Hvad har du spillet i dag? Juni 2011

[Brichs]

Mandag havde vi venner forbi til brætspil. Vi mødtes for at introducere 2 venner til Battlestar Galactica, hvor menneske tabte ret så effektivt ved distance 7 (på trods af at sympatisøren var med menneskene). Vi spillede med en husregel omkring Cylon Fleet Board, hvor der kommer 3 raiders ind is tedet for ét, og vi tror det er derfor menneskene tabte. Vi prøver næste gang bare med standardreglerne.

Efter aftensmaden var det tid til en tur Betrayal at House on the Hill. Vi havde undersøgt hele stueetagen, men nærmest intet fra kælderen da traitoren blev revealed (det var mig!). Mine blod-flagermus og mig sad dog fast i kælderen lidt tid, så menneskene kunne nå at få forpurret mine planer om mad til mine søde små kæledyr. Det er dog stadig et sjovt spil, hvis man lever sig ind i historien. Det er ikke særlig meget spil over det, men det er nu dejlig let underholdning.

[Jens_Hoppe]

Men begge dele har måske sin charme? Vi har spillet det flere gange som to-spiller spil og jeg synes, at deduktionsdelen, der bliver fremtrædende. Jeg vil slet ikke udelukke, at det kunne være sjovt med flere spillere, men selve deduktionsdelen må alt andet lige komme til at fylde mindre. Men det kunne være, at det skulle prøves med 4 i vores 'snakkespillegruppe'

Jeg er enig i at der sikkert er fordele og ulemper ved de to måder at spille spillet på - jeg tror bare at jeg personligt vil foretrække at spille med mere end en detektivspiller. Jeg tror dog ikke at deduktionsdelen fylder mindre med flere spillere, omend det selvfølgelig kommer an på spillerne: Med de to jeg spillede imod i går var det mit klare indtryk, at deres fælles deduktion var bedre end hvad de hver især kunne have bidraget med alene. Der gik med andre ord lidt "hivemind" i den, og det var ret fascinerende at følge.

Men selvfølgelig, hvis spillerne ikke er 100% enige om en plan, og måske flytter deres egen politifolk sådan lidt efter impulsivt, vil resultatet sikkert blive derefter. Med andre ord tror jeg at flere detektivspillere har potentialet for både at deducere bedre og dårligere end én spiller, alt afhængigt af spillerne.

[Helle]

Men begge dele har måske sin charme? Vi har spillet det flere gange som to-spiller spil og jeg synes, at deduktionsdelen, der bliver fremtrædende. Jeg vil slet ikke udelukke, at det kunne være sjovt med flere spillere, men selve deduktionsdelen må alt andet lige komme til at fylde mindre. Men det kunne være, at det skulle prøves med 4 i vores 'snakkespillegruppe'

Jeg er enig i at der sikkert er fordele og ulemper ved de to måder at spille spillet på - jeg tror bare at jeg personligt vil foretrække at spille med mere end en detektivspiller. Jeg tror dog ikke at deduktionsdelen fylder mindre med flere spillere, omend det selvfølgelig kommer an på spillerne: Med de to jeg spillede imod i går var det mit klare indtryk, at deres fælles deduktion var bedre end hvad de hver især kunne have bidraget med alene. Der gik med andre ord lidt "hivemind" i den, og det var ret fascinerende at følge.

Men selvfølgelig, hvis spillerne ikke er 100% enige om en plan, og måske flytter deres egen politifolk sådan lidt efter impulsivt, vil resultatet sikkert blive derefter. Med andre ord tror jeg at flere detektivspillere har potentialet for både at deducere bedre og dårligere end én spiller, alt afhængigt af spillerne.

Jens, du har en pointe. Det må prøves effektivt med 3-4 spillere!

[Kanzler]

Onsdag var vi 3 til spilaften, og det bød på 2 spil Yggdrasil, et samarbejdsspil ligesom Pandemic, Ghost Stories mm. Reglerne er temmelig uklare, og temmelig ufuldendte.. Flere kort var ikke beskrevet i reglerne.. Pinligt.. Det er dog muligt vha BGG at få klarhed, og egentlig er reglerne simple.
Temaet er den Nordiske Mytologi hvor vi som heltene Tor,Tyr, Odin mfl. kæmper mod monstre og onde skabninger som bla. Fenrisulven og Loke og skal forhindre dem i at indtage Valhalla og igangsætte Ragnarok, hvorefter spillet er tabt.

