GermanGames.dk

I den forgangne uge fik vi Tramways på bordet. Det havde jeg set meget frem til og blev i første omgang ikke skuffet. Spillet er lavet af Alban Viard, der har lavet et hav af udvidelser til Age of Steam. Disse erfaringer har han brugt til fremstillingen af Tramways og inspirationen er mange steder meget tydelig - hvilket i bund og grund også var det, jeg havde håbet på. Som i AoS forbinder man områder ved at lægge bane-elementer. I stedet for varer skal man fragte passagerer, hvilket dels giver Victory-point og penge til dem, der har lavet de enkelte spor. Der er endvidere en ekstra bonus, der er afhængig af hvilken type bygning, man fragter passageren. Der er dog også en del forskelle til AoS - en af de mest fremtrædende at det hele er bygget op af en deck-building-del, der virker uendeligt meget bedre end den man så i Trains. De kort man har har forskellige anvendelsesmuligheder hvorfor ens hånd giver stor fleksibilitet og man kan endda vælge at anvende flere af de muligheder der er på et kort, hvis man er klar til at modtage stress. Hver runde startes med en original auktionsdel der dels afgør hvem der først vælger et kort der tilføjes hånden samt spillerrækkefølgen for runden. Den var super-interessant men det kan også være at den var for interessant ... den var i hvert tilfælde svær helt at overskue i første spil. Endvidere kunne det virke som om det var svært at komme op, hvis man først var hægtet af... men det genkender man jo også fra AoS. Men alt i alt et meget interessant bekendskab, som der i første omgang gav en god oplevelse men som der også var et par mulige faresignaler ved.

Hjemvendt fra Essen var det fedt lige at få prøvet nogle af spillene og se om de holdt.

Det blev til et spil Magecraft der er et lille bag building/drawing spil hvor din troldmand skal bruge krystaller til at kaste og købe formularer. Ganske underholdende to personers spil.

Så blev det til to spil Tatsu. Et Backgammon lignende spil med tre forskellige slags drager der har specielle evner. Når der er terninger med bliver jeg smadret, men det er stadig et rigtig godt spil.

Og selvfølgelig skulle jeg smadres i Patchwork også

Årets Viking-Con var en smule hektisk for mig, da jeg var kommet til at melde mig til at afholde tre turneringer, og sørge for at en fjerde også blev afholdt.

Men det hele startede med at jeg fik udleveret min første gul VC35 T-shirt alle rede inden turneringerne startede, da jeg havde vundet "Gæt et rollespils scenarie" konkurrencen på facebook. Så var presset tage af, og jeg behøvede ikke at kæmpe for at få en T-shirt.

Det startede som sædvanligt med at jeg afholdt Chaos Marauders fredag aften, og medens finalen passede sig selv, lærte jeg Michael hvordan dette simple spil skulle spilles, men det viste sig at han var lidt for lærernem, og jeg tabte alt for stort.

Fredag nat skulle Das Motorsportspiel afholdes som en selvkørende turnering. Dvs. at der ikke var nogen officiel arrangør, og at vi selv skulle finde ud af det, men selvom det havde fungeret fint tidligere, havde VC spurgt om ikke jeg ville være med til at sørge for at det fungerede igen. Vi var 18 deltagere, og efter regelforklaring blev vi fordelt på 3 baner, hvor vi kørte en indledende runde. Spillerne blev blandet igen (så man kom til at køre mod tre nye spillere) og flyttet rundt så ingen kom til at køre på den samme bane, og vi kørte endnu en indledende runde. Herefter var det bare at tælle point op og de 6-8 med flest point gik i finalen. De andre spillere insisterede på at vi skulle være 8 hvis det kunne lade sig gøre, og det var mit held, for jeg havde kørt mine indledende runder som en pose søm, og havde kun scoret 12 point, hvilket lige var nok til en 8. plads. Det betød så at jeg startede sidst i finalen, hvilket jeg sjældent plejer. Til gengæld gik min finale rigtig godt, og jeg arbejdede mig stille og roligt op i placeringerne, og da den forreste kører på sidste runde fik et rigtig dårligt slag, satsede jeg og kom forbi ham, og holdt førstepladesen resten af vejen. Endnu en gul T-shirt var hjemme.

Lørdag morgen afholdte jeg turnering i The City, hvor vi normalt plejer at kunne spille 4-5 spil, men da vi var presset ind i et modul som lå lige op til en andet modul, var jeg nødt til at skære det ned til 3 spil. Men der var ingen tvivl om hvem vinderen var og Rasmus løb med den gule T-shirt.

