Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Stunke
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 424
Joined: Thu Jan 18, 2007 12:16 am
Location: Mørkhøj

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Stunke »

Spillede 5-mands Imperial i går. Jeg fik tonserhøvl. Det er et godt spil. Vi blev ret fulde.

I dag spillede jeg Call of Cthulhu LCG (CoC) for snart 15. gang mod Trine. Vi startede vores karriere med CoC ved at blande de røde og lilla kort til ét deck og de gule sammen med de grønne. Til at starte med vandt de gule/grønne næsten hver gang. Så tweakede jeg deckene til at indeholde 50 kort og barbere deres effektivitet lidt op og så fik rød/lille et så enormt overtag at vi har brugt de sidste 6-7 spil på at klemme grøn/gul op på samme tordnende effektivitet, men jeg måtte strække våben i går og blande de gule kort ud og indsætte en masse billige blå support kort i form af våben med masser af combat bonuser og betal-for-at-wounde-karakterer effekter og så blev det hele jævnet noget mere ud.

Det røde deck har effekter der kan skade karakterer der enten har lav skill, ikke ejer arcane abilities, eller blot tvinge modspilleren til at ofre en karakter. Derudover indeholder decket 3 kort der tillader spilleren at spille spells der allerede er blevet spillet én gang, så der er lyn og skyderi allerede fra starten af spillet. Desuden indeholder decket en masse karakterer der har intern synergi så deres effektivitet vokser helt enormt allerede når der er to på bordet.
De karakterer grøn/gul så slår ihjel kan man få på hånden igen, med det rigtige support kort eller bare kaste en resurrection spell der spiller karakteren direkte fra graven til bordet.
Der er så mange tricks i det deck at det altid er sjovt at spille med, og en enorm udfordring at spille imod, hvilket passer fint siden Trine ikke har spillet deckbuilding spil før og jeg ikke har noget imod at spille op ad bakke.

Det er virkeligt rart at spille deckbuilding spil. Hele metaspillet er meget engagerende, og det er helt fantastisk at se sine idéer virke, eller ikke virker, samt at opdage alle de skøre tricks reglerne tillader én at lave mens tentakler, bøger og briller flyver om ørerne på store grimme monstre og frygtløse professorer.
Hele spændingen ved at købe en booster pack som der er i Magic er dog tabt i CoC.
Der er så mange sites online der spoiler alle de kort som udvidelserne indeholder, så spændingen er helt væk, til gengæld føler man sig ikke flået når man har postet 200 kroner i et spil som så viser sig at være lort. Living Card Game formatet er dog helt klart en vinder. Jeg er slem til at blive fortabt i spil som Magic, fordi man altid gerne vil nasse det sidste ud af kortene (altså de kort man ikke har) og der er der jo så ingen problemer med i CoC. Hele charmen ved at bygge noget effektivt er der, hele baggrundshistorien er meget sejere, der er flere ting at holde styr på under spillet, historierne man kæmper om er mere interessante end blot at høvle 20 point af modstanderens liv, selve kampen med 5 forskellige ting at slås om (ikke kun offense/defense) samt de spilbonuser man kan klemme ud af kampene er superseje og hele 8 forskellige fraktioner med forskellige tricks betyder at man altid har lyst til lige at nasse nogen flere briller ind i sin liste fuld af slimede deep ones og piranhaer... Eller nogen shotguns. Fordi fisk med skydevåben er overordentligt sejt!

