Man skulle næsten ikke tro jeg havde spillet i denne måned, men det er bare fordi jeg ikke har nået at skrive om det, da jeg har haft travlt med at blive færdig med mit Fastaval spil.
Fredag d. 11. mødtes jeg med Henrik og Rune, og vi startede med to spil
Las Vegas som jeg vandt I stor stil.
Bagefter tog vi to spil
Dead of Winter og vanen tro tabte vi begge spil. Jeg har endnu ikke prøvet at vinde et eneste af mine Dead of Winter spil, hverken som forræder eller som overlever.
Onsdag d. 16. kom Michael med sit nye
My Village, og da jeg havde spillet det før var det mig der forklarede regler, og det gik vist rigtig godt. Eik og Michael havde i hvert fald ikke nogen problemer med at finde ud af at spille. Men i et spil hvor der bliver slået 8 terninger, og man skal vælge to fa dem, og samtidig synes man skal overskue hvilke terninger man efterlader til de andre spillere, og hvad de kan gøre med dem, så kan man godt gå i Analyse Paralyse, og det gjorde Eik i stor sti. Spillet endte med at tage over 2 timer, og det holder bare ikke. Spillet kan, og skal, spilles på under 1½ time.
Vi sluttede med en gang
Würfel Bohnanza, og så blev Michael introduceret til endnu en klassiker:
No Thanks!, som vi nåede tre spil af.
Fredag d. 18 havde Lea veninder til fødselsdag, og Lisa og jeg besøgte Eik, hvor vi fik spillet to spil
Ticket to Ride: Märklin. Vi havde spillet det to gange før for en del år siden, men uden passagerer og varer, og det skævrider kortet. Med de fulde regler giver kortet og billetterne meget mere mening. Eik vandt det første spil stort, da han fik nogle billetter der passede usandsynligt godt sammen. Jeg vandt andet spil, ikke lige så stort, men dog stort nok til at sætte Eik på plads.
Søndag d. 20. fik vi igen introduceret vores udvekslingsstudent til et spil. Denne gang
Las Vegas med ekstra terninger så vi kunne spille 6 spillere. Leas kæreste Anton trak det længste strå og vandt.
Onsdag d. 23. var det kun mig og Michael, og vi spillede først et spil
Catan Card Game hvor jeg fik bygget den bedste engine og løb fra Michael. Bagefter blev det to spil
Rosenkönig, som Michael til gengæld vandt.
Torsdag d. 24 var jeg på Fastaval. Jeg startede med at spille
Café Life af Kåre Werner Storgaard. Hans regelforklaring sad lige i skabet, og jeg var slet ikke i tvivl om hvordan spillet skulle spilles. I vores spil var jeg heller ikke et sekund i tvivl om hvad jeg mente var det bedst for mig, og jeg var ret sikker på at jeg ville vinde. Men en anden spiller nåede at stoppe spillet lige inden jeg skulle lave mit afsluttende træk, så jeg endte med at blive nummer to. Et fantastisk spil, som med 4 spillere tog lige under en time.
Jeg fik mulighed for at spille med i endnu et spil, men denne gang med 5 spillere, hvilket desværre gave lidt for meget downtime og lidt længere spiltid (ca. 1½ time). Til gengæld vandt jeg stort. Jeg synes simpelthen at det var det bedste spil jeg fik prøvet til Fastaval, og var sikker på det ville vinde som Bedste Brætspil, men det blev ikke en gang nomineret. Et spil som jeg helt sikkert skal have fingrene i hvis/når det bliver udgivet.
Om eftermiddagen fik jeg introduceret
Jumping Frog til 4 spillere, og de tre af dem bad om endnu et spil hvor jeg så valgte at spille med, hvor jeg viste mig fra den gode designerside og lod en af de andre vinde... Gu' gjorde jeg ej, jeg kæmpede med næb og klør og blev ydmyget.
Om aftenen spillede jeg
A Dishonest Adventure af Stefan Nordborg Eriksen, Sarah Iversen Damm, Jonas Boel og Christian Kajsing, hvor 6 tvivlsomme venner drager ned i en dungeon, for at dræbe monstrene, undgå fælderne, plyndre skattekisterne, og stikke hinanden i ryggen. Det gælder om at overleve alle 6 niveauer, og være den der kommer ud med flest skatte (og andre gode ting). Vi havde to af ottodommerne med i vores spil, og den ene døde i hans første tur, hvorefter han fik fornøjelsen af at styre monstrene mod os andre. Men han var ikke imponeret, idet monstrene skulle flytte efter bestemte regler, og som han sagde: Jeg er endt som en glorificeret terningruller. Vi andre overlevede første niveau. Men da vi skulle lave andet niveau af vores dungeon, valgte de to krigertyper at proppe den med monstre, da de havde set at det var deres styrke. Først døde vores troldmand, og derefter vores ranger. Jeg kunne enten forsøge at styre vores gruppe forbi monstrene, men ville sandsynligvis dø i forsøget. Derfor trak jeg vores gruppe baglæns, hvilket betød at vi alle blev omringet af monstre, og hele gruppen døde. Designerne sagde at normalt tager spillet 2-3 timer, men vi var færdige efter 1 time. Meget sjovt, men ikke noget jeg har brug for at spille igen.
Jeg sluttede aftenen af med at introducere
7 Wonders Duel for Jens. Først vandt jeg med Militær, dernæst en almindelig sejr, og til sidst vandt Jens så endelig.
Fredag startede med et spil
Orbit af Troels Vastrup. Et solidt eurogame, men mulighed for at sabotere de andre. I vores spilgruppe blev sabotagen udpræget, og det betød at vores spil blev længere end de andres. Desuden var det en reel mulighed at sabotage i den sidste runde kunne være med til at bestemme hvem der ville vinde, og det synes jeg er en uelegant mekanisme. Men ellers et godt spil som jeg gerne spiller igen.
Om eftermiddagen spillede jeg
Ia! Ia! af Martin Bødker Enghoff. Et spil hvor man er efterkommere af tidligere tiders store troldmænd fra Cthulhu mytologien. Desværre er spillerne ikke helt så dygtige, og samtidig med at de bliver dygtigere bliver de også mere og mere mærkelige. Et ret sjovt og anderledes spil.
Jeg fik spillet
Jumping Frog med endnu tre spillere, som alle var overraskende positive i deres tilbagemeldinger.
Om aftenen fik jeg introduceret
Jumping Frog til fire spillere, som igen var meget positive i deres tilbagemeldinger.
Jens og jeg var nærmest på vej ud af døren, da der kom to spillere og spurgte om de måtte prøve mit spil, hvilket jeg ikke kunne sige nej til, så Jens og jeg spillede med i det sidste spil
Jumping Frog.
Efter sigende blev
Jumping Frog også spillet om lørdagen og om søndagen, men da var jeg ikke selv til stede.
Lørdag aften kom så nomineringerne:
Jumping Frog blev nomineret som Bedste Brætspil og Jens'
Counter Defence blev nomineret som Bedste Innovation. Resten af nomineringerne kan ses her:
https://www.facebook.com/notes/fastaval ... 4360510621
Desværre var der ingen af os der vandt, men jeg er personligt sindssyg stolt af min nominering, og jeg kan ikke forestille mig at Jens er mindre stolt af sin.
Søndag og mandag fik jeg spillet
Steampunk Rally med Larna, primært så vi kender det lidt inden Djengis Con, så vi har mest spillet det for at forsøge at finde ud af hvordan det fungerer. I begge spil var det desuden Larna der vandt da vi kom lige langt og hendes opfindelse var den største.