Det er en konstant kamp for at holde fjenderne tilbage, som langsomt avancerer og bliver stærkere. Heldigvis kan heltene også selv blive stærkere vha. våben, og vha. valkyrier kan der rekrutteres Vikinger til hjælp i kamp. Også Elvere?! kan rekrutteres. Sidstnævnte er mig bekendt ikke en del af nordisk mytologi, men fair nok, Elverne kan deres kram i spillet og kan nødigt undværes
Kampene foregår ved hjælp af terningekast, hvor heldet kan minimeres (og helt fjernes) hvis man har tilpas mange våben, vikinger og elvere til hjælp.

Temaet fungerer ganske fint. De forskellige helte og onde skabninger har hver deres specielle evner. Det virker dog som om der er temmelig stor styrkeforskel på heltene. Fjernderne er også ganske ubehalige på forskellig vis.

Jeg var ganske godt underholdt. Man kan selv gradere sværhedsgrad, og i første spil var vi måske en kende optimistiske i forhold til egne evner, medførende Ragnarok og total udslettelse. I 2. spil neddroslede vi ambitionerne og det medførte en sejr, hvor vi ellers var temmelig pressede.
Jeg foretrækker nu stadigvæk Pandemic som det bedste samarbejdsspil. På en eller anden måde virkede Yggdrasil lidt mindre intenst, det var først til sidst i spillet, når fjenderne var tæt på det inderste valhalla, at det føltes tæt. I modsætning har Pandemic den konstante risiko for f.eks. kædereaktioner der gør at spillet kan sluttet stort set før det er begyndt.
Jeg holder mig til Pandemic

[Gunness]

Jeg foretrækker nu stadigvæk Pandemic som det bedste samarbejdsspil. På en eller anden måde virkede Yggdrasil lidt mindre intenst, det var først til sidst i spillet, når fjenderne var tæt på det inderste valhalla, at det føltes tæt. I modsætning har Pandemic den konstante risiko for f.eks. kædereaktioner der gør at spillet kan sluttet stort set før det er begyndt.
Jeg holder mig til Pandemic

Hehe, fint nok. Jeg glæder mig stadig til at prøve Yggdrasil ved lejlighed. Jeg kan sagtens beundre Pandemic på mange områder, men det virker stadig meget... mekanisk. Jeg synes godt, at temaet kunne have været mere indarbejdet, og at der fx. kunne have været forskel på de forskellige sygdomme. Men det ville selvfølgelig have øget kompleksiteten.

Jeg fik selv spillet et par spil Richelieu med min datter. Hyggeligt spil.

[Frouvne]

Jeg foretrækker nu stadigvæk Pandemic som det bedste samarbejdsspil. På en eller anden måde virkede Yggdrasil lidt mindre intenst, det var først til sidst i spillet, når fjenderne var tæt på det inderste valhalla, at det føltes tæt. I modsætning har Pandemic den konstante risiko for f.eks. kædereaktioner der gør at spillet kan sluttet stort set før det er begyndt.
Jeg holder mig til Pandemic

Hehe, fint nok. Jeg glæder mig stadig til at prøve Yggdrasil ved lejlighed. Jeg kan sagtens beundre Pandemic på mange områder, men det virker stadig meget... mekanisk. Jeg synes godt, at temaet kunne have været mere indarbejdet, og at der fx. kunne have været forskel på de forskellige sygdomme. Men det ville selvfølgelig have øget kompleksiteten. [...]

Jeg kan sådan set godt følge dig i din kritik af Pandemic; at spillet virker meget mekanisk tror jeg, er en ting det er svært at komme udenom i den slags samarbejdsspil, hvor det er alle imod et system. Og som du også selv påpeger, så ville en differentiering imellem sygdommene nok have gjort grundspillet for komplekst og iøvrigt også meget mindre elegant. Udvidelsen tager fat på nogle af de problemer, når den indfører en særlig aggressiv sygdom, der kan arte sig noget anderledes end de øvrige og bioterroristen giver et helt nyt og uforudsigeligt aspekt. Om det så ville være nok for dig, ved jeg ikke, men her er der i hvert tilfælde tale om en af de bedste spiludvidelser jeg syntes, jeg har kastet penge efter.

