GermanGames.dk

akwlinka wrote: Vil du låne et par æ,ø og å'er

Ja tak, men jeg tvivler paa at du kan naa at sende dem herover inden vi er hjemme igen.

Lars

Frouvne wrote:Ingen tvivl om at grafikken er ringe. Men den er yderst funktionel, så selvom jeg da hellere end gerne ville have haft spillet i en flottere udgave, har jeg intet problem med grafikken. En sidegevinst er at spillet er pakket i Winsome Games' sædvanlige indpakning, der er absolut minimal og derfor gør spillet let transporterbart. Nogle gange må man jo fokusere på de lyse sider af livet!

Du er en evig optimist! Personligt er grafikken det eneste der har afholdt mig fra nogensinde at købe dette eller noget andet spil fra Winsome.

Jens_Hoppe wrote:

Frouvne wrote:Ingen tvivl om at grafikken er ringe. Men den er yderst funktionel, så selvom jeg da hellere end gerne ville have haft spillet i en flottere udgave, har jeg intet problem med grafikken. En sidegevinst er at spillet er pakket i Winsome Games' sædvanlige indpakning, der er absolut minimal og derfor gør spillet let transporterbart. Nogle gange må man jo fokusere på de lyse sider af livet!

Du er en evig optimist! Personligt er grafikken det eneste der har afholdt mig fra nogensinde at købe dette eller noget andet spil fra Winsome.

Ja jeg bliver sgu heller ikke særligt tændt på sådan et spil! Det ser jo dræbende kedeligt ud

Jens_Hoppe wrote:

Frouvne wrote:Ingen tvivl om at grafikken er ringe. Men den er yderst funktionel, så selvom jeg da hellere end gerne ville have haft spillet i en flottere udgave, har jeg intet problem med grafikken. En sidegevinst er at spillet er pakket i Winsome Games' sædvanlige indpakning, der er absolut minimal og derfor gør spillet let transporterbart. Nogle gange må man jo fokusere på de lyse sider af livet!

Du er en evig optimist! Personligt er grafikken det eneste der har afholdt mig fra nogensinde at købe dette eller noget andet spil fra Winsome.

Det er nu en meget behagelig tilgang til livet! Jeg vil foreslå jer at forhøre jer hos nogle af dem, der har prøvet spillet, hvad de syntes om spillets øvrige kvaliteter (udover den funktionelle grafik ).

OPRÅB: Er der ikke nogen af jer, der har prøvet spillet, der vil deltage i min forsvarstale!?

Hov, stop, jeg disser ikke gameplayet i Wabash! Efter alt at bedømme er det et glimrende spil som jeg mægtigt gerne vil prøve.

Personligt må jeg dog erkende, at mens flotte komponenter ikke er det væsentligste for mig, har jeg dog en minimumsgrænse for hvor dårlige de kan se ud, før det begynder at gå ud over min fornøjelse ved et spil.

Wabash har et fint gameplay, men spillets grafik i sig selv grænser til at være direkte tarvelig, og jeg kunne ikke drømme om at smide penge på bordet for at få et eksemplar. Måske hvis det bliver genoptrykt i en lidt højere standard. Ellers er det et spil jeg kunne finde på at lave et eksemplar af selv.

Frouvne wrote:OPRÅB: Er der ikke nogen af jer, der har prøvet spillet, der vil deltage i min forsvarstale!?

Jo gerne - visuelt er spillet som allerede skrevet mindre interessant, men ellers husker jeg det som et effektivt og kompakt togspil med et relativt varieret gameplay af ca. en times varighed. Bestemt underholdende.

Jens_Hoppe wrote:Hov, stop, jeg disser ikke gameplayet i Wabash! Efter alt at bedømme er det et glimrende spil som jeg mægtigt gerne vil prøve.

Personligt må jeg dog erkende, at mens flotte komponenter ikke er det væsentligste for mig, har jeg dog en minimumsgrænse for hvor dårlige de kan se ud, før det begynder at gå ud over min fornøjelse ved et spil.

Det er ikke fordi fænomenet er ukendt for mig selv - mine allergiske reaktioner træder dog nok oftest i kraft, hvis der er inkluderet for meget plastik (men langt fra altid!) Jeg skal med fornøjelse introducere dig til spillet... og så kunne det jo efterfølgende være interessant at høre, om du på trods af at æstetikken ligger under din minimumsgrænse for hvad, der er acceptabel alligevel kan finde fornøjelse ved Wabash Cannonball!

I dag havde vi besøg af vores gamebuddies, og der kom et par lange spil på bordet! Dog gik vi først i krig med Red Dragon Inn, som viste sig at være et ganske fornøjeligt 'drikkespil' (jeg er ikke i tvivl om, at det også vil være sjovt, hvis man faktisk drikker, mens man spiller det, men...).

