogle movement-kort, som man trækker ud af et sæt på 12 i alt. Hver gang tropperne støder sammen, er der terningefest, men ikke en helt tilfældig én af slagsen. Begge sider har en mere stramt grupperet del, der styres af den ene spiller, mens den anden spiller får lov til at styre landtropperne, der rammer ad helvede til og tager benene på nakken for et godt ord. En vigtig del af spillet er at kunne udnytte dette forhold og kombinere det med de rette kort (inkl. særlige eventkort) på det rette tidspunkt. Og så er der en joker i form af indianere, der er villige til at kæmpe på begge sider.
Af et taktisk spil at være gør spillet mange ting rigtig godt: der er hele tiden relevante valg at foretage, mens lykkens gudinde er med til at diktere kampenes udfald. I forhold til 1812 er der lidt mindre fornemmelsen af, at spillerne bare brager ud over stepperne på kryds og tværs. Det kræver en større, koordineret indsats at bygge sin invasion op. Spilletiden er lige i skabet, og samarbejdsaspektet er enkelt og velfungerende. (Og så skader det ikke at være på vinderholdet )


Da nu terningerne var kastet (ba dum tisch), fortsatte vi med to spil af Allans nyindkøbte Run, Fight or Die! Hver spiller er konstant ved at blive løbet over ende af horder af zombier (nogle fine miniaturer), og ved at kaste sine seks terninger kan man benytte forskellige våben, finde medhjælpere, ekstra udstyr mv for at holde de fæle væsner på afstand. Med jævne mellemrum kommer der en zombieboss i spil, som man kan prøve at smadre løs på, i det omfang man har tid til det for de menige zombier.
Udmærket, lille spil - ikke for langt og med en passende grad af kaos, der matcher temaet fint. Der er næsten for mange forskellige decks at holde rede på, for grundmekanismerne er såre simple, men de giver selvfølgelig en hel del genspilningsværdi. Og selv om mulighederne for at påvirke (dvs. genere) sine medspillere er lidt begrænsede, så er de der trods alt, og man ender aldrig med multiplayer solitaire. Så fat dit baseballbat og se at få smadret nogle zombiekranier - evt. med en øl i hånden.

I går aftes kunne vi så endelig samles efter al for meget ferie. Nu skulle nogle af de spil jeg havde erhvervet mig på Rubi-Con afprøves.

Til at starte med var der Laban, Eik, Larna og mig. Vi startede med et spil Coco Loco. Larna startede og jeg sad som 4. spiller, men der gik ikke lang tid før jeg havde 4 bærer foran mig, men så begyndte de andre at skyde efter mine bærer og spille kort mod mig. Der var aldrig nogen af os der formåede at samle 6 bærer, så spillet sluttede da der til sidst ikke var flere kokosnødder på bordet (og gulvet, og i Labans skød, og i Larnas hår). Vældig sjovt og underholdende, specielt når man skød over et bærer, for derefter at opleve at kokosnødden roterede baglæns op i bæreret. Eller når aberne skød så kort at de ramte sig selv i panden. Helt sikkert et sjovt spil der skal spilles igen, både med børn og voksne.

Jens var ankommet i mellemtiden, og vi skiftede til Bananas. Sikkert et sjovt spil hvis det spilles med lidt tempo, men det er der et par stykker i gruppen der ikke er gode til. Det første spil tog alligevel kun ca. 10 minutter, så vi besluttede os for endnu et spil. Desværre tog det på den forkerte side at 20 minutter, og det holder spillet slet ikke til. Faktisk blev spillet kun afsluttet fordi jeg begyndte at hoppe de andres aber ud frem for at blokere spillet. Jeg spiller det gerne igen, men nok helst med nogle som enten er væsentligt yngre, eller nogen som har fået meget mere at drikke

Larna tog hjem, men Anton var ankommet, og vi besluttede os for at afprøve Wanted: Igor. Ingen af os havde nogen ide om hvad specialkortene gjorde, så der kom nogle overraskelser i løbet af spillet. Ingen af os formåede at score 4 point inden vi havde bygget den sidste krop, så det blev en delt første plads med 3 point til Laban, Anton, Jens og mig, med Eik på sidstepladsen med 2 point. Helt OK spil, som har en fornuftig catch-up mekanisme indbygget, idet de brikker man bruger til at kontrollere monstrene med, også er dem som man bruger som pointbrikker, så jo flere point man har, jo mindre indflydelse kan man få.

Vi skiftede til Serengeti et Michael Schacht spil som selvfølgelig gælder om at samle kort i samme farve. Faktisk var budmekanismen ret interessant, men jeg tror der gik lidt tid inden vi fandt ud af hvad et kort egentligt er værd, og hvor vigtigt det er ikke at løbe tør for penge. Anton blev den helt stor vinder med 14 point, medens vi var to med 10 point, en med 8 og en med 7 point. Sjov budmekanisme som kommer til at betyde mere og mere efterhånden som spillet skrider fremad.

Anton forlod os, og vi andre sluttede af med et spil San Juan (inkl. udvidelser). jeg kørte en strategi hvor jeg slet ikke byggede produktionsbygninger, og alligevel kunne jeg sagtens følge med de andre. Jeg vandt med 29 point, Jens fik 25, Eik 23 og Laban 21 point. Altid et godt spil.