GermanGames.dk

Larsine wrote:Men de fleste skriver så også at man skal spille 10-20 spil før man opdager skønheden ved spillet, og det er så lige det der igen får mig til at tænke at så meget tid gider jeg nok ikke bruge på det spil.

Det lyder da også voldsomt. Jeg var hooked efter 2. spil, og jeg har introduceret det for flere, der så lyset allerede første gang. YMMV.

Har ligget hjemme de sidste par dage med en virus, så det har været lidt sløjt med spil. Men fik da spillet et par enkelte spil Race for the Galaxy (med 1. expansion).

Jeg har måske 40-50 spil i bagagen med RFTG, og synes stadig det er et super fedt og dybt spil. Jeg er dog stadig ikke særlig god til at kunne slå en militær-strategi i 2-player (min kæreste vælger altid dette, argh!). Tror jeg skal blive bedre til at vælge faser efter hvad hun ikke kan bruge til noget, og så lade hende om at settle/develope.

Nissi, jeg og kæresten fik prøvet Puerto Rico for første gang. Det blev til to spil, hvor vi først spillede basis og dernæst tog vi udvidelsen med.
Kunne ikke lade være med at sidde og trække parallel til RFTG. Umiddelbart lod det også til at virke godt med de samme grundlæggende taktikker, dvs.

- Undgå at vælge en fase der er til større fordel for dine modstandere
- Vælg build-fase når de andre er low på cash

Holdt mig mest til at Trade/bygge, og det gav generelt god score. Næste gang vil jeg lege lidt mere med produce/shipping.

Fedt spil ellers som jeg selv meget gerne vil spille igen. Dog synes jeg at det hele bliver lidt kaotisk mht. bygningerne, da ved spil af udvidelsen skal spillerne vælge dem til at starte med. Men det bliver nok bedre efter nogle flere spil.

Letters From Whitechapel kom på bordet tre personer.
Min bedre halvdel som Jack og min ven Jacob og jeg som detektiver.

Det blev et spil i særklasse. Første nat, da Jack slog til, ramte vi hans spor så hurtigt at vi tre gange i træk kunne have arresteret ham, hvis vi havde valgt arrest istedet for at lede efter clues.
Desværre er Jack så nededrægtig at han løber en stor risiko som giver pote, og politikæden bevæger sig forbi ham uden at nogen opdager det, hvorefter vi TROR at vi ved hvor hans hideout er da han melder at han er kommet hjem.
I anden nat er vi derfor narret i stor stil og han slipper let væk. Men NU ved vi hvor hans hideout er (ish).
I tredje nat går det helt galt. Vi ender med at rende forvildet rundt fordi Jack formår at lægge sit spor lige bag en betjent, så vi ender med at finde et eneste clue på tredje nat.
Fjerde nat slår Jack til som sædvanlig, og vi overvejer hvad vej han er gået. Vi har en nogenlunde idé, og ender med at tage en chance og foretage en arrest efter Jack har startet sin flugt med en carriage. Det giver pote, og Jack bliver lagt i håndjern, kun ET felt fra sit hideout på fjerde nat.

Skide godt spil det der Letters from Whitechapel

Den forgangne week-end bød på RubiCon, hvilket betyder et kæmpe boost for antallet af spillede spil i august måned.

Fredag fik jeg spillet to spil Ginkgopolis, som jeg ikke tidligere har prøvet. Jeg blev umiddelbart ret begejstret for spillet, hvilket langt hen ad vejen nok skyldtes at spilletid og det at så mange af overvejelserne var mere taktiske end strategiske gør det til en oplagt kandidat til et spil, der kunne blive hevet frem hjemme hos os.

