GermanGames.dk

Tricket med at lade et brætspil stå i den ene ende af spisebordet virkede desværre ikke... så i går blev det ryddet af vejen, inden vi havde et vennepar på besøg. Det blev til en omgang Galaxy Trucker samt to gange Codenames. Vældig hyggeligt

I dag skete det næsten utænkelige: Det lykkedes os at få prøvet Pax Renaissance - indtil videre uden at have opdaget, vi spillede noget forkert. Til gengæld måtte vi begge indrømme, at vi ikke spillede strategisk, mere eksperimentelt for at prøve mekanismerne af og få dem lidt ind under neglene.

Det endte godt nok med et nederlag til mig, men det var primært, fordi jeg ikke forsvarede mig ærligt imod den truende imperiale sejr, som opstod ca en time inde i spillet. På det tidspunkt havde jeg fået et fint vestiligt tableau op at stå, datteren et tilsvarende (lidt mindre imponerende), men da hun tog min portugisiske konge ved en succesfuld kampagne fra Aragon og da jeg havde kørt mit England i den republikanske grøft, stod det 2-0 i monarkier, da den første komet viste sig. Ingen af os kom rigtigt op køre østpå, og pirater så vi ikke noget til. Sådan er det jo med de mange kort, man ikke får at se i hvert spil.

Jeg havde slæbt et par spil med til en hyggekomsammen i dag, og her nåede vi en omgang Terror in Meeple City. Jeg savner stadig lidt klarere regler, for der opstod flere situationer, hvor vi var i tvivl, men vi kunne heldigvis nå frem til nogle fine kompromiser.

Indtil weekenden var det eneste jeg har fået spillet i denne måned en række spil Animal Upon Animal. Den statistik er der heldigvis blevet gjort noget ved de foregående dage.

Fredag aften blev indledt med et spil Roll Camera!: The Filmmaking Board Game. I modsætning til sidst jeg spillede det, var der en del indlevelse i temaet denne gang. Og det betyder alt for spillet. Bagefter blev det til endnu et spil, hvor indlevelsen er helt afgørende, nemlig: Escape the Dark Castle. Det kan godt være, at der ikke er mange beslutninger at tage, men det er et tematisk spil, der er en halv time værd. Vi lykkedes med at komme igennem grotterne med det yderste af neglespidserne. Marvel: Remix kom på bordet ... men det syntes jeg ikke, jeg har haft meget succes med. Af en eller anden grund fungerer det ikke lige så godt som originalen for mig. Og så blev der også spillet et par spil Just One. Jeg har tidligere prøvet det i en engelsk version men helt undtagelsesvis må jeg sige, at jeg syntes at en dansk version klart var med til at gøre spillet sjovere.

Lørdag morgen blev indledt med et par spil The Game imens vi ventede på at det var tid til morgenmad. Efter morgenmaden var det tid til Seize the Bean. Jeg må sige, at jeg finder det virkelig interessant. Det er ikke fordi det er det mest originale spil, men det er tilstrækkelig originalt til, at det vækker det eftertanke. Inden frokost var der mulighed for at prøve Splendor Duel. Min fornemmelse var at spillet blev lige lovlig langt her i første forsøg, men jeg har bestemt mod på at prøve det igen. Eftermiddagen bød på 1754: Conquest – The French and Indian War. Det minder rigtig meget om 1775: Rebellion. Det er heldigvis også et rigtig godt spil. Jeg kan ikke se, hvorfor man skal eje dem begge, men hvor har sidstnævnte spil dog bragt nogle gode spiloplevelser. Og førstnævnte var bestemt på niveau. Herefter kom Roll Camera!: The Filmmaking Board Game igen på bordet. Og vi kunne inddrive weekendens anden sejr i spillet. Der var lejlighed til at deltage i et spil Project L og alene æstetiken og det taktile ved spillet fornøjer mig. Heldigvis er det også et hyggeligt lille pusleri at kæmpe med. Endelig blev det tid til Atiwa, som jeg har haft skævet lidt til. Det viste sig at være en rigtig godt spil, jeg godt kunne tænke mig at prøve igen. Jeg kan dog ikke forestille mig, at jeg behøver at anskaffe mig det... og Agricola kunne sagtens stille den samme kløe. Dagen blev sluttet af med Kanagawa. Retfærdigvis må jeg nok hellere undlade at udtale mig om den oplevelse, da ingen af os kunne reglerne på forhånd og jeg nok var for træt til at kaste mig over det.

