GermanGames.dk

Onsdag var der spilaften og i denne uge kom der tre spil på bordet. Det første spil Homesteaders, jeg havde haft den fornøjelse at spille på DjengisCon - og det var da også en fornøjelse at gense spillet. Jeg blev bekræftet i mit umiddelbare indtryk; der er tale om et solidt spil. Jeg tror vi alle blev en smule overraskede over, hvor mange point der lå gemt i at foretage handler - i hvert tilfælde vandt den spiller, der i mine øjne var sakket længst bagud. Så der er mange erfaringer, der kan bruges til at forbedre min indsats i spillet!

Vi havde en stak Opus-Dei: Existence After Religion liggende på bordet og det blev anledningen til at også dette spil skulle prøves. Det er en imponerende bedrift at de har kunnet slippe afsted med at lave et spil, der læner sig så meget op ad: Guillotine - faktisk er der tale om en tro kopi, der blot har fået nogle andre begreber og illustrationer plastret på. (Retfærdigvis er der faktisk en ny type kort i spillet - men det er en minimal tilføjelse.) Når det er sagt, må jeg alligevel erkende, at jeg nok kommer til at foretrække Opus-Dei: Existence After Religion takket være det påhæftede tema. Et spil der i øvrigt ville være en oplagt gaveidé i de kredse af mennesker, jeg omgås. Et hyggeligt men meget kaotisk spil.

Endelig kom Die Speicherstadt på bordet - det er måske ikke jordens mest originale spil, men det bliver spillet takket være en rimelig spilletid, simple regler og så en tilstrækkelig original auktionsmekanisme til at man føler, at der er noget nyt og friskt på bordet.

Frouvne wrote:Vi havde en stak Opus-Dei: Existence After Religion liggende på bordet og det blev anledningen til at også dette spil skulle prøves. Det er en imponerende bedrift at de har kunnet slippe afsted med at lave et spil, der læner sig så meget op ad: Guillotine - faktisk er der tale om en tro kopi, der blot har fået nogle andre begreber og illustrationer plastret på.

Det er jo også alt der behøves. Netop illustrationer og specifikke ord er jo beskyttet af ophavsretlovene.

Hvis man kunne beskytte et spil, havde Richard Garfield nok foretrukket at have beskyttet Magic: TG imod eflerlignere istedet for blot at beskytte "TAP" mekanismen.

Iøvrigt er verden fuld af andre efterlignere: senest var det Dominion/Thunderstone, men vi har jo også set Ogallalla/Chaos Marauders, 1829/18XX, Battle Cry/Viva l'Empereur, Railway Rivals/Empire Builder og mange andre.

Mik wrote:Iøvrigt er verden fuld af andre efterlignere: ... jo også set Ogallalla/Chaos Marauders...

Men Chaos Marauders blev jo også trukket tilbage første gang det udkom. I hvert fald var det hvad Erik Swiatek fortalte. Han arbejdede jo i Fantask dengang det udkom, og de fik besked på at sende alle deres usolgte Chaos Marauders tilbage til GW, og kunne ikke købe flere af dem. Da jeg selv arbejdede for Fafner Spil nogle år senere forsøgte vi at skaffe nogle eksemplarer af deres gamle spil, og det lykkedes at få mange af dem, undtaget Chaos Marauders, for de påstod at de alle var blevet destrueret.

Det undrede mig derfor en del da FFG genudgav det sidste år.

Lars

Larsine wrote:Men Chaos Marauders blev jo også trukket tilbage første gang det udkom.

Men det havde GW ikke behøvet, da de jo ikke havde gjort noget ulovligt.
Men på den anden side er der jo ingen grund til at gøre sig uvenner med en branche man selv gerne vil leve af. Så ihvertfald for Ian Livingstone (som senere udgav flere spil I Essen) var det en fordel at holde sig gode venner med den tyske spilindustri.

Richard Borg forsøgte at få Hasbro til at stoppe den spanske Napoleon-kopi af Battle Cry. Men de fandt det ikke værd at forfølge, da spillet jo kun solgte nogle få tusinde eksemplarer.

