GermanGames.dk

Til aften havde jeg den fornøjelse at blive introduceret til FAB: The Bulge. Oprindeligt blev jeg tiltrukket af den indledende del af titlen: FAB (Fast Action Battle). Da jeg begyndte at læse reglerne og læse lidt flere kommentarer til spillet, blev det tydeligt, at nogle har en noget anderledes definition af Fast Action Battle end jeg har. En smule intimideret af systemets kompleksitet fik spillet lov til at stå på hylderne igennem lang tid. Aftenens introduktion til spillet gav mig dog fornyet håb om, at der er noget at komme efter. Vi spillede blot nogle få runder (men en hel aften) og min fornemmelse er, at spillet ret hurtigt vil kunne komme til at glide rimelig let. Bevares, der var en del asset-tokens, der aldrig kom i spil, så der er givetvis mange regler, der aldrig kom i brug, men der var ikke tale om super-komplicerede regler og tabel-opslagene begrænsede sig til et par simple tabeller, man nok hurtigt ville kunne huske udenad, hvis man spillede spillet et par gange indenfor en overskuelig tidsperiode. Så det var absolut en positiv oplevelse!

Fik spillet Stone Age i går. Det er hyggeligt i sin yahtzee-agtige terning form, men lidt for langt, synes jeg - også selvom jeg vandt. Jeg overvejer om Kingsburg kunne være et alternativ til Stone Age.
Derudover har Magnus og jeg spillet et par slag World War 5 (Icehhouse-spillet). Vi peppede det lidt op, med en variant med neutrale tokens i de tomme lande - de skulle enten overvindes normalt, eller man kunne overtage dem med et terningslag (som i Attack!).
Og så er både Attika og Stone Age blevet spillet soim to-personers spil et par gange. Det vriker faktisk meget godt.

Jesper wrote:Jeg overvejer om Kingsburg kunne være et alternativ til Stone Age.

Jeg synes at Stone Age er klart at foretrække frem for Kingsburg. Nu har jeg godt nok kun spillet Kingsburg en gang, men det virker som om terningerne har for stor indflydelse på spillet i forhold til Stone Age.


Kom lige til at tænke på den her

Jesper wrote:Fik spillet Stone Age i går. Det er hyggeligt i sin yahtzee-agtige terning form, men lidt for langt, synes jeg - også selvom jeg vandt. Jeg overvejer om Kingsburg kunne være et alternativ til Stone Age.

Jeg foretrækker Kingsburg - men det er altså endnu længere!


I denne uge har jeg fået spillet 4x Dominion i mandags, hvoraf jeg da i hvert fald vandt de første to.
Vi prøvede for en gangs skyld at trække 10 tilfældige bunker, og det gjorde naturligvis spillet mindre strømlinet - men sjovt til en afveksling, på trods af en længere spilletid.


I går blev det til en tre-mands udgave af The Kaiser's Pirates. Et 'klassisk' flåde-kort-krigsspil i stil med Naval War, Enemy in Sight osv.

Spillet er ganske let, men gjort svært pga. uoverskuelige regler og mekanismer. Så vi nåede kun en enkelt af de tre runder inden midnat. Det vil uden tvivl gå hurtigere næste gang, men spørgsmålet er om det nogensinde får chancen igen...

Spillet foregår under første verdenskrig, og spillerne er både den tyske marine, den Engelske flåde samt diverse mere eller mindre neutrale handelsskibe. Og så er det ellers alle mod alle. Jeg fik en masse gode forsvarskort, men ingen angreb mig. Og mine egne angreb fejlede igen og igen (skodterninger!). Så halvvejs igennem runden så det ikke godt ud for mig. Men så endelig forsøgte Martin at angribe mig, og jeg kunne endelig bruge noget af mit potente forsvar, og så var pludselig foran på point. Det varede lige til sidste omgang, hvor Eivind kunne lukke og slukke som sidste mand - vel vidende at ingen kunne gøre gengæld mod ham bagefter. Ikke noget dårligt spil, men for langt og for tilfældigt for typen.

Nå. Heldigvis får jeg flere chancer for at spille i denne uge, da jeg Alan Moon's Gathering of Friends begynder i morgen aften (US time).