Lørdag efter frokost afholdte jeg min tredje turnering: Jumping Frog. Der var til min overraskelse flere spillere der allerede havde prøvet det, enten på Fastaval eller i en tidligere udgave, og dertil nogen som havde set det på Fastaval men ikke nået at prøve det. Det blev til 2 spil inden en suveræn vinder blev udpeget. Men det bedste af det hele var næste hvor godt spilleren tog imod det, og de kommentarere jeg fik med på vejen.

Lørdag eftermiddag spillede jeg med i Love Letter turneringen. Vi blev placeret 4 spillere ved hvert bord, og skulle spille 3 spil, altså fulde spil til 4 point. Når spillet var slut noterede man hvor mange point den enkelte spiller havde, og startede en nyt spil. Den spiller der havde fleste point efter de tre spil gik i finalen. Jeg lagde lidt for godt ud og vandt første spil, og fik 3 point i andet spil, så i tredje spil gik alle tre modstandere entydigt efter mig. Selv da en af de andre spillere havde 2 point og jeg påpegede at hvis han fik et point mere kunne de to resterende ikke komme i finale, fortsatte de, og først da han havde 3 point indså de at de havde lavet en fejl. Men sådan er det jo desværre når det både er et spil, og en turnering med et meta-spil.

Lørdag aften spillede jeg med i en Codenames turnering, og spillede på hold med Anton og Larna. Det gik ellers rigtig godt for os, men i sidste runde skulle jeg finde en ledetråd til ordet "Pol" og "Grækenland", jeg gav dem "syd" og de gættede straks "Pol". Desværre var "Australien" også på bordet og det gættede de så som det andet ord, og vi tabte den indledende runde. Medens vi ventede på at de andre borde blev færdige, tog vi endnu et spil, men med nye spy-masters. De andres spy-master startede med "Hav, 2", hvorefter hans holdkammerater fandt 4 ord de kunne associerer til "Hav", og spymasteren kommenterede "Nå ja, det havde jeg ikke tænkt på." Vi sagde alle sammen til ham at sådan noget måtte man altså ikke som spy-master. Det kunne han dog ikke se noget galt i, og påstod at det bare var fordi jeg var så regelfikseret. Da han gjorde noget lignende i deres 2. runde, var det heldigvis hans egen holdkammerater der påpegede at han ikke spillede efter reglerne. Men lige lidt hjalp det, for vi vandt stort over dem.

Medens vi ventede på at klokken skulle blive midnat, fik jeg teste mit Pizza Delivery, som umiddelbart ikke fungerer med 2 spillere. Men jeg fik nogle rigtig gode inputs, både fra ham jeg spillede med, og fra en tilløbende tilskuer.

Jeg fik også spillen en gang San Juan med Larna og Anton. Anton havde ikke prøvet det før, men havde spillet The City og Race for the Galaxy, så han kunne genkende grundmekanismerne. Jeg fik et drømme spil, og endte med at få bygget både Guild Hall, City Hall og Palace. Vi endte ret tæt, på 31, 33 og 34 point, men det var inden mit Palace, så mit slutresultat var 42.

Det blev også til 4 spil Ave Caesar, 2 som 4 spillere og 2 som 6 spillere.

Men så blev det tid til Midnight Acquire. Vi var 10 spillere og turneringslederen ville helst have 3 borde af 4 spillere, så jeg fik overtalt Anton og Eik til at spille med. Det blev en turnering hvor den spiller der havde flest penge vandt turneringen, hvilket jeg synes er lidt en skam, for det betyder at man skal forsøge at trække spillet så langt som muligt, selvom man tror men fører. Vores bord var desværre dem der sluttede først, og selvom jeg vandt bordet, var mine $49.500 slet ikke nok til at vinde turneringen, som Eik til gengæld vandt med $54.000.

Søndag blev det kun til 8 spil Ave Caesar, Man skulle ikke tro at jeg engang havde vundet denne turnering, for denne gang lykkedes det for mig at blive nummer 26 ud af 26 deltagere. En enkelt gang dummede jeg mig, men ellers vil jeg påstå at jeg var særdeles uheldig med mine kort i langt de fleste af spillene.

Men alt i alt en ganske hyggelig Viking-Con.

Lørdag aften fik Maibritt og jeg taget hul på Project: Elite - det var sjovt og hektisk, men levede ikke helt op til forventningerne. Der var for lidt at lave det meste af tiden. Jeg håber dog, at det kommer, når vi tager hul på de mere avancerede scenarier. Og så fungerer spillet nok også bedre med mere end to spillere.

