Hvad har du spillet idag? Februar 2013

[Foppwin]

Men igen dokumenteret spillet, at den som tør at være aggressiv og også holde fokus på andre områder, er den der står bedst.

Enig - Eclipse skal spilles aggressivitet. Jeg har spillet et spil hvor vi ikke trak nogen neutron bomber, og det blev en tam affære da det var så svært at få udryddet et system.

[Brichs]

Jeg fik spillet Smash Up i går. Jeg endte desværre med en uheldig kombination - Zombie Tricksters - det gjorde, at jeg ikke fik mulighed for at angribe andre. Jeg fik mig da også et sviende nederlag, trods en brav kamp. Det er dog stadig en af mine favoritter fra 2012. 9/10

Efter de andre spillere tog sig et par spil Star Wars: X-Wing Miniature Game, var det tid til Stone Age. Jeg har tænkt over en strategi, hvor jeg går hardcore efter mad, og civilisationskort med forskellige symboler på. Idéen var da også god nok -jeg endte på en anden-plads - men jeg kan godt se, at man skal være heldig at de rigtige civilisations-kort kommer. Jeg fik 6 af dem - og de to sidste typer dukkede aldrig op. Det er ikke en sikker vej til sejr. Stone Age er dog stadig, et skønt, skønt spil. 8/10

[Stony]

Igår var vi kun to mand til den næsten-ugentlige-spilleaften. Jeg var så heldig at blive introduceret for Bora Bora, og man kan straks se at man er dybt inde i Feld-land. Et misk-mask af en masse små spil-mekanikker - bl.a. endnu en variant af "slå-nogle-terninger-og-lav-en-handling-med-hver-af-dem" mekanikken - med et tema drysset ganske let hen over det hele. Det opfatter jeg i hvert fald som grundingredienserne i stort set alle Stefan Felds seneste udgivelser, og Bora Bora er ikke nogen undtagelse.

Spilmekanismerne hænger egentlig fint sammen, men der er godt nok en del af dem, så første spil Bora Bora er næsten nødt til at blive set som et lærespil. Jeg fandt spillet en ganske interessant oplevelse, og jeg spiller det gerne igen, men det stryger mig lidt mod hårene, når tema og mekanismer ikke hænger bedre sammen. Jeg ser bestemt ikke mig selv som en ameritrasher, men det MÅ være muligt at lave en stærkere binding til spillets tema.

Efter Trajan røg Feld på min try-before-buy liste (sammen med Knizia og Splotter Spellen), og Bora Bora bekræfter mig i det, for det er ikke et spil jeg selv føler et behov for at eje. 7/10

Bagefter blev det et gensyn med en halvgammel klassiker Torres. Det er abstrakt, men meget "tight" og elegant. Et af de få spil jeg kunne finde på at generhverve mig efter at jeg har fået mere plads.

[Mik]

Torsdag fik jeg prøvet to nye spil:

Først var det tid til at få et af Winsome-spillene fra Essen på bordet: Thousand Islands Railway, som viste sig handle om en lille obskur bane i Canada. Spillet bliver af John Bohrer beskrevet som et "familiespil", men man skal nu være god til økonomi-styring for at kunne være med. Til gengæld dukker byggetilladelserne op i tilfældig rækkefølge, og da man skal købe mindst en i hver tur, og man også skal bygge mindst en i hver tur, kan man være uheldig. Det var naturligvis ikke tilfældet for Martin, som vandt overlegent. Og dermed beviste at det ikke er ren tilfældighed. Kenneth blev nummer to, og Eivind sidst nummer fire fordi han foretog en grov fejldisponering.

Jeg vil ikke have noget imod at spille det igen, men nogen stor oplevelse var det nu ikke: 6/10

Bagefter fandt jeg så Pirate Dice frem. Mini-roborally med terninger var nøjagtig så kaotisk som det lyder, men igen strøg Martin afsted mod skatten medens vi andre lå rodede rundt medens vi forsøgte at få ram på ham.
Underholdene filler, men ikke så godt som det kunne lyde. 7/10

[Frouvne]

Igår var vi kun to mand til den næsten-ugentlige-spilleaften. Jeg var så heldig at blive introduceret for Bora Bora, og man kan straks se at man er dybt inde i Feld-land. Et misk-mask af en masse små spil-mekanikker - bl.a. endnu en variant af "slå-nogle-terninger-og-lav-en-handling-med-hver-af-dem" mekanikken - med et tema drysset ganske let hen over det hele. Det opfatter jeg i hvert fald som grundingredienserne i stort set alle Stefan Felds seneste udgivelser, og Bora Bora er ikke nogen undtagelse.

