Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Frouvne »

Velkommen til oktober. Håber, at den må byde på mange dejlige stunder med brætspil ... måske endda et par Spiel-nyheder. :D
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Frouvne »

Der er blevet spillet en smule de tre første dage i måneden. Første dag prøvede jeg for første gang The Key: Murder at the Oakdale Club. Jeg kan rigtig godt lide serien men blev dog lidt irriteret på spillet denne dag. Jeg tror at det var en kombination af at skulle tilpasse forventningerne til en ny udgave af spillet, hvor alle de to point-kort jeg fik var negationer og hvor jeg fik næsten enslydende kort på flere af fire point-kortene. Den anden dag stod den på Crokinole og Klodsmajor og i dag var det igen Crokinole, der kom på bordet.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Frouvne »

I onsdags fik vi prøvet Beast. Oplevelsen bar præg af, at det var første gang, vi fik det prøvet både ved at jeg famlede lidt rundt og ved at der var nogle regler, der ikke var helt styr på. Alt i alt syntes jeg, at det efterlod et fint førstehåndsindtryk. Præmissen med at man skal slå dette Beast ihjel og at man derfor ofte vil skulle opholde sig i samme felt flere ture, da afsløringen af lokationen ikke i sig selv er nok som i andre spil i genren gør også at det nødvendigvis må være lidt lettere at finde modspillerens lokation. Af den grund føler man sig ikke helt så fortabt i forhold til hvor modspilleren er. Som Gunness skrev andetsteds også mere end lignende spil om at få sammensat den rigtige hånd af kort. At rangere det i forhold til lignende spil er derfor ikke på baggrund af et enkelt spil muligt. Jeg har og holder f.eks. af Letters from Whitechapel, som det nok ville få svært ved at konkurrere med i min samling. Og så har jeg endda også Whitehall Mystery og Sniper Elite stående uspillede. Så jeg har i forvejen for mange spil stående i den kategori. Men jeg prøver gerne Beast igen.

Spilaftenen bød også på et spil Crokinole og det var forfriskende med en anden modstander end den sædvanlige.

Weekenden har budt på sommerhustur med mine forældre, søskende og deres børn. Så vi har været et stort selskab med stor aldersspredning. De fleste havde medbragt brætspil ... nogle af os alt for mange. Det var spil med bred appel der kom til at fylde mest. Eksempelvis kom Codenames: Pictures på bordet ... vi havde faktisk også købt en dansk udgave af det oprindelige spil til lejligheden og det havde da nok været sjovere at få på bordet. Men bevares denne variant var da også meget hyggelig. Push It blev spillet en del og det er altså sjovere med fire spillere ... og fungerer i øvrigt rigtig godt med at man spiller i hold af to. HINT fyldte den sidste aften ud og jeg må indrømmer, at jeg finder det ret underholdende i det rette selskab. Jeg var også så heldig at blive introduceret til Rear Window. Måske er spillet knapt så godt som filmen ... men det er jo også en fantastisk film! Spillet skal helt sikkert nok få spilletid hos os!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Gunness »

^Det må være svært at lave et spil, der lever op til Rear Window - og vel heller ikke en film, som det synes at være oplagt at bygge et spil over. Men så længe det fungerer, er det jo det vigtigste.


Image
Essen 2023

Maibritt og jeg er kommet hjem fra vores første Essen. Vi var af sted sammen med Bastard Café, men rejste selv. Jeg prøver ikke at trætte for meget med alle mulige detaljer, som de mere rutinerede herinde bare vil tænke "Jaja, we know!" til :D

Vi havde valgt at tage toget; en rejseform, som jeg normalt er stor fortaler for. Kombinationen af 1½ times ventetid på et nattog på en kold station, aflysninger, ændringer, forsvundne pladsreservationer og 3½ times forlænget rejsetid hjem (vi kigger på jer, Deutsche Bahn) gør, at min begejstring er dæmpet en smule. Men til gengæld er det nemt at slæbe spil med hjem :)

Vi ankom onsdag, gik en tur ud til Ruhrdistrikt-monumentet Zeche Zollverein og fik snakket med nogle af de andre bastarder på hotellet.