Jeg var med til at spille Yggdrasil forleden og jeg har stadig et lidt uafklaret forhold til spillet. Temaet kan jeg rigtig godt lide og som sådan syntes jeg også, at spillet fungerer rigtig godt. Som i de fleste andre af den type spil føler man det hurtigt lidt klaustrofobisk; tingene begynder hurtigt at løbe løbsk. I løbet af spillet skulle man ideelt set gerne få mere og mere kontrol med nogle af indtrængerne bl.a. ved at få opgraderet relevante våben og kontrol over indholdet af nogle af de poser, man trækker de hjælpende Vikinger fra. Og måske er det dette kontrol-aspekt jeg er uafklaret på, om jeg kan lide eller ej for på mange måder er Yggdrasil væsentlig mindre kaotisk end spil som Pandemic, hvilket gør det lettere at forsøge at håndtere problemet - men potentielt gør det det måske også mere... mekanisk. Men jeg vil absolut anbefale dig at prøve det en gang, Gunness, jeg mener bestemt, det er et forsøg værd.

[Frouvne]

I aftes fik vi klemt et enkelt spil Yinsh ind. Og da jeg for en enkelt gangs skyld hev en 3-0 sejr i land, er det da værd at nævne...

[Frouvne]

Men begge dele har måske sin charme? Vi har spillet det flere gange som to-spiller spil og jeg synes, at deduktionsdelen, der bliver fremtrædende. Jeg vil slet ikke udelukke, at det kunne være sjovt med flere spillere, men selve deduktionsdelen må alt andet lige komme til at fylde mindre. Men det kunne være, at det skulle prøves med 4 i vores 'snakkespillegruppe'

Jeg er enig i at der sikkert er fordele og ulemper ved de to måder at spille spillet på - jeg tror bare at jeg personligt vil foretrække at spille med mere end en detektivspiller. Jeg tror dog ikke at deduktionsdelen fylder mindre med flere spillere, omend det selvfølgelig kommer an på spillerne: Med de to jeg spillede imod i går var det mit klare indtryk, at deres fælles deduktion var bedre end hvad de hver især kunne have bidraget med alene. Der gik med andre ord lidt "hivemind" i den, og det var ret fascinerende at følge.

Men selvfølgelig, hvis spillerne ikke er 100% enige om en plan, og måske flytter deres egen politifolk sådan lidt efter impulsivt, vil resultatet sikkert blive derefter. Med andre ord tror jeg at flere detektivspillere har potentialet for både at deducere bedre og dårligere end én spiller, alt afhængigt af spillerne.

Jeg havde sådan set på forhånd afskrevet spillet for flere end to spillere; dels har jeg ikke tænkt deduktionsspil som samtale-deduktion og dels har det som to-personers spil kunnet holdes til at vare imellem en halv og en hel time, hvilket i mine øjne har været en meget passende længde for spillet. Men nu er jeg da blevet nysgerrig på, hvad vi måske er gået glip af, så det skal da bestemt prøves med flere spillere!

[Helle]

Havde en noget reduceret tøsespillegruppe på besøg i dag.
Det blev til 2 spil Letters from Whitechapel, 4 spil Volcano og 1 gang Zendo.

Egentlig var programmet Letters, 'noget på omkring en time - mange muligheder' og Battlestar, men da vi havde et sidste øjebliks afbud, så flyttede vi lokation og fastholdt kun Letters.

Da vi skulle spise frokost, skulle vi liiiiige have et kort spil på bordet i mens, men den ene spiller blev helt bidt af Volcano, så det blev til flere spil. Det var nogle lidt andre spil end planlagt, men glimrende og superhyggeligt.

[Frouvne]

I eftermiddags spillede jeg to spil Skak med min søn og det er et af de spil jeg, selvom jeg meget sjældent spiller det, stadig har stor respekt for. Dejligt at den unge mand foreslår den slags spil, så de bliver holdt i live hos os.

