Page 5 of 7
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Thu Mar 17, 2011 3:35 pm
by Gunness
I går var Allan, Steen og jeg samlet, og der blev lagt ud med
In the Shadow of the Emperor, et klassisk eurogame hvor et antal tyske adelsfamilier kæmper om kejsermagten. Hver spiller råder over et antal baroner, der kan placeres i én af syv valgkredse. Man kan desuden styrke sin position ved at bygge byer, tilføje riddere eller få sin baron gift, så hans indflydelse bliver større. Der er en række action-kort til rådighed med hhv. blå og lyserød baggrund. Ud over, at kortene kan bruges til at flytte baroner og riddere, påvirke valget mm., bruges de også til at afgøre, hvilken slags afkom baronen får i starten af hver runde (og han behøver ikke at være gift for at få børn, vi taler trods alt middelalderen her). Hver spiller ser på, om han har flest blå eller lyserøde kort - flest blå giver en ny baron, flest lyserøde giver en pige, der kan giftes bort for VP eller sælges til et kloster for ussel mammon

Derudover benytter spillet sig af en interessant aldrings-mekanisme, hvor ens baroner bliver ældre for hver runde, og hvis de bliver for gamle, ryger de ud af spillet.
Alt i alt var ItSotE en udmærket oplevelse med et par kreative mekanismer og et lidt tørt gameplay. Der blev spillet et par regler forkert, og afstemningerne om kejsermagten havde nok været sjovere med fire spillere, men jeg tror ikke det ændrede indtrykket voldsomt. Der er ikke noget galt med spillet, men der er heller ikke noget rigtig fantastisk ved det.
Dernæst stod den på
The Great Fire of London 1666 , som endte med at blive noget af en skuffelse. Temaet var spændende og originalt, og udsigten til at futte hinandens bygninger af lød ret sjovt på en letbenet måde.
Men i praksis er der en række ting, der ikke fungerede: selv med kun tre spillere synes man, at man har for lidt kontrol, og der er for få valgmuligheder. Det er spillet trods alt for langt til. Med et tilfældigt setup og tilfældige kort undervejs til at udbrede ilden med er der en pæn chance for, at man ikke kan foretage sig noget fornuftigt i sin tur. Og selv om det er meningen, at London i det store hele skal futte af, føles det frustrerende, at brandmændene er så længe om at komme rundt i byen og at det er så svært at slukke ret mange brande.
Steen foreslog, at spillet måske ville have været bedre som coop. Det kan der være en pointe i. Lige nu giver det i hvert fald ikke ret meget mening, tematisk set, at man sender brandmændene i en forkert retning for at undgå, at andre scorer point på dem, i stedet for at samarbejde om at slukke ilden. (Man kan indvende, at det er i ens egen interesse i det lange løb, at ilden bliver udryddet, men i praksis er det alligevel ret håbløst at beskytte sine huse særligt længe ad gangen). Det minder lidt for meget om Robinson i tv - "Her har vi et akut problem - lad os bruge vores energi på at chikanere hinanden mest muligt, så bliver vi nok snart reddet".
Mest kriminelt af alt var det helt grundlæggende bare ikke særlig sjovt at brænde byen ned. Hmmmm.... det må vel trods alt hellere få en chance mere en anden gang.
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Thu Mar 17, 2011 4:14 pm
by Stunke
Vi drak os skidefulde og spillede 5-mands small world og 3-mands zombies!!! i går.
Jeg vandt small world med 91 point, 1 point foran nummer 1 og 4 point foran nummer 3, på en lusket tabletalksejr. Det virker som et ret sjovt spil, men som en af spillerne bemærkede bagefter, så er det terningen der ender med at afgøre hvem der vinder når folk spiller så tæt op som vi gjorde i går.
Jeg skal helt sikkert se om jeg kan trykke Trine lidt maven til at få prøvet det, så er der nemlig også mulighed for at jeg kan lokke min søster og hendes kæreste til at spille det når vi er på besøg, for det virker som et spil der er meget bedre at introducere nye spillere for brætspil med end agricola og hvad har vi ikke...
Ticket to Ride gider jeg ikke selv spille i længden, men small world virker som om det kunne være ganske interessant og stadig holder sig i den lette ende at brætspilsgenren.
Når først man har gennemgået den første tur har alle mand styr på reglerne, det er virkelig rart.
Zombies er et lortespil. Man må virkelig virkelig ikke tage det bare det mindste seriøst. Ikke marginalt, man bliver så skuffet når man tror at man har en plan og alting bare kan fuckes op med et kort og et terningerul.
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Fri Mar 18, 2011 11:46 pm
by Stunke
Så lånte jeg Small World med hjem så jeg kunne spille det med Trine.
2 ply er godt nok noget anderledes end 5 ply.
Trine fik skeletter ret tidligt i første spil og kunne ret let bare tromle mig ned med dem, fordi der simpelthen gik for meget arbejde til at få flokken gjort mindre.
Trine vandt med 102 mod nogen-og-halvfjerds/firs stykker.
