GermanGames.dk

Jeg havde fornøjelsen af at have tøserne på besøg i dag til en omgang brætspil, og der var enighed om, at monstrene skulle luftes, så første spil på bordet blev Mansions of Madness. Igen var det menneskerne, som tabte, men det viste sig, at det var rimelig tæt på, at de kunne have vundet. Jeg synes dog gerne, at man som keeper gerne måtte føle sig mere presset, men det var langt sjovere at spille anden gang, hvor jeg havde en meget bedre fornemmelse af spillets flow og regler.

Dernæst blev det til en omgang Fury of Dracula, som godt nok trak ud - det tog ca. fire timer - men hvor Dracula for en gangs skyld vandt.

Jeg havde fornøjelsen af at have tøserne på besøg i dag... Mansions of Madness... Fury of Dracula

Fantastisk

Tobias wrote: Fantastisk

Jep! Jeg var også svært tilfreds med udvalget

Lørdag aften og søndag formiddag bankede jeg Trine i Twilight Struggle.
Efter at jeg troede jeg var foran med 11 fine point på vej ind i late war, lavede hun en masse grim nas og så stod det pludseligt med 3 plus til hende.

På daværende tidspunkt i spillet er mange af USSR's grimme engangsevents dog ude, og selvom Trine gjorde et fremragende stykke arbejde på at desarmere så mange US events som muligt så var der så mange US events der faldt helt rigtigt ud til mig at jeg kunne kontrollere sydamerika, hvilket giver 10 dejlige point. Ovenihatten havde jeg held med at dominere mellemøsten (OMG, islamic revolution) så i løbet af tur 10 nåede jeg mine 20 auto-win point inden final scoring.

Det spil bliver bedre og bedre. Så er det sagt. Lige nu står USSR dog rigtigt dårligt på den interne score med 1 sejr imod 5-6 nederlag, men det skal vi nok komme efter håber jeg.

Twilight Struggle. Prøv det! Det føles meget anderledes end mange andre spil jeg er stødt på, og jeg tror godt det kan udfylde en niche i en spilsamling, også selvom man ikke synes det fortjener at ligge nummer 1 på BGG.

Ja, Twilight Struggle er også mega højt på min "det skal da prøves" liste. Desværre vil jeg prøve det af med konen først, da hun er min hoved-"modstander" i to-personers spil. Jeg har prøvet at brænde mig, da jeg kom glad hjem med Claustrophobia, som hun overhovedet ikke synes er interessant.

Hm?

Ting man helst ikke skal bekymre sig om hvis man skal synes om Twilight Struggle (TS):
Æstetik
Spilletid
Kompleks regelbrug
Sandsynlighedsregning
Bluff
Lige startbetingelser for begge spillere
Terninger

Gode grunde til at synes om TS:
Mere spil end pynt
Omfattende spil
Kompleks regelbrug
Masser af udregninger og "tankelæsning"
Masser af blatant bluff
Ubalancerede sider, så spiloplevelsen er forskellig afhængigt af hvilken side af bordet man sidder på.
Rigeligt damage control, fordi der indgår terningeslag i nogen af de ting man gør.

Æstetik
TS er sgu lidt grimt. Det er nogen af GMT's spil. Med det er ikke så satans vigtigt siden alting gør præcis hvad det skal, uden for meget pynt. Deluxebrættet er dog noget kønnere end standardbrættet, men der er ærligt talt så meget andet at tænke over i løbet af spillet at jeg ikke bekymrer mig om hvordan det ser ud. Ikke et sekund (jeg har dog også spillet warhammer fantasy med post-it notes og hele hære med erstatningsfigurer, så jeg må vel konstatere at pynt er totalt ligegyldigt for mig).
Kortene man spiller med har nogen (lidt grimme) billeder der relaterer til situationen de dækker og bagerst i regelbogen er der en gennemgang af den historiske kontekst hvert kort refererer til. Det synes jeg er megasejt! Der er gjort noget for at man kan opleve eller opdage koldkrigspoltikken hvis man har lyst, men når man spiller er det ikke... prevalent.