Lørdag morgen startede med tre spil Zombie Dice, som jeg nok skal afholde mig fra at kommentere så meget på. Det var ikke uudholdeligt dårligt, men jeg kan nok ikke lige finde på så meget andet positivt end det, at sige om det. Jeg blev bedt om at introducere Love Letter og det skader jo aldrig at spille det. Efterfølgende tog vi et hurtigt spil Legacy for at kunne sammenligne de to. Eftermiddagen bød på Snowdonia, som jeg dermed fik prøvet for anden gang. Normalt er jeg ikke så begejstret for worker-placement spil, hvis ikke der samtidig er nogle andre originale mekanismer, da jeg nok syntes, jeg har fået en overdosis af dem. Men Snowdonia fungerer for mig og selvom det ikke af ydre er synderligt prangende fungerer mekanikkerne og jeg er godt underholdt. Inden aftensmaden spillede jeg Hattari, der er et bluff/deduktionsspil. Der var et eller andet, der ikke helt fungerede, men der var både en del grin og forundrede ansigtsudtryk undervejs, hvilket betyder, at jeg helt sikkert vil afprøve det igen. Aftenens sidste spil for mit vedkommende blev Asgard. Jeg følte mig temmelig rådvild på regelfronten i hoveddelen af spillet men var samtidig godt underholdt. Efter første spil har jeg lyst til at prøve spillet igen for at se hvilke nuancer der åbenbarer sig, når man begynder at få lidt mere hold på reglerne.

Søndag fik jeg spillet tre spil Ave Caesar imens vi ventede på morgenmaden. Efter den nåede vi frem til årets sidste spil på RubiCon for mit vedkommende, hvilket var Myrmes, der som forventeligt også var det mest interessante af spillene. Gad vidst hvorfor jeg aldrig fik anskaffet mig mit eget eksemplar af dette fortræffelige spil?!

Hjemkommet fra RubiCon lod min familie mig langsomt trappe ned fra dette spil-kick med et spil Black Stories.

netsapiens wrote:Letters From Whitechapel kom på bordet tre personer.
Min bedre halvdel som Jack og min ven Jacob og jeg som detektiver.

Det blev et spil i særklasse.

Skide godt spil det der Letters from Whitechapel

Hørt!

Havde besøg af Robert i aftes, aftalen var at vi igen skulle prøve Twillight Struggle. Sidste gang havde jeg tabt på point ved at Robert som USSR havde holdt fast i Italien.

Denne gang aftalte vi så, at jeg skulle forsøge mig som USSR. Jeg fik en rimelig ok starthånd og var lidt heldig både med terninger og kort. Så havde ikke nogen problemer med at løbe store dele af Europa over, hvilket jeg også gjorde i Asien. Så verdenskortet var meget rødt. At jeg så fik Blokade i 3 runde først og kunne spille det som min sidste aktion, hvormed Robert måtte se sine 5 influence i W. Germany forsvinde, så var Europa åbent. Tog hurtig kontrollen med det meste af Europa, kun Frankrig kunne holde stand.

Fik også et kæmpe forspring i rumkapløbet, så jeg kunne se hvad Robert ville spille som Headline.

I 6. runde spillede jeg et scoringskort som Headline og så var spillet overstået. Tog lidt under 2 timer, så vi blev enige om at prøve igen. Denne gang med mig som USA.

Turde ikke sætte nogen influence i W. Germany mest fordi jeg sad med meget lave OP kort fra start. Så jeg befæstede Canada, Italien og Frankrig som start. Robert coup´ede Italien og løb rimelig hurtigt Europa over ende især med nogle kort der fjernede en del influence for mig i Europa og Israel. Opgav faktisk meget hurtigt, at holde Europa men sørgede for at sikre Frankrig så det aldrig ville blive rødt. Dette skyldtes til dels, at jeg fik lave OP kort i de første runde men nogle OP kort der var til USA´s fordele andre steder i verden. Så jeg minimerede USSR´s kontrol rundt om i verden og styrkede min position på nogle af de andre battlegrounds. Var igen heldig med rumkapløbet, altså super at få "Nazi-Scientist" på starthånden, prøve rumkapløbet lidt senere i samme runde og så pludselig åbne op for et 3. forsøg i rummet (forudsat at jeg har forstået den regel korrekt, at handlingen for rumkapløbet er aktiv i samme runde som man når den).

