Hvad har du spillet i dag? - September 2014

[BlueSwan]

Jeg har ikke fået spillet det store i september endnu. Tidligere på ugen var jeg dog i London med min 3m klasse. I lufthavnen på vej hjem fik jeg spillet lidt For Sale og No Thanks med nogle elever og de spil er altid et hit. Jeg fik også spillet lidt Android: Netrunner tirsdag aften med de lokale i London - jeg er godt nok blevet lidt rusten i det spil for jeg fik læsterlige klø.

[Jonezy]

Igår var Zombicide dag med tegneserie gutterne....

Vi startede dog med en 3-mands 7 Wonders imens vi ventede på den sidste mand, hvor jeg vandt knebent med et stort fokus på de blå kort. 7 Wonders er sgu et godt spil; det skalerer vildt godt og spiller hurtigt. Perfekt filler med gode beslutninger.

Sidste mand dukkede op og vi kunne begynde at sætte Zombicide op. Vi spillede intro scenariet hurtigt igennem for lige at få genopfrisket reglerne. Det var hurtigt overstået og alle overlevede inklusiv min goth-chick Amy.

Så satte vi op til et større scenarie, som vist nok hed 'Drive-by Shooting', hvor jeg endte med Neema, en kontor chef, som gjorde de andre bedre ved at kunne give en gratis ekstra aktion ud i hver omgang. Det var godt hun kunne det, da hun rullede jammerlige terninger og konstant bragte sig selv i fare. Hun brillerede dog med at køre en politibil ind i en ordentlig bunke walkers og få sine exp. på den måde.

Spillet tog lang tid og vi måtte bruge al vores kløgt på at guide en tidlig abomination zombie rundt på brættet ved hjælp af nøje tilrettelagt larm, hvilket gjorde at brættet blev crowded, rigtig crowded. En lang sej kamp for overlevelse, endte med triumf og en skuffet abomination. Tror at vi på et tidspunkt havde stort set samtlige figurer på brættet fra grundspillet, Toxic Mall udvidelsen og en figur udvidelse...

Efter en omgang pølse og brød satte vi endnu et stort scenarie op, nemlig den første mission 'City Blocks'. Vi besluttede at spille to characters hver og jeg endte med favoritten Josh og Cat Woman wannabe'en Elsa. Et par nervepirrende runder i midten af spillet, hvor halvdelen af holdet måtte lege gemmeskjul med en abomination og den anden halvdel var ved at blive fanget af en herd var højdepunkterne inden vores valg af at spille med 8 characters viste sig at være easy-mode. Spillet bliver ikke sværere af at der er flere spillere, så jo flere jo nemmere bliver scenariet og det blev lidt for nemt til sidst. Vi vandt sikkert og alle overlevede.

Anden gang, jeg spiller Zombicide og det er altså en stor fornøjelse, især fordi der konstant er lydeffekter, skrål og skrig (eller sådan er det ihvertfald når vi spiller) og behov for godt samarbejde!

Super lørdag eftermiddag.

[Larsine]

Fredag var jeg til "Første fredag i måneden" spil hos præsten i Kirke Stillinge. Der er åbenbart få første fredage i månederne, for det var over 3 måneder siden vi sidst spillede sammen.

Vi lagde ud med et spil Lords of Waterdeep, inkl. Undermountain fra Scoundrels of Skullport. Jeg lå længe bagud, men det var bare fordi jeg byggede op til at udføre en quest der gav mig lov til at tage samtlige 4 synlige quests, og da det var quests der passede med min lord, og passede fint sammen begyndte at se meget lovende ud, og jeg førte i lang tid. Men pludselig gik jeg i stå, blev indhentet og overhalet af de andre. Til sidst lå jeg til at udføre en 40-points quest der ville bringe mig foran igen, men det forhindrede de andre, og jeg måtte i stedet for nøjes med 3 mindre quests (som dog gave 32 point i alt). Ved den endelige pointoptælling lå jeg på en 2. plads, og troede at jeg måske kunne overhale Henrik, da jeg havde 6 quests af den type min Lord fik point for. Men Henrik havde 8, så han forspring blev blot endnu større, og jeg måtte nøjes med at blive nummer 2.