Jeg har i den forgangne weekend været isoleret i en spejderhytte sammen med en gruppe ligesindede geeks.

Jeg var i den introducerende rolle på to spil jeg havde prøvet forinden: Revive og Captains Log. Dertil havde jeg påtaget mig den introducerende rolle på et spil jeg ikke havde prøvet forinden: Woodcraft. Det var planen at spille det solo inden da, men tiden løb fra mig, så jeg måtte basere det på et par regelvideoer jeg havde set. Det gik sådan omtrent. Endelig fik jeg prøvet Atiwa, og så genspillet et par kendinge i form af bl.a. Heat: Pedal to the Metal.

Captains Log ved jeg endnu ikke helt hvor jeg har... Det er i min optik et re-tematiseret Xia Legends of a Drift System. Og re-tematiseringen placerer det forholdsvis tæt på Merchants & Marauders. Jeg ved ikke om jeg på sigt behøver både Captains Log og Xia i min samling, og jeg er endnu ikke afklaret med hvilken jeg i så fald ender med at beholde. Men jeg synes egentlig spillet gør en fin figur. Jeg prøvede i tidernes morgen Merchants & Marauders, og havde den blandede fornøjelse at fokusere på at opgradere mit skib, inden jeg i spillets anden halvdel ville sigte efter at maksimere min profit ved at udnytte skibets potentiale. Men jeg endte med at blive vædret af en pirat (en af de øvrige spillere) og tabte en tæt kamp, som gjorde at han sejlede væk i mit skib. Så sad jeg tilbage uden opgraderet skib og ikke ret mange opsparede point. Det efterlod mig i en støvsky, hvor jeg bare kunne vente på at spillet skulle nå en afslutning sådan cirka en time eller to senere. Jeg har ikke haft lyst til at genbesøge spillet siden. Den faldgrube falder Captains Log heldigvis ikke i. Og den italesætter også nogle af de udfordringer Xia havde, hvor man nogle gange kunne pendle frem og tilbage mellem to planeter og score en del point på den konto. Så jeg kan godt lide det Captains Log tilbyder, men tematisk tiltaler Xia mig altså mere...

Revive havde jeg gennemspillet som solo-spil nogle gange forinden, og det kunne ses. Jeg havde et overblik de øvrige førstegangs-spillere ikke kunne mønstre endnu. Jeg vandt ret komfortabelt. Men det er forventeligt i et spil, hvor der er så mange forskellige delkomponenter, og det er nødvendigt med et vist overblik at kunne finde en vej igennem, hvor du finder de steder de enkelte dele overlapper, og du derfor kan kan få dem til at virke godt sammen. Efter jeg kom hjem, fik jeg prøvet et solospil mere, hvor jeg udforskede nogle muligheder jeg fik øjnene op for i min første fler-spiller gennemspilning, og jeg endte med at få en "Utopia" score. Den højste rangering, som jeg tidligere ikke har været i nærheden af. Jeg tænker det var en kombination af bedre overblik, og at de enkelte tilfældige dele i spillet passede godt sammen. Men jeg blev lidt overrasket, og tænkte på den gennemspilningsvideo jeg havde set, hvor man glemte at angive at man havde spillet et kort. (I solo-varianten bruger du en "handling" på at spille et kort og to "handlinger" på at vælge Hibernation. Og der er kun et begrænset antal handlinger før spillet slutter.) Jeg tænkte jeg måske var faldet i samme faldgrube, og valgte derfor at nulstille spillet med samme setup og prøve igen. Ja, jeg ved godt det er lidt snyd, da jeg så har en ide om hvad der ligger hvor, men jeg følte et behov for at se om det kunne lade sig gøre, eller om jeg vitterligt havde glemt at rykke tidsmarkøren. Så mere en trykprøve af mit første resultat. Jeg blæste hen over 200 point. (Utopia er "kun" 180+ point, og min hidtidige bedste solo-score var 110.) Denne gang føler jeg mig ret sikker på at jeg rykkede tidsmarkøren når jeg skulle, og min score blev endnu bedre end første gang. Men det var forventeligt. Vigtigere var at min første score sandsynligvis holdt vand.

