Re: Djengis Con VI - 2015 Feedback tråd
Posted: Tue Apr 14, 2015 11:23 am
Jeg er helt enig i alt, du har skrevet, Helle. Jeg oplevede overhovedet ikke, at det var et problem i år, at der var et spædbarn og en deltager under 10. men det kræver naturligvis at børnene er meget selvkørende, eller at forældrene sørger for, at børnene har noget at tage sig til. Det skal i hvert fald ikke automatisk blive alle andres ansvar. Det er vel også åbenlyst, men ikke desto mindre nok noget, der for en sikkerheds skyld bør præciseres. Hvad der er logisk for nogle er det jo ikke altid for andreHelle wrote:Min holdning, da du spurgte i 2010 var, at der skulle være en aldersgrænse, og den skulle hedde 15+. På baggrund af konkrete erfaringer gennem årene uden aldersbegrænsning, synes jeg egentlig, at det er gået super fint de fleste år - og et ret ungt barn ændrer ikke det store - men afhængigt af, hvad der spilles, så kan det påvirke spillet, spillestilen ved bordet og ikke mindst metakommunikationen. Jeg tænker således især fremadrettet: Jeg så gerne, at der var en aldersbegrænsning, så deltagere var mindst 8 år. Når vi næste år måske har baby med noget af tiden, så er det ikke ved spillebordet, og vi vil ikke lave spilaftaler begge to samtidig - hvis der er flertal for, at børn under 8 år ikke hører til (eller måske helt bør være på stedet), så må vi se, hvordan vi kan deltage. Så min holdning er lidt mod nuværende egne interesser men det vil stadig være min grundholdning. Og jeg tager det ikke personligt, hvis nogen argumenterer for, at de gerne ser, Frouvne-junior ikke er tilstede på lokationen næste år
.
Under alle omstændigheder, så synes jeg, at deltagelsen af yngre børn hænger sammen med, hvordan, der bliver lavet aftaler om, hvad der skal spilles. Hvis der fremadrettet kommer flere yngre børn, så tror jeg, at det vil være smart at have nogle forventninger til, hvad der forventes af forældrene i forhold til spilaftaler med/uden forældredeltagelse - men også at det skal kunne være i orden, at man ikke har lyst til at spille med de yngre deltagere - og om/hvordan/hvornår man kan tillade sig at sige 'nej'.
Så længe vi har en modulopbygning, hvor der bliver lavet konkrete aftaler hjemmefra - og resten laves ad hoc, så tror jeg, at det vil fungere nogenlunde med lidt justeringer/aftaler for børn.
Jeg mener, at børn over 12 selv kan og skal styre deres spilprogram - og at de kan booke sig på, hvad de vil hjemmefra.
For børn under 12 år synes jeg, at det er forældrenes ansvar at hjælpe børnene og på stedet evt. tale med regelforklarer, om barnet forventeligt kan deltage på lige fod eller om bordet er indstillet på at hjælpe og vejlede ekstra. Jeg synes måske, at man i spilprogrammet skal kunne notere, hvis man ønsker at et spil er for 12+. Det er forskelligt, hvad børn kan i samme alder, og derfor ser jeg hellere en dialog end at børnene får 'nej' / 'ja' på et forkert grundlag. Lige som jeg også synes, at man skal kunne fravælge det, hvis man ikke har lyst. Selvom børnene kan regler til et spil, mener jeg ikke, at det nødvendigvis betyder, at alle børn på samme alder kan spille på lige fod med voksne - og det skal de heller ikke - men et spil på 1½ time med et barn, der spiller uden forældre og skal hjælpes, smider altså noget ansvar videre på de andre spillere. Hvis det er 2. eller 3. spil i træk, så har man måske ikke lige overskuddet til det - eller har lyst til noget andet.
Hvis der er et enkelt barn - er det uden betydning, men hvis det skal være en FamilieCon, så ser jeg gerne lidt retningslinjer fremadrettet, så alle har mulighed for at få deres ønsker og forventninger til DC indfriet.