Derefter blev det tul 4 spil San Juan (inkl. udviddelser). Ingen af de andre havde prøvet udvidelserne før, men syntes alle at de tilførte noget godt til spillet. Jeg vandt første spil. Rune vandt andet spil, og Henrik vandt de to sidste spil. Stakkels Morten var således den eneste der ikke vandt et spil denne aften. Alle 4 spil var utroligt tætte, og et af dem blev både 1-2 pladsen og 3-4 pladsen afgjort på tiebreak.

[Sir William]

Var forbi Robert i går, mens William var til børnefødselsdag i Slangerup. Aftalen var, at Robert skulle have et spil klar til jeg kom, og valget var faldet på Tomb: Cryptmaster.

Mit umiddelbare indtryk var, at det var en anden slags Runebound men flere karakterer end bare en. Regelbogen var vist ikke så lige til, men vi fik sat spillet op og jeg havde en ide om, hvad der var i vente. Kunne dog ikke lige huske, hvad jeg havde lagt i de forskellige rum. Mit problem.

Robert havde så samtidig fået et kort, som gjorde at han kunne få op til 3 karakterer på en gang i inn'en. Så han var klart hurtigst til, at komme ud for at udforske.

Jeg brugte lidt tid på, at opbygge mit team som kom til at bestå af Clerics og Rogues. Der var bare ingen krigere, men mit team skulle vise sig at ganske fornuftigt. Fik så også fat i nogle gode cryptmasterkort. Det ene kort kunne spilles når Robert annoncerede et radi, hvormed jeg kunne tilsætte 3 kort til den ene crypt. Det gjorde så, at jeg fik en spike trap sat op da Robert gik ind, hans ene teammedlem udløste den og så var pludselig samtlige af Roberts helte MEGET døde.

I mellemtiden fik jeg opbygget et godt team, begyndte at udforske og fandt nogle seje skatte. Mine rogue stjal også nogle seje ting fra Robert plus jeg som Cryptmaster spillede nogle onde kort. Så pludselig havde jeg et sejt og stærkt team, som ikke havde problemer med at slå monstre ihjel.

Endte med en sejr, nok mest fordi jeg fik en heldig start og trak nogle stærke kort på de rigtige tidspunkter. Men alt i alt, et rigtig godt spil som tiltaler mig en del.

[Mik]

Søndag havde jeg egentlig forberedt mig på at skulle spille Dead of Winter - men det var der også mange andre der gerne ville, så medens Lars Holgaard forklarede regler til det, satte jeg Heroes Wanted op. Og det var også nyt for os: Vi er alle wannabe-superhelte og det flasker sig så heldigt at der netop er en ledig stilling til en sådan i vores lokale by. Til optagelsesprøven bliver vi alle præsenteret for en lidt kikset dragt (bestående af et "Hero-A" og et "Hero-B" kort) sammen med en håndfuld action-kort samt et Quirk-kort, som er et eller andet latterligt man skal huske at gøre i bestemte situationer. Til selve prøven skulle vi uskadeliggøre en superskurk inden han fik smidt for meget affald på gaden(!), og i det hele taget sørge for at folk opførte sig ordentligt i trafikken. Point blev tildelt for at trække avisoverskrifter og fjerne håndlangere og småhajer fra gaden. Et meget underholdene spil, som vi spillede igen efter middagen, med en lidt anden besætning. Udover at skifte helte og skurke flyttede vi scenen indendørs til et pakkeri af DVD'ere. Det var åbenbart nogle piratkopier vi skulle forhindre leveringen af (brætspilverdenen er åbenbart fulgt med i udviklingen indenfor musikbranchen). Skurken nåede at stikke af inden vi fik ham fanget, men vi kunne alligevel kåre Martin til vinder.

