GermanGames.dk

Efter lørdagens spiltest på Bastard Cafe, brugte jeg en del tid på at lege med mit nye spil, og det endte med at jeg havde en spilbare version parat til onsdag. Så Larna, Eik, Michael og jeg startede med at spilteste Pizza Delivery. Der var masser af detaljer der ikke var på plads, men i det store hele fungerede det. Jeg var i hvert fald godt tilfreds, og jeg fik noget at arbejde videre med.

Bagefter blev det 3 gange Mystic Vale. Jeg vandt de første to med en ok føring. Men Michael stoppede og det sidste spil vandt Eik så meget at det nærmest gjorde helt ond på mig og Jens. Det er stadig et rigtig interessant spil, hvor det er svært at se lige hvad der gør at den ene spille vinder frem for den anden. Absolut ikke et spil der er nemt at gennemskue, selvom det er ret simpelt i dets design.

Jens og jeg sluttede med et spil San Juan (inkl. udvidelser), og det blev et langt og tæt spil, hvor Jens formåede at snyde mig lige til sidst, så jeg missede 10 point, og derved tabte. Jeg havde nok tabe alligevel, for de 10 point til mig ville samtidig have givet ham 4 point.

Seneste uge har været bedre på spillefronten end vanligt.
Tirsdag var Kanzler, Stony og Frouvne forbi - vi lagde ud med Blood Rage, hvilket endte ret tæt. Herefter prøvede vi The King is Dead - det var mit første forsøg og nok mere famlende end egentligt godt, men det havde potentiale.

Fredag havde jeg nogle gymnasievenner på besøg, og vi prøvede endnu engang The King is Dead. Denne gang var en meget bedre oplevelse for mig, og de andre fik også et par aha-oplevelser eller tre undervejs. Det var ... spændende (sjovt er nok ikke den rette betegnelse). Efter lidt øl steg vi en tak ned af stigen med fire omgange Coup. Noget genialt spil er det ikke, men lige på det tidspunkt ramte det alle de rette tangenter. Efter lidt flere øl hev jeg Bausack frem, og det blev prøvet et par gange til stor underholdning.

Lørdag fik jeg spillet en enkelt gang Hey That's My Fish med min 7-årige.

Søndag var Kanzler forbi igen - vi startede med Hemloch og sammen med min kone sluttede vi af med Trickerion, hvor jeg lavede en gevaldig brøler og endte på sidstepladsen. Ja, man skal være vågen

På min fødselsdag blev det til et enkelt spil The City med familien om eftermiddagen.

Lørdag deltog jeg i Guldbrikkens stand på Comic Con. Her fik jeg selv spillet Ravnerok, Leo, Flick 'em Up! og 4 gange Zoobaloo. Derudover fik jeg sat masser af andre menneske i gang med de samme spil. Det var en meget hyggelig dag. Comic Con var interessant, men som brætspiller var der ikke så meget at komme efter, men hvis man også interessere sig for de andre geek-kulturer, så kunne man få fuld valuta for pengene.

I går aftes holdt vi atter en spilleeftermiddag/aften på min arbejdsplads. Det var den hidtil bedste, målt på antallet af deltagere. Vi var 13 der mødte op, inkl. to tidligere kollegaer.

Vi startede med to spil Codenames, hvor jeg var spymaster i begge spil for rødt hold, medens blåt hold skiftede mellem to forskellige spymasters. I begge spil kom blåt hold foran, men vi satte en spurt ind til sidst, og vandt begge spil.

Der blev sat en playstation på, og nogle hyggede sig med Tekken, Fifa og bowling, medens jeg satte Ticket to Rild: Rails & Sails op for nogle af de andre.

Jeg selv fik spillet et spil Love Letter med to andre kollegaer, et spil hvor jeg hurtigt kom foran 3-0-0, men så begyndte de andre at gå efter mig, og jeg tabte 3-3-5.

Derefter fik jeg prøvet Robo Rally med to andre kollegaer, og det var jo rigtig sjovt. Jeg havde prøvet RR for mange år siden på Viking-Con, men det havde været en rigtig dårlig introduktion, for der spillede de på tid, og det var mod 5 spillere som kendte spillet hvilket jeg slet ikke gjorde. Her tog vi det stille og roligt, og det var rigtig sjovt. Jeg endte da også med at vinde begge spil.

