Hvad har du spillet i dag? December 2008

[Larsine]

I dag er det blevet til to 2-spiller Dominion. I begge spil trak vi tilfældigt de 10 kingdom kort som skulle indgå.

Først spil mod Lilli var der bl.a. remodel, og den brugte jeg i stor stil. Jeg endte da også med at have 6 af de 8 Province kort. Derudover husker jeg at der var en Moat, men ingen angrebskort så den blev slet ikke købt. Jeg endte på 41 point, medens Lilli havde 22.

Andet spil mod Larna var der også Remodel, samt Bureaucrat. Disse to virkede fint sammen, hvor imod Larnas Militia ikke havde den store indflydelse på mit spil. Jeg endte på 36 point medens Larna havde 28 point.

Jeg synes faktisk at trække 10 forskellige kingdom kort bør var den eneste rigtige måde at spille på, når først man har lært spillet at kende.

Lars

[Helle]

I dag er det blevet til to 2-spiller Dominion. I begge spil trak vi tilfældigt de 10 kingdom kort som skulle indgå.

Først spil mod Lilli var der bl.a. remodel, og den brugte jeg i stor stil. Jeg endte da også med at have 6 af de 8 Province kort. Derudover husker jeg at der var en Moat, men ingen angrebskort så den blev slet ikke købt. Jeg endte på 41 point, medens Lilli havde 22.

Andet spil mod Larna var der også Remodel, samt Bureaucrat. Disse to virkede fint sammen, hvor imod Larnas Militia ikke havde den store indflydelse på mit spil. Jeg endte på 36 point medens Larna havde 28 point.

Jeg synes faktisk at trække 10 forskellige kingdom kort bør var den eneste rigtige måde at spille på, når først man har lært spillet at kende.

Lars

Ja, måske - vi gjorde det, at vi på skift valgte, hvad vi ville have, der skulle med ... det gav et ret afbalanceret spil var min oplevelse .... Der var i hvert fald ikke nogen overflødige kort med ... måske skulle vi prøve at trække tilfældigt?

[Larsine]

Jeg synes i hvert fald at det fungere med tilfældige kort. På den måde er der nemlig over 3 millioner forskellige kombinationer. De fungere sikkert ikke alle lige godt, men det synes jeg så er en del af spillet, nemlig at kunne gennemskue hvordan man spiller lige præcis dette setup.

Og så er jeg sikker på at der betyder at jeg får brugt alle mine kort lige meget, og at de derfor bliver lige slidt (jeg er ikke til alt det der ekstre plastik uden om kortene).

Lars

[Larsine]

Og her i eftermiddag blev det så lige til 4 spil Mr. Jack. Mine to niecer er helt vilde med Cluedo, så jeg satsede på at de også ville kunne lide Mr. Jack, og det kunne de.

Men alligevel lykkedes det for mig at udmanøvrere dem, både som detektiv og som Mr. Jack. Så fire sejre til mig, og de siger at de nok skal få mig en anden gang

Lars

[Frouvne]

I går spillede jeg Red November med min 6-årige søn. Egentlig hedder det sig jo, at spillet er for tre til otte spillere, men det kan udmærket spilles af to. Spillet har det dog med at blive for let med to spillere - og det blev det. Vi kørte en overbevisende sejr i land, hvor højdepunktet i spænding var et enkelt terningslag med en D10, hvor der skulle slås otte eller lavere.

[Larsine]

Aftenen sluttede af med et spil Tsuro med min svoger og min niece. Da jeg havde lavet 4 træk blev jeg kørt ud af banen af min svoger. Heldigvis blev han spærret inde af min niece, som derved vandt en overbevisende sejr. Godt gået af en 6 årig.

Lars

[Carsten]

I dag afprøvedes mit spritnye brugte Elasund (selvmodsigende bemærkning, men det er et næsten ubrugt Elasund spil, som jeg lige har købt på nærværende side af et venligt member). Efter man har læst reglerne til Elasund, har man et træt lidt plaget udtryk i ansigtet, for der er meget halløj at holde styr på (hjemme hos mig er jeg den, derhar den tvivlsomme fornøjelse af at være den, der skal læse alle reglerne og derefter videreformidle det). NÅR man så kommer i gang med at spille det, læner man sig de første to ture meget op ad reglerne, hvorefter konceptet, selv i mit hoved, begyndte at tage form.

