GermanGames.dk

Jeg har bemærket, at der er en del herinde, der har prøvet Blue Moon og Blue Moon City, så jeg tænkte, om ikke en eller flere venlige sjæle vil kaste sig ud i en sammenligning af de to spil.

Hvad er godt og skidt ved de to spil?
Er de forskellige nok til, at man bør eje begge spil?
Henvender de sig til forskellige slags spillere?

Andrea wrote:Jeg har bemærket, at der er en del herinde, der har prøvet Blue Moon og Blue Moon City, så jeg tænkte, om ikke en eller flere venlige sjæle vil kaste sig ud i en sammenligning af de to spil.

Hvad er godt og skidt ved de to spil?
Er de forskellige nok til, at man bør eje begge spil?
Henvender de sig til forskellige slags spillere?

De har intet med hinanden af gøre, så svar nummer 2 må være: Ja.
De deler tema, men det er også det.

Jeg synes Blue moon city er et godt filler spil. Jeg er bange for at der ikke er nok kød på det til at jeg ville spille det ret meget. Men hvis man skal lokke nogle nye folk til brætspil, så tror jeg det ville være et godt spil.

Ja, der er tale om to helt forskellige spil. Det eneste der er fælles er grafikken og så at Blue Moon danner baggrundshistorien for Blue Moon City.

Blue Moon blev jeg meget til min egen overraskelse meget begejstret for. Og med tiden bliver begejstringen kun større. Det lyder så som om nogle af de mennesker, der har spillet Magic the Gathering er en smule skuffede. Men det er nok også svært at leve op til et så komplekst univers. Selv har jeg det nok omvendt: det mindre univers via et begrænset antal udvidelser gør spillet tilpas overskueligt til at jeg får lysten til at kaste mig over det.

Blue Moon City har jeg et mere anstrengt forhold til. Jeg vil meget gerne kunne lide spillet, men er de første 3-4 gange jeg har spillet det, blevet lidt skuffet. Retfærdigvis skal så siges, at et enkelt af spillene har være med fire personer og de øvrige med kun to. Og spillet skal muligvis nok primært spilles med tre - men det er bare en formodning! Jeg er ikke blevet skræmt væk; spillet skal nok komme på bordet igen, men det er endnu ikke lykkedes for det, at leve op til mine forventninger...

qute wrote: De har intet med hinanden af gøre, så svar nummer 2 må være: Ja.
De deler tema, men det er også det.

Mja, det mindes jeg også at have læst et sted - men eftersom temaet er det samme, så spekulerede jeg på, om ikke man kommer til at sammenligne dem med hinanden (?).

Jeg synes Blue moon city er et godt filler spil. Jeg er bange for at der ikke er nok kød på det til at jeg ville spille det ret meget. Men hvis man skal lokke nogle nye folk til brætspil, så tror jeg det ville være et godt spil.

Er det fordi, det ikke er varieret nok? Eller fordi det ikke er komplekst nok?

Frouvne wrote: Selv har jeg det nok omvendt: det mindre univers via et begrænset antal udvidelser gør spillet tilpas overskueligt til at jeg får lysten til at kaste mig over det.

Bliver spillet for ensformigt, hvis man ikke køber udvidelserne? (eller: hvor lang tid kan man spille det inden næste fix... æh... næste udvidelse? ).

Og spillet skal muligvis nok primært spilles med tre - men det er bare en formodning!

Kan du evt. uddybe, hvorfor du mener, at tre er det optimale spillerantal?

Jeg fandt Blue Moon City hurtigt og letbenet, hvilket er rart eftersom jeg ikke ejer mange spil der kan spilles på relativt kort tid. Fortryder ikke mit køb og det skal nok komme på bordet igen.

Faktisk er jeg i den modsatte lejr ifht. Allan, da min intro til Blue Moon (via Jesper Amstrup) var 3-4 spil med et nyt deck hver gang. Jeg fik naturligvis læsterlige tæv og nåede aldrig helt at fange pointen i de forskellige regler og kort. Jeg var på intet tidspunkt i nærheden af en sejr. Efter mit 2. nederlag havde jeg mest lyst til at spille noget andet.

Sjovt nok spillede jeg Munchkin for nyligt og fik et Blue Moon flashback. Mage til sådan et røvkedeligt spil skal man lede længe efter.

Rune Petersen wrote: Faktisk er jeg i den modsatte lejr ifht. Allan, da min intro til Blue Moon (via Jesper Amstrup) var 3-4 spil med et nyt deck hver gang. Jeg fik naturligvis læsterlige tæv og nåede aldrig helt at fange pointen i de forskellige regler og kort. Jeg var på intet tidspunkt i nærheden af en sejr. Efter mit 2. nederlag havde jeg mest lyst til at spille noget andet.

Ja, jeg kan forestille mig, at spillet er væsentlig sjovere, når man har lært kortene godt at kende.

Sjovt nok spillede jeg Munchkin for nyligt og fik et Blue Moon flashback. Mage til sådan et røvkedeligt spil skal man lede længe efter.

Hovhov! Det spil kan faktisk være ganske fint, når man spiller det sammen med sin faste rollespilsgruppe (som man har lavet rigtig meget dungeoncrawl med )

Hehe, jeg tror nu mest at fællesnævneren var at jeg kedede mig på trods af Munchkins sjove in-jokes til D&D folket.

Når det er sagt er der en del mere kød på Blue Moon end Munchkin. Jeg tror måske at jeg har en modvilje mod den slags kortspil (kunne heller ikke fordrage M:TG og hvad jeg ellers har prøvet af CCG og pseudo-CCG spil som BM).

Jeg kan lide begge dele.