Underholdene og letspillet "superhelte"-spil, som jeg gerne spiller igen. Men dog ikke noget jeg vil investere i selv. 8/10

Aftenen blev afsluttet med en omgang A Touch of Evil: Dark Gothic, som blev afsluttet på rekordtid, da samme spiller var i stand til at købe alle 3 Villains! 7/10

[Lyng]

I går aftes fik vi sat Robinson Crusoe op og fik spillet de første 5 runder af første scenarie. Tror faktisk vi fik de fleste regler korrekt. Spillet slår dig i fjæset fra start, men indtil videre synes jeg faktisk det er rigtig godt. Heldigvis kunne min hustru også lide det og har spurgt om vi ikke skulle spille det færdig i dag. Cant wait!
Potentiel top 10 kandidat.

[Frouvne]

[...] Potentiel top 10 kandidat.

Helt enig! Elsker det spil! Det er dog tilpas upoleret til at det næppe kommer til at få et rent ti tal fra mig.

[Lyng]

[...] Potentiel top 10 kandidat.

Helt enig! Elsker det spil! Det er dog tilpas upoleret til at det næppe kommer til at få et rent ti tal fra mig.

Jeg synes faktisk selve gameplay strukturen er meget poleret og logisk. Det værste er egentlig at reglerne er unødigt ustrukturerede.

Skulle jeg skrive en anmeldelse ville det heller aldrig få et rent 10 tal herfra. Ikke desto mindre kunne det sagtens få det på BGG af mig.
Mine personlige karakterer der reflekterer mere min fornøjelse og glæde ved spillet mere end en kritisk vurdering af spillet. (Håber det giver mening)

[40crew]

Spillede RoboRally i går, vi var 5. Første gang vi alle prøvede det, så udover ham der havde læst reglerne, så var vi virkelig på bar bund. Men det gjorde faktisk bare oplevelsen sjovere, at vi gang på gang fuckede up på conveyor bælterne og møtrikkerne. Derudover fandt jeg ud af at det virkelig er svært det der med højre og venstre, godt jeg ikke skal til køreprøve igen

Vi lavede utroligt mange fejl, og et par af os kom også til at køre ud for banen, men vi morede os alle sammen bekosteligt. 8/10 får spillet midlertidigt af mig, så må vi se om det bliver bedre eller værre næste gang.

Sluttede af med Kings of Tokyo, og jojo, det er da hyggeligt nok.. Men det bliver aldrig min favorit, synes ikke det er specielt sjovt, og så er jeg ikke glad for player elimination. 6/10

Skal finde mig en anden filler vi kan slutte aftenen af med til næste gang. Skal helst kunne spille minimum 6. Ved ikke helt som social deduction er os, men måske..

[Stony]

Vi var kun to mand til spilaften igår. Men vi fik til gengæld spillet fire forskellige spil.

Vi lagde ud med Coin Age. Det er et mini-spil man kunne kickstarte for et beskedent beløb. Og det er nok meget godt at der ikke er spenderet så meget på den konto, for jeg synes det var en ret tynd kop te. 3/10. Og så har jeg været flink.

Så stod den på Nauticus. En ny titel fra de garvede drenge Kramer/Kiesling, og efter min mening et af de bedre. Vi er dybt inde i German Game Land, hvor mekanismer og tema ikke nødvendigvis har den gode sammenhæng jeg sædvanligvis sætter pris på. Men det går endda, når spillet hele tiden giver dig svære beslutninger der skal træffes. Så kan man godt være godt underholdt alligevel. Det er også et spil, hvor folk der typisk er AP-prone, vil kunne trække spiltempoet meget ned, for beslutningstræet er forholdsvis bredt, og der er mange muligheder man kan beregne min/maxing på. Så vær varsom m.h.t. hvem du spiller det med. 7/10.