Spilmekanismerne hænger egentlig fint sammen, men der er godt nok en del af dem, så første spil Bora Bora er næsten nødt til at blive set som et lærespil. Jeg fandt spillet en ganske interessant oplevelse, og jeg spiller det gerne igen, men det stryger mig lidt mod hårene, når tema og mekanismer ikke hænger bedre sammen. Jeg ser bestemt ikke mig selv som en ameritrasher, men det MÅ være muligt at lave en stærkere binding til spillets tema. [...]

Feld er ikke leverandør i stærke temaer; så langt kan vi helt sikkert være enige. Til gengæld leverer han ofte nogle fine mekanismer, der hænger godt sammen. Og her er Bora Bora ikke nogen undtagelse. Selv holder jeg rigtig meget af Trajan, men det var et spil, der gav en oplevelse af at have et meta-spil, der styrede tilgangen til de andre spil, der virkede som relativt uafhængige af hinanden. Fuldkommen uafhængige var de ikke - men oplevelsen kan jeg godt genkalde fra Trajan. I Bora Bora er man ude i noget, der minder lidt om det og så syntes jeg alligevel at sammenkædningen mellem de denne gang endnu flere del-spil til gengæld er langt bedre. Men der ér mange af dem og det gør det til en uoverskuelig forestilling i det første spil. Så langt kan vi helt sikkert være enige. Jeg spiller dog meget gerne spillet igen, da jeg finder det har stort potentiale. Jeg glæder mig rigtig meget til at udforske hans "slå-nogle-terninger-og-lav-en-handling-med-hver-af-dem" mekanik i dette spil, da terningslagene én til at foretage taktiske justeringer undervejs. I dette spil er det dog ikke entydigt godt, at slå højt. Høje terningslag giver generelt større fleksibilitet og/eller flere handlemuligheder mens mindre slag giver større muligheder for at blokere modspillernes muligheder. Det betyder også, at man i Bora Bora kan komme til at opleve et Feld-spil med relativt stor interaktion mellem spillerne om ikke andet gennem disse blokeringer. Man er dog ikke 100% begrænset af terninge-slagene, da der i spillet er nogle gude-kort, der giver mulighed for bl.a. at anvende terningeslag til noget, man måske ellers ikke ville kunne anvende dem til fordi det var blokeret eller til udnytte slaget til noget, det ellers ikke berettigede en til. Blot for at nuancere at terningerne ikke nødvendigvis behøver at være så begrænsende på ens muligheder som man umiddelbart kunne tro.

Bagefter blev det et gensyn med en halvgammel klassiker Torres. Det er abstrakt, men meget "tight" og elegant. Et af de få spil jeg kunne finde på at generhverve mig efter at jeg har fået mere plads.

Torres er en klassiker og hvor er det dog behageligt at kunne tage et spil frem man ikke har spillet i årevis og i løbet af relativt kort tid kunne rekapitulere reglerne. Det vil man næppe kunne gøre med et spil som Bora Bora, når det en dag har stået for længe på hylderne. Og denne tilføjede kompleksitet syntes jeg, er en tendens ved nyere spil, som ikke kun er et gode. Det giver tit nogle mekanikker, som det er sjovt og spændende at udforske. Men elegant som de gamle klassikere bliver det bare ikke.

[Jonezy]

Jeg har endelig fået gang i lidt spil igen.

Tilbragte det meste af lørdagen hos Sir William og familie, hvor vi fik spillet Summoner Wars og Thunderstone sammen med Robert og Sir Williams bedre halvdel. Familiens yngste på halvanden år havde også stor fornøjelse med at 'uorganisere' min meget organiseret Summoner Wars samling, hvilket ikke gjorde så meget da alt var i små poser.

Jeg fik introduceret Summoner Wars til de tre andre, og så spillede vi en mini turnering, hvor alle spillede mod alle. Jeg havde nok ikke introduceret spillet specielt godt, da jeg endte som ubesejret. Vi spillede på to spilleplader samtidigt, og jeg udvalgte faktioner, som jeg synes var bedst til nybegyndere af spillet, som vi så trak lod om. Jeg spillede Sand Goblins mod Sir Williams Mountain Vargath, Sand Goblins mod Pernilles Shadow Elves og Jungle Elves mod Roberts Mountain Vargath. Særligt Robert var uheldig, da jeg trak kort til nogle heftige komboer med Jungle Elves.

