Page 3 of 6
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Sun Jun 08, 2014 12:39 pm
by Mik
Lars, jeg har kun et ord: Ameritrash.
Forskellen til Eurogames ligger i om man lægger vægt på en spændede fortælling, uanset om man vinder eller taber.
Eller om man går mere op i et balanceret spil.
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Sun Jun 08, 2014 3:22 pm
by Larsine
I går var jeg sammen med Larna på besøg hos Jesper, hvor der også var dukket mange andre op. Dog ikke helt så mange som vi før har oplevet. De var lige ved at starte en gang Munchkin op da vi trådte ind af døren, og jeg hoppede med, selvom vi var 7 spillere. Larna valgte at sidde over. Jeg havde spillet Munhckin 2 gange før, og det har været OK sjovt, selvom det oftest har været mest sjovt at læse kortene, og grine af de obskure henvisninger til trykfejl i originale AD&D bøger eller til mindst lige så obskure regler i gamle rollespilsbøger. Når folk forsøger at spille det som et strategispil, hvor man skal have tid til at tænke sig om, så tager det for lang tid og det sjove forsvinder. Derudover skal man altså ikke spille med mere en 4 spillere, og vi var desværre 7. Jeg lå lang bagud i lang tid, men pludselige gik det over al forventning og jeg var den eneste på level 9. Endnu et lille monster og sejren var hjemme. Desværre var der to elvere i vores party, og de rottede sig sammen og hjalp hinanden med at stige et niveau to gange i træk, og de vandt derfor sammen. Spiller det gerne igen, men højest med 4 spillere, og så skal det spilles hurtigt.
Bagefter spillede vi to spil The Resistance: Avalon med 8 spillere. Det første spil vandt de onde uden de store problemer, de gode fik aldrig rigtig en chance. I andet spil var jeg Merlin, og de gik over al forventning for de gode. Desværre gættede de onde rigtigt, og jeg blev dræbt hvorved de onde vandt igen.
Så blev det til 2 spil 7 Wonders (inkl. Leaders, Cities og Wonder Pack). I det første spil satsede jeg generelt på pointkort, og det gik over al forventning. Jeg havde også en leder der gav et point for alle blå kort, og andre gode ting. Jeg endte på 67 point, med nærmest modstander på 61 point. Andet spil gik knap så godt, men jeg endte på 64 point og en andenplads.
Derefter splittede vi os op i to grupper. Den ene gruppe spillede Caverna, medens Larna, Lars L, Jesper og jeg spillede Kolejka. Det gik forrygende for Jesper, og han fik sine kort så de passede perfekt og allerede da vi nåede torsdag i uge to havde han fået de varer han skulle for at vinde, og havde endda varer i overskud.
Så snuppede vi tre spil Ave Caesar, som hverken Lars L eller Jesper havde prøvet før. Jesper vandt et læb, jeg vandt et løb og Lars L vandt et løb. Jesper mente dog at Race er betydeligt bedre, hvilket han naturligvis ikke har ret i.
Vi fortsatte med et spil Citadels (inkl. Dark City). Jesper lagde hårdt ud med at bygge store bygninger, og fjerne vores bygninger med krigsherren. Men vi fik stoppet ham, og jeg begyndte at få nogle fornuftige bygninger ned. Jesper var på 5 bygninger og jeg var på 6, men Jesper havde taget arkitekten, så jeg frygtede at han ville bygge 3 små bygninger for at stoppe spillet, hvilket han ikke gjorde. Jeg havde krigsherren, og kunne derfor ødelægge n af Jesper små bygninger, så nu stod det 7-5. I sidste runde valgte jeg en helt usandsynlig rolle (kongen) for at undgå at blive bestjålet eller snigmyrdet, og det lykkedes. Jeg stoppede derfor spillet med 8 bygninger. Ved optælling fik Lars L 9 point, Larna fik 14 point, Jesper fik 24 point og jeg endte på 36 point.