Dernæst fik City of Chaos atter en chance. Vi spillede det sidste sommer en dag, hvor vi ikke var særlig oplagte, og da det her brætspil er lidt usædvanligt, så skubbede vi det hurtigt til side, fordi det var lidt underligt og ubalanceret. Denne gang var spiloplevelsen dog væsentlig bedre - måske også fordi vi kendte præmisserne fra start? Spillet er meget stemningsfuldt og minder rigtig meget om de Sværd & Trolddom-bøger, der var populære i vores barndom. Reglerne er til gengæld lige lovlig kaotiske, så vi lavede nogle houserules undervejs og hyggede os fint med spillet. Meeeen... det er et langt spil, og jeg tvivler på, at vi får spillet det igen. Til gengæld har det været ganske interessant at prøve.

Det blev også til en omgang Feurio! og en gang Drakon inden aftensmaden. Sidstnævnte kan vitterlig ikke tricke mig (især ikke eftersom visse elementer får mig til at tænke på Dungeon Twister), så det ryger til salg på et tidspunkt.

Vi havde god tid efter aftensmaden, og da Jesper ikke havde prøvet World of Warcraft - The Boardgame endnu (og man skal jo ha' prøvet så mange FFG-spil som muligt i vores regi ), så brugte vi resten af aftenen på det.

Jeg var så heldig at have min 2. fridag i maj måned igår, søndag, og heldig som jeg er kom 3 af mine gode venner starks kørenden op til mig her i det høje nord.

Inden Asger ankom, måtte min bror være stand-in i et spil Stone Age. Dette var mit første 4 personers spil, og spillet udmærker sig ved at være suer simpelt af forklare og forstå, så med et spil og en gennemlæsning af reglerne gik vi igang.
Spillede fangede alle, og vi rendte i hver sin retning, som er muligt da spillet har flere måder hvor man kan score point.
Det blev Mette, der næsten fra starten havde valgt at koncentrere sig om bonuskort, der løb med sejren.

Stadig mens vi ventede på Asger, gik vi igang med et spil Agricola. Super spændende og meget tæt løb, men igen måtte vi bøje os for Mette.

Nu ankommet blev Asger inviteret med i et spil Toledo. Et spil af Martin Wallace som jeg lige havde modtaget, og uden prøvespil og med kun en læsning af reglerne, var det måske ikke min mest heldige regelforklaring denne aften. Men vi kom igang. Dette var dog ikke et spil der bragte gruppe i ekstase. Spillet er simpelt nok, og der er da sikkert visse kvaliteter, men jeg kommer nok ikke til at spille det igen, nogensinde, og det er på trods af jeg vandt.

Derefter blev det tid til dagens tredie nye spil. Hängende Garden fra Hans im Glück. Et sødt lille spil, hvor hver spiller skal indrette deres have. Spillet fungere godt men der er så godt som ingen interaktion mellem spillerne, så man sidder bare og pusler lidt med sin egen have, og spørgsmålet er om man har råd til at obstruere andres spil på bekostning af hvad man selv har gang i. Og det gælder både have byggeriet, og de bonuspoint kort man samler op i løbet af spillet. Jeg husker ikke helt men tror at det var Anders der vandt.

Så kørte Anders og Mette og Asger og jeg blev enig om at introducere ham til Stone Age.
Denne gang blev det altså som et 2-personers spil. Igen var reglerne hurtigt forklaret, men i det spil var jeg forgyldt i mine terninge kast. Når Asger kastede terningerne viste de 1. og 2. mens jeg hele tiden slog 5 og 6. Jeg vandt også men næste 100 point mere end Asger.
Han kunne dog kun grine af sit uheld.

En ven kom forbi og vi startede med at teste Navia Dratp.
Nok et af de letteste spil i reglerne, og alligevel et af de sværeste at spille. Som at spille skak for første gang i en alder af næsten 40 år, med brikker der skifter bevægelsesmønstre og et bræt hvor specifikke felter har betydning. Noget af en grubler, og et spil som KRÆVER at spillerne har spillet nok til at kende brikkerne. Men samtidig nok også et af de absolut flotteste spil i min samling. Figurerne er vanvittig detaljerede og fantasifulde.
Derefter trængte vi til at hvile hjernen, så jeg hev Rattlesnake ned fra hylden. Ganske kort og fungerede fint til at nulstille hjernen.
Så prøvede vi ChiZo Rising, som nok er ganske underholdende, men lidt... skævt at spille med brikker synes jeg. Men artwork og tekst er i visse tilfælde hylende morsomt, så det var hyggeligt nok.
Afslutningsvis Blokus Duo, som jeg synes er fænomenalt. 3 spil på 30-45 minutter tror jeg vi nåede.