I spil nummer to trak hun spirit ghouls så hun havde to latente racer på bordet mens den sidste væltede rundt (hill Tritons) og smadrede alt hvad jeg prøvede at stille i vejen.
Jeg vandt med 2 point, hvilket var virkeligt mærkeligt. Godt nok havde jeg nogen amazoner til at tromle hendes ghouls ned mens de var i decline, og jeg fik nogen sorcerors med nogen ekstrapenge på da jeg valgte race for tredje gang, sorcerors som var ret seje til at trylle Trines dukker om til mine dukker, men vi er ret sikre på at hun måske har glemt at tælle point i en af sine runder.
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Mon Mar 21, 2011 10:00 pm
by Foppwin
På vores tur til
Van der Valk (stedet kan anbefales) var vi forbi en legetøjsforretning i Schwerin, hvor de havde
Dixit til 23 EUR. Billigt, så det hoppede vi på. Jeg var bange for at jeg ikke kunne lide spillet, for det er en anderledes spiloplevelse. Du har 6 syrealistiske billeder. du vælger 1 af kortene, og giver de andre en ledetråd til kortet. De finder så et kort der matcher din ledetråd, og giver dig det. tilfældigt lægges kortene ud, og hver spiller skal så forsøge at finde det kort du valgt. Meget underligt, men et prøvespil sammen med konen og børnene (6 og 11) viste at det var et kæmpe hit. For udfordringen er at du må ikke få alle til at vælge dit kort, for så får de points og du får ingen, så man skal være lidt kryptisk og lave små ledetrådsfælder.
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Tue Mar 22, 2011 12:00 am
by Frouvne
Der bliver desværre ikke spillet så meget for tiden, og da vores computer-situation i huset i praksis har betydet, at vi har været uden computeradgang de seneste uger, har der hverken været meget at skrive om eller muligheden herfor... Nå, men nu ser det ud til, at der igen er styr på computerne... brætspillene er vist desværre en helt anden sag.
Som Gunness for længst har beskrevet udførligt, spillede vi i onsdags
In the Shadow of the Emperor og
The Great Fire of London 1666. Begge spil havde jeg pænt høje forventninger til... og begge spil skuffede en smule.
In the Shadow of the Emperor virker faktisk ganske interessant - særligt ældningsmekanismen finder jeg original og velfungerende. For år tilbage ville spillet nok også være blevet indkøbt, men med konkurrence fra så mange andre gode spil tror jeg alligevel jeg nøjes med dette ene prøvespil. Også
The Great Fire of London 1666 skuffede desværre en smule. Jeg tror, mine forventninger var, at spillet var noget tungere og der var desværre ikke meget mere dybde i det end
Ticket to Ride og lignende spil og det diskvalificerer spillet i de fleste sammenhænge, hvor jeg kunne tænkes at ville hive det frem. Når jeg nu har det stående, vil jeg ikke udelukke, det får en chance eller to mere - men det er ikke et spil, der behøver indgå i samlingen på længere sigt.
Lørdag fik min søn lokket mig til at spille
Bakugan Battle Brawlers - og det gentog sig om søndagen, hvor det igen blev spillet et par gange.
Her til aften var qute forbi og før jeg gik i gang med at spartle lofter kunne jeg lige nå at introducere til
Puzzle Strike.
Puzzle Strike er i mine øjne et af de bedste alternativer til
Dominion ... og for mig måske at foretrække frem for
Dominion.
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Tue Mar 22, 2011 11:48 am
by Mik
Vi var kun 3 personer til mandagsaftenen, så vi benyttede lejligheden til at genprøve
Troyes, og det gik rigtig fint. Vinderen havde kun 2 point mere end andenpladsen, som igen havde 2 point mere end trediepladsen - så hvis der var problemer med terningerne var det ihvertfald tilsyneladende ligeligt fordelt
9/10
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Wed Mar 23, 2011 9:37 am
by Jens_Hoppe
En stille aften i KBK for mit vedkommende: Et 5-spiller spil
Navegador var alt hvad det blev til. Men det var så også et godt spil: Mit spil gik fint, jeg fik en god økonomi op og køre og sad med mit valg af kolonier og fabrikker glimrende i forhold til de andre. Jeg havde dog ikke rigtigt nogen fokus på en strategi, så mit spil blev meget taktisk ("hvad vil være det bedste at gøre
denne tur?"). Til sidst i spillet, hvor min økonomi rigtigt begyndte at løbe løbsk (på den gode måde), fik jeg dog gjort noget ved det, og købte kolonier til den store guldmedalje (jeg endte med 10 kolonier og fik selvfølgelig også maxet koloni-privilegierne). Det var dog ikke helt nok, og jeg måtte se mig passeret af en spiller, der stort set ikke havde sejlet, men som til gengæld havde investeret stort i fabrikker...
Men sjovt var det -
Navegador er et glimrende spil.
Set i bakspejlet var 2010 faktisk et
fantastisk spilleår for mig, med både
Navegador,
Innovation,
Homesteaders og
High Frontier. For slet ikke at snakke om spil som
7 Wonders,
Glen More,
Age of Industry, og
First Train to Nürnberg...

