Hvad har du spillet i dag? April 2023

[Frouvne]

Vi har taget hul på måneden ved at finde et godt gammelt spil frem nemlig Hansa, der har stået hengemt i alt for lang tid. Jeg har kun et registreret spil på BGG, så det er åbenbart fra før jeg rigtigt begyndte at registrere mine spil. Reglerne var hurtigt skimmet og vi var hurtigt i gang. Det er stadig elegant. Jeg tænker, det stadig holder og håber at vi snart får det på bordet igen, så vi kan spille det med lidt mere overblik fra spillets start.

[Frouvne]

Vi har fået spillet lidt mere Hansa og hvor er det dog et vidunderligt aggressivt spil! Og så er der da også blevet plads til et par spil Sea Salt & Paper.

[Frouvne]

I aftes fik vi prøvet Moonrakers. Jeg har tidligere kigget på det, men blev skræmt væk af prisen. Umiddelbart lød det som et spil der kunne være spillet på en halv time. Det var langt fra rigtigt. Det var rigtig meget som at spille Dominion men med muligheden for at tage med hinanden på missioner. Det foregik på baggrund af forhandllinger, hvor både fordele og risici på forhånd blev fordelt. Det fungerede rigtig godt. Selvom spillene ikke på overflåden ligner hinanden så meget fik jeg mange mindelser til Capital Lux 2: Generations som vi spillede for nyligt. Fornemmelsen var meget ens, så jeg tænker ikke man behøver have begge ... men hvilket der var bedst har jeg svært ved at sige. Så de må jo prøves igen!

[Gunness]

^Det lyder godt med Moonrakers, selv om titlen bringer mindelser om en vis slatten Bond-film Jeg har lagt billet ind på spillet til årets DC, og jeg begynder allerede så småt at glæde mig.

Tirsdag fik jeg Spire's End: Hildegard på bordet. Det bliver ret svært i 4. og sidste del af spillet, og jeg tror endnu ikke, at jeg er tæt på at være i mål. Men det er godt med en udfordring. Om aftenen var min søn med på at spille Rise of Tribes,der er et relativt let spil med lidt civ-elementer og area control.

Torsdag var Maibritt også hjemme, og vi fik alle tre spillet Earth. Det blev et meget tæt opløb, men jeg havde bl.a. lavet en taktisk bøf ved at fokusere for enøjet på et af mine scoringskort, så sønnike kom bedst ud af forløbet.

Og endelig var fruen og jeg alene hjemme i går, så vi tog en otte-timers maratonseance med Aeon Trespass: Odyssey, hvor vi kom videre med udforskningen af Kreta og også mødte en ny hovedmodstander - en steampunk-version af minotauren, der i den grad gav os kamp til stregen. Det var ikke alle, der kom levende igennem. Men spillet viser hele tiden nye facetter i sit kampsystem. Stadig meget overvældende og meget imponerende.

[Frouvne]