Jeg har en del ekstrabrikker - desværre ret mange af de samme - efter at jeg fik spillet som gave i Secret Santa og to indkøb på ebay.de. Er du interesseret i nogen af dem - og har du evt. noget at bytte med?

netsapiens wrote:En ven kom forbi og vi startede med at teste Navia Dratp.
Nok et af de letteste spil i reglerne, og alligevel et af de sværeste at spille. Som at spille skak for første gang i en alder af næsten 40 år, med brikker der skifter bevægelsesmønstre og et bræt hvor specifikke felter har betydning. Noget af en grubler, og et spil som KRÆVER at spillerne har spillet nok til at kende brikkerne. Men samtidig nok også et af de absolut flotteste spil i min samling. Figurerne er vanvittig detaljerede og fantasifulde.
...

Jeg fik prøvet to nye spil i går.

Første spil på programmet var El Capitán. Spillerne sejler rundt mellem 9 byer og køber varehuse og forter der, og i slutningen af hver af spillets tre runder giver disse bygninger indkomst på forskellige sindrige måder. Da både det at sejle omkring, og det at bygge bygningerne koster mange penge, kan man også sejle til banken og låne flere penge i sin tur, men lån skal så vidt muligt betales tilbage i slutningen af runden. Rigeste spiller til sidst vinder.

Spillet var OK. Mekanisk fungerer det fint, og der er tydeligvis tænkt en del over at få matematikken til at "gå op", så man får et balanceret spil. Spillet er dog temmelig tørt, temaet kunne være hvad som helst (og spillet er jo også en re-tematisering af et hotelspil!) og Mike Doyle's artwork er godt nok farverigt og flot, men ikke særlig brugbart. Med andre area majority spil som Mykerinos og El Grande i samlingen, skal der en del til for at jeg kommer til at spille El Capitán igen.


Aftenens andet spil var det nyligt Spiel des Jahres-nominerede Stone Age. Det er et worker placement spil (ligesom så mange andre euros i øjeblikket ): Spillerne placerer deres meeples hver tur for at få ressourcer, mad, flere meeples, værktøjer, marker, bygninger og specialkort. I slutningen af hver tur skal meeples'ene fodres, med minuspoints hvis man ikke kan eller vil. Ressourcerne bruges til at købe bygninger og specialkort, som igen giver VP (bygninger med det samme, kort i slutningen af spillet).

Mit første indtryk var at Stone Age var OK sjovt, men temmelig forvirrende (en effekt der sikkert var forstærket af at de tre andre var rutinerede, mens det jo var mit første spil). Der var en del tilfældighed i spillet (ressource- og mad-meeples slår terninger for hvor meget de finder!), og det kom som en stor overraskelse for mig hvor mange points de forskellige specialkort kunne give i slutningen af spillet: Vinderen næsten tredoblede sin score fra 80-90 til over 200 points på denne måde, hvilket fik vores andres points-indsamling i løbet af spillet til at virke noget meningsløs og ligegyldig. Men tag mit indtryk med et gran salt - det er jo newbien i spillet der taler!

Stone Age virker sådan lidt som en blanding af Pillars of the Earth, Agricola og St. Petersburg. Jeg er ikke sikker på jeg sådan rigtigt kunne lide mit første spil, men jeg har nu tænkt en del over det bagefter. Sådan havde jeg det også efter mit første spil Agricola, og det kan jeg jo vældigt godt lide nu (omend kun i visse konstellationer).

Jeg kan generelt godt lide spil der eskalerer, så f.eks. slutspillet føles markant anderledes end starten. Stone Age er et spil der eskalerer lidt: På den ene side er det et spil hvor det er den samme slags ting man bliver ved med at gøre hver tur og dette kan godt føles lidt ensformigt, men på visse punkter eskalerer ens spil dog, efterhånden som man bliver mere effektiv (flere meeples, højere madproduktionsniveau, flere værktøjer).

Så jeg har lidt blandede følelser hvad spillet angår, men vil mægtigt gerne prøve det igen.

Jeg er helt enig i dine betragtninger om El Capitan. Jeg er generelt meget imponeret af Doyle som grafisk designer, men fra et rent usability-synspunkt får han tit overlæsset sine designs (E&T er et andet eksempel på hans arbejde, hvor æstetikken er i top, men uoverskueligheden ikke just er det).
Inden jeg havde prøvet EC, havde jeg nok læst - og ikke mindst set - mig lidt for varm på det på hans site. Når resultatet så er så matematisk og, ja, tørt, som tilfældet er, må det nødvendigvis blive en skuffelse. Temaet er ellers ok.

Jesper wrote:Jeg har en del ekstrabrikker - desværre ret mange af de samme - efter at jeg fik spillet som gave i Secret Santa og to indkøb på ebay.de. Er du interesseret i nogen af dem - og har du evt. noget at bytte med?

Jeg har faktisk seks uåbnede boosters, så jeg kan jo evt. åbne dem og så kan vi se om vi kan koordinere vores samlinger? Hvis du da er interesseret i og mangler visse figurer?