Vi sluttede af med et spil The City hvor jeg forsøgte mig med en Stadvilla-Schule-Stadvilla strategi, men det viste sig at Jesper sad og holdt fast i de øvrige Stadtvillas, og i sidste runde nåede Jesper op på 65 point, medens jeg stoppede på 64 point.
Efter aftensmad blev det til et 5 spiller Eight-Minute Empire, et area-control spil som kan spilles på ca. 8 minutter. Det fungerer rigtig godt Der er rimelige taktiske overvejelser, idet man både kan score point på at kontrollere områder og regioner, og på de forskellige kort man tager for at udføre sine actions. Ca. 8 minutter efter, hev jeg en sejre hjem med 13 point, hvor min nærmeste modstander havde 8 point.
Så spillede vi et 8 personers The Resistance: Avalon men med både Percival og Morgana. Det blev en kæmpe sejr for de gode (hvoraf jeg var Merlin), og de onde havde ikke en ide om hvem der var Merlin. De havde to i kikkerten, men ingen af dem var skyldig.
Larna hoppede ud, og vi spillede et 7 personers The Resiance: Avalon med Morgana, Percival og Lady of the Lake. Det blev lidt for let for de gode, idet Percival tidligt udpegede Morgana, og de troede ikke på hvad Lady of the Lake fortalte mig da jeg kiggede på en anden forræders loyalitetskort. Hermed mente de at have udpeget 2 af de tre forrædere, og havde ikke svært ved at gennemføre den sidste mission vellykket. Nu skulle vi så bare udpege hvem der var Merlin, og med mig som snigmorderen havde jeg det afgørende valg. Jeg var slet ikke i tvivl om hvem der var Percival, men havde ingen ide om de andre gode. Rådslagningen hjalp ikke, idet mine to madsammensvorne pegede på hver sin person, så jeg valgte tilfældigt... og forkert.
Medens nogle var ud og ryge, snuppede vi lige et spil The City igen. Denne gang lykkedes min Stadvilla strategi, men jeg nåede også op og have 3 af dem. Stor sejr.
Dagen sluttede med endnu et spil 7 Wonders (inkl. Cities og Wonderpack). Jeg fik et Wonder med masser af point på, og bestemte mig for at gå pointvejen igen. Det gik over al forventning, og jeg endte på 61 point, men desværre endte Helle på 67 point.
Larna og jeg tøffede hjemad, godt fyldt af spil, mad slik og hyldeblomstsaft.
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Mon Jun 09, 2014 12:18 am
by pytman
Pinsesøndag blev brugt på Cults of Arkham..
Interesant spil, som helt sikkert skal prøves igen snarest..
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Mon Jun 09, 2014 9:34 am
by BlueSwan
Havde min kones søster og dennes kæreste forbi igår. Da min kone ikke gider at spille brætspil var vi kun tre. Jeg havde egentlig planlagt at introducere dem for Worker Placement spil via Lords Of Waterdeep. Men min svigerinde var ret hooked på at prøve Agricola, så vi spillede familievarianten to gange. Håber at det har givet dem blod på tanden til mere. Det er jo godt med brætspillere i familien!
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Mon Jun 09, 2014 9:01 pm
by Carlei
Jeg har lånt Fauna af Steen og havde det med hjem til familien i går for at se hvad de syntes om det.
Kæmpe succes!
Vi begyndte første spil omkring 19.30 og sluttede det femte spil kl. 02.15. Det stoppede kun fordi jeg skulle hjem
I Fauna handler det om at gætte Trivia om dyr. I hver runde vises der et dyr og man får at vide hvor mange steder i verden dyret lever. Derefter skal hver spiller efter tur placere en af deres seks kuber enten i en region på kortet, eller på en af skalaerne med vægt, længde/højde eller længde af halen. Skalaerne er inddelt i intervaller, så du skal ikke gætte en eksakt værdi, hvilket gør at alle kan være med, også selvom deres viden om dyr er begrænset.
