Efter at have leget lidt med
Monastery, er jeg blevet klogere på det.
Spillerne udvider kloster-komplekset (som til at starte med bare er en enkelt, stor, kirke-tile) ved at placere nye bygnings-tiles på deres ufærdige side, og rykker derefter deres munke rundt for at konstruere disse, eller alternativt for at bede eller arbejde på allerede færdiggjorte bygninger. Alle disse aktiviterer giver "points", som man med det samme bruger til at købe bogstaver (victory points) og/eller flere munke for. Ved slutningen af spillet gives points for de bogstaver man har købt, og points fratrækkes for tiles man ikke har fået spillet.
Umiddelbart virker det som et spændende spil. Det ligner ganske rigtigt
Carcassonne, men det er gået op for mig at det minder
meget mere om
Blue Moon City. En åbenlys forskel er selvfølgelig at brættet i BMC allerede er lagt ud, mens det i
Monastery er en vigtig del af spillet at få placeret tiles på en fornuftig måde. Spillene har dog en del til fælles: I begge placerer man "arbejdere" på ufærdige tiles for at færdiggøre disse, og dette kan spillerne godt samarbejde om (og alle involverede parter står til at få belønning for det). Ligeledes bruger man i begge spil belønningerne til at købe VPs, og i begge spil findes der mekanismer der gør det dyrere at købe VPs, jo senere man gør det.
Umiddelbart er jeg positiv. Mens jeg ikke ved om
Monastery er ligeså godt balanceret som Knizia's BMC, er det tydeligt at det har meget dybde. Der er en del "fnidder" i
Monastery, med både et hav af tiles med specielle, unikke effekter, samt en række "små" regler, man måske ikke lige husker de første par spil. Der er også gjort en del for at fremelske spillerinteraktion: Man kan som sagt samarbejde om konstruktioner, men man kan også seede ufærdige tiles med points for at gøre dem mere attraktive for andre spillere at deltage i, man kan købe bogstaver til modstanderne - som så er værdiløse - og man kan bytte om på billige og dyre bogstaver. Det er tydeligt at se at spillet, som ellers meget minder om et klassisk eurogame, ikke kommer fra en af de store tyske producenter, for i så fald ville der sikkert være blevet skåret en del i reglerne.
Spilsekvensen er desuden opbygget så kreativt, at den ligner arbejdsdagen i et kloster: Spillet kører over to "dage", og hver dag er opdelt i en række runder af forskellig slags: Der er bede-runder, hvor spillerne vælger en ny abbed/startspiller (og får nye tiles), og der er studie- og arbejds-runder, hvor tiles placeres, og munkene rykker omkring og gør deres ting. Til natten rykker alle munke tilbage til klosterbygningen.
Om spillet holder i længden vil tiden vise, men umiddelbart er det spændende, og jeg glæder mig til at prøve det igen.
):