Dejligt at se, at der er nogen, der kan holde dampen oppe, når der ikke sker så meget hos os andre, Gunness. Imens der har været stilstand hos os i spilleriet har jeg dog brugt et par aftener på regellæsning og research med hensigt på at få Too Many Bones på bordet. Jeg har luret på det fra det første gang var på Kickstarter. Men jeg syntes både det var dyrt og så komplekst ud. Kompleksiteten har holdt mig tilbage længe men nu da The Elder Scrolls: Betrayal of the Second Era er på Gamefound og de trods alt deler lidt af deres DNA tænkte jeg, at det måtte være tid til at få det på bordet. Jeg havde bestemt mig for at det skulle være Ghillie, der skulle være den Gearloc jeg først prøvede at lære at kende og han drog afsted mod Nom, der er en Troll. Det var et relativt kort encounter og det tænkte jeg måtte være passende i første gennemspilning. Jeg spillede på lav sværhedsgrad og det gjorde måske næsten mit gennemløb lidt for let. I første omgang fokuserede jeg på at gøre hans grundstats højere: Dexterity (der bestemmer hvor mange terninger han må kaste), Health, samt Attack og Defense (der bestemmer hhv. hvor mange angrebs- og forsvarsterninger man kan kaste). I løbet af spillet fik jeg dog også fat i et kæledyr, en tiger i bedste Tiger King-stil, jeg fik Piercing Arrow, der kunne skyde gennem min modstanders skjold, kom In the Zone, så jeg kunne give ekstra meget skade med mere. Undervejs fik jeg en del Loot bl.a. en Reflex Power Tin, der gav ekstra mulighed for re-roll og en Micro Neural Implant der satte mig i stand til at vente med at vælge mål til efter jeg havde kastet mine terninger. De første par runder bød faktisk på de hårdeste kampe og særligt den sidste kamp mod Nom var ret anti-klimatisk, da han blev fejet af banen. Jeg havde frygtet at der ville være mange flere regelopslag, men det var faktisk ikke så slemt. Og så havde jeg allieret mig med en App til at skanne de mange Chips, der i den grad var med til at mindske regelopslagene. Fedt at være kommet i gang med spillet og jeg tror bestemt det er noget for mig. Det giver også håb om at jeg måske kan få taget mig sammen til at kigge nærmere på burncycle og Hoplomachus: Victorum og Hoplomachus: Remastered, der også står og venter på at blive spillet. Men i første omgang vil jeg fokusere på Too Many Bones.

[Gunness]

Fedt, Allan! Jeg har kun prøvet TMB en enkelt gang, og det var en ret overvældende oplevelse. Men jeg er sikker på, at der er mange gode timer gemt i spillet, især hvis man får reglerne ind under huden.

Vi fortsatte selv med Aeon Trespass i går og er nu på dag 12 ud af de 80, man har til rådighed, hvis man ikke skal tabe spillet. Altså, der er masser af måder at tabe spillet på Men nøl er en af dem. Vi har gjort os grundigt uvenner med en af spillets fraktioner, men har til gengæld fået researchet og bygget en del nye våben og udviklet bedre kommunikation, så vi både kan håndtere spioner og forhåbentlig uddele tæv til næste boss-battle. Og både Maibritt og jeg har nærstuderet de 80 siders regler for at eliminere nogle af de mange småfejl, vi har begået. Konklusionen var, at vi vist har snydt os selv og spillet nogenlunde lige meget

I dag lagde vi ud med en af opgaverne i Chronicles of Crime: 1400. På nær et par detaljer - man har bl.a. fået en sporhund - er spillet magen til det originale, men settingen (Paris anno 1400) tiltaler mig mere, og skrivestilen fungerer også lidt bedre. Vi løste opgaven uden de helt store problemer, men var godt underholdt undervejs.
Og da vi skal spille Root på årets Djengis, er det nok meget praktisk at få øvet os inden. Selv om det har stået på hylden siden første Kickstarter, har jeg desværre kun fået spillet min kopi en enkelt gang. Men vi allierede os med vores søn og tog et spil med kattene, fugle og de små guerilla-gnavere. Huha, alle former for strategi lå meget langt væk, men vi fik ret hurtigt reglerne til at glide. Alle var efterfølgende enige om, at næste spil ville blive endnu bedre. Jeg håber, at det kan komme mere på bordet fremover, for det er virkelig godt.

[Jonezy]

Dejligt at høre at du endelig er kommet i gang med Too Many Bones Allan. Ghillie er nok en af de mere tilgængelige helte at lære og så er han meget stærk, så det var smart at starte der. Har aldrig selv spillet det true solo, men har altid taget 2 gearlocs også når jeg skulle spille alene. TMB er nærmest en stor puzzle, hvor man skal regne ud hvordan man kan nakke bossen når man når dertil, så hvis man har en effektiv plan kan den sidste fight oftest føles lidt antiklimatisk (men bare rolig der er også nogle af de tyrants, som du kommer til at hade som pesten og gearlocs som bare ikke har de rigtige værktøjer på de rigtige tidspunkter). God fornøjelse med at udforske videre.

