I KBK i tirsdags kom
Concordia endnu en gang på bordet. Og som inkarneret
Navegador-fan kan jeg kun sige, at det knageme er et godt spil! Som tidligere nævnt har det på mange måder det samme feel: Korte, simple actions, en simpel produktions-engine, en voldsom eskalering i løbet af spillet, og selvfølgelig det helt centrale at man selv "køber" sine victory point-givere, og altså selv er med til at bestemme hvad man vil have points for.
Det-der med selv at vælge hvad man vil have points for virker dog ikke nær så ekstremt som i
Navegador, hvor én spiller kan få nærmest alle sine points fra fabrikker og kirker, mens en anden overhovedet ikke har investeret i den slags. I
Concordia får man f.eks. points for antal provinser man har huse i, antal huse man har i ikke-murstensbyer, antal forskellige varer ens huse kan bygge, osv., så uanset hvilken strategi man følger, er det en god idé at få sat nogle huse ned i nogle byer!
Det virker også som om der ikke er nær så meget højre/venstre-binding i
Concordia som der er i
Navegador (altså det-der med at man i
Navegador er ilde stedt, hvis spilleren til højre for en selv begynder at forfølge den samme strategi som man selv havde udset sig) - gode nyheder for dem der ikke brød sig om det element.
I vores fempersoners-spil gik det mig i øvrigt rigtigt elendigt: En tredieplads eller noget. Men det var sjovt!
Bagefter stod den så på en anden nyhed;
Lewis & Clark. Artwork, tema, og det faktum at spillet er en slags kapløbsspil - hvem kommer først frem til Stillehavet? - havde på en eller anden måde givet mig det indtryk at der var tale om et spil i den lettere ende, men det er slet ikke tilfældet!
Overraskende nok var det i stedet et spil som (rent mekanisk) minder en del om
Concordia!

En tur består af at spille ét kort fra ens hånd (i L&C har man dog også andre muligheder), flere kort kan købes til hånden fra et display der hele tiden fyldes op, og en speciel action giver mulighed for at få alle de kort man har spillet tilbage på hånden. Der er også ressourceproduktion med i begge spil, og man bruger bl.a. disse ressourcer til at erhverve sig flere kort.
Der omkring slutter sammenligningen dog også, for i L&C gælder det i sidste ende om at fodre sine ressourcer til visse actionkort, som til gengæld giver mulighed for at rykke ens spejder op af floden (og over bjergene). L&C har også et worker placement-element (yay!), i form af små søde indianer-meeples der kan placeres på forskellige handlinger på brættet.
Så, man spiller kort (eller bruger indianere) for at samle ressourcer, bruger evt. ressourcer på at udvide og forbedre sin ekspedition, og spiller så kort for at avancere sin spejder frem ad ruten mod Stillehavet, mod betaling af ressourcer. Når man et tidspunkt ikke har så mange kort tilbage kan man vælge at "slå" lejr": Er ekspeditionen for tungt læsset med varer og indianere, eller har man for mange kort tilbage på hånden, bliver ens spejder rykket nogle felter tilbage igen (ak, bureaukrati allevegne!), og hvis han derefter står længere fremme end sin lejr, avenceres lejren frem til spejderens position. Lykkes det en spiller at avancere sin lejr frem til Stillehavet, vinder han.
L&C er et rigtig flot spil, med 80+ unikke karakter-kort, et meget Stone Age-lignende bræt, og de ovenfor nævnte indianer-meeples. Det er også - for nu at fortsætte sammenligningen - væsentligt mere regeltungt og længerevarende end
Concordia. Der var et par små "regelmystikerheder" som vi undrede os over; hvorfor overhovedet komplicere reglerne ved at indføre en "lejr", da den (pånær på et par kort der refererer til den) ikke har nogen reel betydning for spillet? Og da man i forbindelse med "slå lejr" handlingen aldrig kan blive rykket længere tilbage end fem felter før startfeltet, er det så virkelig en stærk strategi bare at stå på dette allerbageste felt, indtil man har samlet kort og ressourcer nok til at kunne tage hele turen til Stillehavet i et fælt hug? Det var i hvert fald det som vinderen i vores spil gjorde, mens resten af os mere konservativt havde arbejdet os langsomt fremad i løbet af spillet...
Som konklusion kan jeg ikke lade være med at være lidt skuffet over
Lewis & Clark. Det fungerer, selvfølgelig, og det er et virkelig flot spil, men jeg brød mig ikke helt så meget om det, som jeg havde forventet jeg ville... Hold udkig i salgsforummet!
På bordet ved siden af blev der spillet både
Glass Road og
Prosperity. Jeg skal ikke kunne sige så meget om spillene, men det var tydeligt at
Glass Road blev bedst modtaget af de to...