Alle skal placere mindst en kube, men man kan ikke sætte den i et felt hvor en anden spiller allerede har sat en kube.
Desuden mister man sine kuber hvis man gætter forkert, så det er ikke nødvendigvis bedst at placere alle sine kuber i hver runde.
Vores familie spiller kun for hyggens skyld og her passer spillet perfekt. Der var utrolig meget samtale omkring hver enkelt dyr uanset hvis tur det nu var, og alle morede sig rigtig meget.
Kan godt anbefales, hvis man lige har brug for at slå hjernen fra et øjeblik!
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Tue Jun 10, 2014 11:47 am
by Mik
Anden Pinsedag var der komsammen hos Torben Ussing.
Den ene halvdel spillede Sentinels of the Multiverse,
medens jeg introducerede Istanbul for Erik Swiatek og Brian.
Det blev til et 5-mands spil og et med 4 mand, medens herr Ussing gik ud for at lave mad.
Brian vandt det første spil, medens Torben Polack tog sejren i det andet. 8/10
Efter middagen var der stemning for Eldritch Horror w/ Forsaken Lore.
Torben Ussing, Torben Polack, Brian og jeg kæmpede en brav kamp, men efter to og en halv time havde vi stadig ikke løst mere end halvdelen af det første mysterium. Til gengæld havde Doom tracket ikke flyttet sig mere end en enkelt felt. D'herrer Torben forsvandt begge i tid og rum - men kom dog tilbage igen forholdsvis uskadte. Til gengæld kunne Ussing ikke kaste 5-6'ere så han måtte bruge uendelige slag blot for at få det første clue. Og Polack klagede over at det var for svært at komme af med en forbandelse.
Da det øvrige hold blev færdige med deres andet spil Multiverse, gav vi andre op - efter en lang, men hyggelig dag. 8/10
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Tue Jun 10, 2014 1:07 pm
by Larsine
I går spillede Larna og jeg to spil The City. I første spil startede jeg med masser af biler på mine kort og et motorvejskryds. Det kaldte naturligvis for et strategi med biler, men efter jeg startede på dette fik jeg andre gode kort, og skiftede til en indkøbsvognsstrategi, og det kunne betale sig, og jeg vandt med 77 point mod Larnas 66 point. I andet spil blev det lidt mere spredt fægtning, men efter en OK start, med en helt fin indkomst på 6 kort, trak jeg tre Stadtvillas på en gang, og så måtte de jo bygges. Jeg nåede at trække endnu en, og endte derfor på 70 point, hvilket var nok til at vinde.
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Wed Jun 11, 2014 10:12 am
by Jens_Hoppe
I KBK i går stod aftenen for mit vedkommende i Phil Eklund's tegn: Først et tre-personers
High Frontier (mere eller mindre "basic" rules fra Alive & Complete regelsættet), hvor mine japanere klarede sig halvskidt. De fik godt nok stykket en sej 13-2 raket sammen (5-2 thruster + Project Orion reactor), men det var for sent, og mine modstandere var allerede ved at bygge bedre dimser på deres fabrikker i asteroidebæltet. Som så ofte var det som om spillet sluttede lige før det rigtigt kom i gang, men det er jo vilkårene når man kun spiller til X fabrikker på brættet...
Efter dette blev det til et gensyn med
Pax Porfiriana, hvor en af mine modstandere heldigvis havde læst regler (for jeg havde lykkeligt glemt det meste siden sidst jeg spillede det). Det blev til et spil med mange penge, indtil det endelig lykkedes en af de andre at skifte regimet til
martial law, og derefter vinde på et militærkup. Ak...
Sjovt var det, men som altid
rimeligt kaotisk!
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Wed Jun 11, 2014 10:37 am
by Gunness
Nu har jeg aldrig spillet nogen af Phils spil, men er PP sådan heeelt håbløst på regelsiden? Tematisk lyder det sgu som et frisk pust midt i alle sci-fi- og middelalderspillene

