Taibi wrote:
Vi må se at få udvidet samlingen med flere 2-spiller spil...

Hvis det skal være deciderede 2-personers spil, så vil jeg gerne anbefale følgende spil, i prioriteret rækkefølge:
Kahuna: Det bedste 2-personers spil jeg kender. Et af de få spil jeg har givet 10 på BGG.
Memoir'44: Det bedste spil om WW2. Tilpas abstrakt til at jeg gider spille det, og så kan man sagtens nå at spille et scenarie både som allieret og tysker, så det gør ikke noget at scenarierne ikke er helt retfærdige. Der er masser af udviddelser hvis man bliver bidt af spillet.
Carcassonne: The Castle: Den bedste version af alle Carcassonne spillene.
Lost Cities: Selvom jeg oftest taber i dette spil, synes jeg stadig det er godt. Mange piger/kvinder synes specielt godt om dette spil. Findes også som et 2-4 personer brætspil, som jeg dog ikke kender.
Mr. Jack: Deduktionsspil.
The Settlers of Catan Card Game: Eneste problem, er at det kan tage lidt for lang tid, og hvis man først kommer bagud, kan det være svært at indhente modstanderen. Der findes en del udviddelser til dette, men dem kender jeg ikke.
The Reef: Tøsespillet om at lave babyfisk, men det er alligevel et solidt spil.
Flowerpower
Rosenkönig
Elk Fest: Et spil hvor din behændighed er den eneste afgørende faktor.
Awful Green Things from Outer Space: Old school spil, som har masser af charme og nostalgi, men det er ikke særligt seriøst.
Block Mania: Hvis man er til den original Judge Dreed, så er dette spillet om krigene mellem to blokke. Det tager lang tid, og der er masser af smådele at holde rede på, men det er rigtig sjovt når man får modstanderens blok til at styrte sammen. Mega Mania er udviddelsen så man kan spille 3-4 spillere.
Hvis det gerne må være spil til flere spillere, som fungere lige så godt med 2 spillere, så vil jeg gerne anbefale følgende spil, i prioriteret rækkefølge:
San Juan: En hurtigere, og efter min mening bedre, kortspils udgave af Puerto Rico.
Ticket to Ride: Nordic Countries (og til dels de ander versioner undtagen kortspillet): Tøf-tøf. Nordic Countries er kun 2-3 spillere, medens de øvrige udgaver er for 2-5 spillere. Jeg synes dog at man har lidt for meget plads hvis man spille 2 spillere i de øvrige udgaver.
Zooloretto: Hvem har ikke altid ønsket sig sin egen zoologiske have? Her er chancen. Der findes et hav af små udviddelser, som enten kan købes i professionel kvalitet, eller downloades fra nettet, samt nogle stor udviddelser som kun kan købes.
Darjeeling: Fungere fint med alt fra 2-5 spillere, da man skifter antallet af både ud.
Mamma Mia!: Jo flere spillere, jo mere kaotisk bliver det. Med 2 spiller kan det ofteste lykkedes for en spiller at få solgt alle 8 pizzaer.
Carcassonne: Hunters and Gatherers
Carcassonne: Det original Carcassonne spil, som der findes adskillige udviddelser til. Nogle af dem er gode, andre er sjove, mærkelige eller blot anderledes.
Wyatt Earp: Avanceret rommyspil. Sjovere med flere spillere, da dem der ligger bagerst kan rotte sig sammen mod den der fører.
Samurai: Jo flere spillere jo flere øer bruger man og derved udviddes brættet så det passer til antallet af spillere.
Lars