Pludselig forstod man (læs: jeg) det, og de strategiske overvejelser blev flere og flere i dette pudsige og hyggelige lille byggespil med en det-lille-hus-på-prærien-effekt, der ikke var til at overse - ikke noget med blodige kampe, naturkatastrofer, intrige og underslæb. Nej, det var blot bygge bygge hygge. Okay, der kom da et sørøverskib forbi nu og da, men det var ikke det ondskabsfuldt udseende sorte lille nævenyttige et som i Settlers Søfarer, men derimod et fint lille hvidt skib, der bringer minderne tilbage til yndefulde sejlture i små både hos elverne i Loth Lorien (dog ikke at forveksle med hinanden!). Et par enkelte situationer var mindre godt beskrevet i reglerne, men bortset fra det, var det ganske underholdende og meget tæt for de to deltagere, vi udgjorde.

Det endte med et nederlag til undertegnede, men der var intens spænding til sidste tur, hvor jeg i vanligt sløvsind lod min skare af trofaste behårede nybyggere besejre af fjendens opførsel af noget så uromantisk som et stykke bymur. Hvilket nederlag. Havde det nu været Grevens Estate, der havde forårsaget mit nederlag, så var det vel en anden sag? - men ak - et gustent stykke bymur med at hurtigt sammenflikket (og pointgivende) tårn. Mine nybyggere var skuffede over mine evner og med ét var al deres det-lille-hus-på-prærien-optimisme forsvundet. Ak - Elasund var tabt.

Et glimrende lille hyggeligt spil som jeg tror bliver endnu mere glimrende, når man spiller 3 eller 4 spillere.

Det lykkedes mig lidt senere at få æresgenoprejsning i et spil Stratego, hvor mine små tårn-solats-fiduser (trods en enkelt brøler, der kostede mig en feltmarskal) kæmpede bravt og plukkede fjendens fane som en moden frugt.

Næste gang jeg spiller Elasund, medbringer jeg min general-tårn-fidus fra Stratego og sætter ham ind, netop når min modstander gør mine til snøre sækken til!

[Andrea]

I dag var vi inviteret på besøg hos en af vores venner, og vi medbragte en lille håndfuld brætspil. Vi startede med at være tre personer, så vi skyndte os at få Ark på bordet. Da vi har oplevet, at spillet kan blive lige lovlig langt, når vi også har udvidelseskortene med, så tog vi fra start nogle tilfældige kort fra, og det hjalp en del - spillet kom ikke til at virke for langt.

Dernæst blev vi - efter en del forhandlinger frem og tilbage - overtalt til at spille Settlers. Nu kan hverken Jens eller jeg lide det spil, men han havde fortrængt, hvor meget han egentlig hadede det (jeg fik til gengæld forhandlet et par andre aftaler igennem mht. spil, der skal spilles i julen, så jeg kunne lige leve med det). Vi spillede med river-udvidelsen, hvilket gjorde spillet mere interessant end grundspillet (alene det at slippe for terningerne og i stedet bruge kort hjalp en hel del), men vi kommer ikke væk fra, at jeg stadig synes, det er et forfærdeligt kedeligt og ubalanceret spil.

Vennens kæreste kom hjem, og vi hev derfor Downfall of Pompeii frem. Konceptet med at smide andre spilleres brikker i vulkanen tiltaler sjovt nok de fleste mennesker, og det blev pænt modtaget.

Vi havde også taget Lord of the Rings med, for de to er ikke vant til samarbejdsspil, så det skulle de prøve. Vi var dog stjerneuheldige med eventbrikkerne på de to første boards, så det så virkelig sort ud der, men til gengæld gik det væsentlig mere hæderligt på de to sidste.

Som krølle på halen fandt de Quoridor frem - et lille abstrakt spil, som den ene havde fået i gave på et tidspunkt. Nu troede jeg egentlig ikke, at der fandtes spil, jeg kunne finde lige så tåbelige som Kryds & Bolle, men dette spil er en rigtig god kandidat! Jeg gav den i hvert fald laveste ranking på BGG, og den 'ære' er tidligere kun tilfaldet K&B.