Manda blev det til et spil Dracula med Lilli. Hun ville denne gang have hævn som van Helsing, men det fik hun ikke. Bagefter påstod hun at Dracula have langt stærkere encounter kort, men det har han naturligvis ikke idet encounter kortene er ens for Dracula og van Helsing.

Om aftenen spillede Lilli, Lea og jeg Ticket to Ride: Europa. Jeg troede ikke jeg lå så godt, idet Lilli havde gennemført 6 runetr og Lea havde gennemført 5 ruter, medens jeg kun havde gennemført 3 ruter. Men da jeg også havde den længste rute, gik jeg alligevel hen og vandt.

Lars

endnu et par spil Agricola med udvidelsen Farmers of the Moor, både lørdag og igår. 2 firepersoners spil og et 3 personers i familly versionen.

vi har nu set meget forskellige strategier gøre det forbløffende godt. Sune der spillede sit 2 spil , kom 1 point fra at vinde med, 2 personer , 2 rum og ellers fuld fokus på at tage de gratis aktion kort , og købe major improvements med dem.

Rasmus viste at tidlig fold byggeri , fyldt med får og især heste og de tilhørende heste bonus improvement kan gøre det forbløffende godt. Og havde nok vundet det ene spil hvis ikke han havde havde bragt sig i food problemer.

Tilgengæld har vi endnu ikke set de vilde husbyggerier. Den ene gang jeg sneg mig op på 4 rum , der var det afgjort en dårlig plan. Heating udgifterne er altså ikke lige at kimse af.

Vi så også jimmi sende 2 mand på hospitalet, men alligevel få en ok runde via at få kortene først.

Med den øgede kompleksitet har vi ikke savnet occupations og improvements endnu, men det må snart være tid til at få i hvertfald minor improvements med

To nye (for mig) spil kom på bordet i KBK i går: Først stod den på Container, Valley Games' rendyrkede spil om udbud og efterspørgsel. Spillerne producerer varer, som de andre spillere så kan købe og placere i deres varehuse. Disse varer kan andre spillere (end den der har varehuset) så sejle deres skib hen og købe, hvorefter de kan transportere varerne ud til den centrale ø, hvor en blind bidding runde afgøre hvem der ender med varerne...! Vinderen er spillerne med flest penge til sidst, og varer på ens del af den centrale ø udgør normalt en væsentlig del af den score (der er fem slags varer, og hver spiller har en hemmelig oversigt over hvad hver slags vare er værd for netop ham).

Jeg formåede en andenplads, til trods for at jeg til slut kun havde to containere på min ø (!), men til gengæld havde tjent rigtigt godt i løbet af spillet. Det var dog ikke nok til at udfordre vinderen, som med et bjerg af containere - godt fordelt i typer i forhold til den måde han fik points for dem - løb fra os alle sammen.

Ligesom f.eks. Chicago Express er Container et spil hvor spillet blot sætter et grundlæggende framework op, og det er spillerne selv der bestemmer hvordan spillet skal udvikle sig: Skal det være hurtigt eller langsomt, pengerigt eller -fattigt, osv. På grund af dette gav Container et klart indtryk af at være skrøbeligt: Spillerne skal simpelthen vide hvad de foretager sig, og en spiller eller to kan godt med dårligt spil knække spillet for alle spillerne.

Container er sådan et slags spil, som jeg egentlig ville forvente at synes godt om, men jeg er nu lidt uafklaret efter min første erfaring med det, og tror egentlig jeg syntes spillet var mere interessant end egentligt underholdende. To ting irriterede mig ved spillet: Dels den hemmelige værditabel som hver spiller havde, og som gjorde det overordentligt svært at gøre andet end at skyde i blinde, når man ville overveje hvad varer var værd for de andre. Godt nok kunne man med tiden se et mønster i hvilke typer varer de anskaffede sig, men der var stadig stor usikkerhed involveret. Den anden ting jeg ikke kunne lide var blind bidding-runderne når man skulle sælge varer. Dels er det en mekanisme jeg generelt ikke bryder mig meget om, og her bidrog den til at gøre auktionerne temmelig kaotiske.

Så, det var vældigt interessant at prøve, men jeg er ikke overbevist om at det er noget jeg bryder mig om. Fik jeg nævnt at jeg har et eksemplar i shrinkwrap, og endnu ikke har besluttet om det skal forblive indpakket eller ej?


