Hvad har du spillet i dag? Juni 2007

[netsapiens]

De onde tyskere, under ledelse af Herr Flick (på forummet kendt som Rune) blev idag ofre for en amerikansk defensiv der ikke sådan var til at slå hul i.

Tyskerne skal have ros for at prøve til det sidste, selv da det stod klart at kun ca. 30 terningeslag uden en eneste 5'er eller 6'er imellem ville kunne bringe sejren hjem.

Rune og jeg spillede Tide of Iron, og det var simpelthen præcis så godt som jeg forventede, og det var ellers ikke så lidt

[Rune Petersen]

Så blev der spillet Tide of Iron. Netsapiens og undertegnede kom igennem to scenarier, "Breaking the Line" samt "At the Breaking Point". Jeg førte det 3. Riges ædle ariske soldater i krig, mens Netsapiens stod for Uncle Sam's drenge.

I første scenarie skulle den tyske værnemagt forsvare en høj mod amerikanerne, der angreb fra syd. Tyskerne havde opstillet en MG-42 i et hus vest for højen, hvor man kunne beskyde angriberne hvis de gik direkte mod målet. Desuden var der god støtte fra en gruppe morterer bagved højen. Disse var ansvarlige for en del tab blandt amerikanerne. De kom dog stærkt frem og fik initiativet ret tidligt i kampen. Tyskerne blev rendt over ende efter at have påført modstanderne store tab, men der var intet at stille op - højen var tabt.

Herefter blev det tyskernes tur til at angribe. Næste scenarie havde en befæstet amerikansk stilling mod syd, som deres fjende heltemodigt angreb til sidste blodsdråbe. Værnemagtens hovedstyrke blev ført sydpå igennem et skovområde. Imens stak en lille gruppe mod øst for at snuppe et objective og derefter at fortsætte mod syd, hvor en morterstilling udgjorde en potentiel trussel for de angribende tyskere. Desværre tog det tyskerne for lang tid at få tropperne i stilling, så amerikanerne nåede at hente en del forsyninger på brættet inden angrebet blev sat i gang. Der blev kæmpet til sidste blodsdråbe, men i sidste runde fik amerikanerne sat et punktum for tyskernes sidste krampagtige forsøg på at bryde igennem stillingen. Eneste håb for tysk sejr var en art teknisk knockout ved at opfylde sejrsbetingelsens ordlyd igennem lotto-agtigt held. Dette blev dog ikke tilfældet, da de allierede fik kål på den lille styrke, der var sluppet igennem forsvarslinien.

Hele seancen tog ca. 6½ time og som førstegangsspillere måtte der en del opslag til for at få reglerne helt på plads. Vi havde begge læst på forhånd, men der lidt mere træning til før reglerne sidder helt på rygraden.

Spillet virker ret logisk når man først er i gang og spilletiden er acceptabel. Jeg var virkeligt godt underholdt her og håber at få lejlighed til at spille igen. Der er en detaljerigdom som i første omgang kan virke lidt overvældende, men tingene rystes hurtigt på plads når man først har været igennem et par runder. Mekanismerne har et godt abstraktionsniveau og man føler ikke at man sidder og tæller hver eneste affyrede projektil. Alligevel er indlevelsen der med separate regler for de forskellige køretøjer, soldatertyper og tunge våben.

Et godt tillæg til min samling!

EDIT: Argh, Netsapiens kom først. Sådan går det når man skriver og skriver...

[Andrea]

I dag fik Jens og jeg afprøvet Wyatt Earp. Ok lille spil, men vi savnede flere 'særregler' for de outlaws, som man skal fange. Har på fornemmelsen, at det bliver lidt for simpelt i længden, men nu må vi se.

[Tobias]

Da jeg var i KBK sidste Tirsdag medbragte jeg Age of Empires III.
Et af de bedre spil i lang tid. Læs om oplevelsen på KBK's hjemmeside
http://www.strategispil.dk/index.php?na ... le&sid=189
Glæder mig til at spille det igen!

[Andrea]

Jens og jeg har fået testet Escape from Atlantis. Hyggeligt spil, som helt sikkert bliver dejlig kaotisk, hvis man spiller med flere end to deltagere. Og figurerne er fremragende! (selvom jeg ærlig talt undrede mig over, at delfinerne er brune i vores eksemplar! )

[Helle]

Ja, så fik jeg også endelig spillet lidt i går - det blev til:

2 * Mr. Jack
2 * Schotten Totten
1 * Amun-Re
1 * Mykerinos
1 * Coloretto
1 * Zooloretto
1 * Volcano
1 * Bombay Bazar

Så det er lige før at de værste abstinenser for de forløbne uger er ved at være nogenlunde stillede ...

