Hvad har du spillet i dag? Juni 2011

[Stony]

Her til aften blev det til to - for mit vedkommende - uprøvede spil: Ascending Empires og Letters From White Chapel.

Ascending Empires er relativt letbenet, men gør det egentlig ganske fint. Det er i hvert fald et frisk pust. Det er ikke et spil jeg skal eje, men et jeg gerne spiller igen.

Letters From White Chapel er et mere traditionel deduktionsspil, og der er til gengæld ikke noget nyt under solen. Det er meget lig Mister X som jeg spillede som teenager. Også et spil jeg gerne spiller igen, men jeg ikke behøver eje.

[Larsine]

I går nåede Eik og jeg et enkelt spil Dominion & Intrigue, inden Jens ankom. Eik fik en komfortabel sejr.

Vi fortsatte dog med endnu to spil Dominion & Intrigue, hvor vi dog hver i sær fik lov til at veto et sæt kort efter det foregående spil. Det første spil blev en langvarende affære som Eik vandt med 62 point mod mine 50 og Jens 42. Andet spil blev meget anderledes og Jens vandt, med Eik efterfølgende og mig til sidst.

Vanen tro sluttede vi af med et Spil San Juan med udviddelse. Det blev et meget underligt spil, hvor der stort set ikke blev produceret, eller slog noget, og i flere runder var det kun prospector, builder og et special kort der blev valgt. Jens vandt, med Eik efterfølgende og mig som sidste.

[Frouvne]

Fredag var der lejlighed til at spille med nogle lidt mindre garvede brætspillere. Jeg havde medbragt en stak pyramider og introducerede indledningsvis Zendo, der efter en smule skepsis og begyndervanskeligheder endte med at blive et hit. Herefter blev pyramiderne anvendt til Volcano, der nok er mit personlige favorit-spil med dem og afslutningsvis valgte jeg for at vise bredden i spil-systemet at introducere både CrackeD ICE og Drip, der begge blev spillet nogle gange.

Lørdag fik jeg spillet et prøvespil af Fealty og efter også i dag at have spillet i brug, kan jeg melde, at jeg har fået et meget positivt førstehåndsindtryk. Jeg er stadig lidt spændt på hvordan spiltiden udvikler sig; den kan sagtens ende med at blive omkring 15 minutter for et to-personers spil, men det kan også ende med at blive væsentligt længere, hvis folk ender med at blive ramt af AP. Hver spiller har nøjagtig 8 aktioner, så der er bestemt basis for en meget overskuelig spilletid, men jeg har allerede selv været fanget i lidt AP, så det er absolut også en mulighed. Den fremtrædende reaktionsform vil formentlig være temmelig afgørende for spillets holdbarhed. Men lige nu anser jeg det for at være meget originalt og yderst interessant. I dag blev der også lejlighed til et enkelt spil Innovation med tre spillere og det er jo altid en fornøjelse.

[Mik]

Ascending Empires er relativt letbenet, men gør det egentlig ganske fint. Det er i hvert fald et frisk pust. Det er ikke et spil jeg skal eje, men et jeg gerne spiller igen.

Hvordan gik det præcisionsflyvningen over puslespilskanterne?

[Larsine]

Skt. Hans aften var vi vanen tro i Sommerhuset med mine forældre, og vi sluttede dagen af med et spil Five Crowns. Endnu en gang fik jeg en rigtig god start, og lå længe på førstepladsen, lige indtil jeg fik en enkelt dårlig omgang der vendte det hele på hovedet, den eneste trøst var at Lisa fik et enkelt point mere end mig. Min mor vandt som sædvanligt.

Lørdag spillede Lilli og jeg et enkelt spil Dominion, Intrigue og Alchemy. Der var rigtig mange point kort med (Duke, Vinyard og Gardens), og vi endte da også ret højt, men jeg havde heldigvis 2 point mere end Lilli.

[Gunness]

Ascending Empires er relativt letbenet, men gør det egentlig ganske fint. Det er i hvert fald et frisk pust. Det er ikke et spil jeg skal eje, men et jeg gerne spiller igen.

Hvordan gik det præcisionsflyvningen over puslespilskanterne?

