Hvad har du spillet i dag? September 2009

[Taibi]

Den forgangne uge stod i nyhedens tegn.

Mandag prøvede vi Triumvirate - et lille filler spil for to. Caesar, Crassus og Magnus kæmper om magten i Rom - hvem satser du på - og hvem vinder. Hver spiller lægger et kort - højeste kort vinder, med enkelte undtagelser. Når den ene farve (af de tre stridende parter) har vundet tre får han en konsul. Den første til tre konsuler vinder.

Du satser ved at gemme legionær kort i den pågældende generals farve (med værdierne 3, 5 og 7) - dog max tre kort. Spilleren med den højeste værdi i vinderens farve vinder spillet.

Det gav ikke megen mening for undertegnede da jeg læste reglerne - men stod meget klarere da først det kom på bordet.

Vi fulgte op med Erosion - et spil (og læren) om geologi.

Hver spiller starter med et bjerg på 3000 meter (hvert kort tæller 500 meter). Det gælder så om at nedbryde bjergene (ens eget og sine modstandere), transportere det nedbrudte til floden - og endeligt samle så mange sten som muligt i ens eget lille delta område.

Der gives et point for hver stykke solidt bjerg. Der gives to point for hver sten (kort) i ens delta. Der gives tre point for fossiler der er synlige (dvs hvor bjergstykket reelt er nedbrudt).

Naturkræfterne består af tre typer kort der enten kan nedbryde, transportere eller aflagre.

Nedbryder eller transporterer du sker det fra toppen. Det antal kort du flytter må du trække (dog afhængig af eksisterende trække begrænsninger) - har du mere end seks kort på hånden vokser dit bjerg med de overskydende kort.

Det er et dejligt lille spil der med 2 spilles på en halv time. Der er avancerede regler med processer som gør sig gældende på de kort der er eller bliver spillet. Et mere fyldestgørende billede af spillet kan læses her.

Fredag blev det til et spil Puerto Rico med 2 spillere. Det fungerede fint, selvom vi skippede den officielle variant og gik direkte til én af de uofficielle varianter af samme.

Lørdag var det tid til endnu et spil Erosion - det blev væsentligt bedre og er afgjort et spil vi vil bruge meget som filler - dog stadig med de basale regler.

Dernæst prøvede vi endnu et ny-indkøb - Peloponnes - som kom i fredags med en udvidelse til. Spillet er et light civ spil - forholdsvis light - men stadig med mange svære beslutninger. Det er yderst strømlinet og kører hurtigt og lækkert.

Der var enkelte fejl igennem spillet, blandt andet havde vi fået blandet dele af udvidelsen med i spillet. En spilletid for denne første gang på 45 minutter med forventninger om at komme ned omkring den halve time. Vi nød det og forventer det vil se en del spilletid.

Søndag startede vi med Caylus Magna Carta - hvor jeg vandt med leveringen af de sidste fire batches til slottet og dermed de sidste fire VP brikker. Det var lige nøjagtig nok til at stjæle sejren 34-32.

Vi fortsatte om eftermiddagen med noget helt andet - Warriors of God - og efter megen forvirring og hovedrysten kom vi igennem 3 runder før aftensmaden kaldte. Den umiddelbare forvirring over spillet og hvad strategien måtte være var dog efterhånden afløst af en begyndende optimisme og et ønske om at spille igen.

Slutteligt blev det til et hurtigt spil Race for the Galaxy som en god afslutning på en fornuftig spilleuge.

[Jens_Hoppe]

På en fin søndag i Valby (tak til Steen!) blev det til (det meste af) et spil Middle-Earth Quest, et (basic) Steam, samt to spil Dominion.

MEQ gav et udmærket førstehåndsindtryk. Spillet selv virkede som om det var drevet af den million forskellige typer kort der er med - event cards, mission cards, shadow cards, plot cards, encounter cards, character (?) cards, og meget mere. Mens komponenter og regler får spillet til at se kompliceret ud, var de grundlæggende mekanismer nu ret simple, når det kom til stykket.

Så det var underholdende nok, men jeg er nok stadig af den holdning at eventyr-spil, hvor man kan komme ud for alt mellem himmel og jord, gør sig bedst som computerspil.