Fik så nogle gode scoringskort og pludselig var spillet slut, USA havde opnået kontrollen med verden i 5. runde.

En spændende aften og nogle fede kombier man kan lave med kortene.

Frouvne wrote:Efter den nåede vi frem til årets sidste spil på RubiCon for mit vedkommende, hvilket var Myrmes, der som forventeligt også var det mest interessante af spillene. Gad vidst hvorfor jeg aldrig fik anskaffet mig mit eget eksemplar af dette fortræffelige spil?!

Glemte du ikke at du også spillede med i det store RubiCon spil, og vandt det, og derved kunne gå hjem med dit eget eksemplar af Asgard, som jeg ellers havde håbet på at Lilli kunne tage som sin præmie.

Min Rubi-con startede med Legacy, hvor vi endte op med at være 5 spillere. Spillet er kaotisk af natur, så at have fire modstanderen gjorde ikke spillet bedre. Efter to spil mener jeg at det kun bør spilles af 3 spillere. Ulf vandt foran Mik, Morten, Anders og Eivind. 6/10
Senere på natten blev det til to spil San Juan og et spil Igel Ärgern.

Lørdag morgen kunne jeg starte dagen med et Zombie Dice med Marie. Det er ikke noget stort spil. Faktisk er Yatzee et genialt strategispil i sammenligning. 4 /10
Og udvidelsen gjorde kun spillet endnu mere kaotisk. Noget som man skulle tro ikke var muligt! 3/10

Første turneringsspil blev Snowdonia, som jeg stadig mener er et udmærket worker placement-spil fordi det ikke ligner noget andet. 8/10

Quarriors kom på bordet sammen med Marit, Torben og Jan;
og så fik spillet en omgang 7 Wonders med hele molevitten.

Og om aftenen blev det til Asgaard, som jeg nok må erkende er for kompliceret til at bruge som turneringsspil for nybegyndere. Så det en let sejr, selvom jeg som vanlig spillede med hovedet under armen. Det er dog stadig et af mine favoritspil fra Spiel '12 fordi det er et totalt originalt worker placement-spil. 8/10

Sidst på natten fik Joanna, Eivind og jeg gang i et spil Borgene i Bourgogne og det varede ved indtil klokken halv fire om morgenen fordi vi alle tre var trætte og ikke kunne tænke klart. men vi blev da færdige! 8/10

Søndag morgen fik jeg gang i et spil Ave Caesar medens vi ventede på morgenmaden, og inden vi fik set om blev et tilløbsstykke med fuld besætning og 3 spil i rap. 10/10

Og endelig blev weekendens sidste spil Bora Bora, hvor der var hård kamp imellem de tre nybegyndere: Rikke-Lara, Ulf og Morten Lyager. Selv befandt jeg et eller andet sted midt i feltet, men vi fik et godt spil ud af det. 8/10

Som altid en hyggelig con, selvom det var noget våd ind i mellem.

Mandag var det tid til at prøve Trains som jeg missede på Messen sidste år, fordi jeg var for doven til at besøge hallerne om onsdagen - og torsdag morgen var det udsolgt!

Spillet er dog lidt af en skuffelse. Det er afgjort bedre end stort set alle de øvrige Dominion-kloner, men det siger jo ikke rigtig så meget. Det er en simplificeret udgave af Dominion, med et togtema og nogle komponenter således at man pseudobygge et jernbanenet på et kort.

Vi nåede to 3-mandsspil i går, og jeg vandt det andet selvom jeg troede jeg var håbløst bagud ved at kigge på den indbyrdes stilling på kortet. Jeg havde heller ikke de fleste Provinser - undskyld Skyskrabere, og jeg havde heller ikke flest point for at køre turister rundt i byen. Men jeg må åbenbart have haft pæne point i gennemsnit, således at jeg samlet vandt.