I går blev det til City of Iron, som er en vellykket deckbuilding/civ-light hybrid. Det var 1st edition - der er siden kommet end 2nd edition, der strømliner spillet og åbenbart retter op på nogle balanceproblemer. Jeg synes nu ikke, at vi havde det store behov for strømlining, men reglerne var lidt uklare ind imellem. Det var i alt fald underholdende og engagerende, så det glæder jeg mig til at prøve igen.

Første efter-Essen spil blev Great Western Trail, Alexander Pfisters næste supertunge euro efter sidste års Mombasa. Efter at have læst reglerne, var det dog lige så meget et andet tungt eurogame, Russian Railroads, som jeg syntes det mindede om.

Reglerne er lange og tunge at komme igennem, men grundige og klare. Ikonografien er konsistent, og nem at forstå, når man først lige har knækket koden. Mekanisk er spillet en kæmpe sammenkogt ret af forskellige euromekanismer.

Spillerne er cowboys, som skal drive kvæg til Kansas City. Hver spiller har et deck af kvæg-kort; fra starten kun nogle usle 1- og 2-points racer, men med mulighed for at "deckbuild-købe" bedre kvægracer ind i decket senere hen (og sandelig også med mulighed for at få fjernet de værste kort fra decket senere hen). Et langt spor af felter snor sig fra startfeltet i det ene hjørne af brættet til endestationen Kansas City i det andet; hver spillers cowboy-figur vil runde efter runde bevæge sig i retning mod KC, og når man når frem, sælges de kvægkort man sidder med på hånden på det tidspunkt - det er dér bedst at have en hånd af forskellige kvægracer, med så høje værdier som muligt. Køerne skal endvidere transporteres videre med jernbane, og jo bedre ens kvægracer er - og jo længere ens jernbane rækker - des bedre en forretning er det. Når ens cowboy har fået solgt kvæget, transporteres han tilbage til starten af sporet, og rejsen mod KC starter igen.

Det er hovedflowet i spillet, men der er også alt muligt andet: Bygge bygninger i felterne på vejen, hyre arbejdskraft (cowboys, håndværkere og ingeniører), handle med indianerne, fjerne farer fra de mere vilde strækninger af ruten til KC, opgradere jernbanestationer, og meget mere.

I vores spil blev jeg aldeles ydmyget, og endte med under halvt så mange points som vinderen. Den "degenererede ingeniør-strategi" (som jeg ikke fulgte) så ret stærk ud, så der bliver nok kamp om ingeniørerne næste gang!

Jeg kunne vældigt gode lide GWT. Det er selvfølgelig "early days", men måske det ligefrem kan give Mombasa konkurrence. 8/10, måske med potentiale for mere.

Merete var på besøg igår og vi havde egentlig aftalt at spille alle de spil, som vores faste tredjemand Jesper normalt ikke har den store lyst til. Men den plan blev hurtigt ændret, da mit Mechs vs. Minions dukkede op....

Vi fik pakket spillet ud og var begge pænt imponerede over indholdet. Vi kom igennem tutorial banen og var klar til mission 1, som så til gengæld var en noget anden størrelse. Vi måtte bruge 3 forsøg før den var klaret, og det endda med pænt husregel-snyd...

Mechs vs. Minions er en interessant blanding af co-op, programmering, drafting og miniature-smask, som alligevel kræver at man tænker sig om.

Man styrer en Mech hver, som skal programmeres med kort som man drafter. Det nye her i forhold til f.eks. RoboRally er, at kortene bliver liggende imellem turene og at man kan forstærke effekterne af kortene, hvis man stacker dem i de rigtige elementer, som der er 4 af. Kortene er generelt: kør lige ud, rotér og angreb. Man programmerer så sin Mech og udfører efter tur hele sit program og det handler så om at smadre en masse minions, som der virkelig er mange af og løse sin mission. Efter alle spillere har haft sin tur er det minions tur og når de skader din Mech får man damage kort, som f.eks. kan tage en plads i dit program og dermed bøvle hele dit program op. Disse damage kort kan man dog fjerne ved at ofre det kort man drafter, så det er ikke kæmpe katastrofe, men mere et irritations moment.

Der er 10 missioner, hvor jeg altså kun har prøvet den første og som jeg forstår det ændrer reglerne sig i hver mission og objektivet er også forskelligt, så det er altså en form for 10 spil i et, da man sagtens kan genspille missionerne igen.