Alle spillene udmærkede til hver deres formål - godt forhold mellem spilletid, dybde og underholdningsniveau - lige bortset altså fra Zooloretto, som jeg heller ikke denne gang (selvom vi fik spillet reglerne rigtigt) er vanvittigt imponeret over - det er for langsomt og tungt i forhold til, hvad der er - så er Coloretto næsten mere tiltalende - selvfølgelig med færre regler, men det glider langt hurtigere.

Mykerinos er stadig et godt bud på et spil i mellemstørrelsen, men med beslutninger, der skal vejes for og imod. De kort man vinder skal bruges senere i spillet som aktionskort - samtidig med at de bruges som grundlag for point - derfor er det ikke nok "bare at skabe noget til sig" - selvom man sagtens kan klare sig godt, også ved at gøre dette.

Amun-Re var en god optakt til spillet, der lige er begyndt på nettet - så reglerne blev genopfrisket - et spil, som kun er spillet få gange for mit vedkommende, og som nok bør få mere spiltid - det virker som et godt solidt spil med flere valgmuligheder, der skal overvejes ...

[Tina]

I dag prøvede vi et to personers Rum & Pirates.

Det er et hurtigt lille spil på ca. 1 time, hvor det handler om at samle honor points (jep det er rigtigt - victory point!) Spil mekanismerne er gode og godt inkorporeret i spillet. Reglerne er korte og præcise - alt i alt er fint light game, så jeg dog glæder mig til at prøve med 4 - 5 spillere, da man så kommer lidt længere rundt på brættet og kan plannere mod hinanden.

[Jens_Hoppe]

I går fik jeg, af alle ting, mulighed for at medbringe og spille brætspil til et socialt arrangement på arbejdet med mine nærmeste kollegaer. Udover mine brætspil havde en kollega også medbragt sin Nintendo Wii, og med brug af afdelingens vægmonterede 52" plasmaskærm var det meget populært. Der blev i hvert fald spillet tennis, golf, bowling og boksning til den store guldmedalje.

Men det var heller ikke svært at finde nogen til brætspil. Det blev først til Lexio, der generelt blev positivt modtaget (alle undtagen mig kender tilsyneladende kortspillet "røvhul", så min standardintroduktion til reglerne er efterhånden bare "koreansk røvhul med brikker i stedet for kort!"). Jeg synes i hvert fald at Lexio er et rigtigt godt spil, og jeg har faktisk endnu ikke spillet det med nogen, som ikke kunne lide det.

Dernæst bragte jeg Heckmeck / Pickomino frem, og igen var det en stor succes. Selv kan jeg godt lide det som en lille hygge-filler, men skal jeg kritisere noget, synes jeg at spillet trækker lidt for langt ud - og så er tre spil i træk for mange for mig. Mine kollegaer havde det åbenbart ikke sådan.

Til sidst fik jeg afprøvet mit nye Um Reifenbreite, Spiel des Jahres vinderen tilbage i 1992. Spillet er et let, rimeligt hurtigt hyggespil om landevejscykling. Sådan lidt Formula De-agtigt, bare med cykler i stedet for racerbiler. Her har man et felt af ryttere, i hver tur rykker alle ryttere en efter en baseret på et terningslag, og man starter altid med den rytter der er længst fremme.

Der er dog en del små regler, som er med til at give spillet et utvetydigt cykelfeel: Når en rytter rykker frem, kan de bagvedliggende ryttere for det meste følge efter ham uden terningslag, så på den måde er der tendens til at feltet holdes samlet. Dog kan spillere spille energikort som erstatning for terningslag - dette garanterer højere rykkegennemsnit, og giver desuden også mulighed for at "gå i udbrud". Gør man det, kan de bagvedliggende nemlig ikke rykke med en, men må pænt vente på egen tur & terningslag.

Strabadserne på landevejen simuleres også vha. terræn. På banen findes både en brostensstrækning og et par bjerge, og det er generelt temmelig hårdt at forcere disse. Ofte vil man opleve at feltet splittes opad et bjerg, med nogle ryttere i udbrud, og med resten af feltet halsende langt bagefter.

Så som et let hygge-cykelspil fungerer det egentlig udmærket. Er det så rigtig sjovt? Tja, jo, jeg morede mig meget fint, men det samme kan jeg ikke sige om alle mine kollegaer, og personligt må der godt gå lidt tid inden næste gang jeg skal spille det. To spil/løb blev det til, og det var rigeligt Um Reifenbreite for én dag.