Jeg har så brugt min påskeferie til at hive Hoplomachus Remastered frem. Det må så være Chip Theory Games' bud på hack'n'slash genren. Man får skøn puzzlely combat som vækker en smule minder fra TMB, men set-up er lyn hurtigt og kompleksiteten er skruet gevaldigt ned. Der er 5 forskellige modes i spillet: 2 solo/co-op modes, 1 2-spiller mode, 1 team vs team mode og 1 alle mod alle mode. Jeg har taget hul på den solo mode, som spillet foreslår man starter med der hedder Onslaught, hvor man skal slås mod nogle bosser og minions i op til 6 waves. Kæft det er svært. Det bedste jeg har klaret indtil videre er at nå til wave 3, men har hørt at det andet solo mode Ascension skulle være noget nemmere om end lidt mere komplekst.

Jeg hygger mig og tænker at jeg skal prøve alle 7 factions i Onslaught mode inden jeg prøver kræfter med de store Titans i Ascension mode. Når de er nedlagt tænker jeg, at jeg er klar til at afprøve Hoplomachus Victorum og dens noget mere tidskrævende kampagne mode.

Remastered får i hvert fald en fast plads på hylden, som CTG's hurtige hack'n'slash spil til når tiden er knap og man bare har brug for rulle nogle terninger, flytte nogle stakke med chips og udfordre de små grå med tilfredstillende combat puzzles.

[Frouvne]

Dejligt at høre at du endelig er kommet i gang med Too Many Bones Allan. Ghillie er nok en af de mere tilgængelige helte at lære og så er han meget stærk, så det var smart at starte der. Har aldrig selv spillet det true solo, men har altid taget 2 gearlocs også når jeg skulle spille alene. TMB er nærmest en stor puzzle, hvor man skal regne ud hvordan man kan nakke bossen når man når dertil, så hvis man har en effektiv plan kan den sidste fight oftest føles lidt antiklimatisk (men bare rolig der er også nogle af de tyrants, som du kommer til at hade som pesten og gearlocs som bare ikke har de rigtige værktøjer på de rigtige tidspunkter). God fornøjelse med at udforske videre.

Jeg har så brugt min påskeferie til at hive Hoplomachus Remastered frem. Det må så være Chip Theory Games' bud på hack'n'slash genren. Man får skøn puzzlely combat som vækker en smule minder fra TMB, men set-up er lyn hurtigt og kompleksiteten er skruet gevaldigt ned. Der er 5 forskellige modes i spillet: 2 solo/co-op modes, 1 2-spiller mode, 1 team vs team mode og 1 alle mod alle mode. Jeg har taget hul på den solo mode, som spillet foreslår man starter med der hedder Onslaught, hvor man skal slås mod nogle bosser og minions i op til 6 waves. Kæft det er svært. Det bedste jeg har klaret indtil videre er at nå til wave 3, men har hørt at det andet solo mode Ascension skulle være noget nemmere om end lidt mere komplekst.

Jeg hygger mig og tænker at jeg skal prøve alle 7 factions i Onslaught mode inden jeg prøver kræfter med de store Titans i Ascension mode. Når de er nedlagt tænker jeg, at jeg er klar til at afprøve Hoplomachus Victorum og dens noget mere tidskrævende kampagne mode.

Remastered får i hvert fald en fast plads på hylden, som CTG's hurtige hack'n'slash spil til når tiden er knap og man bare har brug for rulle nogle terninger, flytte nogle stakke med chips og udfordre de små grå med tilfredstillende combat puzzles.

