Mandag i sidste uge var Larna på besøg og medens Lisa var til gymnastik tog vi to spil
7 Wonders: Duel. Det blev to rigtig sjove og tætte spil, hvor der både var chance for sejr på militær og videnskab i begge spil, men hvor vi begge formåede at holde den anden stangen, så det hele blev afgjort på point. Jeg vandt første spil og Larna vandt andet spil, men de var begge super intense spil.
Onsdag startede Laban, Eik, Larna og jeg med et spil
Splatter SHOOT. Det blev et (lidt for) langt spil, og det endte faktisk med at tage 2 timer. Det var dog to sjove timer, hvor der dukkede mange sjove og interessant genstande op som hele tiden forpurrede vores planer. Næste gang tror jeg dog at jeg bestemmer figurerne vi skal spille med.
Bagefter tog Jens, Eik og jeg et spil
San Juan (inkl. udvidelser), og selvom Jens første et langt stykke af vejen, og havde stor glæde af sit Fattighus, endte jeg dog med at løbe med sejren. Eik forlod os, men Jens ville gerne have revanche, hvilket dog ikke lykkedes for ham, for min produktionsstrategi og min Guild Hall scorede alt for mange point til at hun kunne følge med.
Lørdag aften var jeg i København for at tests prototyper. Jeg har jo deadline for reglerne til mit Fastaval Spil d. 24/3, så det var sidste mulighed for at få nogle andre til at se på spillet.
Vi startede med at spille
Vector Race som er baseret på det gamle racerspil som man spillede på et ternet papir, hvor man hver tur skal flytte det samme som forrige tur plus/minus et felt i hver retning. Det var anden udgave af spillet, og nu trak man brikker som man skulle bruge til at justere sin hastighed med. Jeg fik en dårlig start, og et uheldigt træk midt i spillet, så jeg måtte nøjes med en tredjeplads ud af fire.
Bagefter blev det
Road Rally Racing, hvor man tække kort og spiller nogle af dem foran sin bil. Kortene har så påtegnet hjulsporene for hvor bilen kører, og på den måde skal man styre sin bil gennem to porte og til sidste gennem en målport, samtidig med at man undgår træer og andre biler, eller rammer dem på de strategisk rigtige tidspunkter.
Så blev det en trepersoners test af
Pizza Delivery. Både Daniel og Asger mente at det var fint som det var nu i forhold til Fastaval, men hvis jeg havde tanker om at tage det videre til en evt. producent, så havde de en delsmåting de syntes skulle rettes eller optimeres.
Paper Planes var det næste spil, og i bund og grund er det bare Capture the Flag, fanger, væddeløb eller hvad man nu kunne forestille sig, bare med papirsflyvere. Det var næsten som at være tilbage i folkeskolen, men nu bare med en indbygget konkurrence. Det endte med to forskellige spil (Racing og Capture the Flag).
Så skulle
13 Seconds testes, og det er naturligvis Asger og Daniels næste spil i serien om Cuba krisen (13 Days, 13 Minutes og nu 13 Seconds). 13 seconds fordi spillet i en af sine variationer tager 13 sekunder at spille. Vi spillede dog først den lange variant, som tager omkring 2 minutter, alt efter hvor meget holdene får lov til at forhandle. Daniel og jeg vandt stort. Men da det kom til den hektiske 13 Sekunder variant gik det knap så godt. Vi spillede 4 gange, da der i hvert spil skal være en spiller som tæller de 13 sekunder, og det viste sig at det er en ulempe at skulle tælle samtidig med at man spiller. Daniel og jeg vandt kun et spil, og fik et spil uafgjort (da begge sider fik startet en atomkrig), og tabte de sidste to spil.
Lige inden jeg tog hjem udfordrede Asger mig i et spil
Klask, hvilket han hurtigt fortrød da jeg fik det første mål og førte 5-2, men så gik alt i stykker for mig, og Asger endte med at vinde 5-6.
Søndag var i på Amager og fik spillet
Mahjongg med et par venner, og for tredje gang i træk vandt jeg det samlede spil. Jeg kunne bare så godt tænke mig at de ville spille efter de rigtige regler