Woodcraft synes jeg gav et hæderligt førstehåndsindtryk. Det rummer i hvert fald en del elementer der sædvanligvis tiltaler mig. Jeg har dog en lille bekymring for at det måske er et spil der hurtigt bliver lidt... "samey". Jeg er ikke sikker på hvert spil tilbyder den variation jeg ellers sætter pris på. Jeg tror det på et tidspunkt er "regnet ud", og så er det sådan man spiller det. Jeg tænker der ikke er så mange parametre der vil kunne skubbe dig ud i en ny måde at tackle tingene på. Men det må tiden vise. Jeg tænker der er underholdning til nogle flere gennemspilninger.

Atiwa er seneste skud fra Uwe. Og som jeg berettede til de øvrige spillere omkring bordet, så ville mit gæt nok være "Uwe Rosenberg", hvis jeg blev præsenteret for spillets komponenter, og skulle give et bud på hvem der dog kunne have designet det. Det er et spil der tilbyder en simulering af en finurlig symbiose i Afrika, hvor folk fandt ud af at drage nytte af flagermus. Det var sjovt at gå på opdagelse i spillet og "knække nødden" i forhold til hvordan man fik optimeret. Men jeg tror ikke det bliver et spil jeg kommer til at spille ret mange gange. Der er alt for mange andre spil der tiltaler mig mere, til at det bliver et jeg kommer til at vende tilbage til. Men ganske hyggeligt. Som en finurlig krølle på halen, endte jeg med at tage alle mine flagermus (undtagen en enkelt) og fodre dem til mine familier i spillets sidste runde. Lidt antitematisk. Men da de ikke gav mig ret mange point, valgte jeg at ofre dem i den sidste fase, hvor jeg skulle brødføde min befolkning, og da spillet jo sluttede, gad jeg ikke bekymre mig om flagermusbestanden.

Heat: Pedal to the Metal var den sidste Essen-udgivelse jeg fik spillet i weekenden. Jeg synes det er ret godt. Enkelt. Men jeg synes det har noget at tilbyde, og jeg synes tema og mekanikker er bundet ret godt sammen, og jeg føler mig ganske godt underholdt hver gang. Spillet bliver bestemt ikke dårligere af at blive nydt sammen med en god øl og en lidt løssluppen stemning.

Heat og Revive er nok de to stærkeste kandidater til stadig at være i min spilsamling samme tid næste år.

Stony wrote: ↑Mon Nov 07, 2022 4:13 pm Atiwa er seneste skud fra Uwe. Og som jeg berettede til de øvrige spillere omkring bordet, så ville mit gæt nok være "Uwe Rosenberg", hvis jeg blev præsenteret for spillets komponenter, og skulle give et bud på hvem der dog kunne have designet det. Det er et spil der tilbyder en simulering af en finurlig symbiose i Afrika, hvor folk fandt ud af at drage nytte af flagermus. Det var sjovt at gå på opdagelse i spillet og "knække nødden" i forhold til hvordan man fik optimeret. Men jeg tror ikke det bliver et spil jeg kommer til at spille ret mange gange. Der er alt for mange andre spil der tiltaler mig mere, til at det bliver et jeg kommer til at vende tilbage til. Men ganske hyggeligt. Som en finurlig krølle på halen, endte jeg med at tage alle mine flagermus (undtagen en enkelt) og fodre dem til mine familier i spillets sidste runde. Lidt antitematisk. Men da de ikke gav mig ret mange point, valgte jeg at ofre dem i den sidste fase, hvor jeg skulle brødføde min befolkning, og da spillet jo sluttede, gad jeg ikke bekymre mig om flagermusbestanden.

I var med på at det kun var de u-trænede familier, som kunne spise flagermus ikke?

Hat-trick indlæg - jeg har også været på hyttetur og har derfor også spillet nogle af de samme spil

Første dag blev indledt med Cascadia, som jeg tabte, men hyggede mig godt med.
Roll Camera! var en fornøjelse, især fordi film er min anden store interesse. Det er ikke jordens dybeste spil, men det er sjovt, og temaet er overraskende godt indarbejdet. Vi droppede hurtigt alle planer om at lave den nye Citizen Kane og gik i stedet hårdt efter at lave den næste Plan 9 From Outer Space. Jeg er lidt i tvivl om langtidsholdbarheden, men det vil jo nok vise sig.
Escape the Dark Castle er 95% Sværd og Trolddom, så det er et spil, der skal spilles med de rigtige mennesker og det rigtige mindset. Jeg hyggede mig godt med det.
Marvel Remix var... fint nok. Lidt tilfældigt men en udmærket filler.
Just One rundede aftenen af.

