GermanGames.dk

I går havde vi Jens og Andrea forbi. Først diverterede sidstnævnte, der arbejder for en nødhjælpsorganisation, med "Beautiful Trouble" (hed det vist). Det lignede et pænt, nysseligt kortspil men var vist mere et undervisningsværktøj eller en slet skjult opfordring til at starte en rask, lille revolution eller et par væbnede oprør

Således var scenen meget passende sat for det post-apokalyptiske Outlive, hvor man prøver at bygge et shelter op og samtidig sende sine arbejdere rundt på overfladen og hamstre ressourcer. Og overfalde svagere spillerkarakterer, som man kan true til at aflevere ressourcer. Sjovt nok endte alle med at stockpile massive mængder ammunition. Det er sgu da hyggeligt, og så på Valentine's Day...
Der er en fin puzzle i at prøve at regne ud, hvordan man aktiverer sine arbejdere bedst muligt, så de ikke går i vejen for hinanden - og kan true i stedet for at blive truet. Men selv om der er nogen variation i, hvilke rum man bygger i sit shelter, er der ikke helt nok variation fra det ene spil til det næste. Så det skal ikke spilles alt for tit.

Gunness wrote: ↑Wed Feb 15, 2023 2:38 pm I går havde vi Jens og Andrea forbi. Først diverterede sidstnævnte, der arbejder for en nødhjælpsorganisation, med "Beautiful Trouble" (hed det vist). Det lignede et pænt, nysseligt kortspil men var vist mere et undervisningsværktøj eller en slet skjult opfordring til at starte en rask, lille revolution eller et par væbnede oprør

Ja, det var synd, at jeres unger ikke var hjemme - jeg er en god indflydelse på ungdommen

Det er vi også
Vi stopfordrer dem med brætspil og tudsegamle film, det er mægtig sundt!

Min datter ville gerne spille, så jeg benyttede lejligheden til at få hul på mit Mists Over Carcassonne. Samarbejds-Carcassonne. Det fungerede rigtig fint (selvom det naturligvis ikke er ideelt at spille på en hotel-seng) og vi spillede tre spil. Det blev til tre nederlag, men vi kom tættere og tættere på en succes.

De sidste to dage er det indtil nu blevet til 16 spil Mists over Carcassonne. Så samarbejds-Carcassonne kan et eller andet! Jeg tror, det er blevet til to sejre, så vi har lang vej til rutinen er på plads. Og det er på første niveau! Og så havde vi også The Ravens of Thri Sahashri, hvor vi på trods af at vi troede alt var under kontrol inkasserede et uvant nederlag. I sidste runde laver jeg gerne en lille satsning for at sikre mindst et stik fra start af... og den gik altså ikke denne gang.

Fire spil Mists over Carcassonne er det blevet til i dag. Jeg havde fået gjort det unødvendigt svært, så der var en god grund til at vi følte at det var svært at klare. Nu er vi så kommet et niveau op ... og så er det såmænd rigelig svært alligevel. Det er også blevet til et glædeligt gensyn med Coloretto, som der ikke har været fremme i årevis. Fem spil blev det til, da vores værtsfolk ved dagens familiebesøg foretrak dette spil fremfor Mists over Carcassonne.

Jeg er langt bagefter med at dele herinde, så jeg vil holde det kort.

I dag fik Vivi og jeg spillet Lost Ruins of Arnak for første gang. Det var en positiv oplevelse, så mon ikke, at vi spiller det igen.

Lørdag fik vi samlet den lokale gruppen igen, som består af Vivi og jeg, samt S. Vi spillede Hamburg tre gange med en sejr til hver, så alle gik glade hjem.

Vi har været på farten det meste af dagen, men nåede da lige et par spil Mists over Carcassonne inden vi kom ud af døren i morges.

De seneste dage er der blevet spillet lidt Sea Salt & Paper og Mists over Carcassonne hjemme hos os. I aftes kom Oranienburger Kanal på bordet til den ugentlige spilaften. Det er en knastør optimeringsøvelse. Af en eller anden grund finder jeg det ret charmerende. Jeg er spændt på om jeg får held med at få det på bordet. Jeg kan godt foretille mig, at jeg får svært ved at få det på bordet. Heldigvis syntes jeg, det har en god solo-mode, så måske jeg kan tage mig sammen til at få den på bordet nogle gange. Vi fik også prøvet Carrooka, hvor man kan spille Pool og Snooker på hvad der mest af alt minder om et Crokinole-bræt. Det kræver lidt tilvænning og var nok ikke det umiddelbare hit jeg havde håbet på. Kunne håbe at lidt træning og en kærlig gang voks til brættet kan give lidt mere kontrol til os spillere. Så tror jeg til gengæld også det kunne være rigtig sjovt.

Maibritt og jeg havde Micro City med på en sviptur til Tyskland, og det gjorde sig fint på et lille hotelværelse med et endnu mindre bord.

Mandag stod den på Flick'em Up! Dead of Winter, som jeg havde lånt på biblioteket og vores yngste gerne ville prøve. Jeg synes nok, at det er en smule sjovere end originalspillet, men jeg havde komplet glemt hvor fiddly det er at stille op. Det her er endnu mere, fordi der er et stort zombietårn a la et dice tower, der skal sættes ud de fleste runder.

Og i går havde vi gamingaften i beboerforeningen, hvor jeg fik spillet to ting. Jeg var meget tæt på at ramme registreret spil nr. 3.000, og det kunne jo være sjovt, hvis jubilæumsspillet var noget lidt specielt. Jeg ved ikke just, om om kan kalde Museum noget specielt. Superflot, men ikke så ophidsende set collection-spil, men i det mindste var det mere specielt end King of Tokyo (#2.999)

Det tog lidt længere end forventet, men vi fik spillet Lost Ruins of Arnak igen. Vi har vendt brættet om og tager en tur mere i morgen.

Vi har søgt tilbage til nogle ældre spil, som den yngste kan være med til. Der er blevet spillet et par spil Forbidden Island, Kingdomino og Qwirkle. Det sidstnævnte er nok det eneste blandt dem, jeg selv kunne foreslå at få på bordet. Men det er jo (næsten) altid hyggeligt at spille, så man må jo indgå nogle kompromisser.