Page 3 of 3
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2016
Posted: Sun Jan 01, 2017 3:47 pm
by Frouvne
Den sidste del af december bød for mit vedkommende på en blanding af The Game: Extreme og Fabled Fruit, der p.t. er de spil, der rammer bordet, når vi skal spille noget herhjemme. Nytårsaften byder altid på en sidste mulighed for lidt spil, da den fejres sammen med min bror og hans familie. The Game: Extreme ramte også bordet ved denne lejlighed og så fik vi langt om længe spillet Escape the Room: Secret of Dr. Gravely's Retreat. Jeg syntes det fungerede noget bedre end forgængeren, dels fordi sværhedsgraden var øget en smule og dels fordi vi endte i den situation, at vi i spillets afsluttende fase følte os lidt tidspressede. Vi klarede det dog med en komfortabel tidsmæssig margen ... men sådan må det jo også gerne ende - det skal bare helst undervejs se ud som om, der er en risiko for at det kan gå galt. Og sådan var det denne gang.
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2016
Posted: Sun Jan 01, 2017 6:46 pm
by Andrea
Vi nåede heldigvis at få spillet lidt mere brætspil i juleferien, hvor vi havde venner på besøg. Vi fik spillet et par omgange Five Tribes, hvilket var en rigtig god oplevelse, og så fik vi også genopfrisket Among the Stars. Det blev også til et par omgange Splendor og sidst men ikke mindst til en hurtig omgang The Walking Dead Cardgame (i Take 5-versionen).
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2016
Posted: Tue Jan 03, 2017 10:12 am
by Gunness
Det har ikke været nogen pragende jul på spillefronten, men lidt har vel også ret - et spil Qwirkle med min søster, et spil Pandemic mest til ære for familiens yngste (jeg er liiiidt træt af det på nuværende tidspunkt) samt et i øvrigt ganske spændende og tæt spil Dogs of War med nogle gamle gymnasiekammerater. Det er et rigtig godt spil, men det kan nok ikke helt holde til at blive strukket ud til næsten 4 timer (!). Men folk var glade og diskuterede og forhandlede i et væk, så det var jo hyggeligt nok.