[Gunness]

I aftes var der dømt brætspils-julefrokost. Efter middagen skred vi direkte til brætspil, da der ikke var nogen der havde været fremsynede nok til at bestille den obligatoriske julefrokost-stripper. Først kom Red November på bordet. Spillet er meget ligetil, når man først har tygget sig igennem et sæt håbløse regler. I første omgang gik vi alle fem til bunds, men kampen blev taget op endnu en gang og her lykkedes det os at flygte fra en u-båd, der var delvist oversvømmet og delvist i brand. Herefter kom Ca$h 'n Gun$ frem og også her blev det til to omgange, hvor alle var under beskydning. Aftenen blev afsluttet med et spil Mall of Horror, hvorved den lette linje i aftenens udvalg af spil var bevaret hele aftenen igennem. En rigtig hyggelig julefrokost med spiloplevelser der passede til lejligheden.

Jeg nåede aldrig at kommentere på Allans reportage, men bedre sent end aldrig.
Jeg var positivt overrasket over Red November. På papiret lød det tilpas fjoget til, at morskaben nok ville gå fløjten i løbet af de første tyve minutter, men det viste sig at være et udmærket lille spil. Man bør dog ikke være mere end fem spillere, vil jeg mene, da der så bliver for meget nedetid.

Mall havde jeg prøvet en enkelt gang før, og også denne gang var det et kort og effektivt spil med gode backstabbing-muligheder. Jeg har dog to indvendinger med spillet, som forhindrer det i at komme helt op at ringe hos mig. Forhandlingsdelen er central i spillet, men jeg synes det lidt for ofte ender i deadlock, hvor der er åbenlyst lige stemmetal og hvor man mangler noget at forhandle med (ud over de genstande, man finder i truck'en). Derfor virker det ofte lidt tilfældigt, hvem der ender med at blive stemt på.
Min anden anke er slutspillet, hvor der hurtigt kommer til at mangle reelle handlingsmuligheder. Hos os var én af de seks lokationer lukket, mens to andre var håbløst overrendt af zombier. Derfor ender spillerne med at pendle frem og tilbage mellem de samme to-tre lokationer uden at kunne gøre ret meget. Man kan selvfølgelig sige, at spillets pointe er, at der skal aflives nogle karakterer, men det kunne godt gøres på en mere fleksibel måde.

[Frouvne]

[...] Jeg var positivt overrasket over Red November. På papiret lød det tilpas fjoget til, at morskaben nok ville gå fløjten i løbet af de første tyve minutter, men det viste sig at være et udmærket lille spil. [...]

Ja, der er helt sikkert tale om et lille spil og i en tid, hvor der er mange kooperative spil på gaden, er det i hård konkurrence. Red November er givetvis ikke det af spillene, der ville få den højeste rating af mig, (hvis jeg vedligeholdt min BGG profil ) men for spillet taler dels en meget rimelig prissætning og ikke mindst den yderst kompakte æske (spillet er en del FFG's Silver Line-serie), der gør at det fylder minimalt og derfor formentlig jævnligt vil komme i tasken. Som ovenfor nævnt hedder det sig, at spillet kan spilles af 3 til 8 spillere og jeg har også spillet det med 2, hvilket absolut var muligt. Jeg er ikke sikker på at nedetiden nødvendigvis vil være et problem med flere end 5 spillere, da man jo hele tiden har interesse i, hvad der sker. Endvidere forholder det sig sådan, at man spiller færre ture, jo flere spillere der deltager i spillet og spiltiden derfor nok ikke er væsentligt højere med et forøget spillerantal. Men indtil nu er det naturligvis kun formodninger fra min side, da jeg kun har spillet det med h.h.v. 2 og 5 spillere.

[Larsine]

I dag afprøvedes mit spritnye brugte Elasund (selvmodsigende bemærkning, men det er et næsten ubrugt Elasund spil, som jeg lige har købt på nærværende side af et venligt member). Efter man har læst reglerne til Elasund, har man et træt lidt plaget udtryk i ansigtet, for der er meget halløj at holde styr på (hjemme hos mig er jeg den, derhar den tvivlsomme fornøjelse af at være den, der skal læse alle reglerne og derefter videreformidle det). NÅR man så kommer i gang med at spille det, læner man sig de første to ture meget op ad reglerne, hvorefter konceptet, selv i mit hoved, begyndte at tage form.