Første indtrykket er rigtig godt. Det er en ordentlig mundfuld at tage ind til at starte med. Man skal lige have styr på hvad de forskellige kort egentlig gør, hvordan minions bevæger sig og hvad hver spiller egentlig kan gøre på sin tur. Derfor bliver lidt kaotisk til at starte med, men jeg tror faktisk at kaosset føles mindre når man får spillet det noget mere. Gameplayet er ihvertfald solidt også selvom der lige opstår et par gråzoner omkring reglerne, hvor man bare lige må husregle den til man bliver klogere. Oplevelsen er til gengæld fantastisk. Det er fedt at gøre din Mech stærkere og vildere og det er co-op på den fede måde, hvor man er max presset og virkelig skal kæmpe for det. Og at sprænge min fueltank i hovedet på 18 minions er noget af det fedeste, som jeg har lavet i et brætspil længe...

Rigtig fed oplevelse og jeg glæder mig til at udforske det noget mere!

Tirsdag aften fik vi for tredje gang spillet Terraforming Mars. Denne gang med alle kort inkluderet. Mine ben er stadig ikke fejet væk under mig, men jeg er på den anden side rigtig godt underholdt. Mekanisk fungerer spillet bare og det er jo en fornøjelse, men der er ikke rigtig noget nyt og fascinerende. Men det faktum at tingene fungerer skal man nu heller ikke kimse af! Og min fornemmelse er, at spillet vokser for mig... i hvert tilfælde føler jeg mig tiltagende nysgerrig. Så spillet har formentlig stadig en fremtid for sig på vores spilaftener.

Jens og jeg smuttede forbi familien Gunness i går og havde her fornøjelsen af at blive introduceret til Scythe. Morderligt pænt spil og interessant gameplay - bestemt et spil, jeg gerne spiller igen. Aftenen sluttede af med tre raske omgange Codenames. Det blev hurtigt tydeligt, at det nok er den næste filler, vi køber

Vi var en tur i sommerhuset tirsdag-onsdag, og der blev selvfølgelig spillet en del.

Vi startede med 2 spil Ave Caesar, og her viste jeg hvordan det spil skal spilles, i stor modsætning til min indsats på Viking-Con.

Efter aftensmad spillede Lilli, Lea, Larna og jeg Ticket to Ride: Rails & Sails på The World kortet. Jeg havde lært af mit første spil at man ofte kommer i bekneb for togvogne, og jeg satsede der for på billetter som primært kunne bygges med skibe. Det blev en stor succes, og jeg havde nærmest dække hele den sydlige halvkugle, og vandt med næsten 300 point medens Lilli og Lea på på ca. 250 og Larna lå på ca. 200. T2R:R&S er et fint T2R spil, men man skal altså være forberedt på at det tager noget længere tid en almindelige T2R spil.

Larna og jeg sluttede aftenen af med et spil Encounters: Shadowrun, men vi udelod både firmaer og distrikter, og spillede lidt forkert, så spillet kom til at tage lidt længere tid en det burde. Larna vandt stort over mig.

Næste dag havde vi venner på besøg, og de kunne heldigvis også lide at spille. Men da vi var 9 delte vi os og i mindre grupper.

Først fik jeg spillet Lords of Waterdeep med Lilli og Larna. Jeg syntes ellers det gik helt OK, men jeg kunne slet ikke hamle op med Larna der dels scorede mange point i den sidste omgang, og dels havde Larissa som lord og scorede 30 point for dette. En fortjent sejr til Larna der havde formået at overbevise Lilli om at jeg var den farlige modstander.

Hele gruppen nåede også at spille to spil Set, og jeg klarede mig Ok i første spil, men da Lea spillede med var der slet ingen tvivl om hvem der vandt begge spil.

Jakob og Henrik havde før spillet Carcassonne, men nu blev de introduceret til Carcassonne: Jægere og Samlere, hvor også Lilli og Larna spillede med. Henrik og Larna lagde sig i spidsen, og det tog lang tid før vi andre kom op i nærheden af dem. Til gengæld fik de slet ikke så mange point i slutscoringen, så resultatet blev at jeg vandt, Lilli blev nummer 2, Jakob tredje, Larna fjerde og Henrik sidst.

Larna, Lilli, Jakob og jeg spillede slutteligt et spil Settlers of Catan, som Jakob aldrig havde prøvet før. Jeg fik en god placering og fik rimeligt med udbytte det meste af spillet. Det var dog tydeligt at Lilli var min nærmeste konkurrent. jeg var nået de 9 point, medens Lilli lå på 7 synlige point, og de to andre lå på 5 synlige point. Men i to runder fik jeg slet ikke hvad jeg havde brug for, og selvom jeg købte udviklingskort fik jeg ikke det sidste point. Lilli derimod fik rigeligt ressourcer og kunne bygge de sidste to point og vende et pointkort om, og vinde lige foran næsen på mig.