Torsdag
Image Image
Vi havde fået bunker af gode og nyttige råd på forhånd, så vi var forberedt på, at der ville være lettere proppet. Men det er ok. På den måde er det lidt som at være på Roskilde Festival, bortset fra, at der lugter mindre af tis og makrel, og folk måske opfører sig mere civiliseret. Første køb blev den hypede Ark Nova: Marine Worlds-udvidelse, som der var monsterlang kø til, men det gik glat.

1902 Melies blev dagens første spil - baseret på den franske filmpioner Georges Méliès skal man indspille hans berømte film A Trip to the Moon fra 1902 (mange kender nok billedet af Månen med en raket i øjet) - overraskende tematisk worker placement-spil med meget indhold i en ret lille æske). Så det blev købt.
Orion Duel er et pænt, men ikke specielt inspirerende abstrakt rumspil fra Matagot om at snuppe bestemte tokens eller at tvinge sin modstander til at tage andre.
Coral - hyggelig lille 3D-puzzle om at dække modpartens brikker over. Efter to spil kunne jeg allerede se, at det hurtigt ville blive ensformigt.
BIRTH or BURST - et af messens mere skæve oplevelser. Der var god plads i området med japanske spil. Dette her handlede om at udruge pingvinæg, og derfor havde designeren valgt at iføre sig pingvinnæb oven på sin maske. Den slags gør sig bedst med den rette attitude, og han så noget melankolsk ud (måske pga. manglen på besøgende), kunne ikke rigtig engelsk, mumlede ad helvede til, og så tog næbbet lige det sidste af lyden :) Spillet i sig selv var en ret simpel og lidt for tilfældig samarbejdsøvelse om at lægge kort i den rette rækkefølge.
Solarius Mission - en ny udgave af et spil fra 2016, denne gang fra nogle taiwanesiske udviklere. Vi prøvede en prototype, så finpudsningen var ikke helt på plads. Blandingen af en lidt forvirret regelforklaring og layout gjorde, at jeg ikke opdagede, at jeg allerede havde prøvet originalspillet tilbage i 2017. Konklusionen var dog stadig den samme: lidt fiddly og uden ret meget spillerinteraktion.
Vi var godt trætte i hovederne og tog tilbage til hotellet, hvor vi prøvede
Stick Collection - meget gimmickagtig oplevelse om at vurdere længder på forskellige pinde og vælge dem i den rette størrelse. Jeg kedede mig efter fem minutter.
Knarr - det var til gengæld et hit. Et vikingespil med relativt få regler, en del overvejelser, lidt engine building og superlækker indpakning gjorde det til et rigtigt godt 30-minutters spil. Desværre udsolgt på messen.

Fredag
Image
Philharmonix - vi lagde ud med endnu en prototype, et halvtungt spil om at styre et rumorkester (!) og flintre rundt i galaksen for at hyre og træne musikere, komponere ny musik og spille det for de rette mæcener. Temaet og det umiddelbare indtryk gjorde, at det var jeg bare nødt til at prøve. Igen var regelgennemgangen lidt uskarp, så det blev en mere famlende oplevelse end det behøvede at være. Samlet set virkede temaet dog ret ligegyldigt - spillet kunne akkurat lige så godt have foregået i Europa fx. - og til trods for mange valgmuligheder var dee ikke noget, der for alvor stak ud rent mekanisk.
Neotopia - et udmærket tile laying-spil med en del interaktion, hvor vores oplevelse blev skæmmet lidt af en hoverende, passiv-aggressiv nar af en modspiller. Han var så også den eneste, der stak uheldigt ud, for folk var generelt super venlige og imødekommende.
Whale to Look - nyt spil fra Oink Games, der kan være lidt hit and miss, men generelt får meget gameplay ned på ingen plads. Det her var helt sikkert et hit. Spillerne skal sende både med hhv. 1, 2 og 3 turister ud på nogle felter, der hver er omgivet af fire brikker med et skjult antal fisk. Turisterne vil gerne se på hvaler og spækhuggere, og de to dyr søges hen til de felter, der er omgivet af hhv. flest og færrest fisk. Man har så mulighed for i hemmelighed at se på en af fiskebrikkerne og herefter sende sine både hen mod et bestemt felt. Samtidig holder man øje med, hvilke felter de andre spillere går efter. Simpel idé, der fungerer rigtig godt - en elegant blanding af bluff og deduktion.
Spillet blev købt og spillet igen senere på aftenen, igen med succes.