Spillet skal nok komme på bordet nogle gange, men personligt vil jeg hellere spille den ægte vare, som trods alt har langt større variation i kortegenskaberne (og her taler jeg om de kort som leveres i basisspillene). 6/10

Vi fik spillet Trains intet mindre end 4 gange i går.
Først på kortet over Tyskland, derefter på Tokyo og 2x Osaka.
Martin vandt alle fire spil, så Eivind og jeg måtte gøre et eller andet galt. Vi skiftedes til at ligge sidst.
Min konklusion er at man skal bygge så mange stationer som muligt, så "Lay Track" og "Station"-kort er vigtige at have flere af i sit deck.

Vi gennemprøvet alle kortene, og må sige at de er alle forsimplede varianter af Dominion. Det gør såmænd ikke noget for det gør spillet hurtigere. Folk skal ikke tænke så meget over hvilket kort de skal købe. Kan ikke påstå at jeg er en fan af spillet, men det er da mildt underholdene og ganske harmløst. 7/10

Weekendens RubiCon medførste en masse herlige spil, selvom det ikke blev til så mange som på tidligere RubiCons, og slet ikke til så mange nye da jeg var regleforklarer i alle de officielle moduler, og valgte at spille med i de spil jeg forklarede.

Fredag aften startede traditionen tro med et spil Das Motorsportspiel, som en del ar RubiCon turneringen. Vi var alle 6 erfarne spillere, så vi sprang regelforklaringen over og gik lige til spillet. Først slog vi terninger om startplacering, kørte en enkelt omgang som afgjorde startplacering i selve løbet, som blev kørt over 3 omgange.

Jeg slog mig til en 4. plads, men fik kæmpet mig frem til en 3. plads på en omgang. Det lovede jo godt for selve løbet, og ganske rigtigt gik der ikke lang tid før jeg var oppe på en 2. plads, og derefter en 1. plads. Men med ca. 1½ omgang tilbage fik jeg lavet en lidt dårlig placering, og slog et katastrofalt slag (1-3, 3-4, 3-4), hvilket betød at jeg kørte galt og blev overhalet af tre andre spillere. Selvom jeg nåede at indhente og overhale en af dem igen, måtte jeg dog nøjes med en 3. plads og 2 point i RubiCon turneringen.

Bagefter spillede vi traditionen tro Shadows over Camelot, med Merlins Company. Vi var de samme 6 spillere og Lilli og Lea valgte også at spille med. Med 8 spillere, og 9 loyalitetskort, var der så mulighed for 2 forrædere. Det gik rigtig godt for de gode. Først fik vi fundet den hellige gral. Derefter fandt vi Excalibur. Vi fik også slået en saxer og en picter, og vandt over Lancelot. Det eneste der gik galt var at vi ikke gad at slås mode den sorte ridder, så han fik en let sejr med et enkelt sort sværd. På et tidspunkt havde vi 9 hvide sværd og 1 sort sværd, så selv hvis der var to uafslørede forrædere, kunne de maksimalt vende 3 sværd ved spillets afslutning. Det endte med at vi vandt 11-1, hvorefter det blev afsløret at kun Lars Hvilsted var forræder, og den endelige sejr blev derfor 9-3 til de gode.

Da jeg gik over i spisesalen med spillet, var der tilfældigvis nogen der skulle til at starte på Igel Ärgern, som jeg fik lov til at spille med i. Det gik dog ikke så godt, og det endte med at Torben vandt.