Derefter spillede vi Thunderstone, og her var jeg virkelig nybegynderen, som fyldte mit deck med for mange kort og aldrig fik opgraderet helte i tide. Sir William var på hjemmebane og viste det med to sikre sejre. Det skal jeg vist spille nogle gange mere før jeg kan yde nævneværdigt modstand, men sjovt var det.

Efter aftensmads pause blev det besluttet at tage en sidste omgang Summoner Wars, hvor alle faktioner var tilgængelige. Jeg endte med at spille Mercenaries mod Roberts Fallen Kingdom. Endnu en gang røg Robert ind en storm at komboer, som betød at min stærkeste Champion og den hidsige Common Stone Golem stod helt oppe i hans Summoners ansigt, hvilket afgjorde sagen.

En rigtig hyggelig dag.

Desuden har jeg også i løbet af min vinterferie fået prøvet King of Tokyo med udvidelsen Power Up, hvilket virkelig har givet det spil et ordentligt boost i den rigtige retning. Jeg prøver at gøre Kraken til min 'go-to guy', men én sejr i 5 dyster virker ikke lovende, så overvejer at finde en anden favorit.

Dejligt at få spillet lidt igen.

[Frouvne]

Bora Bora blev spillet igen i dag og allerede andet spil giver et væsentligt bedre overblik. Jeg kan som udgangspunkt rigtig godt lide den terninge-mekanisme Feld har indført med dette spil. Og så glæder det mig at se hvor fint sammenvævet de mange ting man kan vælge at foretage sig er. Endnu har jeg kun prøvet det som to-spillers spil, så det er alt for tidligt at foretage en generel bedømmelse af spillet, men det tegner meget lovende. Jeg syntes stadig, at de enkelte player-boards er meget spraglede; men de giver mening, da alt er forklaret på dem. Men det kræver mindst et spil inden det hjælper - jeg er til gengæld sikker på, at det bliver lettere og lettere at få til bordet, når man har prøvet det et par gange takket være det faktum, at man faktisk kan finde alle oplysninger uden at skulle slå op i reglerne.

[Larsine]

forrige weekend var vi på besøg hos nogle venner i Broager. De kan godt lide at spille, men spillene er typisk lidt anderledes end dem jeg foretrækker. Men da jeg jo altid godt kan lide at spille, og lægger stor vægt på det sociale, var jeg naturligvis med på at spille hvad de nu diskede op med.

I løbet af weenenden blev det til 11 gange Sequence, 1 gange Five Crowns og en gang Würfel Bohnanza.

Onsdag var jeg inviteret til min nieces 11 års fødselsdag, og min ugentlige spilleaften var derfor aflyst. Men Eik kom og hjalp med at få lavet et nyt lampested i gangen, og da vi var færdige kom vi naturligvis til at snakke spil, og det viste sig at han aldrig havde prøvet Mamma Mia. Det fik vi så spillet 2 gange, hvor jeg i første spil fik solgt alle mine pizzaer, medens andet spil gik knap så godt for mig.

Torsdag aften blev vi inviteret på aftensmad og spil hos nogle venner.Først fik vi en dejlig gullash, og bage´fter spillede vi Ticket to Ride: Team Asia, som jeg vandt sammen med Larna, og bagefter to spil San Juan, hvor jeg vandt første spil med en produktionsstrategi og en Guild Hall, medens jeg vandt andet spil med en startegi på lilla bygninger og en City Hall. Det er nu meget sjovt at spille uden Treasure Chest udvidelsen, når man ellers altid spiller med denne.

Fredag aften endte vi med slet ikke at tænde for vores TV, og i stedet fro spille et par spil og gå tidligt i seng. Det blev til et spil Mamma Mia og et spil Bohnanza, to classikere som nok kommer med på ferie igen til sommer.

[Stony]

Det blev til Runewars idag, og hold da kæft det var langt. Godt men langt. Jeg håber spilletiden kan nedbringes, når deltagerne i forvejen er bekendt med reglerne. Vi var igang med spillet ca. 14.30. Vi var kun afbrudt af aftensmaden i en times tid, men ellers spillede vi nonstop til kl. var passeret 22.00, og vi nåede ikke til vejs ende. (Selv om vi var et par stykker der kunne bringe os op på kun at mangle en enkelt rune.)