Så blev det til Kings Forge. Det er et terningspil, og temaet og mekanismer hænger meeeeeget løst sammen. Men det er fin underholdning for hvad det nu er, og forholdsvis hurtigt spillet. Og hvert spil gør brug af en tilfældig delmængde af de samlede komponenter, så hvert spil vil være (lidt) anderledes. En okay filler. 5/10.

Til sidst spillede vi Thunder Alley. Det er en noget anden oplevelse at spille det med to spillere. (I sidste uge prøvede vi det med fire spillere.) Det er noget mere taktisk. Man skal stadig være indstillet på at tilfældige begivenheder kan vende op og ned på tingene. Men tema og mekanismer synes jeg hænger fornuftigt sammen, og det kan faktisk spilles forholdsvis hurtigt. Det er ikke en filler. Men næsten. 7/10.

[Frouvne]

Spilgruppen var i aftes reduceret til to mand. Det fik os heldigvis ikke til at aflyse og vi fik spillet hele fire spil. Vi startede med det lille micro-game Coin Age. Det var ikke den store oplevelse, men det at spille er så let at transportere og så hurtigt at spille vil sikre det nogle flere forsøg inden jeg kaster den endelige dom over det. Aftenens andet spil - og det der var tænkt som aftenens hovedspil - var Nauticus. Jeg kan godt forstå at det nok helst skal spilles af tre spillere, men rent mekanisk fungerede det dog fint med to. Det er et klassisk Eurogame af den helt tørre slags, hvor man godt kan blive lidt øm i hjernen. Et rigtig dejligt spil, der i mine øjne fungerer! Herefter blev der kastet med masser af terninger i King's Forge, der er et fint spil, men som ikke vil gøre noget stort indtryk på mig, selvom det nok skal blive spillet en del. Endelig sluttede vi af med Thunder Alley, der også fungerer med to spillere, men som giver en anden spiloplevelse, når kaos reducers med det mindre spillerantal. Også denne gang blev vort løb skæmmet af for mange gule flag.

Jeg har ikke været så flink til at skrive om mine spiloplevelser i denne måned. Blandt de spil, der også tidligere i måneden har været på bordet er Thunder Alley og King's Forge. Begge fine spil - men spil jeg havde højere forventninger til end de har kunnet indfri. King's Forge føler som en lidt lang filler og skal derfor nok få spilletid og Thunder Alley er et af de bedre racerspil, jeg har prøvet, men event-kortene har haft lidt for meget indflydelse på spillet i.f.t. min smag. Paris Connection prøvede vi tidligt på måneden og det havde jeg ligeledes forventninger til, som det ikke helt formåede at indfri. Elegant og simpelt ... men måske alligevel lidt for simpelt?! Det kan også være, det skal spilles anderledes end vi gjorde?! Glory to Rome har vi fået spillet flere gange. I virkeligheden syntes jeg at grafikken i den nye version er så intetsigende, at jeg foretrækker den gamle version. Men det er under alle omstændigheder et fornøjeligt spil, det lige kræver nogle spil for mig at få hjernen i det rette gear til. Udover det er det blev til Lewis & Clark, Risk Express (inspireret af at det er udkommet i en ny version) og Schotten-Totten.

[Mik]

Mandag aften var vi 5 mand til Power Grid: Benelux, en efterhånden ældre udgivelse, men ingen af os havde prøvet denne variant før. Den udmærker sig ved at være hurtigere at spille, da det femte kraftværk også bliver sat til salg såfremt det er miljøvenligt. Men da de fleste af os var lidt gumpetunge i reglerne, så det naturligvis stadig cirka halvanden time førend vi fandt en vinner - som naturligvis blev Martin. 9/10

Aftenen sluttede vi af med en hurtig omgang 6 Nimm't 7/10

[Mik]

Tirsdag blev det så til multispillerudgaven af Doomtown: Reloaded, og det var nok en for stor mundfuld. Vi var fire mand og vi nåede at spille sådan cirka 4 dage inden Martins cirkusfolk havde taget livet af de fleste indbyggere i Gomora. Selv havde jeg som kvægfarmer skabt mig en god geschæft som gav mig en mindre formue, men det tæller desværre intet i et spil hvor det gælder om at have mest indflydelse. Der kan nå at ske en frygtelig masse ting i løbet af en enkelt formiddag, men det er kun underholdene for de to personer som er involverede, så spillet er fremover henvist til 2-spiller hylden. 6/10

PS. Hvis man skal tage spillet seriøst, bør man nok investere i et ekstra sæt kort. Det ønsker jeg ikke, så hvis nogen ønsker at overtage mine kort, sælger jeg gerne spillet for 200 kr.

