Page 3 of 7
Posted: Wed Mar 05, 2008 10:57 pm
by Larsine
Mandag eftermiddag arbejdede jeg hjemme fra, men da to af mine pigen kom hjem fra skole, måtte vi altså afprøve
Cartagena II, som jeg lige havde vundet i Carcassonne turneringen på Spilfestival.
Det blev et hurtigt men sjovt spil. Det så længe ud til at jeg var ved at få hægtet to mænd på den forkerte side af båden, men jeg tog fusen på tøserne. For pludselig havde jeg alle mine mænd over floden, og tilmed 4 af dem i mål. Ligegyldigt hvad de gjorde, kunne jeg spille kort der fik mig rigtigt lange frem, og jeg fik da også alle mine 6 mænd i mål, medens Lea stadig manglede 2 og Lilli manglede 3.
Måske ikke det mest taktiske og strategiske spil, men med en spiltid på 30-45 minutter er det helt fint, og passer til vores spilstil.
Onsdag aften skulle der være spilaften igen, men jeg var nødt til at tage til møde hos spejderne, så spilaftenen blev aflyst
Lars
Posted: Thu Mar 06, 2008 12:28 am
by Jesper
Min bror kom forbi i dag - han var på udkig efter revanche i Puerto Rico, men vi overtalte ham til at spille Container i stedet. Det blev det første spil Container overhovedet, og det var en spøjs oplevelse. Det skal gentages, men vi var heller ikke sikre på at vi spillede optimalt. Det er nemt at lære, men prissætningerne og budene er svære at håndtere. Vi var tæt på at løbe tør for penge, men heldigvis, så gik det lidt op ad bakke igen. Vi sluttede rimelig tæt: 105, 99 og 98 point (og de 105 var til mig!).
Posted: Thu Mar 06, 2008 4:07 pm
by Frouvne
Ugens spilaften blev indledt med to spil
Pandemic imens vi ventede på, at den sidste mand dukkede op. Vi spillede tre mand og i vort overmod spillede vi det med niveauet: Heroic. Det medførte to nederlag.
Herefter spillede vi aftenens hovedspil:
Conquest of Paradise. Spillet leverer god underholdning, men også efter dette mit andet spil, efterlader det samtidig et lidt broget indtryk. Jeg kan rigtig godt lide ideen om at man udforsker et område og det er integreret fint i spillet. Men der er alligevel et eller andet der gør, at oplevelsen ikke er helt tilfredsstillende. Mon ikke spilllets mange kilder til tilfældigheder spiller ind på dette indtryk!? I dette spil nåede vi - heldigvis - at få lidt konflikt spillerne imellem. I sidste øjeblik før en alt for tidlig afgørelse fik jeg sat et angreb ind. Det forlængede spillet i betragtelig grad og endte i øvrigt med at den samme spiller der i første omgang lå til sejr løb af med den endelige sejr. Fair nok!
Da vi nu var fire mand og endnu havde lidt tid til overs, tog vi endnu et spil
Pandemic. Sværhedsgraden bevarede vi og resultatet var det samme som i de foregående spil. Det var incitament til, at vi lige måtte prøve endnu en gang - denne gang dog med en lettere sværhedsgrad og en sejr blev halet i land i spillets 11. time.
Det kan godt være, at
Pandemic ikke er det bedste spil, man kan få fingrene i i dag (det er det ikke!), men et spil der bliver gennemspillet fire gange på en af vores spilaftener ser jeg som en overordentlig god investering!

Posted: Thu Mar 06, 2008 9:52 pm
by Larsine
I dag blev det til et spil Cartagena II, med naboes søn og min yngste datter.
Lilli gik hen og vandt. Både Anton og jeg havde 1 sørøver ude på stien, da hun fik rejst flaget.
Lars
Posted: Sat Mar 08, 2008 1:47 am
by Frouvne
Til aften var jeg på besøg i min kones spilgruppe... Her bliver der spillet en lidt anden type spil, end jeg er vant til fra min faste spilgruppe.
Aftenen indledtes med Kakerlakensalat, som min hjerne ikke rigtig er indrettet til. Alligevel var det så afsindig svært, at jeg er blevet pirret lidt af det og er nødt til at vende tilbage til det ved lejlighed...