Lørdag
Image Image
På dette tidspunkt var vi allerede ved at være en smule døde i sværen, så det blev en ret kort dag :)
Mirror Garden - interessant lille puzzle-spil, hvor man vha. en slags spejl skal danne et cirkelmønster ud fra nogle mindre figurer. Konceptet er meget simpelt, men det var godt nok svært. Eller måske var vi bare trætte. Tror dog hurtigt, at det ville blive lidt ensformigt.
Make10 - jeg havde sat mig som mål at få prøvet nogle "skæve" titler, som ikke var sådan lige at finde efterfølgende. Endnu et japansk spil med dertil hørende sproglige regel-udfordringer. Vi fik en forklaring og skulle derefter videre til en booket demo, så det blev købt og først prøvet om aftenen. Viser sig at være et interessant lille kortspil om at få alle sine kort til tilsammen at have værdien 10. Scoringssystemet virker dog unødigt knudret.
Mycelia - hurra for præbookede demoer! Vi havde en time til dette kommende spil om svampe, der viste sig at være en relativt tematisk area control-omgang med svampesporer, der breder sig over brættet, danner nye svampe og til sidst dør ud. Det var utroligt flot, med et strømlinet regelsæt og en god mængde interaktion. Jeg fik en god snak med designeren og skyndte mig at backe det på KS.

Resten af messen gik med at tale med diverse designere - bl.a. de flinke Beast-udviklere og Tim Fowers (Burgle Bros, Fugitive mm.), få købt de sidste tilbud, prøve at opspore nogle måske udsolgte spil etc. Og så gik det hjemad søndag morgen, da vi havde droppet sidste dag på messen.

Lidt strøtanker
- Det er sjovt!
- Det er udmattende!
- A little goes a long way. Reelt var vi der kun 2½ ud af 4 dage, og det var egentlig meget passende.
- Jeg gik væsentligt mindre shop amok end jeg havde gruet for. Der er alligevel lidt langt mellem de gode tilbud, og med diverse crowdfunding-spil undervejs er det jo ikke fordi, man mangler noget at spille i forvejen.
- Der er en fantastisk stemning undervejs, og det fedeste er næsten at snakke med designere og udviklere.
- Jf. ovenstående er der ikke blevet spillet ret mange tungere spil. Jeg er overrasket over, hvor svært det er at få plads ved et demobord, og nogle gange er det bare ikke sjovt at vente i en halv time på noget, der måske ikke bliver til noget alligevel.
- Det er fedt at kunne spille om aftenen. I praksis var vi tit noget trætte efter en lang dag i konstant støj, så det blev til mindre end ventet.
- Det er sjovt at spotte "kendisser". En af Shut Up & Sit Down-fyrene boede på vores hotel, og det virkede som om, de aldrig nåede afsted til messen :D Nå, der er Tom Vasel plus Mike og Zee fra The Dice Tower. Hov, det var jo to af BGG-folkene. Var det ikke Phil Eklund, der lige gik forbi?
- Efter første dag var jeg ikke sikker på, at det egentlig var mig. For meget larm, for meget salgsgas. Men så bliver man bare revet med af den gode stemning, og så flyver tiden bare. Jeg tror ikke, at vi behøver gøre det hvert år (helt billigt er det heller ikke), men det skal klart gøres igen.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Frouvne »

Rigtig dejligt at høre, at I havde en god oplevelse, Gunness. Jeg glæder mig til at høre endnu mere, når vi på et tidspunkt stikker hovederne sammen. Og tænker da at det kunne være oplagt at gøre det snarligt med henblik på at få prøvet et par af de titler du har slæbt hjem suppleret op med nogle af dem vi andre har erhvervet os af mere traditionelle (kedsommelige) købs-kanaler.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Frouvne »

Hvis man ser bort fra et enkelt spil Crokinole har der været spil-stop her i Hellerup de sidste par uger. Man kan jo altid håbe, at det er stilhed før stormen… :roll: Jeg har til gengæld investeret en del timer i regellæsning og gennemsyn af videoer om Nucleum. Det håber jeg vil vise sig at være en god investering, når spillet forhåbentlig snarligt kommer på bordet.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Gunness »

Kone, søn og jeg har været et par dage på Bornholm med en lille stak spil under armen. Desværre har alle været halvsyge, så der var kun energi til kortere titler.
Lørdag fik vi spillet mit nyindkøbte Whale to Look to gange, og det morede vi os godt over. Det er lidt bedre med fire, men fungerer stadig godt med tre.