I første spil var det vist ikke kanternes skyld, at rumskibene nogle gange opførte sig anderledes end planlagt Men fremadrettet er kantforskellene store nok til, at det kan blive et irritationsmoment. Desuden sad to af brikkerne så meget i spænd, at den ene er flosset lidt. Jeg skriver nok til Z-Man.

Jeg så du havde K2 på din spilleliste. Kan du sige et par ord mere om det? Temaet lyder i alt fald ganske interessant.

[Frouvne]

Hvordan gik det præcisionsflyvningen over puslespilskanterne?

Det var lige før proportionerne af rumskibene (diskene) var et større problem; af en eller anden grund har man valgt at anvende nogle relativt høje cylindre hvorfor der er en relativt stor risiko for at brikkerne vender sig om på siden og triller afsted. Det var ikke det store problem, men i mine øjne et mærkeligt valg, der sikkert ind imellem vil føre til frustrerende oplevelser.

[Frouvne]

Så kom Reiner Knizia og WizKids nye samarbejdsspil Star Trek: Expeditions ud af æsken og på bordet. Regelhæftet har været en underlig oplevelse. På den ene side føler man næsten, at der bliver talt ned til en, når man læser deres strategiske hints, der i det store udelukkende består af selvfølgeligheder. På den anden side er reglerne også dårligt struktureret, således at forstå at alt om et emne bestemt ikke er samlet på et sted og at man ikke sørger for at komme med definitioner før man anvender betydningsfulde begreber. Grafikken hjælper ikke på overskueligheden. Første spil blev også en lidt rodet affære, hvor der var lidt for mange regelopslag, der tog lidt for lang tid og samtidig var det bare ikke interessant fordi vi spillede på den letteste sværhedsgrad og slet ikke blev presset. Aftenens andet spil, der foregik på den mellemste sværhedsgrad var langt mere interessant og giver blod på flere oplevelser med spillet.

[Mik]

Det var lige før proportionerne af rumskibene (diskene) var et større problem; af en eller anden grund har man valgt at anvende nogle relativt høje cylindre hvorfor der er en relativt stor risiko for at brikkerne vender sig om på siden og triller afsted. Det var ikke det store problem, men i mine øjne et mærkeligt valg, der sikkert ind imellem vil føre til frustrerende oplevelser.

Det var ellers en af de ting der tiltalte mig tilstrækkeligt til at købe det: de små stjerneskibe kan naturlig ikke flyve så langt som de store slagskibe. Da man er nødt til at skubbe til dem med forsigtighed, for ikke at vælte, har de dermed en indbygget hastighedsregulator. Forsøger man at presse dem for meget kan de blive "lost in space". Det kan jeg godt lide. Derimod bryder jeg mig ikke om for mange timewarps, hvor skibene bliver slået ud af kurs.

[Mik]

Mandag var det tid at spille 7 Wonders med Leaders-udvidelsen, hvilket jo var en god måde at fejre SdJ-sejren på.

Vi var 5 mand, og det ene spil tog det andet indtil vi have spillet 5 spil.
Der er et nyt vidunder: nemlig Colosseum i Rom. Den havde jeg dog glemt hjemme, så den spillede vi ikke med.
Der er 4 nye Gilder, og de er blot mere af det samme: så fint at få lidt variation.
De lille bagsider er lidt mere rødlige, og det har det været stor debat om på BGG. Men i praksis betyder det intet: hvad så, hvis jeg kan se at min nabo har udvalgt sig et af de nye kort? Det kan jeg da ikke bruge til noget af betydning.

De mange nye ledere giver en god variation til spillet, uden at forøge spilletiden væsentligt: man drafter 4 kort, hvoraf de 3 bliver brugt i spillet. 1 kort spilles ud før hver æra. Alle ledere koster penge, og derfor starter vi nu med 6 penge. De tre ledere man får rekrutteret betyder meget for hvilken strategi man planlægger, og det er rigtig sjovt at ødelægge sine naboers planer! Absolut en fin udvidelse som kun gør spillet bedre! 9/10

Måske skulle jeg også lige fortælle hvad Lederne gør:
De kan f.eks. give rabat på en valgfri ressource på blå bygninger.
Eller +1 point på hver blå bygning.
Du kan få udbetalt 2 penge hver gang du bygger en gul bygning.
Du kan bygge alle lilla bygninger GRATIS.
Du kan få udbetalt 2 penge for hver gang du bygger en opgradering.
Du kan få +1 point for krig du vinder.
Eller du kan sende dine -point for tabte krige tilbage til sejrherren!

mange sjove ideer...

