Som jeg beskrev andetsteds, så lod jeg mig inspirere af en video, der gjorde opmærksom på at nogle forretninger i disse dage er ekstra udfordrede. Så jeg smed et af mine nytårsforsæt ud, og lavede nogle indkøb. Målrettede indkøb i butikker jeg gerne ser overleve. Så jeg bevægede mig for en gangs skyld væk fra de gænge webshops, og købte ind hos forhandlere der (også) har en fysisk butik. Til det formål udså jeg mig Fantask og Boardgameguru.
Det blev dels til indkøb af nogle gamle kendinge, som før har været i min samling, men som eksempelvis er blevet foræret væk til folk der godt kunne lide spillene, og jeg tænkte at de nok havde udtjent sin tid i min samling. Så det blev til gen-erhvervelser af spil som For Sale, Just One og Timeline. Af nye titler blev det til Azul: Summer Pavilion, Between Two Cities, Fallout Shelter, Rurik: Dawn of Kiev, Traders of the Air, Empyreal: Spells & Steam samt et par udvidelser til Pitchcar og en box insert til Everdell plus udvidelser.
Dertil har jeg også været på brugtmarkedet for at købe et par spil. Det blev til Skytear og Iwari.
Iwari og Traders of the Air kan også betragtes som generhvervelser, da begge spil er reimplementeringer af gamle kendinge.
Nu må der vist nogle andre end mig ind over. Ellers går det bare galt. Når det hele lander, kan det være jeg ender med at blæse mit andet nytårsforsæt omkuld.
