GermanGames.dk

I weekenden var vi i sommerhus og havde naturligvis taget en stak spil med for at være godt forberedt. Det var dog kun et enkelt af dem, der kom på bordet, men det leverede til gengæld også et par fuldgode oplevelser. Da jeg først havde modtaget spillet, Warfighter: The Tactical Special Forces Card Game, om formiddagen, havde jeg ikke haft mulighed for at sætte mig ordenligt ind i reglerne, så vi startede med at gennemgå de basale regler og så gennemspillede vi et fuldt eksempelspil, der indgår i reglerne. Det viste sig at være en god omend selvfølgelig lidt langsommelig måde at lære reglerne på, da vi undervejs gjorde et stort nummer ud af at slå reglerne op undervejs, når vi ikke syntes eksemplet fuldt ud forklarede dem. Lørdag tog vi igen på mission i junglen for at jage narkobaroner og selvom der var stor modstand undervejs var det i praksis mest tiden der pressede os. Umiddelbart virker det som et meget fint og ikke mindst meget intuitivt system Dan Verssen har skruet sammen der og jeg tror vi er ved at være godt klædt på til en ørkenmission.

I fredags var jeg en tur forbi Bastard Café, hvor det blev til nogle spil. Først et Abraca...what? der som altid er en fornøjelse i den simplere ende. 7.5/10.

Dernæst var vi to, som lige ville se hvordan Tiny Epic Kingdoms fungerede. Efter et hurtigt spil kunne vi konstatere, at dét gjorde det stort set ikke (fungerede, altså): Et hurtigt, succesfuldt angreb fra min modstander mod et af mine områder var alt hvad der skulle til, før balancen i spillet var røget sig en tur. Med højere indkomst end mig, kunne min modstander deterministisk holde mig nede på ét område hele tiden, og det var der jo ikke meget sjov ved. Vi spillede pligtskyldigt færdigt, men nogen stor oplevelse var det ikke. Balancen holdes sikkert nemmere med flere spillere, men noget tyder på at det alene er spillerne, med deres valg af ofre, som styrer den. Med andre ord, et rendyrket slå-på-den-der-fører spil. 3/10.

(Så hvis nogen kunne tænke sig et billigt deluxe-Kickstarter eksemplar af TEK efter denne skamros, skal man bare sige til ).

Vi spillede også et tre-personers Saint Petersburg - i den nye udgave, vel at mærke. En femte, gul, markedsfase er skubbet ind mellem den grønne og den blå fase: Markedskort giver pengeindkomst samt fremdrift på nogle markeds-tracks, hvor der i hver gul runde gives majoritetspoints. Rimeligt snedigt. Kassen indeholder også et have af andre små, modulære udvidelser, hvoraf vi kun spillede med én (obstacles). Grafik og artwork i den nye udgave er ret forfærdeligt, men som Saint Petersburg-fanboy kan jeg tilgive spillet meget. Alt i alt en behagelig oplevelse. 7.5/10.

Bastard Café virkede som et hyggeligt sted, men i forhold til at spille brætspil, var forholdene noget af det værste jeg har været ude for nogensinde: Dels var der de mange besøgende, som trak støjniveauet så højt op at man måtte sidde og råbe tværs over bordet for at blive hørt. Og i vores ende af lokalet var belysningen nærmest ikke-eksisterende. Begge problemer har selvfølgelig med de mange besøgende at gøre; med færre folk er det også nemmere at sætte sig i et roligt, veloplyst hjørne et sted. Eller over i mørket, hvis man bare vil sidde og brøle til Looping Louie, mens man kaster juleøl ned...


Mandag havde jeg besøg af min bror. Vi startede med et par spil Abraca...what? med ungerne (som begge er ret vilde med det).

Bagefter var det tid til den rituelle afklapsning i Eldritch Horror. Min russiske spion, og hans australske sømand var oppe mod gamle Shubbie, og det blev en actionpræget affære: Shub-Nigguraths specielle evne er åbenbart at spawne monstre her, der og allevegne. Heldigvis havde jeg min .45, og sømanden fik tidligt udleveret et supersejt magisk sværd, så der blev hugget tentakler til højre og venstre. Første mysterie - at nakke en miniboss (Nug) i Amazon-junglen - gik nemt nok, da først sværdet kom på banen. Andet mysterie involverede at rydde en kult (eller noget) ved at afleverede clue-tokens, og også det fik vi klaret. Tredie var endnu en variant af at samle clues, men ak - inden vi kunne klare det, vågnede Shubbie i Centralafrika og tilkaldte et hav af monstre til sin side. Vi tabte!

