GermanGames.dk

Så er sommeren over os ... og indtil nu har den leveret godt spillevejr!

På månedens første dag fik vi Décorum selvom klokken egentlig var blevet for mange og vi begge havde haft en hård dag. Vi sad begge med en oplevelse af, at vi aldrig ville lykkes med de opgaver vi hver især havde fået ... og det var endda uden at kende til mod-/medspillerens benspænd. Men vi fik hurtigt en fornemmelse af alligevel at være på rette vej og lykkedes overraskende let.

Det var jo International Tabletop Day i dag

Både jeg og Mille var klar, men lokalkomitéen i Roskilde havde på et tidspunkt (efter at have annonceret lørdagen tidligere) flyttet arrangementet fra lørdag eftermiddag til torsdag aften. Det opdagede jeg så om fredagen

Men Mille og jeg har i stedet - som vanligt - taget et slag Innovation, som hun så lidt overraskende tabte ved at dogme Kunstig Intelligens, som giver sejren til den, der er bagud (og det var mig).

I aftes fik vi spillet tre spil Décorum. Efter nogle få spil var jeg begyndt at frygte, at antallet af krav man ville blive mødt med hurtigt ville vokse sig uoverskueligt stort og dermed ødelægge spiloplevelsen. Men man vænner sig hurtigt til dem og så er ikonografien tilpas velvalgt til at kompleksiteten ikke føles som om den går voldsomt op længere. Vi er virkelig godt underholdt.

I går havde vi et par andre deltagere fra årets Djengis Con på besøg. Vi startede udendørs med Overseers, som det er en del år siden jeg har prøvet. Det er et hyggeligt lille bluff- og deduktionsspil, der ikke trækker for langt ud.

Aftenens hovedspil blev Unsettled, hvor vi prøvede en opgave på planet #2, Grakkis - her er der særlige forhold omkring et globalt stormvejr, der gør, at man skal time, hvornår man er i samme zone som blæsten og hvornår man er modsat. Vi kæmpede hårdt for at få rejst nogle kæmpeantenner, der skulle oplade vores strandede rumskib. Det lykkedes efter et stærkt samarbejde, men vi brugte tydeligvis for lang tid på at få løst den opgave. Vi var ved at sende energi over til rumskibet til sidst, da vi løb tør for tid. Vi havde det virkeligt sjovt undervejs, og jeg glæder mig til at komme videre med de næste missioner.

Vi var forbi familien Gunness i går, hvor Unsettled blev fundet frem. Og det er ikke et spil, hvor man skal lave mange svinkeærinder (aka ingen overhovedet!), hvis man skal have en chance for at vinde. Vi var temmelig heldige med det map, vi bevægede os på, og det lykkedes os at manøvrere omkring uden de store gener fra stormen, så vi endte med at vinde med alleryderste margen!

Aftenen sluttede af med et hyggeligt lille spil - L ? - hvor man skulle nørkle med små puzzles.

Vi fortsatte rækken af Décorum spil i går eftermiddags. Det er virkelig interessant ... og til tider lidt frustrerende. Man befinder sig ofte i en situation, hvor man er meget tæt på sit eget mål og så er der bare et eller andet ens partner vil have skal være på en anden måde. Det er virkelig interessant hvordan man lidt famler i blinde og samtidig forsøger at lave små justeringer, der forhåbentlig kan få kabalen til at gå op.

Andrea wrote: ↑Wed Jun 08, 2022 6:04 amAftenen sluttede af med et hyggeligt lille spil - L ? - hvor man skulle nørkle med små puzzles

Det hedder Project L, men æsken er så minimalistisk, at der kun har været plads til L'et

Vi fik samlet T.I.M.E Stories gruppen og pakkede "Endurance" ud. Jeg tror vi slog vores egen rekord, for vi fik ret hurtigt klaret det scenarie i forhold til de andre vi har klaret.
Jeg synes at "Endurance" er mit hidtil yndlings scenarie af dem vi har været igennem. Men på samme tid, så synes jeg det var en fesen afslutning - så lidt en underlig følelse efterfølgende. Det kan også være at der er noget jeg/vi missede et eller andet undervejs.
Men uden at spoile for meget, så kom jeg ud for en "oplevelse" undervejs, som er et super fedt gimmick

Inden vi pakkede sammen, introducerede jeg "World's Fair 1893" som lige pt. topper min liste over favorit spil.

Jeg har i dag haft lejlighed til at spille et solospil af An Attrition of Souls. Jeg spillede begge sider, hvilket fungerede fint, da der var tale om et spil, hvor jeg skulle gøre mig fortrolig med reglerne. Førstehåndsindtrykket var fint. Grundspillet er rimelig simpelt men positioneringen gav alligevel anledning til overvejelser. Da først den ene side fik overtaget virkede det som om det krakelerede for modparten. Til gengæld trak pinen ikke langt ud, da først magtbalancen var forskudt tilstrækkeligt til at der kunne sættes en større offensiv ind.