Efter Container kom en (relativ) nyhed på bordet: Carson City. Som med Homesteaders er det et spil om at opbygge en by i det vilde Vesten, men der holder sammenligningerne så også op. Carson City er nemlig et godt, gammeldags worker placement-eurogame, med lidt også-godt-gammeldags role selection iblandet: Over fire runder vælger spillerne først en rolle og placerer derefter deres cowboys dels på aktions-felter på brættet, og dels på felter på det kort der udgør størstedelen af brættet. Spillerne kan på den måde erhverve sig penge, pistoler, grunde, bygninger og meget mere. Bygninger giver indkomst og bidrager til at man kan købe endnu flere ting. Overskydende penge kan spillerne forsøge at veksle til points i løbet af spillet (igen ved at vælge nogle specielle aktionsfelter), og til slut veksles alle ens penge til points, og ens slutscore (hvor de bygninger man ejer også indgår) udregnes.

Som et tematisk twist, og noget i modstrid med den type spil vi ellers har med at gøre, indeholder Carson City terninger! Og ikke alene det, der er også en særdeles direkte form for interaktion, idet man kan placere sine cowboys på andre folks bygninger (i håb om at stjæle en del af deres indkomst) eller på aktionsfelter som andre allerede har taget. Og står flere spilleres cowboys på samme felt, skal der en skudduel til at afgøre hvem der får lov til at forblive der. Og det held som dette indfører kan hurtigt vende op og ned på de ellers meget analytiske planer man måtte sidde med.

Carson City er også et spil med mange muligheder for varianter: Bagsiden af brættet er et landskab med en flod, så man har to kort at vælge imellem. De enkelte rollekort har også to sider med hver deres funktion, så der er endnu en variant. Så er der en terningløs variant, hvor man i stedet får tildelt nogle talbrikker i starten af spillet, og endelig er der sågar en "alle på en gang" variant (a la Ice Towers!) hvor man ikke spiller efter tur, men blot placerer cowboys lige når man har lyst til det. Puha...!


Jeg syntes Carson City var rigtigt underholdende, og ret tematisk af et eurogame at være. Et par af de andre klagede over heldfaktoren fra terningduellerne, men det var ikke noget jeg selv så som et problem (men jeg blev selvfølgelig heller ikke offer for de store terning-katastofer)! Jeg glæder mig da til at spille det igen.

Spillede med Ozimek i går, bare noget uformelt, han havde i julegave fået 1805 Sea of Glory som han gerne ville prøve.. puha, det tog pusten fra os, selvom vi prøvede med intro scenariet, men så havde det været på bordet og vi kunne lære til næste gang (og jeg få læst reglerne)

Efter et roligt forsøg der fandt vi manoeuvre frem, som er forholdsvist simpelt i reglerne, men rigtig underholdende, så selvom vi sluttede tidligt da jeg skulle hente hustruen, fik jeg et rigtig godt indtryk af spillet, og vil helt sikkert prøve det igen.

En del spil er det blevet til de sidste par dage. Der blev lagt fra land med Through the Ages. Jeg har kun prøvet det som et 2-spiller spil, men alt i alt har det været en fremragende oplevelse indtil videre, og jeg kan forestille mig, at det kun bliver bedre med en ekstra spiller. Sidste omgang tog vi den fulde version, hvilket gjorde det endnu mere udfordrende pga. fokuset på mdad. Dog skal det siges, at det ikke kommer til mange kampe mellem os, da en oprustning fra den ene side straks bliver modsvaret fra den anden side, men jeg gætter på, at det er normalt for et 2-mands spil.

Ellers fik jeg prøvet mit ny-byttede Ghost Stories, der som lovet er ret udfordrende, men fungerer, endda som solitaire. endeligt fik vi prøvet Dunwich Horror-udvidelsen til Arkham. Udvidelsen gør spillet noget længere via gate bursts, men også en del mere udfordrende. Vi nåede to omgange med 3 spillere, hvor vi måtte bøffe the Great Old One til sidst begge gange. Men som altid en god oplevelse.

Søndag spillede jeg Akaba med min datter. Den medfølgende blæsebælg har aldrig fungeret helt godt, så vi fandt på vores egen variant med en hårtørrer. Et totalt hit, som jeg tror jeg vil lægge op som variant på BGG

I dag fløj jeg hjem fra Dublin og fik spillet tre runder Zombie in My Pocket i flyet. Sidemanden gloede lidt underligt på komponenterne, men det var da glimrende underholdning på den smule plads, der var til rådighed.

