Var en tur forbi Frederiksberg og spille nogle spil med de hyggelige gutter Christian, Kim og Jesper (Chr88, Logos32 og Affenberg herinde).
Jeg fik lokket dem til at spille mit medbragte
Evolution til at starte med, da jeg gerne ville prøve spillet med fire. Jeg havde spillet det en tre gange før og Christian havde også prøvet det en enkelt gang, så vi var alle rimelig rustne. Der gik også lidt tid inden Kim som den første ikke kunne nære sig mere og udviklede et rovdyr, som så døde en voldsom død et par runder senere, da Christian og Jesper i flot synergi fik spist og udryddet Kims super rovdyr, som ellers havde fået gang i en effektiv pack hunting/intelligence kombo, men som altså ikke var blevet stor nok til at undslippe de glubske blikke fra de andre rovdyr.
Jeg endte med at køre en non-carnivore strategi, da jeg aldrig rigtig fik kortene til at starte en ordentlig een op. Istedet fik jeg udviklet et omnivore monster med defensive herding, scavenger og foraging som åd 6 stykker mad hver tur i en 3-4 runder. Den endte også med at give mig sejren selvom Kim var tæt på med de bedste forsøg på rovdyr taktikker. Christian derimod havde ikke taget højde for at vandhullet kan løbe tør for mad hurtigt nogle gange, og da han lå sidst i sidste runde besluttede både Kim og jeg åbenbart at der skulle være så lidt mad som muligt og spillede negative madkort. Derfor endte det med, at Christian ikke fik et eneste stykke mad til sine dyr og bum så var de uddøde allesammen...
Naturen er brutal på den måde...
Evolution kan være brutalt og frustrerende men jeg synes at det er et fedt spil og jeg ser nye komboer hver gang, som giver mig mod på mere.
Christian fik desværre hurtigt sin hævn da han vandt det total 'randomme'
Nexus Ops, som vi spillede bagefter. Her fik jeg prygl og sluttede på en delt sidste plads. Det var sgu egentligt et meget fedt slå på hinanden spil, som spillede relativt hurtigt og havde simple regler. Mindede mig på mange måder om Kemet og jeg fortrækker nok sidstenævnte pga. de der power tiles, som giver dig unikke abilities og monstre.
Efter middagsmad gik vi i gang med spil hovedretten som var
Dungeon Petz med udvidelse. Det endte med total smelt for min hjerne, da man skulle prioritere hvad man ville i forhold hvad man troede at de andre ville, samt noget rimelig heftigt 'resource-management', når man skulle prøve at kalkulere hvad ens monstre ville få brug for, så de ikke lavede ulykker. Efter at have opdrættet en lyserød nuttet een og en gorilla/behemont-lignende fætter til rimelig salgspris og startet på en lidt for sukkersød enhjørnings-pony landende jeg på en hæderlig 3. plads tæt på 2.pladsen men meget langt væk fra Christian, som åbenbart endelig havde forstået konceptet omkring det at få fodret sine dyr....
Dungeon Petz er egentligt klassisk worker placement med stram resource-management, hvor man hele tiden absolut ikke kan al det man vil og derfor må træffe brutale beslutninger og egentligt føler at det hele går mega jammer, indtil man opdager at ens medspillere har det på præcis samme måde. Forstiller mig at det er et spil som bliver klart bedre med repeated plays, så man ikke tåger helt rundt mere og jeg kunne godt være klar på en omgang monsteravl igen en anden gang.
Super hyggelig aften med god dril og solid hjerne-smelt!