Ugens spilaften blev indledt med Ghosts of Christmas. Det er en lidt sær størrelse, men jeg må sige at have været godt underholdt de to gange, jeg indtil nu har prøvet det. Ens kontrol er begrænset, men det hænger jo sådan set meget godt sammen med, at man skal forsøge at forudsige hvor mange stik man vil tage hjem og at man skal satse på om man vil forsøge at få mange point, hvor man skal forudsige eksakt hvor mange stik man tager eller om man vil satse på lidt færre men kan gætte lidt bredere på hvor mange stik man får i hus.

Hovedspillet var Décorum. Indtil denne aften havde jeg kun prøvet det med to spillere og havde ikke så høje forventninger til at spille det med fire. Og der er mindre kontrol, ens overblik skæmmes af at man skal huske hvad tre andre spillere har tilføjet og fjernet. Men det var en rigtig hyggelig måde at spille det på og det var interessant at se hvordan man langsomt kunne begynde at spille mere og mere sammen. Når man videregiver informationer gives de kun videre til én og hvis denne person i forvejen har informationer fra en tredje spiller, som jeg havde i det aktuelle spil, begynder man at kunne koordinere på et helt andet niveau. Jeg syntes i hvert tilfælde stemninge undervejs ændrede sig fra (passende) frustration over at opgaven så umulig ud til at man fik fornemmelsen af, at vi nok alt i alt bevægede os i den rigtige retning selvom der i sagens natur er mange bespænd undervejs.

Juni har været ramt af ungernes læseferie, men det letter fra på tirsdag, hvor min yngste bliver student. Her i weekenden kom en islandsk ven fra min datters højskole på besøg, og lørdag tog vi to omgange Innovation, hvor Island tog første sejr og jeg tog anden. Senere tævede han hende i skak - noget jeg lærte i en ung alder, man aldrig skal udfordre en islænding i

Når vi nu endelig ikke bare spillede 2-spiller, opdagede vi nogle ting, vi aldrig havde tænkt over før:

• Der står ikke i reglerne, om man generelt spiller med eller mod uret, men under nogle af specialhandlingerne stod der med uret, så det endte vi med at gøre alle steder. Jeg mener at huske gamle spil såsom Tarok eller Mah Jong, hvor man spiller mod uret.
• Vi lærte også, at et “Jeg forlanger” dogme rammer alle, der ikke har ikoner nok. I Ære til Rom vælger man den modstander, man vil ramme med en handling.

I dag fandt vi Splendor frem, der har stået længe på hylden. Helle var ikke umiddelbart så begejstret for gensynet... jeg selv kunne godt følge tanken i starten, men blev alligevel grebet lidt af hyggen. Vi endte med at spille tre spil... og det er nok alligevel ikke helt udspillet for os. Og så ville min datter rigtig gerne spille MicroMacro: Crime City – Full House. Vi tog et af de sværere scenarier. Min første begejstring er nok dampet lidt af, men jeg er nu alligevel ret imponeret over hvor meget historie de formår at få formidlet via en tegning. Brætspilsrelateret har jeg også brugt noget tid på at lære mig Pavlovov's House. Det håber jeg snart at få lejlighed til at prøve for alvor.

Mandag var jeg på Bastard Café med et par kolleger. Trods (eller måske netop pga) regnvejr var der proppet, så det tog os lidt tid at skaffe os et lille hjørne af et bord. Tid og begrænset plads gjorde, at valget landede på VIvid Memories, et abstrakt rutebygningsspil, som jeg kiggede på, da det var på Kickstarter.
Det er virkeligt pænt, og bag et ret begrænset sæt regler er der ganske meget at tænke over. Nok også mere end sjovt er. Grundmekanismen er, at man tager nogle små brikker og placerer dem i felter (med plads til tre). Ved at danne ruter af brikker på tværs af brættet og lave specielle kombinationer af brikker, scorer man point. Man har mulighed for at skaffe sig nogle tiles, der låser op for nye handlinger, og har i øvrigt (begrænsede) muligheder for at flytte rundt på brikkerne undervejs.

Jeg har ikke noget mod tænkespil, men det her blev lidt for fiddly, med lidt uoverskuelige taktiske valg, og også for meget multiplayer solitaire. Temaet er ellers interessant nok - barndomsminder - og man kunne score ekstra point ved at udleve sin drøm om at blive brandmand, læge eller rockstjerne. Som i praksis bestod i at skaffe sig flere blå, røde eller grønne brikker. Ikke så tematisk.

Jeg spiller som regel ikke særlig meget om sommeren, men i dag blev en rollespilsaftale forvandlet til en brætspilsaftale, da gamemasteren ikke kunne nå at forberede sig inden. Han havde til gengæld taget et uåbnet Descent med, fordi et familiemedlem havde givet ham det med ordene "her er det brætspil, du ønskede dig!" (han havde ønsket sig brætspil, men ikke lige det... det viste sig så at være det eneste brætspil, butikken havde, da hun købte julegaver ).

Jeg har spillet 2nd Ed. for... syv år siden... så vi havde alle en lidt famlende start. Derefter nåede vi dog fire scenarier, og der var smæk på skillingen! Første scenarie gik ganske let, men de øvrige scenariers sejre var lige på yderste neglene, at de blev hevet hjem. Pyha! En meget fin balance mellem taktik og held.