[Jens_Hoppe]

I går fik jeg mulighed for at prøve mit nye krigsspil, Fighting Formations (og alt det der). Min modstander og jeg startede selvfølgelig med lære-scenariet, scenario 0.

Her avancerer både tyske og russiske tropper mod en lille by. 7 victory objectives, og den side der kontrollerer flest i slutningen af scenariet vinder. Jeg var russer og rykkede først ind i byen. Tyskernes tropper var dog generelt overlegne (deres StuG III tank destroyers er stærkere end russernes T34'ere og det tyske infanteri skyder både hårdere og har bedre moral end russerne), og det var derfor igennem det meste af scenariet tyskerne der var i offensiven: De kæmpede sig vej ind i landsbyen og fik elimineret nogle russiske fodfolk. Meen, det gik alligevel for langsomt, og da scenariet sluttede (første mulige tidspunkt, heldigvis - efter nogle ture begynder man at slå for sudden death efter hver tur) kontrollerede jeg stadig 4 ud af de 7 objektiver.

Fighting Formations var for så vidt sjovt nok, og det fungerede godt. Komponenterne er flotte; store farverige hexmaps, illustrerede brikker (store aflange brikker for køretøjer). Reglerne (på ca. 20 sider) er godt skrevet, og i den 60 sider lange "playbook" er der ikke alene specialregler for dette spil i serien og 11 scenarier, men også et utal af sider med illustrerede eksempler. Nice!

Spilsystemet er bygget op omkring en "order matrix", som i 10 rækker (nummereret 1-10) beskriver de 10 tyske typer ordrer (på den ene side) og de 10 russiske typer ordrer (på den anden side). I starten af hver tur fordeles 10 ordrekuber tilfældigt i de 10 rækker: Når det nu er en spillers tur skal han vælge en kube og udføre den tilsvarende ordre, eller en ordre i en lavere-nummereret række. Men! Hver gang man tager en ordrekube fra række N, flytter man samtidig en initiativ-markør N felter hen imod modstanderens side af initiativ-tabellen (en tabel med tysk 20-1 i den ene side, 0 i midten og russisk 1-20 i den anden side): Idéen med tabellen er, at det hele tiden er den spiller der har initiativmarkøren på sin side af tabellen, som har tur næste gang.

Når alle 10 kuber er taget, slutter turen.

Ordrene er forskellige basale former for aktiviteter; move, fire, assault (en slags fire & move), advance, sniper, og den slags. Der er også ordrer til at trække asset kort (kort med specielle effekter - bombardementer, luftangreb, osv.), og en ordre til at udføre et asset kort.

Når man aktiverer enheder til move, fire, osv., koster det normalt 2 ekstra felter på intiativ-tabellen for hver enhed man aktiverer. Dette kan dog nedbringes til 1 eller sågar 0 hvis enhederne er indenfor radius af en af ens command markers (markører som scenariet tildeler hver side, og som man kan placere når som helst man har lyst til det).

Når en enhed skyder på noget, sker det som udgangspunkt med 2d10. Modifikationer til angrebet kan dog ændre terningtypen man benytter, så i bedste D&D stil er alt fra 2d6 til 2d20 muligt. Til dette lægges angriberens firepower. Forsvarerne i det angrebne felt har nu mulighed for at forsvare sig; hver slår 2d10, lægger der defense til, og lægger evt. cover fra terrænet til også. Hvis angrebsslaget alt i alt overstiger forsvarsslaget, bliver forsvareren ramt.

Al skade tager form af hit markers; små markører som trækkes tilfældigt fra en skål e.lign. Disse kan have effekter som forhindrer den ramte i at rykke og/eller skyde. Mindst ligeså vigtigt er det faktum, at en enhed som allerede har en hit marker, og som står til at få endnu en, i stedet bliver elimineret!