Lørdag startede med at vi skulle spille Zombie Dice som 2-spiller spil. Jeg prøvede en enkelt gang mod mine døtre, hvorefter jeg fandt min modstander (Jens) og vi gik i gang med turneringsspillet. Jens førte, jeg indhentede ham, Jens førte, jeg indhentede ham, jeg overhalede Jens, han indhentede mig, og han vandt desværre

I løbet af dagen fik jeg introduceret Village (inkl. Village Inn og Customer Expansion) til Marit, Rikkelara, Torben og Marie, som en del af RubiCon turneringen. Marie startede med at rejse, og nåede hele verden rundt ret hurtigt. Heldigvis fik vi fjernet de besøgende i kroen som ville give hende endnu mere prestige for dette stykke arbejde. Rikkelara og jeg havde kastet os over handel, selvom det primært var Rikkelara der styrede den del af spillet. Faktsik nåede vi til at der kun var tre varer tilbage på brættet. Jeg var også pænt repræsenteret i kirken hvor jeg fik en del point. Torben havde set sig glad for byrådet, hvor han hurtigt kom frem i rækkerne og begyndte at købe sig til indflydelse. Marit prøvede lidt af det hele uden at specialisere sig. Da spillet sluttede var jeg ret sikker på at Rikkelara ville vinde, da hun havde den største stabel af tilfredse kunder. Men det viste sig at de alle sammen var ret små kunder, så spillet endte med mig på en 1. plads, Rikkelara på 2. plads, Marit som nummer 3, Torben som nummer 4 og Marie sidst.

Så blev det til et spil Takenoko med Lisa, Jens og Larna. Det viste sig at Jens ikke vidste at der var en opdateret version af spillet, og havde således kun spillet efter de gamle regler, hvor det var alt for let at lave opgaverne med terræn, og hvor man kunne løse opgaver der allerede var løst når man trak dem. Jeg satsede på pandaopgaver, og det lykkedes over al forventning og jeg vandt spillet i stor stil.

Det blev også til to spil Quixx. Et nemt lille terningspil, som efter sigende skulle have været meget tæt på at blive Spiel des Jahres. Første spil var efter lidt forkerte regler, og det fungerede ikke helt. Andet spil, efter næsten korrekte regler, fungerede meget bedre, og jeg bliver nok nødt til at lave mit eget eksemplar (det kræver kun 2 hvide og 4 forskelligt farvede terninger og et lille skema om man nemt selv kan producere).

Et spil 7 Wonders med alle uvidelser (undtagen Estaban) blev det også til, og jeg var faktisk ret sikker på at jeg havde en reel chance for at vinde. Desværre var det kun en af mine ledere der passede rigtig godt til mine kort, og jeg måtte i den sidste ende tage til takke med en første-taber plads (2. plads).

Om aftenen introducerede jeg Small World, incl. Cursed, Grand Dames og Be not Afraid som en del af RubiCon turneringen. Larna og Bettina havde begge spillet det før, medens Mette havde spillet Vinci før, så det var en rimelig overkommelig regelgennemgang. Jeg startede med Stout Tritons, men glemte at gå i decline efter min første runde, så det måtte jeg vente med til tur 2. Larna tog Pixies, som er svage i forsvar, men har rigtig mange brikker at angribe med. Hun fortsatte med Kobolds, som også har rigtig mange brikker, og alt i alt viste det sig at være den bedste strategi. Larna og Bettina endte begge med 83 point, men da Larna havde flest brikker tilbage vandt hun. Jeg endte på 80 point og en 3. plads, medens Mette måtte nøjes med en 4. plads.

Inden jeg gik i seng blev det lige til 3 spil Ave Caesar. De to første gik ikke så godt, men i det tredie spil fik jeg en perfekt hånd. Jeg spærrede for alle i det første kryds, rykkede så Lisa måtte bruge et ekstra felt, og kunne så rykke lige ind foran hende og tvinge hende ud på den store omvej. Men i min iver for at komme frem kom jeg til at flytte ind på yderbanen i stedet... og så måtte jeg ellers bruge mine 1'er og 2'er for at komme gennem svinget. Der gik jeg fra en suveræn 1. plads til en 4. plads. Men på trods af denne fadæse, lukkedes det alligevel for mig at komme frem i rækkerne igen, og på tredie omgang havde jeg igen kortene til at lave samme nummer. Denne gang kørte jeg dog ind i den rigtige bane, og havde samtidig kortene til at spærre ved udgangen af svinget. Alt i alt betød det at jeg vandt, og dermed var det på tide at stoppe spillene for den dag.