Til aften fik jeg for første gang prøvet Small World Underground. Nu er jeg ikke den store Small World-spiller, så min holdning er nok ikke den mest interessante. Med spillet får man således i mine øjne langt henad vejen mere af det samme. Men det er der jo ikke i sig selv noget dårligt i, for hvis man holder af Small World og måske endda har købt flere af udvidelserne, kan det vel kun være attraktivt at få nye kort og flere racer. Den helt store ændring er i mine øjen indførelsen af Righteous Relics og Popular Places, der er nogle bonus-tiles, der er tilknyttet bestemte områder, som så til gengæld også fra starten er beskyttet af to monstre. Når monstrene er slået ihjel afsløres det hvad denne bonus er og den er så resten af spillet knyttet til feltet, hvilket vil sige at den fordel der dermed er knyttet til feltet kontrolleres af den race der på et givent tidspunkt kontrollerer netop dette felt. Det indfører naturligvis lidt tilfældighed i spillet, hvilket nogle sikkert vil hade men på den anden side gør det også nogle felter væsentlig mere attraktive end andre og det kan jeg godt se et vist potentiale i. Jeg var godt underholdt og da der var tale om et to-personers spil, gik det også overraskende stærkt.

[Mik]

I eftermiddags spillede jeg to spil Skak med min søn og det er et af de spil jeg, selvom jeg meget sjældent spiller det, stadig har stor respekt for.

Man kan da godt have stor repekt for spil man ikke selv interesserer sig for. Jeg har da også stor respekt for Bridge, Bezigue, ASL og Go - selvom ingen af dem ligger på min spil-agenda.

Til aften fik jeg for første gang prøvet Small World Underground. Nu er jeg ikke den store Small World-spiller, så min holdning er nok ikke den mest interessante. Med spillet får man således i mine øjne langt henad vejen mere af det samme. Men det er der jo ikke i sig selv noget dårligt i, for hvis man holder af Small World og måske endda har købt flere af udvidelserne, kan det vel kun være attraktivt at få nye kort og flere racer.

Jeg er absolut en fan af Small World, men det betyder ikke at jeg synes om Underground. Som med alle andre gode spil kan der godt kommer udvidelser man godt kunne have undværet. Og med hensyn til SMU er der ikke meget at juble over - efter min mening.

[Stunke]

I eftermiddags spillede jeg to spil Skak med min søn og det er et af de spil jeg, selvom jeg meget sjældent spiller det, stadig har stor respekt for. Dejligt at den unge mand foreslår den slags spil, så de bliver holdt i live hos os.

Hvis I ikke spiller så meget skak kunne I da prøve at bruge jeres skakdukker til at spille Arimaa med.
http://www.boardgamegeek.com/boardgame/4616/arimaa

Det er altid godt at have alternative anvendelsesmuligheder for sine klassiske spil.

[Frouvne]

I eftermiddags spillede jeg to spil Skak med min søn og det er et af de spil jeg, selvom jeg meget sjældent spiller det, stadig har stor respekt for. Dejligt at den unge mand foreslår den slags spil, så de bliver holdt i live hos os.

Hvis I ikke spiller så meget skak kunne I da prøve at bruge jeres skakdukker til at spille Arimaa med.
http://www.boardgamegeek.com/boardgame/4616/arimaa

Det er altid godt at have alternative anvendelsesmuligheder for sine klassiske spil.

Det er en god idé! Jeg har flere gange overvejet, om det er et spil, vi skal have, men det kan selvfølgelig sagtens prøves på forhånd. Det må vi gøre.

[Larsine]

I pinsen (ja jeg ved godt at det er over en uge siden) var vi i sommerhuset, og spillede vanen tro Five Crowns. Det gik rigtig godt, lige indtil vi var ca. halvvejs hvor jeg fik lidt for mange point. Om efter middagen spillede jeg Carcassonne: Jægere og Samlere med min svoger og Lilli, men det gik så dårligt at jeg har fortrængt det.

Onsdag kom Eik og Jens, og jeg smed Zooloretto på bordet. Først spillede vi uden nogen form for udviddelser, og bagefter et spil med Petting Zoo. Jeg tabte dog begge spil i stor stil. Jeg har en plan om at vi skal nå gennem samtlige udviddelser.

Vanen tro spillede vi San Juan, med udviddelse, hvor jeg fik en rigtig dårlig start. Men fra at ligge absolut bagerst, fik jeg arbejdet mig godt opad, og endte med at vinde en suveræn sejr.

[Frouvne]

For at få lidt ventetid til at gå kastede jeg mig sammen med min søn over The Battle for Hill 218 og før vi havde set os om, havde vi spillet tre spil.