Spilletid
Det tager lang tid.
4 timer har vore første 5-6 spil varet. Vores første spil var kun early war for lige at føle reglerne an, derefter tror jeg næsten alle spil har varet 10 ture, hvor jeg langsomt har slebet USSR ned til en sikker og bastant sejr i tur 10.
Spillet kan sagtens deles op i to omgange hvis man har plads til at lade spillebrættet stå uforstyrret i mellemtiden (dvs. man skal nok ikke have en kat der går på bordene).
4 timer er lang tid hvis man bare får tæv hver omgang. Det er rigtigt lang tid, så man skal nok spille nogenlunde lige op med hinanden hvis ikke den ene skal sidde og rockerkede sig, mens den anden stjæler hele verden. Hvis man både får dårlige kort og ruller 1'ere og 2'ere så er TS absolut ikke sjovt at spille.

Kompleks regelbrug
Kompleks regelbrug, betyder at begge spillere bør læse, og forstå, og læse og forstå reglerne. Der er ikke mange af dem, når det kommer til stykket, og de giver god mening, men de er skrevet skarpt!
Læs og brug reglerne præcis som de står. Der er faktisk ikke særligt meget at være i tvivl om når man spiller, hvis man bare bruger reglerne, alle reglerne og intet andet end reglerne.
Men man skal også bruge dem for at få det optimale ud af spillet, og det er faktisk det som er skide sjovt ved TS.
Man kan voldkuppe en eller andet totalligegyldig bananrepublik for at bringe verden så meget tættere på termonuklear katastofe, bare fordi man gerne vil forhindre ens modstander i at kuppe et andet, lillebitte land, der bare lige er vigtigt de næste 10 minutter, for derefter at gå i glemmebogen igen.
Man kan spille kort der tvinger din modstander til at kuppe noget de ikke har lyst til for stå uforvarende at starte atomkrigen, hvilket giver dig sejren, også selvom det hele er din skyld.
Når hver tur starter spiller man et kort ud fra sin hånd. På kortet står der et eller andet event man gerne vil sætte i spil, og her kan man spille kort ud som din modstander måske ikke havde tænkt på, kort der vender deres taktiske fordel til et rent ud nederlag. Det er surt når man er 5 point fra autovictory og du så pludselig bliver tvunget til at starte krigen fordi din modstander lige gennemskuede hvad du sad med på hånden, og spillede et eller andet lusket der tvang dig til at tabe gennem en eller anden kompleks regelinteraktion.
Det er så SEJT når det lykkede, og det skal man dælme være opmærksom på!
Det er sådan spillet er bedst og man skal kunne, og kunne bruge reglerne.
Hvis man gerne vil sidde og nusse hinanden på maven i 4 timer skal man ikke spille TS. Alle 77 kort man som minimum spiller i løbet af et spil har til formål at skade, træde på og obstruere din modstander.
Man bliver altid tildelt et kort mere end man skal bruge på en tur, så de uønskede kort kan bruges på at udvikle rumteknologi, eller bare at holde det uønskede kort på hånden så det ikke kommer i spil, så reglerne giver hjemmel til at undgå to kort hver tur (måske) men ofte skal der endnu snedigere tricks til at undgå dem alle.

Sandsynlighedsregning
Der er et endeligt antal kort i TS. Der medfølger en udførlig liste over alle kort på det quick reference sheet der følger med spillet.
Når man spiller, består en god del af spillet i at vide hvilke kort der kan komme på et givent tidspunkt og hvilke kort du for alt i verden skal undgå rammer dig i nakken!
Der skal altså tænkes og planlægges, man kan ikke bare spille med hovedet under armen, og så redde den hjem på held.
Det er fedt, fordi din modstander klokker også i det en gang imellem, og det må man så bare side og vente på når man selv har jokket i spinaten.
To gange i mit sidste spil regnede jeg ud hvad Trine sad med på hånden og nøj man oh man hvor det hjælper når man ved hvilke knapper man skal trykke på.

Bluff
Det er et kortspil, reelt set. TS er et kortspil og der er så mange skjulte agendaer (gennem de førnævnte meget velfungerende regelinteraktioner) at en stor del af spillet også består i at bluffe eller aflede opmærksomhed fra brændpunkter som du under ingen omstændigheder har lyst til at din modstander koncentrerer sig om.
Det er så sejt at trampe rundt i Asien og se din modstander brænde krudt af på at holde din indflydelse nede, for så at spille et kort der tæller point i mellemøsten og så komme ud af turen med lidt føring i Asien, og en håndfuld point fra en region du totalt har afledt opmærksomhed fra.
Faren er dog at din modstander ignorere dit "chaff" og skider dig i snablen ved at stjæle mellemøsten fra dig alligevel.

