GermanGames.dk

Nu vi alligevel har kapret tråden totalt, så vil jeg da også gerne lige nævne at jeg altid (altid betyder i dette tilfælde: siden-Bard's-Tale) ment at RPG (Role Playing Game) burde hedde CBG (Character Building Game), for det er det man nu engang gør.
Der findes dog også visse versioner af disse spil, hvor man måske nok ikke spiller en rolle, men derimod har muligheden for at vælge en rolle udfra indtil flere valgmuligheder.
Og her spiller man en rolle... en tildelt rolle, men dog en rolle. Er det så rollespil?

Og med det er vi så ude i ren semantik

netsapiens wrote:siden-Bard's-Tale

Uhhh.... Bakkenbart's Tale.... man kan jo kun blive nostalgisk over de uendelige encounters: "Oh no, not again, you scream, as you encounter... [indsæt valgfrit monster]"
Det var stor kunst dengang

... ikke blot stor kunst, men i du godeste hvor blev der bare tegnet små maps på kvadreret papir i noget nær endeløse mængder

Gunness wrote:Du har ret i, at et moderne computerspil kan simulere virkeligheden uendeligt meget bedre end et brætspil, men vores diskussion gik jo oprindeligt på indlevelse.

Og er det virkelig nemmere at leve sig ind i en "virkelig" verden?

Ja, det synes jeg absolut, hvilket er grunden til at jeg blander begreberne sammen.

Gunness wrote:- Er det sværere at leve sig ind i et teaterstykke (i forhold til en film), fordi man godt kan se, at væggene er lavet af bølgepap og gaderne består af to kridtstreger på gulvet?

Ja, minimalistiske kulisser vil afgjort skade min evne til indlevelse. Skuespil, dialog etc. kan selvfølgelig opveje noget af dette, men godt skuespil på en overbevisende baggrund virker for mig bedre end godt skuespil med minimalistisk baggrund. Jeg går heller aldrig i teatret mere, for hvorfor /!%& skulle man det, når man i stedet kan se en god film.

Gunness wrote:- Er Frank Millers Sin City totalt håbløse at engagere sig i, i forhold til mere "realistiske" tegneserier, bare fordi den er så stiliseret (og i sort/hvid, endda?)

Ja, afgjort.

Gunness wrote:- Er Casablanca mindre involverende, fordi man egl. godt kan se, at skyerne bare er malet på et stort lærred og byen bare er tre-fire kulisser?

Jeg har aldrig lagt mærke til det når jeg har set filmen, men hvis jeg lagde mærke til det, så afgjort "ja".

Gunness wrote:- Er Star Wars - A New Hope en ringere film end Lucas' nyeste epos, når nu det er åbenlyst for enhver, at Dødsstjernen bare er en 4 meter stor papmache-model?

Det er ikke åbenlyst for mig, så nej. Men hvis det var åbenlyst, ville det klart trække ned på min evne til at leve mig ind i filmen. Faktisk synes jeg at eksemplet med Star Wars er helt omvendt: I episode I/II/III er det ofte tydeligt at effekterne er CGI, og det trækker ned på min evne til indlevelse.

Vi er tydeligvis ikke enige, og det er ok. Jeg tror at jeg sikkert er mere visuelt orienteret end dig, men jeg har på den anden siden altid læst massevis af bøger. Måske bøger (og det beslægtede pen-and-paper rollespil) er undtagelsen?

Gunness wrote:Nemlig. Og med al deres tilstræbte virkelighed havner mange moderne computerspil i en uncanny valley-fælde, hvorimod man med de ældre spil var 100% bevidst om, at der var tale om en abstraktion.

Jeg kan ikke se at der er tale om en fælde. Computerspillene tilstræber virkeligheden så godt som teknologien tillader, og det er efterhånden ret godt. Der er heller ikke noget der tyder på andet, end at det bare vil blive bedre og bedre i fremtiden.

Gunness wrote:Jamen oplevelsen af rolle-, bræt- og computerspil må da også ses som en helhed. Brætspil er fx. en social aktivitet, og en stor del af fornøjelsen ved brætspil er jo netop interaktionen, når man sidder ansigt til ansigt

Selvfølgelig. Fornøjelsen ved social interaktion har dog for mig ikke nogen binding til det at leve sig ind i spillets tema.

Jamen der er vist ikke meget andet at sige end tak for indlægget - og det bliver vi nok bare ikke enige om .

Andrea wrote: Rullespil har jeg skam også været med til 'back in the days'. Noget af de nyeste rollespil er dog ved at være lige lovlig eksperimenterende til min smag.

Hvad er der galt i at sætte folk ind i en fiktiv elevator, lukke dørene og påstå det er rollespil?

Det planlægger man i hvert fald at gøre på Fastaval i år: http://www.rpgforum.dk/mod-perl/rpgforu ... e&id=57763

Jeg undres efterhånden over hvad rollespil ikke dækker over længere.

Lars

Larsine wrote: Hvad er der galt i at sætte folk ind i en fiktiv elevator, lukke dørene og påstå det er rollespil?
Det planlægger man i hvert fald at gøre på Fastaval i år: http://www.rpgforum.dk/mod-perl/rpgforu ... e&id=57763
Jeg undres efterhånden over hvad rollespil ikke dækker over længere.

*hehehe*
Det kunne jeg ellers godt finde på at tilmelde mig, hvis jeg ellers skulle på Fastaval (men jeg tvivler til gengæld på, at det ville give mig en dyb oplevelse. Sjovt skulle det nok blive).
Jeg er mere skeptisk over for novellescenarier (som måske tager en time at spille - det er lige lovlig kort tid til indlevelse for mit vedkommende) og scenarier, hvor man har mange forskellige roller undervejs.

Andrea wrote: *hehehe*
Det kunne jeg ellers godt finde på at tilmelde mig, hvis jeg ellers skulle på Fastaval (men jeg tvivler til gengæld på, at det ville give mig en dyb oplevelse. Sjovt skulle det nok blive).

Personligt synes jeg det lyder kedeligt, og at "forfatteren" slipper alt for let om sin del af opgaven.

Andrea wrote: Jeg er mere skeptisk over for novellescenarier (som måske tager en time at spille - det er lige lovlig kort tid til indlevelse for mit vedkommende) og scenarier, hvor man har mange forskellige roller undervejs.

Jeg har aldrig spillet et novellescenarie, så det kan jeg ikke udtale mig om, men jeg har spillet Og tre fod beton hvor man spiller et hav af forskellige personer, og det var rigtig godt udført. Der var en beskrivelse til hver person man skulle spille, som man fik udleveret umiddelbart før man skulle overtage personen første gang. Beskrivelsen var så kort og præcis at det kørte som smurt. Det var et af de bedste scenarier jeg nogen sinde har spillet, og efterfølgende har jeg selv brugt det 3 gange. Desværre har jeg bortlagt scenariet

Lars

Larsine wrote: Jeg har aldrig spillet et novellescenarie, så det kan jeg ikke udtale mig om, men jeg har spillet Og tre fod beton hvor man spiller et hav af forskellige personer, og det var rigtig godt udført. Der var en beskrivelse til hver person man skulle spille, som man fik udleveret umiddelbart før man skulle overtage personen første gang. Beskrivelsen var så kort og præcis at det kørte som smurt. Det var et af de bedste scenarier jeg nogen sinde har spillet, og efterfølgende har jeg selv brugt det 3 gange. Desværre har jeg bortlagt scenariet

Det tror jeg godt, jeg kan skaffe - jeg kender forfatterne
Send mig gerne en PM med din mailadresse, og så prøver jeg at spørge ham...