Besøgte Carsten i Borup igår. I stedet for den normale omgang Too Many Bones, vi plejer at kaste os ud i, havde vi snakket om at få støvet nogle af de spil af, som havde ligget lidt længe uspillet på hylderne.
Derfor startede vi med et kærligt gensyn af
Legacy: The Testament of Duke de Crecy. Det havde vi sidst spillet sammen tilbage i januar 2015....

Legacy er faktisk en relativt simpel medium euro, hvor man bygger sit eget stamtræ. Man starter som familiens overhoved og finder sin kone/mand og så skal man ellers i gang med at få børn og børnebørn som skal giftes ud til ægtefolk, som forhåbentligt passer lige ind i familien (læs: giver de rigtige bonusser og special abilities som passer til din synergier). Temaet bliver faktisk ret hyggeligt, da artworket tydeligt viser, at det her ikke er noget som skal tages alt for seriøst. Største udfordring med spillet er, at det måske går ned i verdenshistorien, som det kortspil, der fylder mest på et bord, da hvert ægtepar kan få 3 børn og med 4 generationer stikker det helt af til sidst med alle de kort på bordet, men det var hyggeligt og underholdende og Carstens britiske gren af familien gav ham en grim dosis VPs, som jeg ikke kunne hamle op med. Virkelig et kærligt gensyn.
Bagefter kastede vi os ud i
Time Stories. Vi spillede de 5 første scenarier tilbage, da Time Stories var hot (vi spillede det sidst i juli 2017....) og min åndede FOMO havde gjort at jeg stadig havde 5 scenarier liggende i shrink, så nu skulle det være. Time Stories kræver tid og er ret fiddly og så blev det nok udkonkurreret af bølgen af escape room spil, som i meget kortere spilletid gav meget af den samme spiloplevelse, så derfor har det så ligget i et skummelt hjørne på min ene Kallax uspillet i en årrække.
Vi spillede først det lille demo scenarie
Santo Tomás de Aquino for at lære spillet at kende igen og som opvarmning til det efterfølgende større eventyr
Brotherhood of the Coast. Sådan 2 scanarier tager så lige det meste af en lørdag. Vi brugte 2-3 runs på den lille opvarmning inden vi brugte 4-5 runs på det store scenarie. Vi spiller rimelig chill og undersøger det hele (lidt ligesom man bør spille Sherlock Holmes: Consulting Detective), så derfor bliver det en lang omgang.
De 2 scenarier hang sammen og vi var på tidsrejse tilbage i den caribiske pirattid i året 1685, hvor vi i det første scenarie reddede dem vi skulle spille som i det store scenarie. Så vi var altså pirater hele lørdagen, hvor vi sejlede rundt i mellem Port Royal, Tortuga og San Juan på jagt efter 4 brødre, som vi skulle finde og slå ihjel (de var faktisk tidsrejse agenter som os og havde lavet rod i tidslinjerne). Igennem de forskellige runs fik vi opgraderet vores lille sloop skib til en galleon og fundet de fleste af hemmelighederne rundt omkring i de forskellige havnebyer. Det var en stor fornøjelse.
Jeg kan faktisk godt lide konceptet med at man har et run og skal finde så mange informationer som muligt inden tiden løber ud og så starte forfra igen. Jeg er også imponeret over hvordan spillet er sat sammen og egentlig bare bygget op af et sæt kort. Men Time Stories er al for fiddly og tidskrævende og efter 4-5 timer er man altså helt drænet med at holde styr på alle informationerne. Kan godt forstå at denne slags oplevelser i dag er blevet app-drevet eller i mindre mundfulde med escape room spil. Så Time Stories er altså lidt et akavet spil, men det var stadig helt enormt underholdende at tilbringe en lørdag som pirater og løse mysteriet omkring de fire Coxon brødre.