Around the World in 80 Days var en hyggeligt familiespil, hvor jeg tror, at jeg kom alt for let til en sejr. Spillet er ikke dybt... men lidt mere må der være i det. Et spil jeg ikke vil have noget imod at prøve igen - men synderlig interessant kan man ikke beskylde det for at være.
Bunte Runde spillede vi et par gange. Et spil der ikke er mere i, end hvad det udgiver sig for at indeholde. Hurtigt og O.K.
Bang! er det efterhånden nogle år siden jeg har prøvet. Det er absolut ikke noget stort spil, men det er nu alligevel et tilpas tilforladeligt spil til at jeg var underholdt fra start til slut.
Seenot im Rettungsboot (a.k.a. Lifeboats) imponerede heller ikke denne gang. Men også det er et spil, jeg syntes er rimelig hyggeligt.
Under regelforklaringen til Diamant kom jeg til at forklare reglerne rigtigt denne gang og det gik op for os, at vi har spillet en enkelt men meget vital del forkert. Spillet får nu en ny chance i spilsamlingen, da den intenderede version er væsentlig bedre end den, vi har spillet.
Ricochet Robots syntes jeg er rigtig interessant. Men noget socialt spil kan det ikke siges, og det kom i sidste ende til at smitte af på min oplevelse af spillet denne aften.
Spiloplevelserne var på det jævne, men selskabet fint og mængden af rødvin tilstrækkelig!
Posted: Sat Mar 08, 2008 1:50 am
by Helle
Frouvne wrote:Til aften var jeg på besøg i min kones spilgruppe... Her bliver der spillet en lidt anden type spil, end jeg er vant til fra min faste spilgruppe.
Aftenen indledtes med Kakerlakensalat, som min hjerne ikke rigtig er indrettet til. Alligevel var det så afsindig svært, at jeg er blevet pirret lidt af det og er nødt til at vende tilbage til det ved lejlighed...
Around the World in 80 Days var en hyggeligt familiespil, hvor jeg tror, at jeg kom alt for let til en sejr. Spillet er ikke dybt... men lidt mere må der være i det. Et spil jeg ikke vil have noget imod at prøve igen - men synderlig interessant kan man ikke beskylde det for at være.
Bunte Runde spillede vi et par gange. Et spil der ikke er mere i, end hvad det udgiver sig for at indeholde. Hurtigt og O.K.
Bang! er det efterhånden nogle år siden jeg har prøvet. Det er absolut ikke noget stort spil, men det er nu alligevel et tilpas tilforladeligt spil til at jeg var underholdt fra start til slut.
Seenot im Rettungsboot (a.k.a. Lifeboats) imponerede heller ikke denne gang. Men også det er et spil, jeg syntes er rimelig hyggeligt.
Under regelforklaringen til Diamant kom jeg til at forklare reglerne rigtigt denne gang og det gik op for os, at vi har spillet en enkelt men meget vital del forkert. Spillet får nu en ny chance i spilsamlingen, da den intenderede version er væsentlig bedre end den, vi har spillet.
Ricochet Robots syntes jeg er rigtig interessant. Men noget socialt spil kan det ikke siges, og det kom i sidste ende til at smitte af på min oplevelse af spillet denne aften.
Spiloplevelserne var på det jævne, men selskabet fint og mængden af rødvin tilstrækkelig!
Altså spilgruppe og spilgruppe ... det er måske så meget sagt, det er lidt forskelligt, hvem der kommer .... men vi spiller en gang om måneden ... og med mad, hygge og rigeligt rødvin ... og meget enkle spil ...
Posted: Sat Mar 08, 2008 3:14 am
by Larsine
Fredag eftermiddag blev det til en gang Cartagena II med Lea og Lilli. Lilli har åbenbart fanget spillet, for hun gik igen hen og vandt.
Om aftenen var det spilleaften, som blev afholdt hos mig. Vi var 4 der mødtes. Morten skulle gå senest kl. 24.00, så han fik lov til at vælge første spil som blev Colosseum.
Vi spillede med Intense Auction, og det blev det meget mere interessant af. Priserne blev presset op, pengene blev brugt og der blev handlet. Der var ingen der havde fået Naumachia, og da jeg havde fået et skib, bestemte jeg mig for at satse på skibe. Det gik også udemærket, og jeg fik Amphitrites Vrede, som jeg opførste to gange, for derefter at slutte af med Neptuns Raseri. Selvom de andre modarbejdede mig, og sørgede for at jeg mistede min stjerne gladiator, så jeg kun havde stjerne skibet tilbage, endte jeg med at vinde med 100 point, mod Brians 81, Mortens 80 og Runes 77.