Og så har fruen af jeg over tre omgange fået løst syv puzzles i Light in the Mist og gravet lidt dybere i den sammenkædende historie, der både er velskrevet og ganske tankevækkende.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Gunness »

Jeg glemte helt at notere, at vi også fik spillet 1902 Melies i lørdags. Hidtil havde vi kun prøvet en forkortet version på Essen. Reglerne er ret intuitive, og der er noget tilfredsstillende ved at bringe en film til live. En central mekanisme, vi ikke rigtig havde fanget i første spil, er muligheden for at sætte færdigindspillede filmframes sammen i en sekvens, hvilket scorer flere point, og - endnu vigtigere - muligheden for at klippe en sekvens op og sætte en ny frame ind, hvilket kan stjæle en del point fra modspillerne. På den måde er der en del interaktion i spillet, hvilket jeg savner i mange moderne euros.
Spillet føltes dog en smule langt, så det kan være, at vi justerer på slutkriterierne. Men ellers var det en fornøjelse at genbesøge.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Frouvne »

Vi fik spillet Nucleum til aften, hvilket er noget, jeg virkelig har set frem til. Jeg syntes der var en del forarbejde i.f.t. at få fordøjet reglerne, men til gengæld syntes jeg også at antallet af tvivlsspørgsmål var uden betydning for spiloplevelsen. Men spillet kom til at tage sin tid og jeg tror klart at jeg vil foretrække at spille det med i alt to eller højst tre spillere og gerne nogle der allerede har prøvet det på forhånd. Spillet er slet ikke lige så elegant som f.eks. Brass, som det er blevet sammenlignet med. Til gengæld må jeg alligevel sige, at jeg ikke var skuffet ... og mine forventninger var rigtig høje.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Gunness »

Jeg glæder mig meget til at prøve Nucleum og har en aftale om at prøve det om et par uger :)

I går fik vi spillet vores nyligt ankomne vikingespil, Knarr, med min datter og hendes kammerat. Der er vel nærmest tale om tableau building, med et vigtigt element af timing. Og så er det visuelt ret lækkert. En fin, lille filler, som jeg tror vi kommer til at spille en del.
Bagefter introducerede vi dem til Whale to Look, og jeg er stadig en jammerdårlig hvalguide, kan jeg konstatere :D

I dag fik Maibritt og jeg taget hul på Evenfall, som vi havde med hjem på Essen.
Image
Temaet er noget med hekse, magi og kamp om magt - gevaldigt påklistret, men flot, det er det. Mekanisk er vi ude i engine building og worker placement, og det er muligt at lave nogle ret interessante combo'er med sine kort. Undervejs i de tre runder tjener man forskellige ressourcer, herunder mana, og mana'en bruger man til at kæmpe om kontrol over hver af spillets områder (uden at det dog er area control).
Det er ikke fordi der er vanvittigt mange regler, men der er heldigvis mange måder at score point på og mange svære valg at træffe, og det er jo altid et plus. Vi lavede begge en del begynderfejl, og jeg satte en indledende føring over styr, så vi endte uafgjort. Jeg er spændt på, hvor meget vi har styr på det til næste gang. Hun var heldigvis ret begejstret for det, hvilket alt andet lige gør det nemmere at få på bordet igen :)
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Frouvne »

Vi har været i Malmø i en del af efterårsferien og der fik jeg spillet små-spil med min datter. Hun blev ret vild med Timeline: General Interest, så det spillede vi en del. Vi havde også stor fornøjelse af SET og Illusion.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Gunness »

Vi fik taget et spil Evenfall mere i går. Huha, der er mange svære valg. Kortene kan bruges på flere forskellige måder, og de kan være placeret forskellige steder. Nogle steder giver de ressourcer, andre steder giver de point, men de kan kun flyttes den ene vej (fra ressourcer til point), og kun et begrænset antal gange. Spillet måtte gerne være bare en smule længere, for der er virkelig ikke meget, man kan nå at bygge op. Men måske er det også okay, for så varer det ikke så længe, at man når at blive træt af det.
Kampen endte i øvrigt utroligt tæt (79-77), selv om vi havde valgt meget forskellige strategier, så spillet ser umiddelbart ud til at være godt afbalanceret.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Frouvne »