Lige startbetingelser
USSR starter efter siden stærkest og har mulighed for at tromle US ned på en tre, fire ture. US står klart stærkest sent i spillet og hvis man kan dæmme op for den røde horde i startspillet er der rigtigt god sandsynlighed for at man kan slide den hjem på point og langsomt bredende indflydelse senere i spillet.
Så US skal altså kunne tage nogen tæv først, og USSR skal kunne holde ud at se sin fine plan smuldre mellem fingrene for så at blive trådt laaaaangomst under fode, medmindre man har lagt en voldsnedig langsigtet plan (det er der øjensynligt også nogen der gør, for at udnytte early war kortene på et tidspunkt hvor de stærkt uventede og svære at gardere sig imod).

Terninger
Alle spil med terninger bygger reelt set på damage control. Du kan aldrig regne med at de gør præcis hvad du gerne vil have dem til, så du skal bruge krudt på at forbedre dine odds.
Rigtigt mange vigtige rul er afgjort af terninger, så man skal altså være skarp når man lægger op til at starte en krig i Israel og være sikker på at der er en reel chance for at vinde (eller holde araberne ude, i tilfælde af at man er US).
De mange kup, de mange seje realigment rul (hvor man presser politisk indflydelse ud af en region på fredelig vis ved at påvirke en nation gennem nabolande og landets eget politiske miljø) og rumkapløbet afgøres alle af terninger.
Arbejds med dem, ikke mod dem. Terningerne kommer aldrig til at gøre arbejdet for dig i TS. Du kan ikke vinde på held, men du taber hvis ikke du er forberedt.

Sidst men ikke mindst!
Twilight Struggle er virkeligt let at spille (men det er nok ret svært at blive rigtigt god til), selvom al den snak man ser om spillet ser tordnende kompleks ud.
Spillet ser langt mere farligt ud end det i virkeligheden er. Det er nok derfor det er placeret så højt på BGG.

(Redigeret så budskabet ikke går tabt.)

Jeg synes I skal sætte jer ned inden spillet, og gennemlæse og diskutere reglerne.
Derudover synes jeg I skal kigge early way kortene igennem sammen og snakke om hvad de kan , hvordan de virker og hvordan man måske ville gardere sig imod dem.

Hvis I begge har en lille idé om hvad der kan komme og hvilke moves I kan aflæse som gardering eller udfald mod en region så får I fra starten en oplevelse der er tættere på det relle spil end en "blind probe".

Stunke wrote:TS er sgu lidt grimt. Det er alle GMT's spil.

Det må vist være et spørgsmål om smag - eller ukendskab.
F. eks. synes jeg godt om grafikken i Rome:

Mandag prøvede jeg igen 3-spiller versionen af Die Burgen von Burgund, og jeg må sige at jeg foretrækker det med fuld bemanding (4), da alle brikker dermed altid kommer i spil. Det betyder dog ikke at det ikke er sjovt at spille med 3 - og det betyder deværre heller ikke at mine chancer for at undgå sidstepladsen forbedres!
Nå, det lykkes vel for mig en gang med tiden 9/10

Så gik det bedre med aftenens andet spil, 7 Wonders, hvor jeg forsøgte at monpolisere resurcerne, og fortrinsvis med Handelskort, således at de andre to ikke kunne benytte dem. Det lykkedes fint, og de andre var flinke til at overlade mig alle de dyre kort, som jeg snildt kunne lægge ned. 9/10

50-året for Gagarins første-mand-i-rummet tur blev behørigt markeret i KBK med et spil High Frontier.

Vi var tre personer - to af os med mange spil i bagagen, og en som kun havde spillet én gang (så han var stadig i "mit hoved eksploderer!" fasen). Vi valgte at skrue lidt op for kompleksiteten ved at indføre reglerne for support cards og radiation belts, og OMG! Det var som at være tilbage ved første spil hvor al ens energi går med at få bare en eller anden plan til at hænge sammen.

Men det var knageme sjovt at spille med support cards - de tilføjer en hel ny dimension (om jeg så må sige) til spillet, og mangedobler (igen) kompleksiteten af ens overvejelser.

Jeg er efterhånden lidt af en one-trick-pony i spillet, og byggede igen en base på Månen, og igen fik jeg efter meget møje og besvær bygget en Zubrin raket, så jeg derefter hurtigt ville kunne have fløjet solsystemet tyndt. Det blev dog kun til en bemandet rejse til Merkur, hvorefter spillet stoppede: Vi havde to fabrikker hver og ikke noget særligt af points ellers, og mine fabrikker var mest værd.