Til sidst var vi 6 spillere tilbage, og det endte med at blive et spil Ticket to Ride: Team Asia, og ja mine kollegaer er rigtig glade for Ticket to Ride. Jeg kom på hold med Anja, og vi havde et samarbejde der fungerede ret godt det meste af tiden. Vi var ikke dem med flest billetter, til gengæld havde vi den længste strækning, og vores billetter gav mange flere point end de andres, og så havde vi klaret alle vores billetter hvilket de to andre hold ikke havde. Vi vandt da også en rimelig komfortabel sejr.

Et rigtig godt arrangement, som vi alle var enige om at der ikke skulle gå lang tid før vi gentog.

Undtagelsesvis har jeg været hurtig til at få læst op på reglerne til en nyerhvervelse. Jeg har netop fået Terraforming Mars ind ad døren, og i går fik jeg læst reglerne og smækket det på bordet sammen med Frouvne.

Det blev en fin første gennemspilning. Vi lod begge til at være godt underholdt. Spillet har en masse kort, som man skal forholde sig til, men når man lige overvinder den hurdle, og accepterer de tvivlsspørgsmål der uundgåeligt vil opstå med den slags, så er spillet egentlig ikke så komplekst. Mit førstehåndsindtryk er at det ikke rammer min sweetspot mht. at tilbyde spilleren en mulighed for at stikke en langsigtet strategi, og så undervejs tilpasse med forskellige taktiske tiltag. Din retning vil i høj grad være påvirket af de kort du nu engang trækker. Så spillet virker ret taktisk, men knapt så strategisk. Et lille minus i min bog.

Der er til gengæld tema i rigelige mængder. Jeg synes det er et spil der i høj grad formår at give mig oplevelsen, at jeg faktisk er i gang med det som spillet simulerer. Og det hiver bestemt op.

Spillet blev - til trods for at vi kun var to spillere - en anelse langt. Det vil utvivlsomt kunne gøres hurtigere, hvis alle spillere har prøvet det før. Men det skal det også. Ellers vil jeg mene det er for langt i forhold til det spillet nu engang er. Vi havde ganske vist et par afbrydelser i går, men selv med kun to spillere røg spilletiden over tre timer. Vi var så også nødt til nøje at gennemlæse hvert eneste kort vi trak op, da vi jo ikke kendte noget som helst i forvejen. Hvis bare man kan komme indenfor de angivne 90-120 minutter for to-tre spillere, vil det begynde at ligne noget holdbart.

En afgjort fornøjelig spiloplevelse. Spilmekanisk kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere tyngde, men det der er synes jeg holder spillet fint sammen. Spilmekanik og tema understøtter hinanden ret godt. Og tema er der masser af, og det skader jo ikke at det er et tema som fascinerer mig.

8/10

Stony wrote:Spillet blev - til trods for at vi kun var to spillere - en anelse langt. Det vil utvivlsomt kunne gøres hurtigere, hvis alle spillere har prøvet det før. Men det skal det også. Ellers vil jeg mene det er for langt i forhold til det spillet nu engang er. Vi havde ganske vist et par afbrydelser i går, men selv med kun to spillere røg spilletiden over tre timer. Vi var så også nødt til nøje at gennemlæse hvert eneste kort vi trak op, da vi jo ikke kendte noget som helst i forvejen. Hvis bare man kan komme indenfor de angivne 90-120 minutter for to-tre spillere, vil det begynde at ligne noget holdbart.

Faktisk er Terraforming Mars et af de yderst få spil, der faktisk tager LÆNGERE tid med færre spillere (eller i hvert fald lige så lang tid) Det skyldes mekanikken for, hvordan spillet slutter. Så 4-5 spillere vil ofte vare kortere tid end 2-3 spillere. Der er nogle tråde på BGG omkring det.

I går skulle gruppen endelig i krig med et Eklund-spil, og eftersom mit sidste math trade gav mig Greenland blev det spillet.

Kommer tilbage til oplevelsen om lidt, men allerede da jeg forberedte mig undrede jeg mig over reglerne. Undtagelser og unødig komplicering af spillet var mit indtryk. Var det virkelig nødvendigt at gøre det så komplekst?

