I går i KBK fik jeg spillet det første scenarie i
Tragedy Looper, med et fint (men noget minimalistisk) hjemmelavet eksemplar*.
(*: Spillet selv består nemlig stort set kun af en håndfuld kort, et bræt inddelt i fire zoner, og en række hjælpeark. Kuber/brikker i forskellige farver kan man låne fra andre spil. Reglerne kan læses på nettet, og definitionen af det første scenarie kan man ... deducere ... ved at kigge i forskellige PBF-tråde på BGG).
Tragedy Looper er (som måske bekendt) et japansk manga-tematiseret deduktionsspil, hvor op til tre
protagonister gennemspiller den samme historie et antal gange, i forsøget på blot
én gang at forhindre at tragedien indtræffer. Mod sig har de en
mastermind, som er den spiller der kender alle hemmelighederne i scenariet (det var mig i går). Der er ingen genspillelighed som protagonist i et scenarie, for har man én gang klaret det, kender man jo alle hemmelighederne.
Spillet foregår på et bræt med fire lokationer - hospital, byen, templet og skolen - hvor en række personer befinder sig. Mastermind'en ved hvilke
plots der er specificeret i scenariet, og hvert plot giver mulighed for at personerne kan have visse hemmelige roller (f.eks. "morder"). Scenariet specificerer hvor mange gennemspilninger (loops) spillerne max. kan lave af det, og hvert loop består af en række dage/ture, hvor både mastermind og protagonister kan spille kort for at forsøge at påvirke personerne på brættet. Klarer protagonisterne sig gennem alle dage i et loop uden at udløse en af de mange plot/rolle/scenarie-bestemte tabsbetingelser,
har de vundet spillet. Tabte de, er det i stedet bare videre til et nyt forsøg i næste loop!
Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort at undgå at tabe, for til at starte med ved protagonisterne absolut ingenting om scenariet. Men ved at observere hvad der sker i scenariet, og ved at forsøge at aktivere personernes
goodwill abilities, håber de at tilegne sig mere viden, så de til sidst kan gennemskue hvilke plots og roller der er i spil, og helt kan forhindre de forskellige tragedier i at indtræffe.
En yderligere komplikation er
incidents: Hændelser der sker på en fast dag i et scenarie, og som alle netop har én af personerne udpeget som den skyldige. I scenarie 1, for eksempel, ved alle spillere at der muligvis vil ske et mord på dag 2, og et selvmord på dag 3, men protagonisterne ved selvfølgelig ikke hvem der er "skurken" i hvert tilfælde.
Scenarie 1 er et decideret intro-scenarie: Der er ikke særligt mange plots og roller at vælge imellem, og mine garvede deduktionsspillere gennemskuede hurtigt hvordan det hele nok hang sammen. Scenariet giver dem max. tre loops (hver med fire dage), og godt nok tabte de med et hult drøn i første loop, men de klarede faktisk at overleve allerede i andet loop. Godt klaret! Lidt simpelt var det måske, men efter at have kigget på hjælpearkene der følger med spillet, kan jeg se at kompleksiteten i de senere scenarier kan blive enorm, for der er rigtigt mange plots, roller, incidents, og forskellige personer i spil.
Tragedy Looper indeholder (eller "vil indeholde", måske, da jeg jo strengt taget ikke har et eksemplar endnu) 10 scenarier, hvoraf de to første bruger det formindskede plot/rolle/etc. sæt. Der er altså på den ene side en del at tage fat på, men 10 scenarier skal man jo på den anden side nok komme igennem, og der er som nævnt
ingen mulighed for at genspille et givet scenarie som protagonist. (Men kender man et scenarie, kan man selvfølgelig spille det som mastermind for en ny gruppe protagonister). Til den japanske udgave er der dog allerede udgivet en række ekstra scenariepakker, så mon ikke det er noget Z-Man også vil overveje, hvis spillet bliver en succes i vores del af verden? Uanset hvad giver spillet også hints til hvordan man selv kan lave sine scenarier, baseret på de plots m.v som følger med.
Jeg kunne rigtigt godt lide spillet, og i hvert fald et ... flertal (!) af de tre protagonister var også begejstrede. Det er selvfølgelig en lidt tør omgang med al den deduktion, men sjovt og spændende var det nu absolut. Jeg glæder mig i hvert fald til at få fat i et rigtigt eksemplar af spillet!
). Den ene af mine kammerater havde ikke prøvet spillet før, men alligevel tog spillet lidt under 2 timer, det synes jeg var ret godt klaret med øl på bordet og en masse sludder og sladder. 