(jeg tjekkede din kommentar på BGG, og det lyder da en kende intimiderende!)
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Wed Jun 11, 2014 10:50 am
by Jens_Hoppe
Gunness wrote:Nu har jeg aldrig spillet nogen af Phils spil, men er PP sådan heeelt håbløst på regelsiden? Tematisk lyder det sgu som et frisk pust midt i alle sci-fi- og middelalderspillene

(jeg tjekkede din kommentar på BGG, og det lyder da en kende intimiderende!)
Når man først læser reglerne er det rigtigt intimiderende, men det grundlæggende er nu meget simpelt: Draft kort fra et et display i midten af bordet, og spil dem til dit eget tableau. Kort på bordet giver indkomst, indflydelse og en masse sjove specielle evner. Lidt ligesom en tematisk, overkompleks udgave af
Saint Petersburg.

Fire specielle kort (som dukker op i displayet før eller siden) vil triggere et victory check, hvor det gælder om at have nok indflydelse af den type der modsvarer det aktuelle regime.
En spiller laver tre actions i sin tur (køb kort, spil kort fra hånden, sælg kort, forskellige andre ting), og efter hver spillertur fyldes displayet op med kort igen.
Resten er bare detaljer...

Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Wed Jun 11, 2014 11:51 am
by Mik
Jesper ville gerne prøve Forsaken Lore-udvidelsen til Eldritch Horror, så go'e gamle Yig måtte finde sig at blive udfordret af 4 efterforskere.
Vores første mysterie viste sig at blive en længerevarende affære. Vi skulle ellers blot en artefakt samt to allierede samt et par clues. Men det tog altså evigheder før det blev løst. Til gengæl fik vi hurtigt løst de efterfølgende to mysterier. Desværre fik vi så vækket den gamle i mellemtiden, og så måtte vi også løse dette fjerde mysterie. Det lykkedes dog i 14. runde - og det var godt, for Yig ville have vundet i den efterfølgende runde! 8/10
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Wed Jun 11, 2014 1:07 pm
by Gunness
Jens_Hoppe wrote:
Når man først læser reglerne er det rigtigt intimiderende, men det grundlæggende er nu meget simpelt: Draft kort fra et et display i midten af bordet, og spil dem til dit eget tableau. Kort på bordet giver indkomst, indflydelse og en masse sjove specielle evner. Lidt ligesom en tematisk, overkompleks udgave af
Saint Petersburg.

Det lyder da fantastisk. Det må vist fremskaffes, når jeg kommer hjem fra ferie

Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Wed Jun 11, 2014 1:19 pm
by Stony
Gunness wrote:Det lyder da fantastisk. Det må vist fremskaffes, når jeg kommer hjem fra ferie

Jeg ligger allerede inde med et eksemplar, såfremt det måtte give mening at prøve før et eventuelt køb.
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Wed Jun 11, 2014 1:31 pm
by Gunness
Det gør det vist for det meste. Jeg kan læse op på reglerne og så kan tage det en passende tirsdag efter ferien?
Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2014
Posted: Wed Jun 11, 2014 5:24 pm
by Taibi
Gunness wrote:Jens_Hoppe wrote:
Når man først læser reglerne er det rigtigt intimiderende, men det grundlæggende er nu meget simpelt: Draft kort fra et et display i midten af bordet, og spil dem til dit eget tableau. Kort på bordet giver indkomst, indflydelse og en masse sjove specielle evner. Lidt ligesom en tematisk, overkompleks udgave af
Saint Petersburg.

Det lyder da fantastisk. Det må vist fremskaffes, når jeg kommer hjem fra ferie

Altid fornuftigt at prøve før køb som du siden er kommet frem til, derfor blot til info at spillet er under genoptryk i et mindre antal (ca. 200 hvoraf mange er solgt) og ellers udsolgt langt de fleste steder.