Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Frouvne »

Så er vi kommet ind i juli måned. Jeg har en personlig ambition om, at den ikke må blive ringere end min juni måned, hvor der stort set ikke blev spillet. Forhåbentlig vil sommerferien hjælpe denne gode intention på vej til at blive realiseret.

Måneden er startet med at jeg har kastet mig over Terraforming Mars: Ares Expedition. Det er tydeligt baseret på maskinen fra Race for the Galaxy / San Juan. Og så har den naturligvis ikke fået for lidt med tematiseringen fra Terraforming Mars. San Juan har jeg altid holdt meget af. Race for the Galaxy har jeg spillet en del mere - men har aldrig været særlig god til det, da der er noget i mekanismerne, der åbenbart ikke virker intuitivt for mig. Terraforming Mars har jeg det meget ambivalent med. Jeg syntes, jeg har haft nogle rigtigt fine oplevelser - særligt når der har været spillet med Terraforming Mars: Prelude og så syntes jeg, at jeg har haft nogle virkelig drabeligt kedelige spil med det. Så Terraforming Mars: Ares Expedition har haft potentiale til at kunne gå begge veje for mig. Mine første oplevelser har desværret været, at det virker alt for abstrakt. Jeg har i den grad følt at jeg har samlet kuber, og at det har været en temmelig kedsommelig foreteelse, hvor jeg mest af alt har set frem til at spillet skulle blive færdigt. Jeg har dog stadig mod på at give det et par skud mere. Jeg håber stadig, at der gemmer sig et spil, jeg kan komme til at holde af for grund-mekanismerne kan jeg i princippet godt lide.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Frouvne »

Så fik vi Paleo frem. Vi nærmer os vejs ende - men man kan jo altid håbe på en udvidelse, der giver nye udfordringer. Vi har i hvert tilfælde været solidt underholdt af dette samarbejdsspil. Og selvom det ikke er jordens mest tematiske spil, syntes jeg alligevel at temaerne for hver enkelt lille udvidelse rent faktisk giver rigtig god mening.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 523 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Gunness »

Efter et længere spillemæssigt dødvande er der endelig sket lidt. Hvilket som bekendt også har ret. Vi har fået spillet næstsidste scenarie i Near and Far-kampagnen (så mere om det, når vi er færdige).

Så har vi spillet et par spil Paris: La Cité de la Lumière, som er et sjovt lille todelt, 2-player abstrakt spil om at oplyse Paris med elektrisk lys i forbindelse med verdensudstillingen i 1888. Spillet kører i to faser - i første samler man Tetris-agtige bygninger sammen og bygger spillepladen op med tiles. Disse tiles består hver af fire felter, der enten kan have ens egen farve, modspillerens farve eller en neutral farve. Ved at placere disse tiles bedst muligt får man bygget større sammenhængende områder i sin egen og/eller den neutrale farve. I anden fase placerer man så sine bygninger på områderne - med mindre ens modspiller snyder en og inddrager et af de neutrale områder, man lige havde udset sig. Denne fase krydres af 8 smukt illustrerede postkort, hvor hver spiller får mulighed for at vælge fire. Hver af dem bøjer spillets regler på en eller anden måde, og der er selvfølgelig noget taktik i at hapse det rette kort på det rette tidspunkt.
Det er ikke jordens dybeste spil, men det er hurtigt, sjovt og pænt at se på :)

Vores kære datter er kommet hjem og havde en veninde på besøg fra sin efterskole, og de ville gerne spille noget. I forgårs støvede vi Mysterium af, og i går aftes ville de så gerne spille Sherlock Holmes. Et godt valg, men også et lidt langt spil på en hverdagsaften, når man først kommer i gang 20.30. Derfor tog vi for en sikkerheds skyld en af de sager, vi voksne havde spillet før. Hvis vi måtte give op halvvejs, ville det ikke være det vildeste tab.

Det er seks år siden, vi har spillet case 1, og jeg må virkelig have dårlig hukommelse, for jeg kunne kun huske smådetaljer af sagen (heldigvis). Vi tog os god tid, og vanen tro blev der spekuleret og gættet meget. Vi nåede hele vejen igennem og endte med to mulige mordere, der begge virkede nogenlunde lige lovende. Vi havde dog overset ét afgørende spor, der ville have afgjort sagen definitivt. Ergo gættede vi forkert. Det værste er, at jeg mener, at vi løste sagen korrekt første gang. Det går ned ad bakke :D
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Frouvne »

Det står også lidt stille her, når det kommer til brætspil. Siden sidst har jeg fået prøvet Terraforming Mars: Ares Expedition endnu en gang og endeligt afskrevet det for mit vedkommende. Når man laver noget der er så klar en kopi af grundmekanismerne i Race for the Galaxy / San Juan forventer jeg også at man tilføjer et eller andet, der giver det et interessant twist. Og jeg kunne simpelthen ikke få øje på det, der skulle gøre, at jeg skulle foretrække dette spil fremfor de andre. Under Falling Skies er kommet på bordet et par gange. På papiret er det noget af det mere interessante, når det kommer til solo-spil. Problemet er nok bare, at jeg åbenbart ikke rigtigt gider solo-spil. Men interessant er det nu og det skal prøves nogle flere gange. Endelig fik vi spillet. The Red Cathedral i går og det er svært at sige noget dårligt om det - men særlig interessant var det nu heller ikke. Så det er nok endnu et spil, der snarligt forlader samlingen.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 523 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Gunness »

I går havde jeg en kammerat på besøg, der gerne ville lære at spille Brass - så det var en god anledning til at finde Lancashire-udgaven frem. Jeg må have forklaret reglerne lidt for godt, for det var et tæt løb hele vejen, og jeg var lykkelig over at vinde med et enkelt point :) Altid rart med et gensyn.