Puha, det blev en travl sidste spilledag i denne måned. Stony var på besøg og vi indledte med et spil, der længe har været et hængeparti for os; et spil vi længe har villet spille, men som det ikke før i dag er lykkedes at få på bordet: Richard III: The Wars of the Roses. Vores spil blev naturligvis en smule famlende - alt i alt var oplevelsen dog god men der var helt sikkert også en del af de ting, der adskiller spillet fra Hammer of the Scots, vi slet, slet ikke fik udnyttet. Herefter kom to af de kortspil, jeg havde med hjem i går på bordet: The Battle for Hill 218 og Court of the Medici. Førstnævnte, The Battle for Hill 218, finder jeg meget originalt og det er ikke så alvorligt, men til gengæld fyldt med action. Court of the Medici kom jeg til gengæld lidt skævt ind på - jeg tillader mig dog at tro, at der er et eller andet, der er gået min næse forbi; om det så er en regel eller et strategisk element, er jeg endnu ikke i stand til at bedømme. Så det må få en chance mere. Så fandt vi en kasse med kort til Magic: The Gathering frem og spillede tre spil. Efter lidt tid væk fra spillet var det ikke så let for mig at blive revet med af spillet. De to første spil blev udkæmpet imellem decks, som jeg ikke syntes var særlig ligeværdige, så her var der ikke tale om meget spænding. Det tredje spil havde også en klar retning - men det tog aaaalt for lang tid før pinen blev afsluttet. Så kom klassikeren Through the Desert på bordet - der er virkelig krummer i nogle af de gamle spil. Gad vidst hvorfor vi overhovedet anskaffer os nye spil, når vi har så gode spil på hylderne? Imens vi ventede på maden blev det til et enkelt spil San Juan med udvidelserne fra Alea Treasure Chest og som afslutning på dagen hev vi endnu en gang Richard III: The Wars of the Roses på bordet. Det gik gruelig galt fra uddelingen af de første kort og der kom aldrig skyggen af spænding ind i spillet. Til gengæld fik vi reglerne endnu bedre ind under huden og da det helt sikkert er et spil, jeg vender tilbage til, er det jo i sig selv en stor succes at få lejlighed til at få gennemspillet spillet et par gange inden jeg genlæser reglerne.

Mik wrote:[...] Nå. Heldigvis får jeg flere chancer for at spille i denne uge, da jeg Alan Moon's Gathering of Friends begynder i morgen aften (US time).

Det glæder vi os til at høre mere om. God fornøjelse!

Marts sluttede jo med en onsdag, hvor der som sædvanligt blev spillet. Det var dog kun Carsten der dukkede op, idet Eik havde arbejde, og Michael var i Jylland. Til gengæld spillede Lilli og Larna med, da de jo ikek ksulle i skole om torsdagen.

Vi startede med et spil Aquaretto, incl. udviddelserne XXL og Trains. Lilli blev den helt stor vinder med 36 point, Larna fik 34, jeg fik 32 og Carsten måte nøjes med 24.

Herefter introducerede Carsten os til Oltre Mare. Spillete var i den lille version, hvor kortet er lidt for lille, og brikkerne dækker mere end godt er på det, men det gør jo heldigvis ikke noget ved selve spillet. Interesante mekanismer, hvor man hele tiden skal holde øje med hvad man har, og hvad man kan nu og i næste runde. Carsten lå lidt foran os andre, men efter den sidste optælling lå Larna på 0 point, Carsten på 30 og Lilli og jeg begge på 49. Eneste problem var at både Larna og Carsten havde passeret målstregen og derfor kunen lægge 50 point til det deres resultater. Interessant spil der skal spilles igen.

Lars

Så har kæresten og jeg afprøvet Mr. Jack in New York.
Et ret underholdende spil, som ikke tager mere end ca 30 min (når man har fanget reglerne). Så det kan vi godt anbefale til en stille og rolig aften (vores startede ihvertfald stille og roligt indtil jeg vandt - så røg den hyggelige stemning...men man sover nu meget godt på sofaen).

/Mikkel