Steam i den simple version var også en god oplevelse. Reglerne er tættere på Age of Steam end på RRT-familien af spil, men spillet er alligevel ikke så brutalt som AoS. Auktionen fra AoS er erstattet af en simpel vælg-en-specialbrik procedure i starten af hver tur, og mens det gør spillet hurtigere, fjerner det også en af de mere spændende aspekter af AoS. På de fleste andre områder virker Steam som en opdateret, mindre rodet udgave af AoS.

Skal jeg udsætte en ting på Steam, må det være den kunstige adskillelse af indkomst og points. Hvor både AoS og RRT opererer med det helt grundlæggende koncept at ens indkomst er udtryk for hvor godt man klarer sig i spillet (der er andre faktorer også, selvfølgelig), er det i Steam adskilt. Her skal man i stedet vælge om man vil have sin indtjening som øget indkomst eller som points (med det resultat at man tager den som indkomst tidligt i spillet, og som points senere hen). Jeg synes det virker kunstigt, og at det på en eller anden måde skurrer mod hele spilseriens idé om at vi har at gøre med spil, hvor det gælder om at tjene penge. På den anden side har jeg ikke noget imod at f.eks. Brass også er et økonomispil der opererer med kunstige VP, så hvad ved jeg...

Vi spillede på Tysklands-kortet med fem spillere, og min konklusion er nok at jeg foretrækker lidt mere plads på brættet i mine spil.

Til sidst fik jeg taget et par spil Dominion med Jeppe, og retfærdigt nok endte det med en sejr til hver.

[Frouvne]

På en fin søndag i Valby (tak til Steen!) blev det til (det meste af) et spil Middle-Earth Quest [...]

MEQ gav et udmærket førstehåndsindtryk. Spillet selv virkede som om det var drevet af den million forskellige typer kort der er med - event cards, mission cards, shadow cards, plot cards, encounter cards, character (?) cards, og meget mere. Mens komponenter og regler får spillet til at se kompliceret ud, var de grundlæggende mekanismer nu ret simple, når det kom til stykket. [...]

Også jeg havde den fornøjelse at blive introduceret til MEQ af Mik. Og det var en fornøjelse. Spillet var langt fra så kompliceret som man måske skulle tro, når nabo-bordet startede regelgennemgangen samtidig med os, spillede deres spil og fandt et nyt frem uden at vi var kommet længere end til... regel-gennemgangen. Og spillet var da meget fornøjeligt, men de mange kort er i mine øjne en af spillets svagheder for en spiller som mig, da jeg givetvis de gange jeg spiller spillet vil være nødsaget til at klamre mig til en oversigt over hvilke events, der kan forventes at finde sted hvilke steder for at kunne bevæge mig rundt på en blot nogenlunde hensigtsmæssig måde. Og det er ikke i spillets adventure-agtige ånd. Hvis man derimod regner med at spille spillet gentagne gange indenfor en kort tid, kan man selvfølgelig komme ud over dette problem og så vil jeg absolut ikke udelukke, at man kan få rigtig meget fornøjelse ud af spillet.

Derefter kom Endeavor på bordet og denne gang med fem spillere. Om det var måden vi spillede på eller antallet af spillere, der gjorde det, skal jeg ikke kunne sige, men ingen af os nåede at erhverve os bygninger af højere niveau end 3. Jeg tror stadig, at Endeavor er et af de spil, jeg kommer til at spille flest gange i det kommende år. Spillet er dog så abstrakt, at jeg ikke forestiller mig, at det bliver spillet om et par år - men det kan jo tænkes, at det bliver reddet af en udvidelse inden da!

[akwlinka]

Jeg var i Sorø søndag og her havde jeg medbragt Ra - Dice game.

Det var kun Lars der havde tid til at lege så derfor fik vi spillet 5 spil Ra med kun 2 spillere. Der var lige en lille regel omkring placering i monument kolonnerne der skulle på plads.

Da lars stadig ikke havde vundet efter 5 spil måtte han kalde på assistance fra sin yngste datter. Og da jeg samtidig deklarerede at nu måtte jeg altså tabe (ellers kom jeg jo nok aldrig hjem), så lykkedes det Lars at vinde med et point over lillie og mange point over mig. Jeg kunne ikke få mine 12 både i vandet i sidste runde og fik heller ikke bygget monumenter.