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Wed Mar 23, 2011 10:01 am
by Stunke
Efter at have tabt lidt meget, proklamerede jeg i går at jeg havde tænkt mig at vinde to gange over Trine i Small World.
Det gjorde jeg så.
91-112 og 76-106.
I begge spil valgte jeg ratmen som min første race, satte mig på bjergene så de ville være mere besværlige at banke når racen gik i decline og rendte ellers rundt og voldmyrdede så mange af Trines dukker det kunne betale sig.
Første spil fik jeg merchant ratmen, og det skæpper helt vildt i kassen når ens første race snildt kan lave 10+ point pr. tur, derefter swamp elves. Jeg gik ret meget i clinch med Trine fordi jeg var foran på point så det kunne ofte godt betale sig for mig at invadere hendes territorier blot for at komme et point eller to foran pr. runde, samt sikre at hun ikke kunne besætte helt så mange områder næste tur.
Næste spil havde jeg commando ratmen og de åd næsten alle Trines tritons og derefter en tre, fire orcs så de ikke længere kunne besætte de helt store områder, og så var det ellers bare at vælge nogen trolde der ikke var sådan at slå af pinden og høste tonsvis af point for resten.
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Wed Mar 23, 2011 1:05 pm
by Mik
Martin ville gerne prøve Key Market igen, så det blev bragt på bordet med 3 spillere. Personligt finder jeg spillet lidt for kompliceret - for meget at tænke på - men efter andet spil går det lidt bedre, og jeg kan bedre se hvorfor det hører til blandt de fem bedste spil fra 2010 hos mange anmeldere.
Men selv om jeg havde lidt mere styr på mit andet forsøg med spillet var jeg stadig håbløst bagud, medens martin brillierede ved at finde nye veje at vinde en knusende sejr på. Så spillet har oplagt kvaliteter som et af sidste år bedre spil. 7/10
Bagefter fik jeg lov til at slappe af med 4x Dominion. Jeg vandt overlegent de to første sæt, hvorefter Eivind tog over og vandt de to næste. Vi brugte de samme 10 kort, som det viste sig at det var en fordel at starte med en 2-5 hånd. MOAT til at beskytte sig imod SEA HAG og SPY, og MERCHANT SHIP sammen med KING'S COURT til at skaffe masser af penge. 10/10
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Wed Mar 23, 2011 8:19 pm
by Sveinmain
Veldig mange nyheter fra Preikestolen Gamers blogg ligger klar!
Spillanmeldervideos av:
Toscana
DGT-Cube
Turn & taxis
Ra
PG har også vært på brettspillfestivalen MidWinter4 med hele 71 deltakere, hvor vi har full rapport med bilder og videos.
I tillegg har vi også spilt litt utenom siden sist:
Navegador- Fantastisk flott spill!!! 10/10
Endavor - Bra, men Navegador er ennå bedre 8/10
Alhambra med utvidelser - kjekt og enkelt 7/10
Einfach tierish - Kjapt, engasjerende auksjonsspill! 9/10
Packeis am pol - Alltid kjekt 9/10
Bananagrams - Scrabble i en rask og god utgave 7/10
Power Grid - Kjekt for de som liker det 1/10
Puerto Rico - greit nok 5/10
Im shutze die burg - vakkert
Fjords - med Preikestolen på eska:-) 6/10
Sjekk for full rapport med videos:
www.preikestolengamers.wordpress.com
Der finner du ALT!!!
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Thu Mar 24, 2011 8:37 am
by Stony
Vores onsdags spilleaften bød endnu en gang "kun" på tre deltagere. Der var 51st State på menuen. Et spil jeg umiddelbart mente jeg sprang over på sidste års messe, men da jeg registrerede BGG, at jeg havde spillet det, var der et flueben i "Own".