BMC vil jeg karakterisere som et "medium weight" spil: Det er ikke en filler (letvægt), ikke et stort, tungt spil (sværvægt), men noget ind imellem. Der er mulighed for at spille godt og dårligt, men det er ikke nogen rigtig brainburner. Det er perfekt, hvis det er et spil i den "vægtklasse" man har lyst til. Personligt er det et af de bedste Knizia-spil jeg har set i flere år - og det siger ikke så lidt.

BM er som sagt næsten som et lille, ikke-collectible CCG. Endvidere er det et rigtigt godt kortspil, med beslutninger og dilemmaer som minder meget om dem, man til tider kan komme ud for i f.eks. Magic. Spiller man kun med de to racer der følger med i grundspillet (Hoax og Vulca), kan jeg forestille mig at spillet relativt hurtigt kan føles lidt gammelt (selvom jeg stadig kan lide at spille det matchup), men med alle racerne - og med alle de kombinationsmuligheder der så er for at lave et matchup - og for slet ikke at tale om muligheden for selv at designe sine decks, tror jeg der er basis for hundredevis af spil, før man når grænsen (om overhovedet).

Blue Moon er helt sikkert et spil, der bliver sjovere, hvis man kender de enkelte decks (hvilket i øvrigt er en god grund til at kigge lidt nærmere på de enkelte decks (*håber I opfangede den!*). Og naturligvis er det derfor også et spil, det ikke er sjovt at blive introduceret til, af en der har et indgående kendskab til spillet...

Min vurdering vil være, at man sagtens kan spille rigtig mange spil med de to decks, der følger med grundspillet. Alene her har man et solidt og interessant kortspil. Men det bliver endnu mere interessant med flere decks, da deckene skal spilles meget forskelligt imod hinanden.

Lige nu har jeg også en fornemmelse af, at man ved at kigge nærmere på de enkelte decks, kan klarlægge nogle af mekanismerne i gode spil. To decks, der på overfladen kan se relativt ens ud f.eks. i den totale styrke fungerer ekstremt forskelligt alt efter hvordan denne styrke er fordelt på de enkelte kort... hvad betyder det, når stort set al ens styrke ligger i booster-kortene... eller hvordan får jeg samling på mine par, hvis mit deck har mange Pair-symboler osv. osv.

Når min umiddelbare vurdering er, at Blue Moon City vil fungere bedst som tre spillers spil, skyldes det en fornemmelse af, at spillet bliver alt for kaotisk med fire spillere og at jeg ikke finder det voldsomt interessant som to personers spil, da interessen i at færdiggøre en bygning modstanderen har påbegyndt genopbyggelsen af og der er rigelig plads til, at man kan boltre sig på hver sine adskilte områder. I tre spillers udgaven ville jeg forvente at der stadig var megen interaktion men uden at spillet bliver nær så kaotisk som med fire spillere. Men som sagt er det bare en fornemmelse...

Jens_Hoppe wrote:Jeg kan lide begge dele.

BMC vil jeg karakterisere som et "medium weight" spil: Det er ikke en filler (letvægt), ikke et stort, tungt spil (sværvægt), men noget ind imellem. Der er mulighed for at spille godt og dårligt, men det er ikke nogen rigtig brainburner. Det er perfekt, hvis det er et spil i den "vægtklasse" man har lyst til. Personligt er det et af de bedste Knizia-spil jeg har set i flere år - og det siger ikke så lidt.

Gider du forklare lidt hvorfor det ikke er en filler?
Måske jeg overser noget, men per tur synes jeg ikke der er super mange valgmuligheder. Lidt ala carcasonne.

Jeg har printet expansion #1 ud og glæder mig til at prøve den.

... umiddelbart ville jeg f.eks. forvente en noget kortere spilletid af et spil, jeg ville betegne som en filler...

Frouvne wrote:... umiddelbart ville jeg f.eks. forvente en noget kortere spilletid af et spil, jeg ville betegne som en filler...

Ahhh, okay, det vil selvfølgelig diskvalificere Blue moon city. Men så lad mig kalde det light

qute wrote:Gider du forklare lidt hvorfor det ikke er en filler?

Fordi jeg synes spillet indeholder mange svære valg og interessante beslutninger. Måske ikke "nu får jeg snart ondt i hovedet" valg og beslutninger som i f.eks. Goa, men så afgjort sværere valg og beslutninger end Carcassonne.

Hvorfor bedømmer vi det forskelligt? Dunno - men måske kan du gennemskue spillets beslutninger bedre end mig, så hvad jeg synes er svært, er let for dig? Måske har du bare ikke set lyset endnu? Måske har jeg ikke? Hvem ved?

Jens_Hoppe wrote:Hvorfor bedømmer vi det forskelligt? Dunno - men måske kan du gennemskue spillets beslutninger bedre end mig, så hvad jeg synes er svært, er let for dig? Måske har du bare ikke set lyset endnu? Måske har jeg ikke? Hvem ved?

Ha ha, vi kunne prøve at spille og se hvem der vandt. Hvis du maser mig for vildt, så har jeg åbenbart ikke set lyset. Hvis det er lige, så er jeg enten super dygtig til spillet eller også er det light

Blue Moon er et fantastisk spil!

Første halvår af 2006, sad jeg og en anden og spillede Blue Moon i 3-4 timer efter de andre var gået hjem - hver torsdag. Spillet bliver bare bedre og bedre jo mere man spiller det. Vi er ikke engang begyndt at "deck builde" endnu (det tror jeg heller ikke vi nogensinde kommer til).

Det er en fordel hvis begge spillere er på nogenlunde samme nivau. Bare spørg Rune

Rune..... Du burde give det en ekstra chance. Næste gang må vi holde os til to decks.