Posted: Fri Feb 02, 2007 2:45 am
Det lyder rigtigt godt... og tusind tak for din hjælp!qute wrote:Jeg kender også en som gerne vil prøve det, men han har desværre ikke meget fritid. Hvis du vil fremvise det engang, må du lige sige til, så kan jeg spørge ham om han har tid/lyst.
Jeg vil lige fundere over nye tiltag til spillet, førend jeg melder klar igen. Jeg ved jo af erfaring, at man som regel kun får chancen én gang med de fleste testspillere, omend jeg dog har været heldig, at der har været enkelte, som har haft mod på at prøve det op til flere gange....
En af de væsentligste nyheder i forhold til det spil vi spillede, og som jeg ikke mener var 100% optimalt, er:
-> Da vi spillede, havde Stony et forslag med brug af terninger for angivelse af opgaveplaceringerne. Det syntes og synes jeg faktisk er en simpel og elegant idé... Kortene virker (fint), men skal man have en pointbaseret version, som jeg synes giver en tand ekstra spillemæssigt i forhold til en ikke-pointbaseret version, så virker terningerne som et oplagt og umiddelbart bedre alternativ.... Det kræver så en ændring af labyrintens størrelse fra 7x7 til 6x6. (man kan lave det med 7x7 men bliver nok en for kringlet og unødigt komplicerende løsning).
Fordele:
- Sparer komponenter, hvilket altid er godt
- Spillemæssigt bliver spillet formentligt - grundet den mindre størrelse - en tand skarpere.
Ulemper:
- Spillet bliver måske en tand mere tilfældigt...., men igen det skal prøves
Usikre elementer:
- 6x6 virker assymetrisk i forhold til opstillingen af de 5 lærere. Men omvendt kan de ved setup blot placeres i forhold til terningernes anvisninger, og så vil det sikkert være fint nok alligevel.
- Taktisk/strategisk? Spillet er uanset hvordan man end vender og drejer tingene meget taktisk og ikke voldsomt strategisk (selvom der stadig vil ligge en del subtile strategiske mekanismer i komponenternes udformning...)
En anden idé (og nyhed), jeg har funderet lidt over: I testspillet med Stony og Qute, forsøgte jeg med solo- og fællesopgaver... Det virker jo i og for sig som en god/sjov idé. Og det virkede jo faktisk også ok, men her mener jeg nu at have fundet en væsentlig forbedring: I stedet for at det er en række kort, som angiver din egen "soloopgave", så vil alle opgaver som udgangspunkt være fællesopgaver, men den enkelte professor (svarende til den enkelte spillers spillebriks farve) kan ændre opgaven til en soloopgave forbeholdt pågældende spiller...! Denne ændring vil helt sikkert give spillet en ekstra tricky dimension...., da man så både kan spille på at nå en af fællesopgaverne, ophæve en af modstandernes soloopgaver, eller gøre en af fællesopgaverne til sin egen soloopgave....
Jeg har ikke afprøvet ovenstående....., men jeg tror meget på det....

------
Så de sidste store spørgsmål i spillet er:
1) om 6x6 er en bedre løsning end 7x7?
2) virker den nye idé med skiftende opgavetyper?
3) Hvis ja til 2) og 3) skal der evt. ændres i aktionskortene?
4) Jeg skal i såfald ændre på sammensætningen af talbrikkerne, hvilket er en ubehagelig ting at skulle gøre, da de faktisk har virket perfekt, uden indvendinger af nogen art i mere end et år.... Men selvfølgelig er det bare at sætte sig ned og vælge de rette fra...

5) Hvis man bruger differentieret pointværdier, hvilket må være den mest spændende løsning, skal man så bruge en terning for at angive de forskellige pointværdier, eller skal man angive det på selve felterne. Her tror jeg mest på selve felterne, da jeg så ikke behøver flere/forskellige komponenter til at angive de forskellige pointværdier..... Så det allersidste spørgsmål er så: Hvordan skal man i såfald angive det på selve felterne....??
Det lyder enkelt...., men kan man gøre det, så det stadig ser æstetisk ud?
Og så tror jeg spillet er færdigt.....