Søndag skulle jeg introducere Briefcase til 7 spillere, hvoraf kun Larna havde prøvet det en gang før. Jeg havde valgt opstillingen med Fast Game bygningerne, og regelforklaringen var overstået på under 15 minutter. En time senere var Larna og jeg vinder af hvert vores bord.

Medene de andre turneringsspil blev spillet færdig, fik jeg spillet Qwixx, og denne gang med de helt rigtige regler.

Anders og jeg læste reglerne til Love Letter, hvorefter vi spillede og jeg vandt med 7 breve hos prinsessen, uden at Anders havde fået afleveret et eneste.

Efter rydning af sovesal blev jeg trukket ind i et spil King of Tokyo. Et spil som jeg før har spillet med 3 spillere, og ikke fandt specielt interessant. Men med 6 spillere endte det rent faktisk med at være ret sjovt. Bortset fra at en spiller fik en Jetpack, og at en anden spiller fik en kopi af denne Jetpack. En Jetpack gør at man kan flygte fra Tokyo uden at tage skade, og der for al for sej IMO. Den bør, lige som mange andre kort, kun virke et vist antal gange. Medens de sidste spillere fandt ud af hvem der skulle bliev den ultimative konge over Tokyo, fik jeg dog fejet gulvet færdigt.

Alt i alt en rigtig god weekend, som også endte med at familien kom hjem med en stor stabel nye spil.

Det blev til et par af mine personlige favoritter i KBK i går:

Først et fem-mands Terra Mystica, hvor jeg uden de store problemer strøg langt, langt foran de andre med mine halflings: Efter runde 5 havde jeg 96 points, med 30-40 points ned til næste spiller. Desværre havde jeg toppet i runde 5, og mermaids kunne med en imponerende slutspurt overhale mig til allersidst, og vinde med 136 points mod mine 126. Øv.

Dernæst blev det til et gensyn med Navegador, hvor jeg som eneste haj blandt fire guppyer kunne hive en nem sejr hjem, men den eneste strategi jeg rigtigt kan finde ud af; kirker/arbejdere/fabrikker.

To supergode spil, som jeg var glad for at spille igen-igen.


Først på aftenen blev der spillet både 9- og 10-personers udgaver af Ultimate Werewolf: Inquisition på nabobordet, og at dømme efter støjniveauet var folk godt underholdt.

Jens_Hoppe wrote:Først på aftenen blev der spillet både 9- og 10-personers udgaver af Ultimate Werewolf: Inquisition på nabobordet, og at dømme efter støjniveauet var folk godt underholdt.

Det var markant bedre med færre spillere. Specielt 10-personers-spillet hvor der ikke var en Mayor med (så Grand Inquisitor bare flytter en person per tur) havde sine problemer. Jeg sad så sent i turrækkefølgen at jeg aldrig kom til at tage en væsentlig action.

Bostrup wrote:

Jens_Hoppe wrote:Først på aftenen blev der spillet både 9- og 10-personers udgaver af Ultimate Werewolf: Inquisition på nabobordet, og at dømme efter støjniveauet var folk godt underholdt.

Det var markant bedre med færre spillere. Specielt 10-personers-spillet hvor der ikke var en Mayor med (så Grand Inquisitor bare flytter en person per tur) havde sine problemer. Jeg sad så sent i turrækkefølgen at jeg aldrig kom til at tage en væsentlig action.

Var det ikke også dig som efter 9-personers spillet foreslog at I skulle være færre til næste spil?

EDIT: Men interessant med et hidden traitor-spil som fungerer bedre med færre spillere - det plejer at være omvendt.