Et symptom på at man har for mange spil.
Det gør ikke noget at blive overrasket sådan, for spillet gav et positivt førstehåndsindtryk. Det mindede mig en del om Race for the Galaxy, men lige knapt så combo-orienteret, og jeg synes at det virker lidt mere intuitivt end RftG. Jeg har ikke noget imod abstrakte spil, og heller ikke noget imod et spil med masser af tema, men skal man benytte et tema, bør det også være på en måde, så det giver mening. Der synes jeg at RftG falder lidt i vandet.
Der er ikke så meget interaktion i 51st State som man kunne ønske, men det er jo ikke ualmindeligt for denne type spil. Desværre.
Alt i alt en oplevelse, der ikke får mig til at sætte spillet på oprydningslisten.
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Thu Mar 24, 2011 12:42 pm
by Frouvne
Stony wrote:Vores onsdags spilleaften bød endnu en gang "kun" på tre deltagere. Der var 51st State på menuen. Et spil jeg umiddelbart mente jeg sprang over på sidste års messe, men da jeg registrerede BGG, at jeg havde spillet det, var der et flueben i "Own".

Et symptom på at man har for mange spil. [...]
Ja, det er jo hvad der kan ske!

Hvis du skal gøre spillet komplet (der manglede nogle tokens i det første oplag) kan en forespørgsel om en
fix pack til
portal@wydawnictwoportal.pl formentlig gøre dit spil komplet.
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Fri Mar 25, 2011 10:16 pm
by Stunke
Twilight struggle, igen.
Vandt som US i tur 5 fordi Trine troede at det var nok at have "control" i Europa, ikke både control og spille Europe scoring kortet (som jeg lige havde smidt turen forinden).
Det er nu 2 sejre til US og sovjet.
'fandme et godt spil!
Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Sat Mar 26, 2011 12:55 am
by Frouvne
Onsdag stod den, som Stony allerede har berettet, på
51st State. På forhånd havde jeg hørt nogle sammenligninger med
Race for the Galaxy og det er da heller ikke skudt helt forbi. Dog virker
51st State noget mere intuitivt og selvom spillet på sin vis er temmelig abstrakt giver temaet alligvel mening for mig. Det der taler mest imod spillet er regelhæftet, der i den grad bærer præg af at være skrevet af nogle, der ikke har engelsk som hovedsprog. Og nogle som måske heller ikke er voldsomt systematiske...

Men det er absolut besværet værd, at forsøge at overkomme regel-barrieren og jeg ved, at reglerne er blevet genoversat i forbindelse med den nye udgave af spillet og det kan kun være blevet bedre. Absolut et anbefalelsesværdigt spil!

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2011
Posted: Sat Mar 26, 2011 8:01 pm
by Mik
Så blev Spielfestivalen overstået, og det var en god dag hvor jeg fik forklaret regler til en del spil - og alligevel fik spillet med et par gange: Det blev til et 3-mands Fresko, som jeg dårligt kunne undgå at vinde imod to nybegyndere, samt to spil Dominion med 4 spillere, hvor jeg vandt det første, og Morten det andet.