Dernæst hev han Equinox frem - et relativt nyt Knizia-spil, der er en opdateret udgave af Colossal Arena, denne gang med et dyretema. Jeg er usikker på, om jeg nogensinde har spillet CA, men det her var i alt fald et hurtigt, letvægts betting-spil med super artwork. Absolut en positiv oplevelse.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Frouvne »

[…] Colossal Arena […]
… er et af de første spil vi spillede i vores spilgruppe på et kollegieværelse for mange år siden. Åh, som tiden dog går! :D
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 523 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Gunness »

^Ja, og ens spilsmag har jo nok også ændret sig en del i årenes løb :) Jeg morede mig dog så godt over det, at jeg netop har modtaget mit eget eksemplar :)
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 25 times
Been thanked: 69 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Neumann »

Her på matriklen er hedebølge og brætspil ikke gode venner, men første sommerferiedag og de ca 4 graders temperaturfald gav da lige energi nok til 5 omgange Sushizock im Gockelwok efterfulgt af lige så mange gange Rød-7. Men det var så også første gang i ugevis, at noget kom på bordet.

Nu faldt jeg så lige i fristelse og må se lidt nærmere på Equinox. Det er sjældent at Knizia-spil kommer på radaren igen...
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Frouvne »

I aftes var det desværre endnu en gang en reduceret spilgruppe. Men det skulle nu ikke stoppe os. Aftenens hovedspil var Honey Buzz. Umiddelbart lyder det som et ganske nuttet spil og æstetikken underbygger denne idé. Men det er nu et ganske stramt og kynisk. I dette worker-placement spil forsøger man at optimere sin produktion, at opfylde kontrakter og at slippe af med sine varer til en fordelagtig pris. Det har for mit vedkommende efterladt et solidt førstehåndsindtryk. Aftenen blev rundet af med en stribe spil af Fantasy Realms. Det tror jeg meget let kan blive det spils skæbne; at når det kommer på bordet, så bliver det ikke kun for et enkelt spil.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Frouvne »

De seneste dage er det blevet til nogle spil Oceans. Det er et spil, jeg virkelig kæmper med at finde ud af, hvad jeg syntes om. Tematisk er det i høj grad et spil, der taler til mig. Og jeg syntes egentlig at det mekanisk fungerer rigtig fint. Men særligt afslutning har jeg fundet lidt anti-klimatisk, da den i flere af vores spil er kommet meget brat. Jeg håber, at komme til at prøve det nogle flere gange og så må vi se om det er spillet eller de scenarie-kort, der tilfældigvis har været trukket kombineret med de tilgængelige traits, der har skabt den oplevelse, vi har haft.

Og så blev der da også lige lejlighed til at spille et par spil Fantasy Realms i aftes, da vi alligevel havde Oceans på bordet med en spilgæst. Det faldt i overraskende god jord, hvilket øger sandsynligheden for at vi kommer til at se meget mere til det.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 523 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Gunness »

^Vi har været glade for Evolution: Climate herhjemme, så jeg kiggede da også meget interesseret på Oceans, da det var på KS. Men jeg kunne ikke blive klog på, hvor meget anderledes det var. Har du spillet Climate?
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Frouvne »

Nej, men det har pigerne, jeg spillede med i aftes og de foretrækker Climate.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Frouvne »

Ikke overraskende har Fantasy Realms været på bordet en del gange siden sidste opdatering. Udover det har børnespillene i denne ferie-tid været i brug: Go Go Gelato! og Ticket to Ride: First Journey (Europe). Sidstnævnte blev vi voksne pludseligt lidt grebet af og fortsatte flere spil uden at have den yngste med. Fredag fandt vi Lost Ruins of Arnak frem. Det har været et af de spil, vi hurtigt finder frem, da der er en god balance mellem at være relativt lettilgængeligt og samtidig at have tilpas meget dybde til at det også giver en god spiloplevelse. Og så bød lørdagen på Imagine, da vi var sammen med noget familie, der var klar til at introducere os til dette hyggelige lille spil, hvor man med transparante kort med simple illustrationer skal illustrere et objekt eller et begreb.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3950
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 130 times
Been thanked: 124 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2021

Post by Andrea »

I går tog vi hul på et sandt festfyrværkeri af brætspilsoplevelser, som resten af 2021 vil byde på (ja, jeg pisker en stemning op, og ja jeg har savnet at spille med folk 😉)

Vi besøgte et vennepar, der introducerede os for Nemesis. Første spil gik langsomt, da vi valgte, at folk tog deres tur enkeltvis. Det skabte så også en ret paranoid stemning, når folk pludselig skiftede fokus i spillet... Andet spil kørte mere simultant, og her var der en rigtig god og samarbejdsvenlig attitude... Lige indtil kaptajnen begyndte at opføre sig meget random 😳

Glimrende spil. Meget true mod genren og ret forskellige oplevelser de to gange. Nok ikke et spil, jeg skal spille mange gange i træk.
Post Reply