Til sidst fik vi afsluttet med et spil Maori.

[Mik]

Også jeg havde den fornøjelse at blive introduceret til MEQ af Mik. Og det var en fornøjelse. Spillet var langt fra så kompliceret som man måske skulle tro, når nabo-bordet startede regelgennemgangen samtidig med os, spillede deres spil og fandt et nyt frem uden at vi var kommet længere end til... regel-gennemgangen.

Til mit forsvar vil jeg gerne indskyde at regelgennemgangen med vilje blev langsommelig da jeg forventede at skulle starte forfra på reglerne når Andrea dukkede op.

[Frouvne]

Også jeg havde den fornøjelse at blive introduceret til MEQ af Mik. Og det var en fornøjelse. Spillet var langt fra så kompliceret som man måske skulle tro, når nabo-bordet startede regelgennemgangen samtidig med os, spillede deres spil og fandt et nyt frem uden at vi var kommet længere end til... regel-gennemgangen.

Til mit forsvar vil jeg gerne indskyde at regelgennemgangen med vilje blev langsommelig da jeg forventede at skulle starte forfra på reglerne når Andrea dukkede op.

Det var nu ikke for at kritisere regelgennemgangen! Der kunne måske godt være skåret en smule ned, men som spillet er, kommer man nok ikke udenom, at den fylder en pæn del. I skrivende stund overvejer jeg dog, om det ikke er et spil, der måske ville være lettere at få hold på, hvis man blev introduceret for det via en gennemspilning af en tur. Det ville passe meget godt i tråd med både mine og Jens' kommentarer om, at der på overfladen er rigtig meget at holde rede på, men at spillet som sådan jo ikke er synderligt kompliceret.

[Foppwin]

Så blev det til en god omgang Railroad Tycoon the boardgame. 6 personers omgang med masser af masen og blokering. Vi har efterhånden prøvet det en del gange, så der bliver blokeret så meget som muligt og lukket af hvor der kan lukkes af.

Desværre gik jeg i stå i slutningen af spillet og endte på en 4 plads

Stadig et godt spil - man kunne dog ønske sig at brættet var noget mindre.

[Jens_Hoppe]

I KBK startede tre af os med et spil Pandemic. Selvom det længe så ud til at vi skulle klare den, løb vi pludselig ind i en hel stribe af epidemier og deraf følgende outbreaks, med det resultat at vi måtte inkassere et sikkert nederlag.

Dernæst kom Steam på bordet. Vi var 5 spillere, så det var Tysklandskortet der blev brugt. Vi brugte "Base game" reglerne, hvor man blot i turrækkefølge i starten af runden vælger sin specialaktion for den runde. Vores spil blev meget tæt og selvom jeg længe lå forrest på pointskalaen, havde de andre både flere links og bedre indkomst til slut, så jeg måtte nøjes med en fjerdeplads. Men det var et meget tæt spil: Vinderen havde samme antal points som nr. 2, og vi var yderligere to spillere som blot lå ét point efter de to første!

Det er nu mit andet forsøg med Base game Steam, og jeg er stadig ikke helt sikker på hvad jeg skal mene. Jeg kommer selvfølgelig uvægerligt til at sammenligne det med de to andre eksisterende "grene" af spilsystemet; Age of Steam og Railroad Tycoon, som jeg også synes på en eller anden måde repræsenterer to ekstremer: Age of Steam er brutalt, lidt abstrakt, ikke så pænt og generelt et meget hardcore spil, hvorimod RRT er nemmere, mildere, flottere, og garanteret ikke nær så dybt og strategisk som Age of Steam. Umiddelbart falder Steam et sted imellem de to ekstremer, men når man ser på mekanismerne ligger det dog langt tættere på Age of Steam. Det er dog slet ikke så brutalt som Age of Steam, og faktisk var et generelt klagepunkt i vores spil at økonomien i Steam var så næsten banalt tilgivende.

