GermanGames.dk

LuluChia og jeg fik spillet det længe ventede Gloomhaven i aftes.
Med to karakterer fik vi startet kampagnen, sat et par klistermærker på brættet, købt udstyr, overlevet et mindre jordskælv og landede så i den første dungeon hvor vi tydeligt fik demonstreret hvor nye vi var til det her dungeoneering

Med hiv og sving hev LuluChia sejren hjem med den sidste handling inden vi begge ville have været sat ud af spillet (Min karakter havde tabt pusten kort forinden)

Tyngden i spillet ligger i at vælge hvilke to kort man vil spille hver runde. Det er totalt overvældende første gang du stirrer på 10 kort og tænker de 8 måske er en fejl at spille nu - men hvilke af dem? Så kommer man i tanker om det bare er et spil og spiller så lidt mere løssluppent og det gør det til en fornøjelig oplevelse. Det er min første dungeon crawl hvor det føles som om at MIT spiller level lige skal stige lidt sammen med min karakters level.

Super god oplevelse!

Så kom The Game: Extreme igen på bordet. Vi fik spillet tre spil og jeg tror, vi klarede os noget bedre, end vi tidligere har gjort og sluttede på hhv 7 og 8 kort. Resultatet i det sidste spil kan jeg ikke lige huske, men der klarede vi os lidt dårliger end i de øvrige.

Efter at have aflyst sidste uge pga. den frygtede man-flu, var jeg nu helt klart til kamp denne uge.

Larna, Eik og jeg startede med et spil Tokaido. Jeg havde den rejsende der kunne trække to encounters og vælge mellem dem, men kun en gang i løbet af spillet fik jeg mulighed for at bruge den evne, for alle de andre gange tog Larna muligheden lige foran næsen på mig. Eik fik ekstra penge når han gik i templet, hvilket han fik gjort fire gange. Larna fik en panoramabonus hver gang vi spiste, så det skete automatisk uden at hun skulle koncentrere sig om det. Larna fik udnyttet sine evne til det bedste og fik 2 af de tre panoramaer og de tilhørende bonuser, samtidig med at hun fik generet mig. Eik formåede at genere sig selv og endte langt bag os andre. Larna og jeg endte lige, men hun vandt på tie-break.

Laban og Michael ankom og vi tog endnu et spil Tokaido. I dette spil fik jeg Eriku, den madglade rejsende, hvilket jeg fik udnyttet ret godt. Resten af spillet fik jeg til gengæld ikke succes med.

Bagefter tog vi et spil Sherif of Nottingham, som jeg endte med endeligt at afskrive. Det er et rent bluf-spil, uden mulighed for taktik eller strategi. Kedeligt, kedeligt, kedeligt. Slutresultatet blev at jeg aftalte med Laban at han køber spillet af mig, for ellers var jeg nødt til at smide det i skraldespanden. Laban og Michael synes til gengæld at det er et fantastisk spil.

Vi sluttede af med et spil Last Will (inkl. Getting Sacked), og Larna plejer at vinde. Men sådan skulle det ikke gå denne gang. Jeg tror det er første gang jeg har prøvet med 5 spillere, og det gør det svært at planlægge ret meget og spillet føles mere kaotisk. Jeg synes ellers at jeg havde check på spillet, men ved afslutningen endte jeg som den eneste med stadig at have penge på lommen (£2), medens de andre alle var kommet i gæld. Michael var dog den der havde opnået den største gæld og stak derfor af med arven fra vores onkel.

Til aften fik Severin og jeg prøvet både Tutorial scenariet og prøve scenariet til Unlock!, der er et escape room spil, der gerne snart skulle indfinde sig i den engelske udgave. I Unlock! gør man udelukkende brug af kort og selvom det selvfølgelig indskrænker mulighederne lidt får man til gengæld også tre scenarier med i det første spil til omtrent den samme pris som et enkelt spil har kostet i de par versioner vi indtil nu har prøvet. Vores indtryk var udmærket og jeg ser meget frem til at modtage spillet og komme i gang!

Det blev kun ti et enkelt spil Agricola:ACBAS i dag,men den lille fornøjelse har til gengæld nu kørt dagligt hele vinterferieugen herhjemme.
T&E er også lige landet og pakket ud, men desværre ikke spillet endnu.

Torsdagsgruppen var i går kun to personer pga. sygdom. Vi besluttede os derfor for at spille et to-personers spil *surprise*.

