GermanGames.dk

Jeg er enig i, at der er mange kedelige trivia-spil, men de er ikke lige katastrofale alle sammen.
Pointen er, at der er et niveau i mellem "Det aner jeg virkelig ikke" og "Selvfølgelig er svaret...". Det sjove er dér, hvor man ikke kender det præcise svar, men skal prøve at ræsonnere sig frem til svaret ud fra den viden, man nu ligger inde med.
Hvis man f.eks. i standard-Trivia får det klassiske historiespørgsmål "I hvilket årti fik Danmark sin første Aldi-butik?" (og det er jo ca. så historisk, som det kan blive), kan man jo trække på sin almene viden om udviklingen i Danmark og så prøve at sjusse sig frem til et svar.

Ok, indrømmet, det var måske ikke det mest underholdende eksempel, men I kan sikkert selv finde en Star Wars- eller Andreas Seyfarth-pendant

Hmm... ja men så må du vel heller tænde for P3, for da kan man da blive overbevist om at det ikke er et godt spil. Men nu er det for sent for de er netop blevet færdig med at spille.

Hvorfor er spørgsmålet: "Hvem er malko konkurrencen, som afholdes hvert tredie år i Danmark, for" bedre eller værrere en "Hvor meget vejer en elefant ved fødslen"? To konkrete spørgsmål fra dagens "Brætspil på P3" (selvom det skulle hedde "Trivial Persuit på P3").

Det ene kan man måske resonere sig frem til, men det nytter jo ikke noget når man "altid" får den anden slags spørgsmål.

Selv ikke spil som AD&D Trivia eller "Det der trivia spil om brætspil" er gode. Selvom jeg kan 90% af alle AD&D reglerne, er det stadig ikke sjovt, og selvom jeg ved en masse om brætspil er det stadig ikke sjovt at blive spurgt om hvem der designede Memory (point for rigtigt svar).

Hvis jeg skal spille triviaspil, så kan jeg til nød gå med til spil hvor alle svarer, eller man kan satse sine point på om der bliver svaret rigtigt eller forkert. Spil som Bezzerwizzer gør det i det mindst udholdeligt at spille et triviaspil, hvis altså ikke lige man skal vaske hår, eller se noget maling tørre.

Lars

pebernødde-TP er nu vældigt underholdende...

Skal måske forklares - TP hvor man spiser en pebernød hver gang man svare rigtigt - det er mums

Det kedeligste spil er da Afrikas Stjerne. Det ved alle. Det står vist endda på boksen tror jeg.

Rul en terning, vend afrikas stjerne som det første. De andre ruller også.. de kan ikke tage stjernen. Du ruller dig hjem, og spillet er slut. Adr badr.



Det sjove er, at spil der er baseret mere eller mindre på terningekast, ikke nødvendigvis er kedelige.. det tænkte jeg først. Men så tænkte jeg på Can't Stop (som jo er et af verdens mest spændende spil), rul fire terninger, du kan kombinere dem på TO måder. Ruller du mere end to ens, kan du ikke selv vælge noget, to ens, og du har forholdsvist begrænsede muligheder. Den eneste spiller interaktion er hvor stor sandsynlighed der er for at de andre når at lukke de ruter du selv er ved at kravle op af, og dermed gør dine tidligere slag ligegyldige. Der er jo INTET i det spil. Og alligevel.. er det sprængfyldt af tornado og hvirvelguf.

Lidt "kedelig-spil"-teori (:D)

Mange af de spil som bliver trampet på og dømt, som kedelige spil, har en stor plads i mit hjerte.
Jeg kan ikke lade være med, at tænke på, at uden de spil, ville jeg sandsynligt ikke nære den samme passion for brætspil, som jeg gør i dag.
Brætspil som Afrikas Stjerne, Matador, Jumbo Jet, Stratego og sågar RISK optog mange af mine timer på fritidshjemmet efter skole, hvor de blev spillet med regler, som gik fra mund til mund.
Kan tydeligt huske spændingen når man vente en brik i Afrikas Stjerne, som blev fulgt af øjeblikkelig ærgrelse når en røver blev afsløret eller den omvendte rus (hvor kortvarigt den end måtte være) når man fandt Afrikas Stjerne.
Man må ikke glemme, at de spil er lavet til børn, som ikke nødvendigvis deler samme kriterier, som os garvede og kritiske spillere.
Det ville jo svare til at læse ”Lille Ole ser en ulykke” efter man har læst ”Ulysses” af James Joyce
Så derfor en stor hyldest til alle fritter spillene fra mig

Men jo. Danmarkspillet stinker!

