Spiel des Jahres 2021

Her stilles hver uge et nyt tema til diskussion. Kom og deltag i debatten!
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14876
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 554 times
Been thanked: 796 times
Contact:

Spiel des Jahres 2021

Post by Frouvne »

Da jeg for nyligt så hvilke spil, der havde vundet Spiel des Jahres, blev jeg i godt humør af den simple årsag, at så stort et udvalg af de spil der fremgik af listen, var nogle af de spil, vi har haft allermest fornøjelse af i løbet af året. Og det giver da lidt forhåbning for, at det er lister man også i fremtiden vil kunne bruge til noget.


Spiel des Jahres 2021-vinder:

MicroMacro: Crime City

Øvrige nominerede:

Die Abenteuer des Robin Hood

Zombie Teenz


MicroMacro: Crime City har vi spillet små 30 gange og har foræret det til flere andre. Die Abenteuer des Robin Hood står på min hold-øje-med liste og med Michael Menzel som designer er det nu rykket et par skridt højere op. Zombie Teenz tænker jeg også, sandsynligheden er stor for at vi kaster os over, når vi når helt igennem forgængeren, Zombie Kidz Evolution, der har været en enorm succes.



Kinderspiel des Jahres 2021-vinder:

Dragomino

Øvrige nominerede:

Fabelwelten

Mia London


På denne liste er det Mia London vi har spillet en del. Her var det nok det faktum at Bruno Cathala er med-designer og det faktum at det er et deduktionsspil, der tiltrak vores interesse. Dragomino med Antoine Bauza blandt designerne er naturligvis også interessant - men lige nu mangler vi ikke rigtigt børnespil.



Kennerspiel des Jahres 2021

Paleo

Øvrige nominerede:

Die verlorenen Ruinen von Arnak

Fantastische Reiche

Knap så overraskende er der også på denne liste spil, vi har haft stor fornøjelse. Paleo er nok det mest spillede spil for os i år. Det er virkelig en original mekanisme og samarbejdsdelen fungerer så fint samtidig med at temaet faktisk stråler forbløffende fint igennem i et spil, der på overfladen godt kunne se meget abstrakt ud. Stort set lige så spillet har Lost Ruins of Arnak været og jeg imødeser faktisk, at det vil blive hevet frem i en endnu længere periode end Paleo. Og så er der rosinen i pølseenden: Fantasy Realms. Jeg ville nok have følt, at det var lidt malplaceret, hvis det vandt denne kategori. Det syntes jeg simpelthen ikke det har tyngde nok til. Og når det så er sagt, så forventer jeg, at det nok er den bedste kandidat blandt de spil vi har haft på bordet i år til at komme til at ende med at få mere end 100 gennemspilninger.
frouvne, administrator

Image
Post Reply