I søndags havde vi besøg af David, samt Stefan og hans kæreste Julie. Da Stefans kæreste er britisk, og de bor i England, snakkede vi en masse engelsk. Hans kæreste er først lige blevet hooked på brætspil, og vil gerne spille en masse med ham, så vi tog en god gang 2-personers (og spil der egner sig som 2-personers) spil.
Vi startede ud med at spille Mystery Rummy: Jack The Ripper, hvor Julie lagde hård ud, og så ud til at vinde. Jeg fik dog sneget mig foran, og vandt spillet til sidst - dog nok fordi vi valgte at stoppe spillet, da David dukkede op midt i det det.
Efter det delte vi os op, så de kunne prøve så mange spil som muligt. Julie og jeg spillede et spil Fjords, som hun vandt med 19 point...pinligt, pinligt, pinligt! Imens spillede Kamilla, Stefan og David et spil Finca. Det lader til, at 2- og 3-personers oplevelsen af Finca er meget forskellig, da spillet pludseligt virkede meget aggressivt. Pludselig passer udvidelsen godt til spillet igen, tror jeg
Vi tog os et scenarie Last Night on Earth, da det også et et super 2-personers, og man rent faktisk kan være 5 (som vi var). Vi tog et scenarie, hvor heltene skulle have benzin og nøgler, og gå hen til en bil for at stikke af. Da 3 af heltene ikke havde deres start-sted, skulle de trække et kort i starten af spillet. Den ene helt fik en gang benzin. Da spillet gik i gang, startede den eneste helt, der var i et hus, med at lede i huset...og fandt nøglerne! For ikke at have verdens hurtigste og kedeligste spil, valgte vi at få et ekstra scenarie: dræb 15 zombier.
Heltene spillede rigtig godt, og fik på 12 runder dræbt de zombier, der var nødvendige, for at vinde, og på næstsidste runde fik de vundet spillet.
Julie skrev navnene, på de spil vi havde spillet, ned - og måtte derefter smutte for at nå et fly til England. Efter en tre timers hygge med aftensmad og gåtur, fik jeg overtalt David og Kamilla til at prøve Beowulf: The Movie Board Game. Spillet har ligget i flere måneder, uden at blive spillet, da temaet nok er et turn-off for rigtig mange. Det er dog en skam, for spillet er faktisk ret så godt. Det er lidt skak-agtigt i strategien, og temaet kunne ikke være mere ligegyldigt. Spillet er et retheme af Knizias "Kingdoms", hvis det siger noget til nogen.
Til sidst sluttede vi aftenen af med et spil Good Cat Bad Cat, som er et gratis spil, der er blevet trykt af Artscow under sidste deal de havde (så jeg fik 2 sæt kort (108 kort) for $10.) Kvaliteten var rimelig god på kortene, så det var super. Spillet var faktisk også ret så godt. Har lavet en anmeldelse af det på BGG, hvor jeg gav det 7/10 stjerner, hvis man bare tager det som det er - et filler spil