Tobias wrote:Mange af de spil som bliver trampet på og dømt, som kedelige spil, har en stor plads i mit hjerte.
Jeg kan ikke lade være med, at tænke på, at uden de spil, ville jeg sandsynligt ikke nære den samme passion for brætspil, som jeg gør i dag.
Brætspil som Afrikas Stjerne, Matador, Jumbo Jet, Stratego og sågar RISK optog mange af mine timer på fritidshjemmet efter skole, hvor de blev spillet med regler, som gik fra mund til mund. [...]

Jeg skal da også blankt erkende, at jeg har haft stor fornøjelse af disse spil og kan godt forstå din følelsesmæssige binding til disse spil! Af samme grund kan jeg også forstå din lille forsvarstale for dem. Når det så er sagt, så ser jeg absolut ingen grund til at min egen søns dannelsesproces skal være identisk med min. I dag er der et meget større udvalg og nogle af de børnespil, der eksisterer i dag er bare så meget mere interessante end dem jeg er vokset op med. Mere interessante både for børnene og for os voksne, der ofte også må spille med i hvert tilfælde de første år. Ud fra mere objektive kriterier syntes jeg kort sagt ikke man kan komme udenom, at mange af disse spil var alt alt for uinteressante - men i mangel af bedre formåede de naturligvis at skabe en vis spænding, skabe stunder med hyggeligt samvær og meget mere. Sidegevinster man naturligvis ikke kan se bort fra, men som lige så godt kunne have eksisteret i en ramme med nogle andre - og bedre - brætspil.

Jeg er helt enig i, at udvalget er større i dag og at jeg heller ikke ville spille de spil med mine egne børn. Men det er de færreste børn, som har forældre, som ved, at der eksisterer andre brætspil end matador og Ludo. Netop disse dårlige spil er en glimrende indgangsvinkel til spilleverden.. om ikke andet et hyggeligt socialt frikvarter fra Nitendo DS, PS3 og diverse andre konsoler

Tobias wrote:Mange af de spil som bliver trampet på og dømt, som kedelige spil, har en stor plads i mit hjerte.

Beklager, det var altså ikke ment som trampen

Tobias wrote:Jeg kan ikke lade være med, at tænke på, at uden de spil, ville jeg sandsynligt ikke nære den samme passion for brætspil, som jeg gør i dag.
Brætspil som Afrikas Stjerne, Matador, Jumbo Jet, Stratego og sågar RISK optog mange af mine timer på fritidshjemmet efter skole, hvor de blev spillet med regler, som gik fra mund til mund.
Kan tydeligt huske spændingen når man vente en brik i Afrikas Stjerne, som blev fulgt af øjeblikkelig ærgrelse når en røver blev afsløret eller den omvendte rus (hvor kortvarigt den end måtte være) når man fandt Afrikas Stjerne.

Klart, jeg er enig. Jeg synes også Afrikas Stjerne _dengang_ var noget af det bedste der fandtes, ikke mindst fordi man kunne finde en masse rare ædelstene...

Tobias wrote:Man må ikke glemme, at de spil er lavet til børn, som ikke nødvendigvis deler samme kriterier, som os garvede og kritiske spillere.

.. men derfor er det stadigvæk kedeligt idag

Beklager, det var altså ikke ment som trampen

Helt i orden men jeg er ganske enig i, at det er et kedeligt spil nu...
Mon man kunne lave en øl-variant af det