Når man spiller CoC som Trine og jeg gør, går noget af charmen helt bestemt tabt, fordi det er sjovere at prøve at balancere deckene ud imod hinanden, i stedet for at tonsernasse som man ville, hvis man spillede kompetitivt, men det er overraskende så godt det virker for blot 250 kroner.
Jeg har jo bygget både det rød/lilla (Shub-Niggurath og Yog-Sothoth) og det grøn/blå/gule (Cthulhu/Agency/Hastur) så jeg ved nogenlunde hvad begge deck indeholder så jeg ved at jeg skal være rigtigt hurtigt ude af starthullerne med det grønne deck for ikke at blive høvlet ned af alle Trines ting, men jeg SKAL have de dyre i spil for at få et stabilt overtag så jeg må ikke pumpe for mange ressourcer i at bringe billige karakterer i spil i for lang tid. Hvis ikke det går rigtigt kan det røde deck standse min vækst lige så langsomt og bygge sit eget ret stabilt og urokkeligt op, så der skal være det HELT rigtige momentum for at vinde med grøn. Rød skal hele tiden holde øje med de domæner jeg ikke bruger til at smide karakterer med, for de kan alle sammen bruges til nogen rigtigt grimme tricks når rød angriber historierne, så Trine skal regne ud hvad jeg sidder med på hånden for at vide hvordan hun skal angribe med sine karakterer. Det er ikke nok bare at regne ud hvordan hendes skills vil gå ud imod mine.

And so it goes...

Alle der går med en lille deckbygger i maven skylder sig selv at prøve CoC en fire, fem gange. Der er straight up god underholdning for alle pengene uden collectible pisset.
It's about playing games, not owning games.
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3995
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 184 times
Been thanked: 188 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Andrea »

I går besøgte vi et vennepar og havde en række spil med. Vi fik indviet Archeology-kortspillet, som jeg købte sidste efterår, og spillede det to gange. Det har ret simple regler og tager kun omkring 20 minutter, så det egner sig fint som filler. Førsteindtrykket var positivt, så det bliver nok en af vores 'faste' fillere den kommende tid, for vi trængte til lidt fornyelse på det område.

Dernæst fandt vi en gammel kending frem - Formula De - hvor vi kørte på Zanvoort 2-banen. Jeg mindes ikke, at jeg har slået så dårligt i det spil før, men vi hyggede os fint, og jeg håber, vi snart får mulighed for at finde det frem igen, for jeg havde helt glemt, hvor hyggeligt det er at spille.

Sidste spil den aften blev Metro, som værtsparret ejer. Jeg tror, det var første gang, jeg prøvede det, og sidst på aftenen er muligvis ikke det bedste tidspunkt at spille det spil på. Det var dog dejligt at spille en lidt anden type spil, end vi er vant til, og det var en fin afslutning på en hyggelig brætspilsdate :)
User avatar
Sveinmain
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 162
Joined: Sun Nov 21, 2010 11:11 pm
Location: Jørpeland, ikke langt fra Stavanger-Norway
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Sveinmain »

Fredagssamling i Preikestolengamers:
10 dager i amerika - alltid kjekt å lærerikt
Ubongo - orginalutgaven som er den beste
Ryfast - Sveinmains prototyp
Hekk Mekk - skaper alltid god stemning
Dixit - Meget, meget bra selskapsspill, også i PG!
Hansa Tautonica - worker placement, og mulig et kingmakerproblem.
7 wonders - jepp, flott og raskt kortspill.

Full rapport med bilder kan sees på:
http://www.preikestolengamers.wordpress.com

Bon apetitt!
Danacup 23-28 juli 2018 - Hvem blir med å spiller brætspill???
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Mik »

Mandag havde Pelle fødselsdag, så udover kagespisning fik han lov til at bestemme hvad vi skulle spille - så det blev til 3x Dominion, hvoraf jeg vandt de to.

Tirsdag dukke Jesper uventet op, da konen havde ladet ham på en spilleaften på trods af den lille nyfødte (ja, man kan jo godt mærke at det ikke er den første!).

Da han havde ytret ønske om at prøve Caravelas med Piratskibsudvidelsen. Det var dog ikke nogen stor oplevelse. Det er et udmærket familiespil, men handlingerne er lidt for indlysende og der er ikke mange muligheder som strategiske overvejelser. 6/10


Image
Bagefter havde vi tid til at prøve Interstellar Mayhem som ifølge æsken kan spilles på 30 minutter. Det kan det sikkert også, men det kræver (a) at man har spillet det nogle gange og (b) at man ikke gennemchecker alle legale handlinger, men nøjes med at handle på rygraden.

