Dernæst stod den på Mistwind, et pick up & deliver-spil med flyvende hvaler, men som min kammerat sagde, kunne det lige så godt have handlet om Ubertaxaer


Spillerne bygger ruter ud på et stort bræt og hyrer nye hvaler/taxaer, der kan opsamle og levere varer. Måden at vælge handling på i sin tur er ret sjov. I starten af hver runde har hver spiller 5 jetoner med numrene 1-5. Man discarder i hemmelighed én af dem inden rundens start, og herefter har man fire sæt handlinger, også nummereret 1-5, at vælge imellem. Hver værdi kan kun bruges én gang per runde, så hvis man bruger nr. 4 på en bestemt handling, har man samtidig afskrevet sig fra at bruge de tre andre 4'er-handlinger. Noget af ikonografien var mindre intuitiv, men ellers var jeg positivt overrasket over, hvor enkelt spillet flød, samtidig med, at der var en del taktiske muligheder. Absolut en succes.
Vi sluttede af med Fromage. Og da min kone kom fra arbejde lidt senere, hev vi Trekking... frem (igen) og spillede to spil, der begge endte meget tæt.