Efter en fredelig uge hvor vi kun en enkelt gang fandt vores Crokinole frem, var der fuldt hus til ugens spilaften, hvor vi havde fint besøg af Gunness. Først på bordet kom Almost Innocent, der er blevet beskrevet som deduktionsspillenes svar på The Crew. Vi spillede kun første scenarie, som vi så til gengæld spillede to gange, så parallellen kan jeg ikke bedømme. Men ud fra hvad jeg har hørt om spillet lyder det som en god sammenligning og som noget der virkelig kan tiltale mig og forhåbentlig min familie. Spillets grundmekanismer syntes jeg fungerede rigtig godt og det var et interessant twist på genren at man oftere (i hvert tilfælde i starten) var optaget af hvordan man kunne sikre at ens medspillere fik information end hvordan man selv fik den. Herefter stod den på Whale to Look som var indbegrebet på en lille filler. Sjovt men ikke dybt og underholdende at følge folks lemminge-opførsel. Aftenen blev sluttet af med Scram!, der er et lille kortspil, hvor man spiller i hold. Det var bestemt heller ikke dybt, men jeg syntes det er underholdende, når man parvis konkurrerer og den deraf følgende mulighed for trash talk.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Gunness »

^Det var en fornøjelse at være med igen, og jeg synes især, at Almost Innocent var en fornøjelig omgang :) Også selv om jeg er møgdårlig til den genre!

Fredag aften spillede vi go'e, gamle Quacks of Quedlinburg med vores datter og et par af hendes venner. Det er altid hyggeligt, og vi fik heldigvis valgt nogle andre potion-regler end standard, hvilket var med til at ruske op i nogle af de ofte benyttede strategier.
Bagefter tog Maibritt og jeg en hurtig gang Knarr, og som 2p er det næsten for kort - men vi fik alligevel valgt hver vores tilgang og endte også meget tæt.

I dag spillede vi så Run, seneste titel fra Fowers Games - og det virker da også som en light-udgave af Sabotage (som jeg holder meget af) med lidt inspiration fra Fugitive, som vi har spillet ret meget.

Image

Spillet er et asymmetrisk hidden movement-spil - den ene spiller er en undvegen forbryder, der skal besøge tre ud af fire "stashes" og tage hemmeligt udstyr (jetpack, røgbombe mv) med herfra, før turen ender i et "safe house". Den anden spiller er politiet, der flyver rundt i helikopter og har div. våben til at afsløre og skyde forbryderen.
Det er som sådan ikke himmelråbende originalt, men som hurtig, kompakt oplevelse med overskuelige våben og bevægelser fungerede det i hvert fald i første omgang ret godt. Desuden har spillet et ret fikst ranking-system, der giver nye spillere en fordel og mere erfarne en klods om benet, så begge har en reel chance for at vinde.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2023

Post by Gunness »

Så fik vi prøvet Marine Worlds-udvidelsen til Ark Nova. Udvidelsen tilfører flere elementer:
- en masse havdyr med tilhørende vandbygninger = mere variation
- asymmetri: hver spiller skifter to af sine fem actionkort ud med nogle tilsvarende kort med en lille bonus = yay! fedt tiltag!
- ny type universiteter = ekstra dyregruppe-ikoner, dvs. mere fleksibilitet
- flere bonustiles og scoring kort = mere variation

Ud over lidt indledende sortering og udskiftning er der som sådan ikke synderligt mange flere regler i udvidelsen. De asymmetriske actionkort er et fantastisk tiltag, der giver ekstra mulighed for at finpudse sin strategi. Til gengæld var vores oplevelse, at de nye dyrekort druknede lidt i den kæmpe mængde af eksisterende kort. Mao kom der ikke så mange af dem i spil.

Til gengæld følger der nogle nuttede dyr med, som man bruger til at markere konserveringsprojekter med, i stedet for de dødsyge kuber :)

Nye spillere vil nok synes, at der er for meget at holde styr på i forvejen, men har man prøvet grundspillet et par gange før, er der al mulig grund til at tage udvidelsen med hver gang.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
Post Reply