Anden dag var noget "tungere".
Woodcraft lød på overfladen ikke synderligt ophidsende ("små væsner laver træmøbler i en skov"), men Essen-hypen var ikke til at ignorere, og rent mekanisk fungerede det ret godt. Jeg kunne især godt lide action selection-mekanismen og muligheden for at save terninger midt over Jeg endte langt foran de andre, vist mest primært fordi jeg havde været heldig nok til at stille nogle ret effektive combo'er op. Som med en del andre nyere spil tror jeg ikke, at det ville blive dårligere af at høvle (hoho) et par mekanismer fra, for der var virkeligt mange undersystemer at holde styr på, og de var måske ikke lige spændende alle sammen. Men det betød selvfølgelig, at der var meget at tænke på. Spændende bekendtskab.


Revive havde jeg i første omgang forstået som en slags futuristisk civ-spil. Det er det på en måde også, og så alligevel ikke. Men jeg kan godt forstå, at spillet er blevet populært, for kombinationen af udforskning, opgradering af evner og et simpelt, men effektivt multifunktions-system med kort gjorde, at der hele tiden var noget nyt at foretage sig.
Marvel Remix kom på et par gange mere, fordi det var hurtigt og.... fint nok
CO2: Second Chance har jeg haft stående i flere år uden at få det prøvet, og endelig skulle det være. Det var med en vis nervøsitet, for det var mit første Lacerda-spil, og som jeg forstår det hans mest polariserende titel blandt en del, der i forvejen deler vandene. Det var heldigvis ikke komplet uoverskueligt, og temaet virkede godt indarbejdet i mekanismerne. Det var også flere gange på nippet til at være så frustrerende, at man var ved at give op (hvilket desværre føltes meget realistisk), men vi klarede det faktisk og fik reddet planeten. Pointfordelingen til sidst virkede dog ret uoverskuelig, hvis man ellers går op i den slags.


Jeg var godt baldret efter tre mere eller mindre tunge spil i rap og begyndte at have trækuber og player aids flimrende for øjnene, så aftenen blev lukket i den lette ende med
Kanagawa - eller det vil sige, normalt ville det være i den lette ende, men alle var trætte og regelhæftet var lidt spøjst organiseret, så det blev en blandet fornøjelse. Jeg tror ikke, at det havde været det vilde sus alligevel

Og sådan kan et par dage hurtigt komme til at gå.

I var med på at det kun var de u-trænede familier, som kunne spise flagermus ikke?

Nej, det var vi ikke!

Mine trænede familier spiste dem også med største fornøjelse!

Frouvne wrote: ↑Mon Nov 07, 2022 8:00 pm

I var med på at det kun var de u-trænede familier, som kunne spise flagermus ikke?

Nej, det var vi ikke!

Mine trænede familier spiste dem også med største fornøjelse!

Oh well. Så længe alle spillede efter de samme regler og hyggede sig går det jo nok.

Jeg har sjovt nok også spillet en masse i weekenden. På bordet kom:

The Border - Rimelig straight forward roll 'n' write. Hurtigt og ganske fornøjeligt.

Full Throttle x3 - Lille spil, hvor man vædder på et scooter ræs. Det spil tekniske geniale er, at måden man vædder på er at tage kort ud i den farve, som man vædder på og dermed er med til at gøre at den farve måske senere i ræset mangler kort til at komme hurtigt over målstregen. Tror vi har fundet en keeper og en rigtig solid filler.

Ark Nova - Mit nuværende go to, når det gerne må være lidt tungere. Elsker at bygge min egen zoo og finde synergier i det kort jeg får fingre i. Evergreen potentiale for mit vedkommende.

Meadow x2 - Da jeg spillede Meadow første gang var det lidt overvældende at holde styr på alle ikonerne, men herefter har det udviklet sig til et spil, som jeg virkelig kan hygge med ikke mindst i kraft af helt fantastisk artwork.