Spillet er et klassisk shoot-em-up: vinderen er første spiller til at få 3 kills. Hvert rumskib har 3 egenskaber baseret på 0-3 terninger: hastighed, skjold og skudstyrke. Desuden har hvert rumskib et Optionkort med en særlig egenskab.

Hastigheden bestemmer spillerrækkefølgen, og det er fint at være først. Til gengæld skal man flytte et felt for hvert øje, dvs. 0-18 felter, og man kan kun dreje en hexside for hvert terning - så man skal holde tungen lige i munden.

Man kan 'ramme' ind i hinanden, men det bliver man også selv skadet af. Det er dog en god måde at blødgøre modstanderens skjold, således at det efterfølgende skud gør større skade. Til gengæld sætter man sig op for skud fra øvrige spillere.

Spillet er sjovt for barnlige sjæle, men har dog det klassiske problem: som regel overlever modstanderen det første angreb, og så har man i virkeligheden blot gjort det lettere for næste spiller at få pointet. 7/10.
Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Larsine »

Lørdag eftermiddag spillede Lilli og jeg to spil San Juan med Alea Treasure Chest udvidelsen. Først vandt Lilli en lille sejr (32-25), hvorefter jeg lammetævede hende (43-18). Om aftenen tog Lilli til Lørdag i Hallen, og endte på sygehuset med en brækket arm.

Søndag sad Lea og jeg hjemme og ventede, dels på at høre hvordan det gik med Lillis operation, og dels på at tage til fødselsdag hos en af niecerne. Medens vi ventede spillede vi San Juan med Alea Treasure Chest udvidelsen. Det blev et forrygende spil, hvor det lykkedes for mig at få 3 1'er bygninger, 3 3'er bygninger, 3 4'er bygninger, et palads og en residens. Jeg sad og fiskede efter at få en City Hall, men kom til at sige at den måske lå under min havn, men det afslørede Lea at den ikke gjorde da hun kom til at sige at den lå under hendes chapel, så i stedet for byggede jeg en helt og sluttede spillet med en overbevisende sejr (56-32). Men hvis det var lykkedes for mig at få en City Hall, havde jeg fået 63 point i stedet for.

Om eftermiddagen fik jeg spillet en gang Ticket to Ride med Lea og en af niecerne. Jeg fik nogle dårlige billetter, så jeg satsede på at lave mange 6'er strækninger, og det virkede ud over al forventning. Jeg fik 108, Katrine fik 83 og Lea fik 76 point.

Mandag blev jeg hjemme fra arbejde, da Lilli skulle henter fra sygehuset og Larna også var hjemme. Inden Lilli blev hentet fik Larna og jeg spillet San Juan med Alea Treasure Chest. Igen fik jeg en residens, og den var med til at sikre mig endnu en sejr.

Bagefter spillede vi The Reef, og Larna lagde godt ud, men alligevel lykkedes for mig at få lavet 5 fiskeunger først.

Om aftenen spillede Lilli, Larna og jeg Super 5. Første spil gik rigtig godt, og da Lilli og Larna kun havde 1 live tilbage havde jeg stadig 4 liv tilbage. Men alligevel blev jeg den spiller der røg først ud. Andet spil gik om muligt endnu dårligere, og i løbet af to runder havde jeg miste alle 5 liv.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3750
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 34 times
Been thanked: 94 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Jens_Hoppe »

I KBK i går var vi tre som fik afprøvet High Frontier - Phil Eklund/Sierra Madre Games' nye spil om raketvidenskab. Vi nøjedes med basisreglerne og gudskelov for det, for de var mere end rigeligt i første omgang!