Fedt spil. Men jeg håber virkelig at spilletiden kan nedbringes, og det vil jeg forsøge at se på eventuelle tiltag, så man måske kan spille Quest-fasen simultant el.lign. Der er sikkert nogle ideer at hente på BGG.

[digter]

Vi var igang med spillet ca. 14.30. Vi var kun afbrudt af aftensmaden i en times tid, men ellers spillede vi nonstop til kl. var passeret 22.00, og vi nåede ikke til vejs ende. (Selv om vi var et par stykker der kunne bringe os op på kun at mangle en enkelt rune.).

Jo tak, og det var uden opsætning og placering af start områder

Ang. Spillet er jeg nok ikke HELT så begejstret. Jeg synes ikke at den figur-rollespils-agtige del med heltene fungerede så godt og så er jeg stadig lidt usikker på hvad jeg synes om kampsystemet.
Jeg ser dog stadig frem til næste omgang Runewars, især hvis det er med folk der kender reglerne . Der var ret mange taktiske og strategiske muligheder jeg godt kunne tænke mig at udforske.

[Mik]

Bora Bora. <snip> Jeg syntes stadig, at de enkelte player-boards er meget spraglede; men de giver mening, da alt er forklaret på dem. Men det kræver mindst et spil inden det hjælper - jeg er til gengæld sikker på, at det bliver lettere og lettere at få til bordet, når man har prøvet det et par gange takket være det faktum, at man faktisk kan finde alle oplysninger uden at skulle slå op i reglerne.

Præcis. Ellers skulle man jo sidde et par player aids. Så jeg mener ikke at det kan laves meget bedre. Lige når man pakker spillet ud, er pladerne meget uoverskuelige. Men når man først har hørt hvad de enkelte ikoner betyder, giver det hele mening.

[BlueSwan]

Jeg havde introduceret min 7-årige datter til Ticket To Ride på ipad, så jeg købte spillet (den prindelige USA udgave) til hende i lørdags i Faraos Cigarer. Vi spillede et første spil i søndags og hun spillede faktisk fornuftigt og vandt med 1 point. Jeg havde bevidst begrænset mig selv til at jeg skulle tage alle ruter (der slet ikke hang sammen) og at jeg ikke måtte hamstre kort eller forsøge at blokere hende. Med andre ord skulle jeg spille som en svag AI-spiller, men jeg synes alligevel at det var fint klaret af hende, at hun lige hev sejren hjem.

[Gunness]

Bora Bora blev spillet igen i dag og allerede andet spil giver et væsentligt bedre overblik. Jeg kan som udgangspunkt rigtig godt lide den terninge-mekanisme Feld har indført med dette spil. Og så glæder det mig at se hvor fint sammenvævet de mange ting man kan vælge at foretage sig er. Endnu har jeg kun prøvet det som to-spillers spil, så det er alt for tidligt at foretage en generel bedømmelse af spillet, men det tegner meget lovende. Jeg syntes stadig, at de enkelte player-boards er meget spraglede; men de giver mening, da alt er forklaret på dem. Men det kræver mindst et spil inden det hjælper - jeg er til gengæld sikker på, at det bliver lettere og lettere at få til bordet, når man har prøvet det et par gange takket være det faktum, at man faktisk kan finde alle oplysninger uden at skulle slå op i reglerne.

Nu har jeg ikke prøvet spillet og heller ikke læst mere end overfladisk om det, men hvor mange eksostisk stillehavsø-spil er der mon brug for i disse år? Jeg har allerede prøvet Hawaii og Vanuatu, og med et halvt øjekast ligner Bora Bora - rent tematisk - lidt for meget de andre. Men det kan meget vel tænkes, at jeg tager helt fejl.

[Stony]

Se det som et abstrakt spil, og spilmekanismerne er meget forskellige. Men de har hver deres styrker. Jeg synes at temaet hænger bedre sammen med mekanismerne i Vanuatu. Men spillet er ikke det mest oprivende. Bora Bora har ikke formået at sætte de to ting så godt sammen. Men spilmekanismerne er bedre sammensat. Så kan du vælge ud fra hvad du mener er vigtigst.

[Gunness]

Jeg vil klart foretrække at være godt underholdt. Så kan jeg nok ignorere, at jeg allerede mener at have indsamlet rigeligt med muslingeskaller Ergo: jeg må hellere prøve Bora Bora ved lejlighed.