Hvad turrækkefølgen angår (dvs. hele konceptet for hvad man gør hvornår), arver Base game Steam stort set spilsekvensen fra Age of Steam: Bestem turrækkefølge, vælg specialaktion, byg spor, levér op til 2 kuber, få indkomst. Den manglende auktion i starten af hver tur i Steam er en af de helt store forskelle, og desværre synes jeg ikke den er så vellykket. Bevares, det er hurtigere og nemmere bare at vælge en specialaktion som indirekte bestemmer ens placering i rækkefølgen næste tur end det er at auktionere turrækkefølgen hver tur, men netop auktionen bidrager med så stort et strategisk element i Age of Steam, at det er synd og skam at miste den. Steams måde at gøre det på er dog stadig klart bedre end RRT's (i hvert fald hvis man foretrækker Age of Steam's strukturerede måde at dele turen op på, fremfor RRT's meget mere simple "3 gange rundt om bordet").

Som jeg skrev om efter min første erfaring med Steam i søndags, synes jeg også at den kunstige opdeling af indkomst og VP er en mindre heldig regel, og jeg fatter ikke hvad der har kunnet inspirere til en sådan designbeslutning, når nu netop indkomstsystemet fungerer fint i både Age of Steam og RRT (på hver sin måde). At der så tilsyneladende også er forskel på indkomstreglerne mellem Base game og Standard game i Steam (i Standard skal man betale for størrelsen af sit lokomotiv hver tur, a la Age of Steam), er blot forvirrende og bidrager til at man aldrig er i nogen form for økonomisk knibe i Base game Steam.

Skal jeg sige noget positivt, synes jeg at Steam's måde at håndtere city growth og urbanization (dvs. måde at få flere kuber i spil på og måden man opgraderer towns til cities) er klart den bedste jeg har set i nogle af spillene endnu. De prægenererede "pakker" med kuber, som man kan vælge imellem er i mine øjne en stor mekanisk forbedring i forhold til de andre spil.

Jeg kan godt se at Steam kan udfylde et hul mellem det let abstrakte, meget brutale Age of Steam, og det overdådigt store og meget mindre hardcore Railroad Tycoon, men jeg er ikke sikker på jeg helt synes at Steam rammer helt rigtigt: Base game Steam's turrækkefølge er lidt for simplificeret for mig smag, og økonomimodellen virker uintuitiv. Alternativet, Standard game Steam, ligger derimod så tæt på Age of Steam at det mere virker som et plagiat end et egentligt alternativ.


Sidst på aftenen var vi så fire der forsøgte at lukke portalen til R'Lyeh og forhindre den "Store, Gamle En" i at ankomme og hærge Arkham (og resten af vores dimension). Nej, det var ikke Arkham Horror, men derimod et gensyn med "AH-som-eurogame" spillet Der Hexer von Salem. Mekanisk ret ukompliceret, men til gengæld ret tilfældigt og sindssygt brutalt og svært at vinde. I vores spil gik det da også som det sikkert oftest gør; med nul lukkede portaler ud af tre, var vi ikke i nærheden af en sejr da SGE'en meldte sin ankomst... Ak. Men sjovt var det nu, og som jeg altid siger, coop games skal hellere være for svære end for lette!

[Taibi]

Mandag spillede vi endnu en gang Peloponnes - en endnu bedre oplevelse end det første. Jeg tror det vil så rigtig megen spilletid hos os. Ok hurtigt at stille op - kan spilles på en halv time - har smagen af brætspil. Vi spiller normalt mange kortspil da de er hurtige at få på/ af bordet...

Efterfølgende blev det til et spil Traders of Carthage - spændende som altid.

[Caniggia]

Havde hytten for mig selv igaar aftes, saa jeg testede en omgang solo Arkham Horror bare for at proeve det af. Jeg led et stort nederlag, men isaer spillets stemning tiltrak mig. Dog virkede det ret svaert som enkelt spiller at stille noget op imod monsterhorden, men maaske gennemskuede jeg bare ikke den rigtige strategi i foerste omgang. Og saa blev jeg i tvivl om en enkelt ting. Jeg synes, at reglerne var lidt tvetydige, naar det kom til monster encounters. Jeg laeste foerst, at ingen monstre via encounters blev paa braettet. Saa langt saa godt. Saa hvis jeg flygter eller bliver slaaet ned, ryger monstret tilbage i puljen. Men hvad hvis jeg draeber det? Et sted laeste jeg, at monstret under alle omstaendigheder ryger tilbage i puljen, mens jeg et andet sted forstod det som om at jeg fik "point" for drabet? Er der nogen, der kan hjaelpe med den rigtig tolkning?