Spillets grundmekanismer er faktisk ikke specielt komplekse (omend heller ikke rigtigt simple), men det tager en del tid og øvelse at få vredet hjernen rundt om dem. En simpel auktionsmekanisme giver spillerne mulighed for at erhverve sig patentkort, som igen giver mulighed for at bygge forskellige rumdimser man kan sammensætte sit fartøj ud af. I starten bygges alt på Jorden, og det er temmelig dyrt at få dem transporteret op i LEO (Low Earth Orbit). Et af spillets store mål er da derfor også at få bygget automatiserede fabrikker på andre, mindre himmellegemer, hvorefter man så kan bygge nye, sejere rumdimser dér uden den voldsomme udgift forbundet med at undslippe Jordens tyngdefelt. Fabrikker kan bygges ved at flyve en raket hen på det ønskede site, og landsætte en robonaut og et refinery på sitet.

Brættet er en (ved første øjekast) kaotisk omgang, med et større spindelvæv af ruter som forbinder de enkelte himmellegemer. Fysikken bag spillet er aldrig langt væk, og da man f.eks. lynhurtigt lærer at skelne Lagrange Points fra Hohmann Intersections, og bliver bekendt med de enkelte himmellegemers spektraltype, føles spillet lidt som en sjov blanding af brætspil og fysiklektier.

En del udregninger og planlægning er nødvendig hvis man vil noget i spillet: En modspiller sendte triumferende en bemandet mission til Månen tidligt i spillet, for derefter at opdage at de ikke have nær brændstof nok til at komme hjem igen! En redningsraket blev sendt afsted fra Jorden, men også den strandede deroppe, og først i tredie forsøg lykkedes det at få folkene sikkert hjem igen. Lektien var tydelig for os alle: Når det gælder rumfart er det den ondtenhyleme svært at lave missioner til de store himmellegemer (planeterne, Månen, de store asteroider)!

Samtidig forberedte vi to andre os lidt mere grundigt på vores første mission (hvorfor vi da også havde spillet i 1½ time eller deromkring, inden jeg fik sendt mit første rumskib afsted!). Min mission var en bemandet tur til asteroiderne, og selvom min modstander var en bandit som gjorde krav på Ceres inden jeg kunne nå derhen (den var ellers mit mål) havde jeg held med at bygge fabrikker på et par mindre asteroider i stedet.

Sidst i spillet så vores virkelighed meget anderledes ud: Vi havde nu adgang til nye, meget sejere raketter og kunne uden de store problemer flyve til og fra vores fabrikker langt ude i solsystemet. En modstander lavede med succes en bemandet mission til Merkur, hvor et stort men langsomt solsejl stod for fremdriften det meste af vejen.

Jeg kunne kort derefter med 3 fabrikker vælge at slutte spillet, hvilket jeg gjorde - og de fabrikker var nok til at give mig sejren.


På trods af regelusikkerheder og -spørgsmål i en grad jeg ikke har oplevet i lang tid (der er en grund til at "Rules"-sektionen på spillets forum på BGG er den med suverænt flest indlæg) var spillet en rigtig god oplevelse. Det er et af de slags spil hvor man i timevis bagefter tænker over hvad man kunne have gjort anderledes, og hvad man vil forsøge næste gang. Jeg glæder mig til at spille det igen!
What are you, like 80?
Senest købt: Fellowship of the Ring: Trick-Taking Game, Pixies, The Gang, Arcs
User avatar
Stunke
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 424
Joined: Thu Jan 18, 2007 12:16 am
Location: Mørkhøj

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Stunke »

Jens_Hoppe wrote:I KBK i går var vi tre som fik afprøvet High Frontier - Phil Eklund/Sierra Madre Games' nye spil om raketvidenskab. ...
Hvor lang tid spillede I alt i alt, og hvordan tror du spillet skalerer til flere, eller færre spillere?
It's about playing games, not owning games.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3750
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 34 times
Been thanked: 94 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Jens_Hoppe »

Stunke wrote:
Jens_Hoppe wrote:I KBK i går var vi tre som fik afprøvet High Frontier - Phil Eklund/Sierra Madre Games' nye spil om raketvidenskab. ...
Hvor lang tid spillede I alt i alt, og hvordan tror du spillet skalerer til flere, eller færre spillere?
Jeg tror vores spil med tre spillere tog omkring 4 timer i alt, inkl. regelforklaring, men det bør gå hurtigere næste gang - HF er et af de slags spil hvor man er halvvejs gennem første spil inden man begynder at fatte hvad det går ud på.