Herefter spillede vi Betrayal at House on the Hill, første spil som 4 spillere. Det blev til scenarie 44: Death Doth Find Us All, hvor Morten vandt som forræder. Vi manglede dog kun at udføre et foryngelsesritual, og så havde vi vundet. Et terningslag fra at vinde...
Morten tog hjem, og vi spillede BaHotH igen, denne gang blev det scenarie 30: The Tomb of Dracula, hvor Brian vandt som forræder, men hvis blot Rune havde kunnet opdage et rum mere kunne han have stået i sikkerhed i sollyset, og vi ville have vundet. En brik fra at vinde...
Så blev det til et sidste BaHotH. Denne gang blev det til scenarie 46: The Feast. Atter blev det forræderen (Rune) der vandt. Vi var tætte på at få fangerne ud i starten af spillet, men det gik ikke, og herefter havde Rune overtaget, og det var blot et spørgsmål om tid før han fik os ned med nakken.
En god aften med 4 spil, og 4 forskellige vindere.
Lars
Posted: Mon Mar 10, 2008 12:28 am
by netsapiens
Huset fuld af venner, så Rune kunne få lov at vise sit A Game Of Thrones frem til fem spillere.
Fremragende spil synes jeg, det kunne jeg godt spille igen. Det virker meget elegant og balanceret i mekanismerne, også selv hvis de enkelte Houses ikke er det.
Derudover Cutthroat Caverns som affødte både råb, skrig og skrål. Stadig et spil jeg er meget glad for, og mindst tre spillere gik derfra med ønsker eller intentioner om at investere i egen kopi.
Så Hex Hex, som er noget nær det perfekte drukspil. Spil med et shotglas istedet for en pap-hex, og så er den i vinkel... især fordi efter to spil bestående af i alt ti runder, havde ingen af os en særlig lyst til at fortsætte.. men drikke, ja det vil man jo altid.
Og så til sidst næsten et helt spil Marvel Heroes. stadig et godt spil, men hvis man ikke kan huske reglerne (Claus), så er det godt nok et kompliceret spil at forklare... men det gik, og vi fik spillet to hele runder som de sidste fire tilstedeværende spillere morede sig over.
Det er dog værd at bemærke, at hvis man er nået den alder hvor man skal bruge læsebriller, så er Marvel Heroes ikke et spil man skal spille hvis man har glemt sine briller derhjemme.
God søndag spilledag, dem må vi ha' nogle flere af.
Posted: Mon Mar 10, 2008 12:32 am
by Frouvne
Før aftensmaden blev der spillet Blue Moon City. Da den yngste meldte sig til spillet, blev der spillet med åbne kort. Ovenpå Blue Moon var Blue Moon City en skuffelse for mig. Måske det alligevel skal have en ekstra chance?!
Under maden blev det til tre spil Da Vinci Code.
Posted: Mon Mar 10, 2008 12:37 am
by Helle
hmmmmm, dagens begyndte med spillet "fisk" med halv lukkede øjne i begyndelsen og bitte små kort, som sønnike fik i går ...
Senere på dagen blev det til Blue Moon City med Allan ... Severin hoppede på lige før vi gik i gang, så vi valgte at spille med åbne kort ... men det gik fint. Severin er måske ikke vant til så lange spil, så midtvejs var der lige et træt, hvor "mor, kan jeg ikke bare sige, hvad du skal, og så kan du måske gøre det"-agtigt.... men genvandt hurtigt interessen, da han så muligheden for at vinde indenfor rækkevidde ... det skete dog ikke, da hans far havde opbygget muligheden for at bygge to af sine kuber i tårnet på en gang ... mens severin kun havde 8 krystaller, men 11 var nødvendige for at bygge den sidste afgørende kube!
Mere blev det ikke til i dag, selvom vi egentlig havde planlagt at spille Ringenes Herre med udvidelse ... det må blive en anden gang ....