Enheder findes i battalionsstørrelse og som squads (3 squads svarer til en battalion). Battalionsbrikker kan frivilligt nedbrydes til 3 squads af samme type, og 3 friske squads kan sammensættes igen til en battalion. Når reglerne foreskriver at en battalionsbrik bliver elimineret, erstattes den i stedet af 2 squads. Squads der skal elimineres, fjernes bare fra spillet.


Hvad synes jeg så om det? Umiddelbart var det positivt nok, men jeg kan mærke at det (som alle WW2 taktiske spil) er oppe mod min ASL-erfaring, som instinktivt giver mig en masse holdninger til hvordan den slags spil bør fungere: Hvorfor kan enheder ikke slå deres firepower sammen til et stort angreb? Hvorfor er det ikke farligere end det er at rykke rundt i det åbne, hvordan kan svagere enheder overhovedet blive i stand til at give skade til en stærkere enhed? Hvorfor er et hit bare et hit, uden hensyntagen til hvor stærkt angrebet var? Og hvorfor kan ens broken tropper ikke flygte væk?! Den slags...

En masse fordomme, med andre ord, som jeg gør mit bedste for ikke at lade mig styre mig for meget af - men det er svært.

Rent mekanisk var ordremekanismen velfungerende, men også ret "gamey" - jeg er ikke sikker på om det skal forestille at simulere noget når man tager den sidste billige ordrekube og dermed tvinger modstanderen til at tage en dyr en, eller om det bare er et arbitrært indslag af eurogame mekanismer i et krigsspil.

Spillet er også undertiden lidt tungt - man skal flippe en masse brikker frem og tilbage hele tiden, og man kommer til at slå rigtigt mange terningslag.

Men alt i alt har spillet fundet en (for mig) meget god balance mellem detaljer og simplicitet i det mekaniske. Om det er bedre eller værre end alle de andre taktiske WW2 spil derude, er det for tidligt at sige.

[Jens_Hoppe]

I KBK fik jeg først spillet Letters from Whitechapel, og denne gang var vi kun to spillere. Som forventet var det en noget mere ... tavs oplevelse, men underholdende nok alligevel. De fire nætter tog os et par timer at spille igennem, og det lykkedes mig endda at vinde som Jack uden at have været rigtigt presset.

Dernæst blev det til første forsøg med Innovation: Echoes of the Past (3 spillere). Masser af nye wacky kort, og en del nye sjove typer af effekter: Foreshadow giver en mulighed for at gemme kort i en speciel bunke, og senere meld'e et af dem i spil (OG aktivere dets dogma effkter) når man meld'er et andet kort at samme eller højere værdi. Echo er en anden effekt, hvor en af et korts ikoner er skiftet ud med en speciel echo effekt: Når man aktiverer et top cards dogma effect, aktiveres også alle synlige echo effekter i den bunke (før dogma effekten, og echo effekterne kan ligeledes deles med de andre spillere). Endelig er der Bonus, hvor et af et korts ikoner er erstattet af et score-tal: Det højeste synlige bonus tal i ens tableau (+1 for hver af de andre synlige bonustal man har) tælles med i ens score, når man skal regne ud om man kan tage en achievement.

Nogle af de nye korts dogma effekter giver endda mulighed for at der kommer flere nummerede achievements i spil. Og i udvidelsen er der fem nye special achievements, som bruges sammen med de fem almindelige.

Nå, men sjovt var det selvfølgelig. Det tog en del længere end et normalt spil Innovation, men det advarer reglerne også om. Men, så sjovt som Innovation er, er lang spilletid jo blot en fordel! Mine modstandere var magtesløse overfor min civilisations ypperligste teknologi: The Ice Cream. Tvangsfodret med mange fedende isvafler, gik det snart ned ad bakke med deres civilisationer, og jeg kunne hente de 6 achievements jeg skulle have.

Et par super spil, alt i alt.