Jeg vil egentlig forvente at spilletiden øges med flere spillere, og mere nedetid vil der i hvert fald være.
What are you, like 80?
Senest købt: Fellowship of the Ring: Trick-Taking Game, Pixies, The Gang, Arcs
User avatar
akwlinka
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 838
Joined: Tue Apr 22, 2008 9:29 am
Favoritspil: Agricola, Age of Steam, Agricola, Railroad Tycoon, Agricola, Race for the Galaxy, Agricola, Bohnröchen(Bohnanza), Agricola, Le Havre og Dominion
Location: 3600 Frederikssund

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by akwlinka »

Fik spillet Der Pate (Godfather) igår. En essen nyhed fra Kosmos.

Det er et gangster spil der foregår i NY, manhattan. Man er en familie der har til formål at blive rig, i hvert fald mere rig end de andre familier. Det gør man ved at have illegale casinoer, spilforretninger osv.

Spillet styres af terninger, på den måde at man har 4 farvede terninger med værdierne 1 til 5 og marionethånden. Man kaster de fire terninger og skal i første række på ens tavle, bruge en af terningerne. Den terning giver penge til ejerne af denne type forretninger.

Nu kastes de resterende 3 terninger, og igen udvælges en af terningerne til at kunne udføre handlinger i række 2.. Det kan være at rykke op på prestige tabellerne (dette er nødvendigt for at kunne vinde),flytte gangsterbilen der beskytter forretninger, eller få lidt ekstra håndøre.

De 2 sidste terninger kastes på ny, og en kan så bruges til i 3. række at sende forretningsejere i fængsel eller i Hudson med cement støvler skaffe venner af familien.

Den sidste terning bruges i 4. række til at få egne folk hjem fra fængslet, besætte en tom forretning, sladre om en fremmed forretningsejer eller skaffe fast indkomst.

Spillet har en sjov terning mekanisme, hvor det er nogle vigtige valg man engang imellem skal træffe. Jeg var ok underholdt, men det er ikke et stort spil vi har gang i her. Terning mekanismen er det der driver værket. Vil dog rigtig gerne spille spillet igen. Passer sikkert godt til Familie spillere.
Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Mik »

Glad for at du ikke helt afskriver spillet, Annemette.
Det er med på min Top 10 liste over spil fra Essen jeg mangler at prøve.
Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15054
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 633 times
Been thanked: 920 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Frouvne »

Onsdagens spilaften blev et blodigt møde mellem reptiler, insekter og pattedyr - kort sagt: der blev spillet Dominant Species med tre spillere. Insekterne kom godt fra start og pattedyrene så længe ud til at være en saga blot men takket være pattedyrenes overlegne intelligens og gode udseende kom de stærkt igen i spillets afsluttende runder og indtog afslutningsvis førstepladsen. Spilletiden sneg sig op på omkring fem timer inklusiv regelforklaringen. For mig er der dog i den grad tale om en kombination af et tema, der fungerer og nogle mekanikker ligeså, så selv i den lange periode jeg lå langt bag de øvrige spillere kedede jeg mig på ingen måde. Et - i mine øjne - stort spil!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Sveinmain
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 162
Joined: Sun Nov 21, 2010 11:11 pm
Location: Jørpeland, ikke langt fra Stavanger-Norway
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Sveinmain »

2 nye blogger ligger klar hos Preikestolengamers fra de 2 siste mandagene:
We will rock you - not PG
Rattus - Norges beste spill til nå!
Cleopatra & society of architects - Kan det bli vakrere?!?
Funkenschlag - PGs nr. 1
7 wonders x2 - En alltid velsmakende dessert.
Cartagena 2 - OK, men ikke noe mer
Graenaland - Handler om vikingzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz.....
Bluff x3 - Kult!!!