Vi spillede tre spillere som er max. antal. De to andre var meget faste i udmeldingen "Det kommer vi ALDRIG til at spille igen". Selv har jeg det sådan at jeg vil så gerne kunne lide det spil. Har nogle fede mekanikker, og jeg tror at min fejl var at jeg ikke gik til det som et "survival" game, hvor alt er uretfærdigt. Den ene af de to andre blev ramt hårdt af en event der tidligt kostede ham energi og en masse hunters. Turen efter mistede han igen, og så igen. Han kom aldrig tilbage.

Terningerne skal give indtryk af den vilde natur og den fare det betyder. Det gør de godt Der var ikke meget det lykkedes.

Jeg skal så spille det igen, for som med Orleans (som jeg nu godt kan lide), og Panamax (som jeg stadig synes er dårligt) må der være mere i dette spil. Håber mine drenge vil spille det med mig i weekenden.

I tirsdags fik jeg spillet mit nye Pandemic - Reign of Cthulhu. Det blev ret godt modtaget, og vi spillede tre spil i rap. Alle var på sværeste niveau (fordi der ikke er noget værre end at vinde et coop-spil, første gang man spiller ), og efter at have tabt det første spil på ganske få minutter, hev vi lige en snæver sejr hjem i andet spil. Tredie spil kunne vi egentlig godt have vundet, men vi missede lige en lille implementeringsdetalje i sidste runde, og måtte igen se os overvundet.

Mekanisk virker PRoC velkendt, hvis man har erfaring med det almindelige Pandemic. Alle termerne hedder selvfølgelig noget andet nu; "kurere sygdomme" er blevet til "lukke portaler", sygdomskuberne er blevet til kultister, osv., men det grundlæggende man foretager sig, er stort set det samme som i Pandemic. Væk er dog outbreaks (hedder det ikke det i Pandemic, når man i stedet for at placere en fjerde kube i en lokation, i stedet spreder sygdommen til tilstødende felter?). Til gengæld har vi fået en række Old One-kort, som gradvist afsløres, og som gør spillet sværere for spillerne, samt shoggoths, der placeres på brættet, og som hvis de når frem til en portal fremskynder afsløringen af Old Ones. Den sidste Old One i kortrækken er altid Cthulhu himself, og bliver han afsløret, taber spillerne.

Der er også kommet en terning med i PRoC. Visse ting - som at bruge et relic eller møde en shoggoth - kræver at man ruller the insanity die, som sandsynligvis vil få en til at miste et af ens fire sanity points. Mister man det sidste af disse points bliver man (naturligvis) sindssyg, men det gør nu ikke at man ikke kan deltage: Man mister en af sine actions hver runde, og ens karakters specielle evne ændres på (ofte) underholdende vis.

Komponentmæssigt er PRoC flot: Et passende mørkt og dystert bræt der afbilder spillets fire byer, og plastikfigurer til både spillerfigurerne, kultisterne og shoggotherne.

Jeg kunne godt lide PRoC, og var i hvert fald glimrende underholdt. Mit udgangspunkt er, at jeg mener at almindeligt Pandemic måske nok er mekanisk elegant og velfungerende, men jeg har altid syntes det var sådan lidt kedeligt. Det nye tema og de nye regler gør, i hvert fald for mig, spillet mere underholdende. I bund og grund er det selvfølgelig meget det samme spil som Pandemic, og spillernes handlinger og overvejelser er langt hen ad vejen de samme, som man kender fra Pandemic, men de nye regler gør alligevel, at det lige virker lidt mere tematisk og "sjovt". Personligt så jeg gerne en udvidelse som tilførte yderligere kaos og tematiske elementer til spillet, men nu må vi se...

Og så er der lige det med sværhedsgraden... Det er lidt bekymrende, at vi allerede i andet forsøg var i stand til at vinde på sværeste niveau. Heldigvis er der masser af ting man kan skrue på for at gøre spillet yderligere svært, så mon ikke man kan finde et niveau der passer...? 8/10.


Jeg fik også spillet det lille topersoners-kortspil Tides of Time. ToT er et lillebitte kort-draftspil, bestående af kun 18 kort. Men der var overraskende meget gameplay i spillet, og min modstander og jeg spillede tre spil, hvor vi fik prøvet forskellige strategier af. Når man kender det, tager et spil ikke mere end 10-15 minutter, så der er utroligt meget spil her, i forhold til både spiltid og komponentmængde. Jeg var i hvert fald positivt overrasket. 7/10.