[Mik]

Martin måtte afbud så vi var kun 3 spillere.
Vi ladge ud med at spille 7 Wonders: Leaders, så Jesper kunne prøve det. Og som sædvanligt med 3 spillere var det meget ressourcesvagt. Jeg vandt dog en pæn sejr over mine to konkurrenter. Men det var desværre også den eneste sejr jeg fik den aften! 9/10

Derefter prøvede vi spil #2 i Martin Wallace spielbox-serien Schiefer. Her handler om at undvinde skiffer i Vestengland: man kaster 3 terninger som hver giver en handling svarende til tallet. Man kan betale sig til at ændre slagene.
I starten har man brug for små slag til at skaffe sig flere brikker til eget forråd, men på anden side er nogle af specialhandlingerne så vigtige at man samtidig er nødt til at bruge 6'ere for at kunne snuppe disse før de andre gør det. Og da der desværre kun er plads til to spillere i hver boks gjorde det livet surt for mig at sidde sidst i turen, og iøvrigt være den eneste som ikke kastede 6'ere.

Ellers bruger man brikker til at købe miner for senere at lukke minerne igen for at tjene penge. man for point for penge, miner samt deres beliggenhed (bonus for at være i forskellige floddale eller for at have mindst halvdelen af miner en floddal.

Det mest interessante i spillet et at udbyttet ved at lukke en mine fordeles ligeligt imellem alle mineejere i dalen, så man vil helst lukke minen igen inden der kommer for mange at dele med!
men samtidig kan hvemsomhelst lukke en mine og gennemtvinge udbetalingen, så en spiller med flere miner i samme dal kan faktisk tjene store penge på at lukke en anden spillers mine. Dertil kommer at en af bonusboksene giver spilleren to ekstra penge for hver udbetaling han aktiverer.

Et interessant spil, som nok ikke er helt så godt som det første spil i serien, men som til gengæld ikke behøver errata. 6/10

Endelig fik vi prøvet Ascending Empires. Jesper have to orange planeter tæt på sin hjemstavn, så inden vi fik set os om blev vi hærget af et kæmpe slagskib, der rev rovdrift på alle de små stjerneskibe og planeter den kunne komme i nærheden af. Og det min eneste anke ved spillet: Jeg prøvede at forsvare mig ved at sende en hel hær af stjerneskibe ud for at møde ham, men fejlede i navigationen af det ene skib. Derefter var det en smal sag for Jesper at fjerne mine skibe et af gangen, fordi han også havde multiple attacks.

Nå, bortset fra krigsdelen syntes jeg spillet var OK. De høje cylindre på stjerneskibene gør det lidt sværere at navigere langt, hvilket passer fint ind i universet. Og magnetfelterne omkring sektorerne (hvor en brætdel møder en anden) sikrer at man ikke kan være helt sikker på at flyve langt uden at komme ud af kurs. Og ens egen fingerfærdighed (eller mangel på samme) sikrer at selv korte rejser kan fejle. Glimrende mix imellem civ. light og finderfærdighed! 8/10

[Frouvne]

Det var lige før proportionerne af rumskibene (diskene) var et større problem; af en eller anden grund har man valgt at anvende nogle relativt høje cylindre hvorfor der er en relativt stor risiko for at brikkerne vender sig om på siden og triller afsted. Det var ikke det store problem, men i mine øjne et mærkeligt valg, der sikkert ind imellem vil føre til frustrerende oplevelser.

Det var ellers en af de ting der tiltalte mig tilstrækkeligt til at købe det: de små stjerneskibe kan naturlig ikke flyve så langt som de store slagskibe. Da man er nødt til at skubbe til dem med forsigtighed, for ikke at vælte, har de dermed en indbygget hastighedsregulator. Forsøger man at presse dem for meget kan de blive "lost in space". Det kan jeg godt lide. Derimod bryder jeg mig ikke om for mange timewarps, hvor skibene bliver slået ud af kurs.

Jeg var ikke klar over, at denne detalje var en design-mæssig beslutning. Set i det lys giver det naturligvis mening at lave dem så høje, som man har gjort.

[akwlinka]

Fik tygget mig gennem reglerne til Troyes og spillet et spil med 3 spillere. Kunne dog godt se at alle detaljer ikke er helt på plads. Nogle af aktivitets kortene er ikke selvforklarende... Endnu..

Eller et godt spil, hvor aktionerne der skal udføres med terninger virker fint. Kunne dog godt have ønsket at man ikke var så afhængig af høje terningslag. Det skal absolut prøves igen. Måske på Rubi-Con