[Lyng]

I går fik vi spillet første scenarie i Robinson Crusoe færdig. Og valgte med det samme at tage et spil til.
Det er endnu ikke sket i så stort og komplekst et spil at min hustru har sagt "Lad os spille igen!"
Jeg er også selv fuldstændig forelsket i spillet. Der er rigtig mange regler der ikke er ordentligt forklaret i reglerne der følger med i kassen, men det ændrer ikke på at det her spil rammer helt i top på underholdningsværdien.
Hvis man er glad for EURO games med stærk tematik igennem mekanikkerne så er det her simpelthen helt fantastisk.
Er hoppet direkte ind i min top 3 faktisk.

[Sir William]

Kasper var forbi i går aftes, vi skulle prøve "1989" efterfølgeren til Twillight Struggle.

En kort sammenfatning, de demokratiske lande har overvægten af de stærke kort men er også nødsaget til at have fokus rettet på hele kortet. Mens kommunisterne reelt kan koncentrere sig om, at forsvare 2-3 lande. Dette til dels fordi der er en end scoring, som giver en kæmpe bonus til Kommunisterne hvis de stadig har kontrol med lande. Mener at 3 lande giver en bonus på 16 point, og der skal kun bruges 20 point for en sejr.

Den eneste måde hvorpå man som de demokratiske lande kan fravriste de enkelte lande er ved, at være lidt heldig med terningerne, have kontrol med flere byer end kommunisterne i de enkelte lande så du får flere kort i en Power Struggle når der sker scoring.

Fik hurtigt kontrol med Ungarn mens Kasper havde lidt bedre styring med Polen. Da Ungarn scoringskortet kom, vandt jeg hurtig en power Struggle, Kasper havde dog lige fjernet muligheden for at jeg havde Dominans. Da jeg så skulle bruge terningerne var jeg bare uheldig og dermed kunne jeg ikke fraviste Ungarn fra kommunisterne.

Lidt efter var det Polens tur, her var jeg heldig og fravristede Polen fra Kommunisterne.

I middle year fik jeg kontrol med Tjekkoslovakiet på bekostning af Bulgarien, Rumænien og Østtyskland. Rumænien bekymrede mig ikke så meget - på det tidspunkt - men fokuserede så på Østtyskland da der her var flest VP på spil.

Dermed havde Kasper Dominans i Bulgarien skulle scores og da Østtyskland skulle scores, kunne jeg heller ikke gøre meget. Havde kun kontrol med 2 byer mod Kaspers 5. Så tabte Power struggle klart. Så da vi gik ind i Late War havde Kasper 14 eller 16 VP, hvormed han spillede Bulgariens scoringskortet og spillet var slut.

Synes 1989 er meget mere anderledes end Twillight Struggle både omkring nye tiltag men især måden spillets skal spilles på. Som kommunist skal du bare forsvare dig hele vejen igennem, ikke så farligt at miste 1 eller 2 lande mens som demokratisk land skal du sørge for, at du opnår influence i samtlige 6 lande. Du kan ikke koncentrere dig for meget om et land men er nødsaget til, at have indflydelse i alle 6 lande. Det er der så også en del kort der hjælper med, men der skal ikke mange dårlige slag til før du er ude af balance.

Der var dog også nogle underlige kort i spillet, hvor selve eventet ikke giver synderlig megen mening plus der er mange hændelser som ikke siger mig så meget. Men var så også teenager da det meste af det skete.