Selvom det kun var 1½ døgn i sommerhuset, føltes det nærmest som en hel ferie.

I aftes fik jeg prøvet solo-versionen af Terraforming Mars og jeg kan egentlig godt forstå, at den har fået pæne ord med på vejen. Umiddelbart virkede starten lidt håbløs og jeg nåede da heller aldrig helt i mål. Men keg kom godt nok tæt på og det er nogenlunde den fornemmelse jeg gerne ser i et solo-spil. Spilletiden er meget passende, så det kommer nok til at komme på bordet nogle aftener, når den øvrige del af familien er gået til ro. Glæder mig til at lær kortene bedre at kende og det er tydeligt, at det er nogle andre kort der bliver attraktive i solo-versionen end når man spiller flere spillere.

Har i denne uge spillet masser af spil, og i dag skulle jeg sammen men min ret så fantastiske kone afholde endnu en brætspilsseance for Red Barnet.

Havde rigtig mange spil med, og nåede selv at spille et spil Kingdomino, og et spil Tsuro med de mest fantastiske og glade børn. En fed dimension af det at være brætspillet er de her muligheder der tilbyder sig med sådanne begivenheder

Fik så et ekstra spil Kingdomino da vi kom hjem.

Vi fandt Schotten-Totten frem efter lang tids dvale.

Frouvne wrote:Vi fandt Schotten-Totten frem efter lang tids dvale.

Knastørt - og ikke voldsomt underholdende...

I går holdt Kaffebar i Sorø sin første brætspilsdag, og jeg var inviteret som brætspilsnørd, og havde taget en del brætspil med som jeg vidste man kunne forklare regler til på under 15 minutter, og som kunne spilles på under 1 time.

Det var en moderat succes, idet vi endte med at være 10 besøgende og indehaverne selv i løbet af dagen. De 6 af os var der hele dagen (dvs. fra 13 til 17.30), medens 4 andre kun var der noget af dagen. Jeg fik introduceret og spillet med i Las Vegas, to gange Codenames, to gange Ave Caesar og to gange Igel Ärgern, medens der ved andre borde blev spillet Sorteper, Uno, Spejleæg og Ticket to Ride: Europe.

Successen var i hvert fald så stor at ejeren spurgte om ikke jeg vil gøre det igen, og det syntes de andre deltager var en god ide, så vi blev enige om at søndag d. 8. januar skulle være næste gang. Der var også direkte forespørgsler om vi kunne lave et børnebord, og om Catan og 7 Wonders kunne blive nogle af spillene næste gang. Så nu er min opgave at finde 4 voksenspil og 4 børnespil til næste gang.

Torsdag i efterårsferien, mødtes vi til brætspil i Holstebrogruppen. Lars, Claus, Dennis, Torben, Nikolaj og undertegnede.
Vi var 6 mand, det er lidt et odd number for os da de mest gængse spil vi spiller er som regel 5 personer. Vi lagde ud med en gammel kending, Cosmic Encounter vi spillede kun med alle aliens fra udvidelserne, da vi havde 2 nye ombord. det var et super spil, som sluttede med en uventet drejning, hvor Lars vælger at hans side taber med vilje for at han kan bruge en andens spiller flare til at tage den sidste planet, et klasse move, og så var det fra en af de nye. 10 af 10 stadig ynglings spil.

Vi fortsatte derefter med 2 spil Flux, basis version, vinderne kan jeg ikke huske, men begge var det på tilfældigheder, lidt som det plejer i det spil. Jeg har svært ved at se at det nogensinde kan blive taktisk. 5 af 10

Da Nikolaj skulle tidligt op næste dag, tog han hjem og vi blev efterladt 5 mand. Vi valgte at prøve Terraforming Mars for første gang. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg kan sagtens se hvorfor hypen omkring spillet er så stor. Vi lod Dennis vinde da han lagde hus til seancen, og jeg sluttede sidst. En egentlig strategi tror jeg ikke vi nåede til, men det er jeg sikker på vi gør næste gang vi skal spille, samtlige 5 er klar på det skal spilles igen, og så tror jeg bestemt vi har en bedre fornemmelse for strategi i spillet. 8 af 10 jeg er sikker på dette spil nok skal stige i værdi for mig jo flere gange det kommer på bordet.