GermanGames.dk

Sommer og (snart) sommerferie kan forhåbentlig byde på nogle gode spiloplevelser. God sommer!

Ferien er netop indtruffet her, så der er kommet nogle af de lettere spil på bordet
Mandag startede vi med Rear Window, som vi har givet vores datters kæreste i gave. Jeg er meget begejstret for filmen, og jeg synes, at spillets tema og æstetik rammer forlægget ret godt. Spillet fungerer vel nærmest som en mellemting mellem Mysterium og Mastermind, men muligheden for, at spillet ikke er rendyrket co-op, giver det et ekstra løft. Samtidig har jeg altid syntes, at Mysterium var lidt for fiddly i forhold til sit gameplay, så alt i alt er det her et værdigt alternativ.

Vi fulgte op med Attika, som min datter har et eller andet nostalgisk forhold til. Det er i og for sig hyggeligt nok, men også lidt vel tilfældigt ift. den rækkefølge, man trækker brikkerne i. Til gengæld er der mere interaktion og mulighed for at blokere hinanden end i mange moderne spil, så det trækker op.
Dagen blev sluttet med Earth, hvor det haltede gevaldigt med at få min motor til at køre, og jeg manglede konstant kort. Men det var nu alligevel sjovt. Jeg savner dog stadig mere interaktion, så jeg havde kigget på den udvidelse, der var på Kickstarter for nyligt - uden dog at blive overbevist om, at den gjorde tilstrækkelig forskel.

Det er ikke meget jeg har spillet den sidste måneds tid, men lidt nyheder er det dog blevet til:

- Cascadero, nyt Knizia lav-kæder-med-dine-brikker-på-brættet spil. Jeg har kun spillet det én gang, og det virkede sådan lidt tørt og abstrakt, meget a la Through the Desert.

- Captain Flip, SdJ nomineret, men jeg syntes ikke der var så meget i det. Det var rimeligt uskadeligt, men ikke noget jeg ville savne, hvis det forsvandt.

- Seaside, på overfladen lidt Captain Flip-agtigt (træk en brik, vælg hvilken side du vil bruge), men med fokus på set collection, og med meget, meget mere æstetiske komponenter. Jeg kunne godt lide det, og glæder mig til at spille det igen.

I aftes fik vi Daybreak på bordet med tre spillere. Det er det nyeste spil af Matt Leacock (med Matteo Menapace) i hvilket man skal redde jorden fra overophedning. I første spil klarede vi os kun halvvejs inden Afrika brød sammen i social uro. I andet spil var der derfor lidt mere fokus på at hjælpe Afrika på vej og der lykkedes vi med at få vendt jordens udvikling i 5. af spillets 6 runder. I dag havde vi spillet på bordet sammen med vores søn. Vi nåede at vende udviklingen i 4. eller 5. runde men vi snublede og kunne desværre ikke klare os igennem de sidste kriser.

@Jens: ærgerligt med Cascadero, for flot er det, men ja, gameplay'et skal helst følge med

Fik et brætspils fix hos Jesper i dag. Vi spillede IKI med udvidelsen Akebono. Klasse tema med handel i Japan i Edo tiden. Spil mekanisk var det et originalt mix af noget rondel action selection og resource management, med den twist at man i hver tur kunne hyre en character i form af et kort, som kunne lægges ind på brættet og giver muligheder for extra aktioner. De characters skulle selvfølgelig have mad på forskellige tidspunkter, men kunne også pensioneres efter et par brug og dermed give forskellige ressourcer i indkomst fasen.

Det forklarer jeg så ikke, så det giver super meget mening, men det føltes originalt og et noget falmende rundt første spil gav dog lyst til en tur mere snarest.

Vi nåede endnu et spil Daybreak efter aftensmaden og det var interessant at se hvor meget mere der blev koordineret undervejs og foretaget handlinger der støttede hinandens maskiner. I femte runde forsøgte vi at afslutte men desværre havde vi for store følgevirkninger fra den foregående rundes Planetary Effects-fase til at vi kunne lykkes.

Hvor meget læner Daybreak sig op ad Leacocks vanlige Pandemic-/Forbidden...-skabelon?
Han har lavet nogle gode spil, men også ind imellem virket lidt som en one trick pony.

Gunness wrote: ↑Fri Jul 05, 2024 12:48 am Hvor meget læner Daybreak sig op ad Leacocks vanlige Pandemic-/Forbidden...-skabelon?
Han har lavet nogle gode spil, men også ind imellem virket lidt som en one trick pony.

Som jeg forstår det, var det Matteo Menapace, der kom til Matt Leacock med idéen til spillet. Det tror jeg giver en god fornemmelse af, hvor nært de er beslægtet; det kommer i første omgang fra en anden hånd, men der er selvfølgelig en grund til at det var Leacock han gik til. Temaet er et andet men klart beslægtet, da det igen er katastrofen vi kigger ind i og som det er vores opgave at forsøge at afværge. Mekanisk er intensiveringen også helt central i dette spil men det sker på en anden måde end i Pandemic, hvor kortstakken med byer der bliver ramt sørger for at de samme byer bliver ramt igen og igen. Det har jeg følt som en del af Leacocks dna i hans forrige spil. Og det er løst på anden vis i dette spil. Hvor grundideerne i Pandemic og de øvrige spil har været lette at forstå for et bredt publikum er vi her klart mere i gamer-afdelingen. At bruge ens kort optimalt er helt centralt i dette spil. Endvidere tror jeg at samarbejdsaspektet i den grad vil åbne spillet op. Man spiller simultant, men nogle ting har indflydelse på de andre spillere og derfor kan timing ofte have stor betydning. Hvor samarbejdsaspektet i Pandemic let kan føre til en alfa-gamer der styrer slagets gang tænker jeg at kompleksiteten af de kort man har på hånden og de forskellige måder og rækkefølger de kan aktiveres i i stedet for denne afkrog i højere grad i Daybreak vil føre til at man vil diskutere sine prioriteter, overordnede strategier m.m. I spil fem for os var det i hvert tilfælde det der skete; vi konfererede med hinanden om vi tænkte det ville være bedst for den fælles indsats at vi gik den ene eller anden vej, vi ofrede os for hinanden eks. brugte jeg tre af mine fem handlinger i den første runde på at Majority World kunne få en stærk start på sit tableau etc.