Som altid er Eldritch Horror en hyggelig oplevelse. I hvert fald i den rette kontekst; som her med kun to spillere under rolige forhold og med tilstrækkelige mængder belgisk øl til at holde os med selskab. 7.5/10.

Sidst på aftenen kom mit Crokinole frem, og det blev til fire spil til 100 points. Kongen af dexterityspil! 8/10.

Mandag aften havde vi atter Progress: Evolution of Technology på bordet, og med 5 mand tog det sin tid selvom vi alle er erfarne, og selvom det stadig går for hurtig med at lukke bunkerne. Jeg blev "snydt" et par gange, da jeg ikke kunne bruge mine handlinger fordi jeg åbenbart ikke havde hamstret kort på det rigtige tidspunkt. Martin vandt naturligvis og jeg endte ikke kun sidst, men havde stort set ikke fået nogle point 8/10

Spillede lidt Mage Wars med Lars igår. Fik bank. Det fascinerer mig at jeg er relativt dårlig til det spil. Af en eller anden grund motiverer det mig næsten altid helt vildt at tabe i spil - i hvert fald hvis det er et spil der ikke er alt for heldbetonet. På samme tid vil jeg vildt gerne vinde når jeg rent faktisk spiller.

Tirsdag fik vi spillet AquaSphere to gange. Martin forklarede regler og Eivind vandt (begge gange) - et godt tegn!
Jeg blev naturligvis sidst begge gange, men efter det første forfærdelige spil, hvor jeg overhovedet ikke forstod meningen med det hele, forløb det andet spil langt bedre. Der er dog stadig flere interagerende hændelser end jeg kan overskue på samme tid, så der er god plads til forbedringer!
Glæder mig til at få det på bordet igen! 9/10

Søndag spillede jeg endnu to spil Table Curling mod Larna, og selvom Larna havde øvet sig mod Katrine om lørdagen, vandt jeg alligevel begge spil.

Tirsdag var jeg på besøg hos Larna, og vi spillede et spil Heckmeck, det gik ikke specielt godt for Larna, og hun endte helt uden at fange en eneste orm, medens jeg sluttede med 18 orm.

Fik klemt et spil Terra Mystica ind i går. Vi var 3, samme 3 som har spillet det de sidste par gange, så jeg ville mene at vi efterhånden var ret godt inde i spillet.

Men hvor jeg tror at vi alle egentlig godt kan lide spillet, så formår min kone og Michael bare ikke at score specielt mange point, og der bliver konsekvent glemt at tage point, favor-tiles, og jeg skal hele tiden påpege at de må få power for VPs.. Det bliver jeg lidt træt af må jeg nok indrømme. Spillet er perfekt for mig, men jeg gider ikke være babysitter, og det er heller ikke sjovt at vinde stort hver gang.

Så nu vil jeg tage på udkig efter et spil der måske lige er en tand lettere at gå til.

I aftes mødtes den sædvanlige spilgruppe omkring Heroes Wanted. Spillet indledes med at man sammensætter sine helte og den Super-skurk, man er oppe imod. Det gøres ved at man tager et kort for hoved og et for krop, der dermed definerer din person. Udfra den type din spiller er får du endvidere et kort med forskellige bonuser, du kan opnå ved at opnå forskellige mål undervejs.
Med de fjollede navne og dertil hørende grafik, der afbilleder heltene samt den lille detalje at alle har et Quirk-kort, der giver dem en ting de skal huske at gøre hele spillet igennem (eks. trøste folk hver gang de modtager skade, gratulere folk hver gang de slår på Super-skurken etc.) er der lagt op til en rigtig slå-på-tæven-munter-stemning. Og det kunne spillet ikke rigtig leve op til. Super-skurkens håndlangere stod fuldkommen statisk på brættet og ventede på man kom hen til dem og slog dem i jorden, i stedet for terninger, der ville kunne få alle til at sidde og heppe på ham, der var i ilden har man et deck af kort, som man spiller fra. Heroes Wanted er slet ikke noget dårligt spil, men det var bare ikke så sjovt, som jeg havde forventet ... og så bliver man jo en smule skuffet. Måske spillet bliver mere interessant, når man ikke spiller introduktionsscenariet. Det må man i hvert tilfælde håbe.