Pludselig forstod man (læs: jeg) det, og de strategiske overvejelser blev flere og flere i dette pudsige og hyggelige lille byggespil med en det-lille-hus-på-prærien-effekt, der ikke var til at overse - ikke noget med blodige kampe, naturkatastrofer, intrige og underslæb. Nej, det var blot bygge bygge hygge. Okay, der kom da et sørøverskib forbi nu og da, men det var ikke det ondskabsfuldt udseende sorte lille nævenyttige et som i Settlers Søfarer, men derimod et fint lille hvidt skib, der bringer minderne tilbage til yndefulde sejlture i små både hos elverne i Loth Lorien (dog ikke at forveksle med hinanden!). Et par enkelte situationer var mindre godt beskrevet i reglerne, men bortset fra det, var det ganske underholdende og meget tæt for de to deltagere, vi udgjorde.

Det endte med et nederlag til undertegnede, men der var intens spænding til sidste tur, hvor jeg i vanligt sløvsind lod min skare af trofaste behårede nybyggere besejre af fjendens opførsel af noget så uromantisk som et stykke bymur. Hvilket nederlag. Havde det nu været Grevens Estate, der havde forårsaget mit nederlag, så var det vel en anden sag? - men ak - et gustent stykke bymur med at hurtigt sammenflikket (og pointgivende) tårn. Mine nybyggere var skuffede over mine evner og med ét var al deres det-lille-hus-på-prærien-optimisme forsvundet. Ak - Elasund var tabt.

Et glimrende lille hyggeligt spil som jeg tror bliver endnu mere glimrende, når man spiller 3 eller 4 spillere.

Det glæder mig at du synes om spillet, for det er også et af dem der ligger i min spilsamling. Så du skal nok få mulighed for at få spillet det 3 eller 4 spillere. Personligt synes jeg også det er bedst med flere spillere.

Jeg kan dog ikke genkende problemet med reglerne, men det skyldes måske at jeg har de engelske regler. Jeg har hørt at de danske regler ikke er oversat så fornuftigt, men i så fald er det jo ikke første, eller sidste, gang det er sket.

Lars

[Larsine]

I dag var vi inviteret på besøg hos en af vores venner, og vi medbragte en lille håndfuld brætspil. Vi startede med at være tre personer, så vi skyndte os at få Ark på bordet. Da vi har oplevet, at spillet kan blive lige lovlig langt, når vi også har udvidelseskortene med, så tog vi fra start nogle tilfældige kort fra, og det hjalp en del - spillet kom ikke til at virke for langt.

Jeg har det på nøjagtig samme måde med Ark. Jeg kunne godt lide spillet, og købte derfor udvidelsen, men det eneste det medførte, var at spillet blot kom til at vare længere uden at tilføre noget til spillet.

Dernæst blev vi - efter en del forhandlinger frem og tilbage - overtalt til at spille Settlers. Nu kan hverken Jens eller jeg lide det spil, men han havde fortrængt, hvor meget han egentlig hadede det (jeg fik til gengæld forhandlet et par andre aftaler igennem mht. spil, der skal spilles i julen, så jeg kunne lige leve med det). Vi spillede med river-udvidelsen, hvilket gjorde spillet mere interessant end grundspillet (alene det at slippe for terningerne og i stedet bruge kort hjalp en hel del), men vi kommer ikke væk fra, at jeg stadig synes, det er et forfærdeligt kedeligt og ubalanceret spil.

Hvad er river-udviddelsen til Settlers? Når du snakker om kort i stedet for terninger, så kommer jeg til at tænke på Event Cards udviddelsen, men jeg kender ikke til nogen river udviddelse (kun til Carcassonne).

Og så har jeg lidt svært ved at forstå hvad det er der er så ubalanceret i Settlers. Er det ikke bare et spørgsmål om ikke at koncentrere sine hus. Hvis man sørger for at de støder op til så mange forskellige tal som muligt, er der større sandsynlighed for at man tjener et eller andet, og hvis man ikke selv kan bruge det, kan man jo sælge det. Jo jeg har oplevet folk der har alle deres huse ved siden af 5-6-8-9 og ikke tjener hved de burde rent statistisk, hvorimod dem der har huse op ad 2-3-4-10-11-12 tjener mere. Men er det ikke sådan et man i spil hvor der indgår held, blot skal sørge for at maksimere sandsynligheden for at man tjener noget, frem for at maksimere sandsynligheden for at man tjener det rigtige? Det er ihvert fald en strategi der fungere i Settlers og i Colloseum.