Bortset selvfølgelig fra et par omgange DaVinci koden (inspireret af gårsdagens filmvalg) og som jo snildt kan spilles mens man spiser, fordi der hverken er kort eller bræt ... Severin og jeg spillede mod Allan og vandt 2-1.
Posted: Mon Mar 10, 2008 7:48 am
by Larsine
Lørdag blev det til en Cartagena II. Jeg prøvede at spille på en helt ny måde, og det forvirrede Lilli, som ellers har vundet de sidste to spil. Jeg vandt en overbevisende sejr.
Lars
Posted: Mon Mar 10, 2008 9:56 am
by Helle
Larsine wrote:Lørdag blev det til en Cartagena II. Jeg prøvede at spille på en helt ny måde, og det forvirrede Lilli, som ellers har vundet de sidste to spil. Jeg vandt en overbevisende sejr.
Lars
Er spillet værd at spille, Lars?
Posted: Tue Mar 11, 2008 12:11 am
by Larsine
Helle wrote:Larsine wrote:Lørdag blev det til en Cartagena II. Jeg prøvede at spille på en helt ny måde, og det forvirrede Lilli, som ellers har vundet de sidste to spil. Jeg vandt en overbevisende sejr.
Lars
Er spillet værd at spille, Lars?
Tja... nu var det jo en præmie, men jeg tror ikke det var et spil som jeg selv ville have købt. Det skyldes dels at jeg ikke ville være blevet fanget af temaet, eller af illustrationen på kassen. Havde jeg fundet det på udsalg havde jeg dog nok kastet mig over det, men det er jo fordi jeg ikke kan sige nej til et godt tilbud der involvere spil (godt GG ikke kan holde flere ophørsudsalg, for det har jeg ikke råd til
Det er jo nr. 2 af en serie, og jeg har ladet mig fortælle at nr. 1 havde en sikker vinderstrategi, som de er sluppet af med i dette spil.
Det passer fint til vores spillestil herhjemme, som jo ellers både er til lidt længere spil, men også til korte spil som dette. Spiltiden har for 3 personer endnu ikke været over 30 minutter. Det er tilpas heldbaseret til at alle kan være med, men samtidig er det et af disse spil, hvor man jo bare må bruge sine kort så godt som muligt. Du kan godt få en håndfuld dårlige kort, men det betyder ikke at du umuligt kan vinde, det betyder bare at du skal udnytte dine kort på en anden måde. Ligeledes kan du få en håndfuld kort der bare passer som fod i hose, men dine modspillere kan sagtens forstyrre alle dine planer, de kan bare næppe får planerne til helt at gå i vasken. Et andet plus i vores familie, er at der ikke er noget tekst på kortene, men udelukkende symboler. Det betyder at alle kan spille med, både dem der netop er ved at lære at læse, og dem der stadig kæmper med det.
Jeg kan vældig godt lide det, og jeg er glad for at det var det spil jeg fik, selvom jeg stort set kunne have valgt Formula De i stedet for. Det vil i hvert fald blive spillet adskillige gang herhjemme inden det kommer til at tilbringe sit resterende liv i min spildungeon.
På BGG rating giver jeg det et 7-tal.
Lars
Posted: Tue Mar 11, 2008 12:16 am
by Larsine
I dag blev det til et spil Giganten der Lüfte for 3 deltagere. I lang tid gik vi kun efter opgraderingskortene, hvor vi ellers ofte plejer at snuppe et enkelt eller to luftskibe, om ikke andet så bare får at få luftskibet så man får +1. Men pludselige begyndte Lilli med at lave første del af Hindenburg, jeg snuppede anden del, og så måtte vi i gange med at opgradere igen. Larna snuppede tredie del af Hindenburg. Jeg fik guldbarren der giver en af hver terninge, og omgangen efter tog jeg sidste del af Hindenburg. Resultatet blev at jeg fik 18 point, Larna fik 16 og Lilli måtte nøjes med 7 point.
Lars
Posted: Wed Mar 12, 2008 10:17 pm
by Larsine
I dag blev det kun til en gang Bohnanza med Lilli og noboens søn. Det gik ret godt og jeg endte med 30 penge, Lilli havde 26 penge og Anton havde 21 penge.
Det skulle have været spilleaften, men min svoger var nødt til at passe sine børn, og Eik kom først hjem fra Frankrig senere på aftenen.
Lars