Bagefter spillede vi to spil Paris Connection. Endnu et spil jeg blev skuffet over første gang jeg spillede det for nogen tid siden. Vi spillede det to gange i håbet om, at det blev mere interessant ved endnu en gennemspilning. Begejstringen var til at overskue...

Vi sluttede af med to spil Skull & Roses. Eller spillede og spillede ... det er vel lige på grænsen til, hvad man kan betegne som et spil. Men det er hurtigt og det er ganske hyggeligt, så det er nok det af aftenens spil, jeg ville kunne give mine varmeste anbefalinger.

Næsten hele min spillegruppe havde meldt afbud i går aftes. Eik var på arbejde, Laban var i biografen og Jens var til undervandsrugby med sin datter. Men Jens kom kl. 21.45 og vi gik i gange med et spil Memoir'44. Vi spillede scenariet Counter-attack on the BEF. Det blev en ret ulige kamp. De allierede trak samtlige assault kort (hvor man kan flytte alle enheder i en sektor), medens tyskerne trak attack (3 enheder i en sektor) og probe (2 enheder i en sektor). Resten af kortene var rimeligt fordelt, men vi glemte at spille efter Blitz reglerne, hvor tyskerne kan bruge et recon kort som et Air Power kort, og at de allierede kampvogne kun kunne flytte 2 felter. Alt i alt medførte det at de allierede vandt 12-5 i et scenarie som tyskerne typisk vinder.

Bagefter spillede vi to spil San Juan (inkl. udvidelser). jens vandt det første 40-31, medens jeg vandt det andet 42-29.

I aftes fik vi prøvet Lost Legacy: Binbo Tantei to Inbo no Shiro. Vi spillede Orb of Seduction, der så vidt jeg har kunnet læse mig til er det del-sæt af alle, der har fået den mest positive modtagelse. Jeg havde glemt, hvor korte spillene kan være. To af vores i alt fire spil kørte efter samme forskrift: Helle trak sit første kort. Helle spillede sit første kort og bad om at jeg skulle afsløre mit kort. Jeg fremviste Orb of Seduction og var ude af spillet.

Var forbi Robert i går sammen med Kasper for at spille Omega Centauri.

Det var mit 3 forsøg med spillet mens det var første gang for Kasper.

Fik en handelsrace som fraktion som gjorde, at jeg ikke skulle være bekymret for farverne af mine varer. Dette gjorde det så muligt for mig, at få næsten en ekstra research per runde og endte op med 16 teknologier herunder adv. shield, adv. torpedoes og muligheden for 3 ryk samt et hyperdrive.

Så havde den stærkeste teknologi og dermed endte jeg også op med, at jeg havde den stærkeste flåde.

Første gang jeg afprøvede flådens styrke, tromlede jeg ind over både Robert og Kaspers planeter og flåder. Gentog så det samme i sidste runde, hvormed jeg kontrollerede 11 planeter.

Så selv om jeg ikke havde brugt så mange ressourcer på advancement tracket og dermed lå med mere end 100 point inden bonus, fik jeg en ganske pæn sejr.

Frouvne wrote:To af vores i alt fire spil kørte efter samme forskrift: Helle trak sit første kort. Helle spillede sit første kort og bad om at jeg skulle afsløre mit kort. Jeg fremviste Orb of Seduction og var ude af spillet.

Det lyder ikke synderligt underholdende?

Lost Legacy er jo ikke andet end en lidt mere avanceret version af Love Letter, og der kan runderne jo også sagtens forløbe på den måde...

Gunness wrote:

Frouvne wrote:To af vores i alt fire spil kørte efter samme forskrift: Helle trak sit første kort. Helle spillede sit første kort og bad om at jeg skulle afsløre mit kort. Jeg fremviste Orb of Seduction og var ude af spillet.

Det lyder ikke synderligt underholdende?

Det var begrænset underholdende, men nu var vi også kun to og det er jo nok ikke den sjoveste måde at spille det på. Så det skal nok få nogle flere chancer. Det andet sæt kort der er med spilles på en helt anden måde (det er noget med at de fleste kort ligger skjult foran spillerne), så der skal leges lidt med det før dets endelige skæbne afgøres.

Sir William wrote:Var forbi Robert i går sammen med Kasper for at spille Omega Centauri.

Så havde den stærkeste teknologi og dermed endte jeg også op med, at jeg havde den stærkeste flåde.

Du skulle ikke have haft lov til at sætte en så stærk kombination af teknologier sammen. Men der er meget at tænke på i det spil - man skal virkelig være opmærksom når man spiller det.