13 days: The Cuban Missile Crisis. Vi skulle som Sovjet og USA trække i trådene i forhold til Cuba-krisen, og betegnelsen Twilight Struggle Light passer egentlig meget godt. Reglerne er dog ikke særlig godt skrevet. Det var slet ikke en positiv oplevelse at prøve at forstå dem, og efter to rodede gennemspil fandt vi endelig formen.

Det blev til nogle rigtig gode spil hvor spillet flyder godt, og både Sovjet og USA vandt. En gang prøvede jeg at spekulere i et agendakort der ville skubbe Sovjet op i Defcon 1 og dermed lade dem starte atomkrig og tabe, men den blev gennemskuet, og det var hele metaspillet mellem hvad tror jeg modstanderen gør, hvad skal scores og hvordan kan jeg manipulere ham til at tro jeg satser på noget andet.

Det virkede godt, og skal spilles igen.

Som sidenote så fandt Skumle (der var min modpart) en genial et-siders regelforklaring på boardgamegeek efter spillene var færdige. Den bliver printet og brugt i stedet for den virkede overskuelig.

I går fik vi endelig taget dyden på Tigris & Eufrat i et meget forsigtigt og defensivt 2-spillers scennario. Min ærede modpart og datter havde ikke mod på konfrontationer, og jeg selv kom aldrig i en situation, hvor en krig ville kunne vindes af mig.

Vi fik begge 2 monumenter i alle 4 farver op at stå og kunne dermed indkassere fuld plade i hver runde, men jeg fik også underværket og vandt flest af specialbygningerne, så selvom datteren scorede langt de fleste skatte og kunne afslutte spillet, vandt jeg alligevel 29-26.

I dag har vi taget det lidt mere roligt med et spil Agricola:ACBaS. Det er dejligt roligt, men - synes jeg - altid ovre, lige som jeg er ved at komme ordentligt i gang. Det vandt jeg 43-39, men vistnok fordi jeg glemte at betale for min første indhegning (uden at nogen opdagede det)

Når jeg har lært at regne, er vi måske ved at være klar til "rigtig" Agricola.

I går var vi på besøg hos nogle venner og i løbet af eftermiddagen fik jeg spillet to spil Codenames. I første spil var der en ny spymaster på det andet hold, og hun lavede en del fejl, men da det var hendes første spil lov vi det passere. Hun kom bl.a. til at kommentere hendes spioners samtale, og hun fik lov til at bruge udsagnsord som en ledetråd, selvom det betød at ordene var udsagnsord, og ikke at de kunne associeres til ordet til ordet "udsagnsord". Vi skulle nok have været lidt hårdere, for det endte med at de vandt. Vi var derfor nødt til at tage endnu et spil, hvor vi risede reglerne op endnu en gang, og var enige om at snyd ville blive straffet hårdt. det blev en meget bedre spil og det erfarne hold vandt overlegent.

Bagefter blev det til to spil Avalon, desværre kun med 5 spillere, da de andre var travlt optaget af at planlægge rejser gennem USA. Vi spillede derfor kun med Merlin og Snigmorder. I første spil var jeg snigmorder, og på anden mission sendte de to forræder af sted på missionen. Desværre valgt vi begge af smide en fail, og det betød at de gode fik lave yderligere to missioner der gik godt. Men som snigmorder var jeg meget sikker på at Lea måtte være Merlin, hvilket viste sig at holde stik. I andet spil var jeg fuldstændig almindelig loyalist, og inden jeg fik gjort noget som helst var det lykkedes det for forræderne at sabotere tre missioner.

Derudover fik jeg spiltestet Pizza Delivery. 5 andre spillede, så jeg kunne koncentrere mig om at forklare regler og observere. Det var meget lærerigt, og jeg fik i hvert fald testet to ændringer som fungerede som forventet, og så dukkede der en ny udfordring op som jeg skal overveje om jeg vil gøre noget ved.

Lørdag aften havde vi fået samlet en flok venner, så vi var otte mand til at spille Captain Sonar. Det var et stort hit, og vi nåede syv spil i alt.
Spillet var ikke helt kaotisk som jeg havde gruet for, og selv om alle deltagere nåede at prøve alle fire roller, kom der ret hurtigt en klar ansvarsfordeling og kommandovej. Største problem var for Radio Operator, hvis kort flere gange gik i koks, fordi det ikke var klart om det modsatte hold havde flyttet sig eller bare talt om at gøre det.

Vi løb ind i et par regelspørgsmål, men ikke noget, der ikke hurtigt kunne afgøres. Intens, nervepirrende og frem for alt sjov oplevelse. Der var bred enighed om, at First Mate-rollen var den mindst interessante af de fire, så det kan være, at vi spiller med seks spillere næste gang og kombinerer Captain og FM.