Lars

[Andrea]

Hvad er river-udviddelsen til Settlers? Når du snakker om kort i stedet for terninger, så kommer jeg til at tænke på Event Cards udviddelsen, men jeg kender ikke til nogen river udviddelse (kun til Carcassonne).

Det er denne her - den er med i Traders & Barbarians-boksen.

Og så har jeg lidt svært ved at forstå hvad det er der er så ubalanceret i Settlers. Er det ikke bare et spørgsmål om ikke at koncentrere sine hus. Hvis man sørger for at de støder op til så mange forskellige tal som muligt, er der større sandsynlighed for at man tjener et eller andet, og hvis man ikke selv kan bruge det, kan man jo sælge det. Jo jeg har oplevet folk der har alle deres huse ved siden af 5-6-8-9 og ikke tjener hved de burde rent statistisk, hvorimod dem der har huse op ad 2-3-4-10-11-12 tjener mere. Men er det ikke sådan et man i spil hvor der indgår held, blot skal sørge for at maksimere sandsynligheden for at man tjener noget, frem for at maksimere sandsynligheden for at man tjener det rigtige? Det er ihvert fald en strategi der fungere i Settlers og i Colloseum.

Se, det virkede også lidt mindre ubalanceret, når vi brugte kort (så vidste man da med sikkerhed, at alle tal dukkede op mindst én gang i spillet) i stedet for terninger, men det er stadig meget afhængig af, hvor du får mulighed for at sætte dine første huse og veje og i hvilken rækkefølge numrene derefter bliver trukket. I river-udvidelsen er der en klar fordel ved at placere sig tæt på floden, og det gjorde også, at vi muligvis hurtigere røg ud i blokeringskonflikter, end man normalt vil i et Settlers-spil. Men under alle omstændigheder var det tydeligt, at selvom vi kun var tre spillere, så havde de to, der placerede deres hus først, en fordel frem for den tredje, der ikke havde lige så gode muligheder for at optimere sit udbytte.

[Larsine]

Her til formiddag blev det lige til to spil Dominion med Lilli. Vi valgte 10 tilfældige kingdomkort, og det blev til følgende:
Chapel, Smithy, Remodel, Militia, Witch, Spy, Mine, Cellar, Moneylender og Moat. Det interessant var at der var masser af angrebskort (Spy, Witch og Militia), masser af muligheder for at slippe af med uønskede kort (Remodel, Chapel, Moneylender, Mine og til dels Cellar), men kun to kort der gav en ekstra action (Spy og Cellar). Så det blev ikke til lange ture, bortset fra nogle enkelte gange hvor man spillede 2 spioner og en heks eller tilsvarende, og slet ingen muligheder for at købe mere end et kort i runden. Jeg fik dog hurtigt skrabet en masse penge sammen, og købte provinser. Desværre var Lilli hurtig efter mig, og spillet sluttede hurtigt da vi havde købt alle 8 provinser (4 til hver). Det afgørende blev derfor vores estates og curses, og desværre havde jeg flere curses, så jeg endte på 22 point, med Lilli på 24 point.

Vi spillede en gang til med samme setup, og denne gang var det mig der gik efter heksene, og det virkede. Spillet sluttede da vi havde tømt estates, curses og moat. Det var et underligt spil og meget anderledes end det første. Jeg endte med at vinde med 25 point mod Lillis 11 point.

Endnu en gang blev jeg bekræftet i at det er sjovest at spille med tilfældige bunker, også selv nogle af dem ikke blive købt. I vores tilfælde blev der slet ikke købt nogen Chapel eller Smithy.

Lars

[Jens_Hoppe]

Pludselig forstod man (læs: jeg) det, og de strategiske overvejelser blev flere og flere i dette pudsige og hyggelige lille byggespil med en det-lille-hus-på-prærien-effekt, der ikke var til at overse - ikke noget med blodige kampe, naturkatastrofer, intrige og underslæb. Nej, det var blot bygge bygge hygge.

Du fik med, at man i visse tilfælde kan bruge de andres byggetilladelser til sine byggerier, samt at man med større bygninger kan bygge oven i (læs: ødelægge) de mindre? Jeg har spillet en del Elasund, og det er absolut et af de mere onde og blodige eurogames jeg har prøvet.