Atiwa - Nyt fra Uwe Rosenberg med originalt flagermus tema. Ganske hyggeligt at få din Ghanesiske landsby til udvikle sit eget lille flagermus farming imperium, men kan godt frygte at det kommer til at føles ret samey efter et par spil. Men temaet hiver det op og spiller det gerne igen. Og ja selvfølgelig skal man fodre sine folk i hver runde, det er jo et Uwe spil.

Lacrimosa - Mozart er død og du skal have fædiggjort hans sidste værk. Originalt tema, som dog forsvinder lidt i et solidt miks af mekanikker. Der var area control på en ret elegant måde og en deck forbedrings mekanisme blandt andet. Gode ideer og spiller det gerne igen, men kan godt frygte at det er et af de spil, som man har glemt om et par år.

Heat: Pedal to the Metal - Ved ikke hvad der sker for mig med de her deck management race spil. Flamme Rouge fangede aldrig og Heat klikkede overhovedet heller ikke. Glad for at folk hygger igennem med det her spil, men det må blive uden mig.

Wonderland's War - Pompøst produceret kickstarter spil, men hold nu firkant, hvor er det bare helt igennem top underholdende hele vejen igennem. Non-stop sjove beslutninger med drafting, OP special powers og push your luck bag-building sat sammen i en skøn cocktail. Stor fan.

Pæn hæderlig weekend og skønne med-spillere hele vejen rundt.

Det er blevet hverdag igen ovenpå en god spil-weekend. I dag ønskede familiens yngste at spille, Andor: The Family Fantasy Game, hvilket passede mig svært godt, da jeg jævnligt har tænkt, at det kunne være sjovt at vende tilbage til og dykke lidt dybere ned i. Vi tabte endnu en gang intro-scenariet. Men nu er reglerne igen på plads, så forhåbentlig får vi det snart på bordet igen.

I går var jeg forbi Bastard Café med en ven (cafeen havde i øvrigt fødselsdag!). Han introducerede mig for Living Forest, som jeg faldt pladask for - ikke kun på grund af de fantastiske illustrationer men også på grund af flere af spilmekanismerne. Jeg kunne meget bedre lide denne form for deckbuilding end i for eksempel Dominion.

Maibritt og jeg havde en aftale om at spille Terraforming Mars + Prelude med nogle naboer i år. Aftalen blev aflyst, så vores søn indvilligede i at spille med i stedet. Der var hård kamp om førstepladsen. Han kørte hårdt på Awards og Milestones, mens jeg satsede på at få banket min TR-op. Så vi endte faktisk på samme antal point til sidst.
Nu er TM jo ikke ligefrem breaking news, men gårsdagens spil gav mig anledning til at få mine indkøbte metal-cubes på bordet. Er den slags overflødigt? Bestemt. Er det lækkert? I allerhøjeste grad
Nu mangler jeg at få prøvet mine tilsvarende lavasten-og-metal-cubes til Brass. Mere gejl - dejligt!

Gunness wrote: ↑Thu Nov 10, 2022 2:14 pm Nu er TM jo ikke ligefrem breaking news, men gårsdagens spil gav mig anledning til at få mine indkøbte metal-cubes på bordet. Er den slags overflødigt? Bestemt. Er det lækkert? I allerhøjeste grad
Nu mangler jeg at få prøvet mine tilsvarende lavasten-og-metal-cubes til Brass. Mere gejl - dejligt!

Uff, de er lækre! Gejl er godt

Onsdag eftermiddag stod på varm kakao og Andor: The Family Fantasy Game. Og det var åbenbart en rigtig vinder-kombination for for første gang lykkedes det os at vinde det indledende scenarie til spillet.

Om aftenen fik jeg for første gang prøvet Revive. Det efterlader et blandet indtryk hos mig. På den ene side kan jeg godt se spillets kvaliteter og på den anden side er jeg nok lidt træt af uæstetiske spil, med et rodet interface. Det er selvfølgelig nogle meget subjektive kritikpunkter, så jeg kan egentlig godt forstå, hvis nogle er udelt begejstrede for spillet. For det virker solidt. For mit eget vedkommende er det et spørgsmål om jeg kan se bort fra disse kritikpunkter... i hvert tilfælde det sidste kritikpunkt vil jo muligvis være mindre fremtrædende ved en genspilning, hvor jeg (forhåbentlig) vil lægge ud med et lidt større overblik.