Full rapport med bilder og videos ligger klar på:
www.preikestolengamers.wordpress.com

Bon apetitt!
Danacup 23-28 juli 2018 - Hvem blir med å spiller brætspill???
Zaphoddk
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 127
Joined: Sun May 25, 2008 3:18 pm
Location: Kjellerup
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Zaphoddk »

Til formiddag blev det til en ½ omgang Merchants & Marauders. Vi nåede dog ikke at blive færdige, hvilket var lidt ærgeligt idet spillet var tæt, og alle spillere havde næsten lige mange point.
Vi spillede med cutthroath varianten, hvilket dog i denne omgang ikke betød så meget.
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Mik »

Torsdag var det endelig blevet tid til at prøve Cleopatra's Caboose
- et togspil der foregår i oldtidens Ægypten!

Image
Spillet er skabt af en BGGer som en joke, idet han har taget de mest populære kendte Euro-mekanismer og temaer og blandet det hele sammen. Men pudsigt nok er det faktisk lykkedes at få et godt togspil ud af det - hvilket jo også er grunden til at Z-Man har fundet det værdigt til udgivelse.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde forventet mig af spillet, men det blev spiltestet på the Gathering sidste år, og tilbagemeldingerne var gode, så jeg havde set frem til at prøve det, og jeg blev heller ikke skuffet.

På trods af at spillet ikke inderholder en eneste original mekanisme, er det alligevel lykkedes at skabe et spil, som virker nyt og anderledes. Reglerne er lette at sætte sig ind i, men det er ikke at beslutte sig for den mest optimale vej til sejren.

Image

Først skal man byde på retten til først at vælge hvilken Jernbanebarongud man ønsker at benytte i denne omgang. Disse bestemmer samtidig spillerrækkefølgen. Samtidig får man love til at vælge et Actionkort fra displayet, som enten giver en mulighed for at bygge tog (1-4) på en enkelt strækning, eller fragte/producere varer (frugter), eller bygge en bygning i en bestemt by.

En anden stak kort inderholder alle byerne, med priser på to forskellige frugter. Der er kun to måder at tjene penge på i spillet: hovedindtægten kommer fra at fragte en vare fra en anden by til den by man spiller. Dette kan foregår frit via et sammenhængende tognet, iden at man skal betale togejerne. Til gengæld får man prisen angivet på kortet (+/- kursen for varen). Til gengæld score de øvrige spillere point for de tog de har på strækningerne ind til den pågældene by.

Modsat forholder det sig med bygningerne. Man spiller et by og et bygningskort for at bygge huset, som giver point nu, og når spillet er færdigt. Til gengæld får alle togejere penge for de tog de har op ad byen. Desværre koster det varer at bygge huse, så de bliver færre og færre i løbet af spillet, men så kan man producere nye - eller fragte de få tilbageværende frugter til nye byer, hvor man har tænkt sig at bygge.

Man kan naturligvis opgså bygge pyramider. Disse er dyre, men giver mange point, og samtidigt lukker de byen for al fremtidig byggeri og handel.

Når spillet er slut scorer togejerne point for antallet af tog man har omkring byerne. Flest tog scorer alle point. Derefter halvdelen til en eventuel anden- og tredieplads. Man får også point for at have mange forskellige typer bygninger, samt for at have mange forskellige frugtkort tilbage.

Jeg klarede mig ikke særlig godt i spillet - troede jeg. Men Martin undlod at bygge i den største by, hvor jeg første, fordi han mente Eivind var den største konkurrent. Men vi havde glemt at togene talte med når man uddelte point. Så det viste sig at jeg kom foran med en pæn margin!

Nå - det får jeg nok ikke lov til næste gang. Sjovt spil! 8/10
Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3995
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 184 times
Been thanked: 188 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2011

Post by Andrea »

I går mødtes jeg med nogle venner, og jeg fik introduceret dem til Dream Factory, som vi havde meget sjov ud af. Derefter spillede vi to omgange af Archeology, og igen udmærkede det sig som et fint lille og hurtigt spil.
Post Reply