Franscis Tresham forsøgte i årevis at få folk til at betale licens for at bruge 18XX-systemet. Nogle betaler, andre ikke. Reelt har han ikke krav på noget, men det skader aldrig at vise sin anerkendelse.

Det, der i det konkrete tilfælde undrede mig, var mere at man ikke, når man nu skal lave et nyt spil, har behovet for at sætte sit eget fingeraftryk på det. Alt andet lige må tilfredsstillelsen da være meget større ved at se sit eget navn på æsken, hvis der er en vis grad af originalitet i produktet. At lave et Monopoly Hillerød kan man jo sætte enhver syvende klasses elev til.

Udover det virker det meget passende, at Opus-Dei: Existence After Religion sætter gang i en diskussion om etik og moral!

Frouvne wrote:Det, der i det konkrete tilfælde undrede mig, var mere at man ikke, når man nu skal lave et nyt spil, har behovet for at sætte sit eget fingeraftryk på det. Alt andet lige må tilfredsstillelsen da være meget større ved at se sit eget navn på æsken, hvis der er en vis grad af originalitet i produktet. At lave et Monopoly Hillerød kan man jo sætte enhver syvende klasses elev til.

Udover det virker det meget passende, at Opus-Dei: Existence After Religion sætter gang i en diskussion om etik og moral!

LOL til det sidste , og det første så var det jo en projekt af filosofi studerende så... og det aftryk er jo ramt !

Da jeg var på DC i weekenden lånte en af de andre spillere mig et Hogwarts spil ... Min søn var meget interesseret, da jeg kom hjem ... desværre havde jeg ikke selv kunne slæbe spillet, så det ankom i bil med Stony onsdag aften.

Allerede i går kastede Severin og jeg os over spillet - man kunne spille en begynderversion og en almindelig version. Vi besluttede os for at tage hele spillet med det samme ... der var en enkelt regel omkring første omgang, som jeg ikke helt forstod, men ellers spillede vi spillet som det var meningen.

Jeg tror, at det tog et sted mellem 2 og 2½ time ... undervejs var det mig, der lige måtte bede om en pause. Det var ikke et spil med det helt store indhold, der var ikke mange hårde beslutninger at tage, men kender man universet er der mange små gode og hyggelige sammenhænge mellem de enkelte kort og deres specialfunktioner ...

Jeg kunne se, at hvor jeg primært fokuserede på, hvilken funktion et kort havde, så tog sønnike titlerne på kortene med i betragtning, sendte besværgelser til højre og venstre, hvor det var nødvendigt og levede sig i det hele taget ind i spillet - når nimbus 2000 specialevnen blev aktiveret tog han sig da lige en flyvetur rundt på hele brættet og så slottet fra oven ... . Den slags er hyggeligt, når det er ens egne unger, selvom det forstyrrer det 'egentlige' spil.

Som børnespil er det ganske udmærket ... der skal planlægges lidt og tænkes i, hvordan man får de næste brikker ... de kommer automatisk, men hvad er smart at gøre, hvis man gerne vil have dem lidt hurtigere ... Der er et par specialkort, som virker ret stærke i hvert fald i et tospiller spil, nemlig, hvis man kan flyve og tage de gode kort hvor som helst på brættet ... og hvis man kan give den anden spiller venteture ...

I prøverunden da jeg viste regler, var jeg 'sød' ved Severin og lod ham få de skills, der hørte til kortet .... det skal man ikke gøre! ... og en enkelt gang i spillet, da han virkelig gerne ville have nogle flere skills, men selvom jeg ikke havde været det, havde han vundet stort (mindst 80 point mere)... jeg planlagde ikke så meget i spillet ... synes mest, at det var lidt tilfældigt og dalrede lidt rundt ... det skal man heller ikke gøre ....

Spillet er på vej til at blive sat op på spilbordet nu, og nu skal vi have det prøvet med 3 spillere ....