Jeg må jo træne lidt Too Many Bones, hvis jeg en dag skal kvalificere mig til at spille med dig, Jon. Ghillie var heller ikke et helt tilfældigt valg. Jeg har af mange omgange udført research om spillet og det tror jeg kommer mig til gode nu. I hvert tilfælde har det været lettere at komme i gang med end jeg havde frygtet. Jeg har også været forudseende at holde den Tyrant og de monstre der passer til ham seperat. Det betyder dels at jeg skal forholde mig til lidt færre regler her i starten og at opsætningen går endnu hurtigere. Således nåede jeg også at sætte spillet op i morges inden vi tog til en af de obligatoriske hel-dags-familie-frokoster. Da vi så kom hjem kunne jeg straks kaste mig over spillet og prøve endnu et spil, hvor der blev korrigeret for to fejl jeg begik sidst. I praksis ændrede de ikke så meget på oplevelsen og resultatet blev da også stort set som sidst; et gennemløb uden at blive KO'ed og et kort møde med Nom. MEN jeg spiller også på det letteste niveau med to ekstra Health og 1 Skill. Og det tror jeg såmænd at jeg fortsætter lidt med endnu imens jeg i første omgang undersøger Ghillies Skill-træ lidt mere. Og sikkert også mens jeg forsøger mig med en anden Tyrant. Men jeg har ikke så travlt. Jeg har lysten til at bruge noget tid på spillet. Jeg havde faktisk overvejet at skille mig af med Hoplomachus-æskerne, da burncycle står før i køen. Men det lyder som om det måske er noget mere tilgængeligt end jeg umiddelbart havde forestillet mig, Jon? Og så kan det jo godt være, at det også skal have en tur på bordet. Tænker også det måske er lettere at tage hul på 2. og 3. CTG-spil, når man først er lidt inde i terminologien.

[Jonezy]

Lyder som om at du har den helt rigtige tilgang til Too Many Bones Allan.

Jeg er blevet meget TMB rusten de sidste par år, så du behøver ikke træne meget mere. Det er Carsten som er guruen, som også får spillet en del solo. Men med mine nye eventyr med Hoplomachus og læse om dine oplevelser giver mod på at få banket noget af rusten af.

Ved ikke om Hoplomachus er en keeper for dig, men hvor det meste af CTG kataloget er en udfordring at få på bordet tænker jeg at i hvert fald Remastered er noget nemmere hurtigt at sætte op og spille en session uden jeg skal huske en masse regler. Men primært som solo eller 2-player co-op; jeg har ikke den store interesse i de der PvP modes. Victorum er nok mere tidsrøveren med kampagne elementet og det er udelukkende solo.

Problemet med CTGs spil er jo bare at de kræver tid til både at lære og udforske, og hvor meget tid har man egentligt. Det var også grunden til at jeg ikke røg med på hverken Cloudspire og burncycle, da jeg bare tænkte, at jeg nok bare burde spille mere TMB. Men så røg jeg dobbelt op på Hoplomachus og har også backet det nye Elder Scrolls.

Håber du bliver lige så glad for TMB som Carsten og jeg, især som det begynder at clicke mere og mere. Så kan vi forhåbentlig også snart mødes og smadre en tyrant sammen.

[Andrea]

Jeg nåede kun et enkelt brætspil i påsken...

Men det blev da til Isle of Cats, som vi spillede med vores mest katteglade venner. Heldigvis er der udsigt til lidt flere brætspilsaftaler i maj.

[Gunness]

Jeg havde et par venner på besøg i går, og den ene havde taget sit Inis med, som han introducerede til min datter og mig.
Jeg var overrasket over, hvor strømlinede reglerne var. Vi var tæt på at afslutte spillet med, at en af de to ville vinde - men så fik min datter en lys idé, spillede de rigtige kort, og efter en runde ekstra kunne hun trække en sikker sejr i land.

Det er ikke overraskende, at det tit bliver sammenlignet med Blood Rage, da det har lidt af samme stemning. Artwork er ret fedt her, figurerne er ikke så pæne. Første indtryk er, at jeg meget gerne spiller det igen, og at der er en række nuancer i positionering, territoriekontrol-kort mv, som jeg ikke fangede.
Mit største problem med oplevelsen er kingmaking. Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet det så udtalt i et area control-spil. "Hvem synes du skal vinde?" dukkede op en række gange, og flere end jeg brød mig om. Det er måske et førstegangs-problem.