Med lidt held står den også på High Frontier næste gang!

Det lyder lidt som om de fleste High Frontier spil slutter ligesom man skal til at have det rigtig sjovt og udnytte det man har lavet.... Eller...?

Stony wrote:Det lyder lidt som om de fleste High Frontier spil slutter ligesom man skal til at have det rigtig sjovt og udnytte det man har lavet.... Eller...?

Ja, det er kan man godt sige, det er meget den indledende fase der bliver simuleret.

Spillets stopkriterie er jo når spillerne tilsammen har bygget X fabrikker (et antal som afhænger af antallet af spillere), så problemet er jo ikke større end at spillerne kan aftale at spille til et større X, hvis de vil (det har jeg prøvet med to spillere, og det var OK). Dog kan man sagtens forestille sig at spillet bliver mere ubalanceret af det: Når f.eks. en raket som den føromtalte Zubrin thruster først kommer i spil, bør spillet helst være nær sin slutning, fordi der derefter kan være ekstremt meget forskel på spillernes formåen i spillet, og de ubalancer der må være i deres position vil blot blive mangedoblet ved at fortsætte.

Så man kan sige at hele "spilmotoren" er skruet sammen til at håndtere den tidlige fase i koloniseringen af solsystemet, og selv om det kan være sjovt at prøve at "spille videre" og se hvad der sker, er det ikke sikkert at spilmekanismerne håndterer det særligt godt. Både mekanismerne og komponenterne peger jo også i retning af at det er det tidlige spil der skal håndteres: Spillerne kan f.eks. hver have én raket af gangen, og man er stærkt begrænset i hvor mange sites man kan have claimet, og hvor mange fabrikker man kan have. Måske en variant der øgede disse begrænsninger, og måske også gav spillerne mulighed for at kopiere de andres teknologier i en eller anden grad kunne være en mulighed?

Tirsdag startede med en 3-mands udgave af Fürstenfeld i ekspertversionen. Det stod meget tæt, men Jesper fik desværre afsluttet spillet en omgang før mig! 8/10

Da Martin kom prøvede jeg jeg så endnu en gang om jeg kunne forbedre min sidstemands placereing i Die Burgen von Burgund - men næh, jeg lå stort set hele spillet 50 point bagefter de øvrige. [suk]
Vi spillede iøvrigt med variant-opstillingen endnu en gang. 9/10

Aftenen sluttede af med Alan Moon's Airlines Europe. Denne gang prøvede vi at spilled med designerens egne scoringsregler, hvor de tre scoringskoet er blandet tilfældigt ind i hver sin trediedel af trækbunken. Dette gør det hurtigere at sætte op, og mere usikkert at forudse hvor længe man kan udsætte at lægge aktier ned. Men jeg nok foretrække at spille med en variant hvor man sikrer at der ikke kommer to scoringer lige efter hinanden, og heller i første runde. Ikke at en ændring virkelig er nødvendig. Det var blot for at prøve Alans foretrukne måde at spille på. Stadig langt bedre end Airlines og Union Pacific. 9/10

Igår havde vi spille aften med en skøn herre, som havde taget et settlers spil med af de mere usædvandlige (fra mit synspunkt ). Det hed Catan Histories settlers of America, Trails to rails det var et super fedt spil, hvor det almindelige settlers for en ualmindelig sjov twist. Det er virkelig værd at spille

Derudover spillede vi Sequence, som faktisk kræver lidt stategisk sans. Vores kære gæst vandt alt inden han skulle hjem, men det var en fed aften i glæder os meget til, at være sammen igen. Vi spillede to omgange sequence.

Efter han var gået, så spillede vi videre. Det blev til 2 omgange af Cluedo - mysterierne, hvor man kan spille to personer, i stedet for 3 i de oprindelige spil. Bagefter spillede vi to omgange Backgammon og et slag Munchkin - den oprindelige udgave uden udvidelser. Efter det var klokken blevet 00.50 og sengen kaldte

Idag fik vi spillet:

Monopoly - Simpsons
Risk - to mands udgaven

det har været en god dag

Fik spillet 2 gange Chicago Express med Sir William og hans bedre halvdel, og vandt begge
Det sidste med $123 hvor de to andre havde 122 hver!

En hyggelig aften med et godt resultat

Chicago Express er et ret hurtigt spil med mange gode beslutninger undervejs. Et spil man kan spille mange gange og blive bedre til med tiden.