[Frouvne]

Til aften spillede vi Chaos in the Old World og det var en rigtig positiv oplevelse. Det vil jeg se frem til at stifte bekendskab med igen på et senere tidspunkt. Herefter lod vi os i fællesskab ydmyge i et spil Pandemic med udvidelsen Pandemic: On the Brink.

[Larsine]

Sidste dag i September blev til tre spil Dominion med Eik. Tilfældig valgte kort. Jeg vandt første spil overlegent, Eik vandt andet spil knebent og tredie spil overlegent. Hvornår lærer jeg ikke at skifte strategi når jeg en gang har vist at jeg har fundet en der virker?

Herefter blev det til et spil Betrayal at House on the Hill. Det viste sig at Eik var den onde forrædder, der havde allieret sig med tjenestefolkene i huset, og de var ud på at dræbe os andre. Det gjorde de så uden det store besvær. Eik var godt hjuplet at nogle gode slag, hvilket man ikke kan sige om mine tre figurer.

Lars

[netsapiens]

Chaos in the Old World kom på bordet for 3. gang i lige så mange uger igår.
Slaanesh vandt (for 3. gang), denne gang dog på victory points, som han/jeg accelererede ad helvede til i slutspillet, ved at smadre regioner.
Det var så tæt et spil, at Khorne havde vundet, hvis ikke det SIDSTE vendte Old World kort, var det hvor to regioner med event tokens, afholdes fra at rulle combat dice, så Khorne kunne i sidste tur ikke få slået den ENE figur ihjel som ville have bragt ham sejren.

Stadig et skide godt spil.

[Larsine]

Mandag spillede jeg Zooloretto, med Aquaretto og Petting Zoo udviddelserne, sammen med Lilli.

Desværre gjorde Lilli endnu engang det at hun ansatte sine to medarbejdere som kassedamer, og derefter forsøgte hun hele tiden at tjene penge. det lykkedes ret godt for hende. Hun endte med at have 16 penge, som gav en bonus på 32 point.

Jeg havde anstan mine to medarbejdere som fodermestre, og med 8 dyr der kunne fodres gave det en bonus på 16 point.

Det eneste problem var at vi havde lige mange point (52) for vores dyr og butikker, så alt i alt vandt Lilli altså med 84 point mod mine 68 point.

En gang må jeg vel lære at kassedamerne er den bedste investering hvis man spille Aquaretto med Zooloretto eller XXL.

Lars

[Sir William]

Vi havde en impulsiv spilaften forleden, hvor vi startede ud med Settlers of Catan. Da jeg så ikke kunne overtale dem til at spille "Race for the Galaxy" valgte vi at prøve to nye spil vi havde købt.

Det ene var Plisk Plask Pingvin, et spil som skulle være velegnet til børn. Det eneste børnevenlige ved det var, at figurerne var søde. Det var faktisk ganske svært - tabte 4 ud af 4 spil. I bund og grund gik det ud på at placere sine pingviner på et meget ustabilt isbjerg. For det første er der ikke plads til 24 pingviner og for det andet er der ikke mange plane flader. Men ganske sjovt spil som kræver en god strategi og taktik for at få succes.

Bagefter forsøgte vi os med Quackle som også skulle henvende sig til børn. Tror nu også det er bedst til børn, for det er for svært for voksne. Det er rimelig svært at forklare, men det er rigtig morsomt og ville faktisk være velegnet som "drikkespil" også. Hver deltager - op til 8 - trækker et bondegårdsdyr og skal så ved lyde fortælle de andre hvilken dyr det er. Når så alle har præsenteret sit dyr, sættes det i stald hvor ingen kan se det. Nu skiftes man til at vende et kort og når der så er et par på bordet, skal dem som har vendt parene sige som modpartens dyr. Den som først siger den rigtige lyd skal så aflevere sin bunke på bordet til modparten. En gang modsat krig. Det er ganske svært når man vender en ugle og skal sige som en slange, hjernen skal abstrahere fra billedet.

Selv om begge spil sælges som børnespil kan de også spilles af voksne som afveksling.