Anyway, sjovt, spiller gerne igen, men Blood Rage dækker umiddelbart mit behov fint.

[Frouvne]

Onsdagens spilaften blev indledt med et spil Sea Salt & Paper. Det affødte en snak om reglerne, som vi iøvrigt ikke nåede at få afklaret. Men altid lidt pudsigt, når man pludselig kan blive i tvivl om en regel i et så lidet komplekst spil, når man har rundet de 100 gennemspilninger. Så blev der spillet Hansa, som vi muligvis har spillet før i spilgruppen, men i givet fald er det godt nok mange år siden. Elegant og ubarmhjertigt. Vi sluttede aftenen af med et spil Capital Lux 2: Generations.

I eftermiddags spillede jeg mit første spil HerStory med min datter, hvor man hurtigst muligt skal skrive en bog med kapitler om 8 centrale kvindelige figurer. Et ret simpelt spil uden så mange spændende mekanismer. Til gengæld læser man efterfølgende sin roman op, hvor vi blev meget klogere disse historiske skikkelser. Den del fungerede overmåde godt. Jeg har i forvejen investeret i en del bøger, der prøver at gøre noget tilsvarende men min umiddelbare vurdering er, at dette spil formår at foretage denne formidling på en mere interessant måde end mange af de bøger, jeg har haft fingrene i. De går til gengæld ikke så dybt, så det kan meget vel være, at de kan motivere til at kigge nærmere på nogle af disse bøger efterfølgende.

[Neumann]

Jeg har ikke spillet et eneste spil siden november - forbandet være computerspil og deres forløjede fristelser - men i dag skulle det være, for datteren og jeg skal til DC i næste weekend og har lovet at sætte et spil Dominant Species: Marine op dér. Så vi tænkte, vi hellere måtte genopfriske reglerne.

Vi har ikke spilet DS:M i lidt over to år, men det var stadig en stor fornøjelse, omend jeg vanen tro tabte - dog ikke så voldsomt. Vi endte på 182-151.

Håber at se nogle af jer i det sydsjællandske.

[Gunness]

Jeg har ikke spillet et eneste spil siden november - forbandet være computerspil og deres forløjede fristelser - men i dag skulle det være, for datteren og jeg skal til DC i næste weekend og har lovet at sætte et spil Dominant Species: Marine op dér. Så vi tænkte, vi hellere måtte genopfriske reglerne.

Vi har ikke spilet DS:M i lidt over to år, men det var stadig en stor fornøjelse, omend jeg vanen tro tabte - dog ikke så voldsomt. Vi endte på 182-151.

Håber at se nogle af jer i det sydsjællandske.

Jo, vi ses skam på fredag

[Frouvne]

Der er ikke blevet spillet så meget i denne week-end. Vi fik dog spillet endnu et spil HerStory og det er blevet efterspurgt et par gange, hvor der ikke lige var mulighed for det. Rent mekanisk er der ikke så meget at komme efter, men jeg tænker, at vi i hvert tilfælde skal igennem alle kortene mindst en enkelt gang. Der er mange ikoniske kvinder med på kortene, som jeg må indrømme, at jeg aldrig har hørt om. Men helt har jeg ikke fejlet i opdragelsen af min datter: Hun fortæller gladeligt om Marie Curie, Frida Kahlo, Rosa Parks, Kleopatra med flere. Men at hun også kunne fortælle om en skikkelse som Wangari Maathai kom alligevel bag på mig. Jeg skulle selv klø mig lidt i håret før jeg kunne huske at have fortalt om hende. Men med min datters hjælp dæmrede historien selv hos mig... Og så er der da også blevet spillet UNO - som vi nok godt kunne have undværet - og Sea Salt & Paper.