Kort sagt ser jeg stort potentiale i spillet. Vi har spillet meget Pandemic og har nydt det. Men dette er en anden størrelse. Jeg tror det er en af de oplevelser der vil vokse i en rum tid. Men det er også et mentalt krævende spil. Vi spillede to spil i går og havde alle tre lysten til at spille endnu en omgang. Der var dog én der bakkede ud på målstregen og det passede mig egentlig fint nok fordi jeg også følte mig lidt smadret. Vi giver gerne en introduktion i løbet af sommeren!

Tak for den grundige uddybning! Det lyder vældigt interessant. Ikke mindst sidste del...

Gunness wrote: ↑Fri Jul 05, 2024 8:53 am Tak for den grundige uddybning! Det lyder vældigt interessant. Ikke mindst sidste del...

... og så kan jeg da lige tilføje, at spillet har så godt tag i os, at vi også lige har nået et enkelt spil her til morgen/formiddag inden jeg går på arbejde! Det kan jeg ikke huske hvornår vi sidst har gjort med et andet spil. Det var et to-personers spil (USA og Kina) og vi satsede voldsomt på at kunne afslutte i fjerde af seks runder, da vi var meget pressede. Det lykkedes os akkurat ikke. Vi spillede videre selvom vi troede alt håb var ude men formåede med det yderste af neglene at holde os i live til det sidste krise-kort var afviklet og formåede dermed at vinde spillet. Vi har allerede lovet at spillet skal på bordet igen før dagen er omme!

P.t. virker det som om det er i femte af de seks runder at man kan og som oftest er nødt til at forsøge at fremtvinge en sejr. Skal man komme med en lille kritik af spillet kan man sammenligne med en kritik jeg jævnligt har hørt fremført af min datters sport, fægtning, hvor kritikken lyder på at det er besynderligt at man udpeges som vinder fordi ens kårde/floret borer sig ind i modstanderen 1/1000 sekund før man selv bliver gennemboret: i sidste runde er der en tendens til at man dækker alle kort i sit tableu over og smadrer den maskine man har bygget op gennem spillet samtidig med at man fjerner træer og bølger, der skulle være med til at sikre den fortsatte positive udvikling.

Tak for de opfølgende overvejelser, ikke mindst om eventuelle svagheder. Jeg må nok hellere se nærmere på det

Her i huset fik jeg introduceret Maibritt til Hegemony, hvor jeg igen iklædte mig kapitalismens kappe og gjorde mit for at bekæmpe arbejderklassen.
Men man er også nødt til at hjælpe hinanden, for jeg vil gerne have ansatte i mine virksomheder, så de har råd til at købe mine varer. Og det er sgu imponerende, som spillet understreger og udstiller dilemmaerne i at få samfundet til at køre.
Jeg havde nogenlunde held til at holde skatterne og den offentlige sektor nede, men trods massiv indvandring var der ikke ledige hænder nok til at holde alle virksomheder i gang. Heldigvis fik jeg smidt en pæn sjat penge i skattely på rette tidspunkt.
Ja, alt efter politisk ståsted er her god mulighed for at udleve sine drømme eller få understreget sine værste anelser om kapitalismen

Vores datter kiggede let hovedrystende på os og spurgte, om det virkelig var så fedt at bruge sin ferie på lån og offentlige arbejdspladser Men det er det. Jeg havde noget bedre styr på reglerne denne gang, så vi skal nok til at få middelklassen med.

Gunness wrote: ↑Fri Jul 05, 2024 4:43 pm[...] Her i huset fik jeg introduceret Maibritt til Hegemony, hvor jeg igen iklædte mig kapitalismens kappe og gjorde mit for at bekæmpe arbejderklassen. [...]

Jeg bliver helt misundelig! Fedt at I fik det på bordet og at dit overblik var endnu bedre end sidst. Jeg glæder mig meget til at få det på bordet igen.

Til aften fik vi Daybreak på bordet tre gange i træk! Første gang fik vi så mange bank - og det gik stærkt! De næste to spil havde en helt anden karakter. Vi røg igennem spillet på rekordtid. I det andet spil var vi forbløffede over hvor godt vi klarede os men i tredje spil gik det endnu bedre og vi afsluttede allerede i tredje runde. Jeg er sikker på, at vi havde heldet med os. Men det kan da godt være, at vi er klar til at tilføje et Challenge Card, der kan øge udfordringen en smule.

Er gået i gang med en Hoplomachus Victorum kampagne her i sommerferien. Gode førstehånds indtryk. Kvaliteten er jo through the roof med Chip Theory og gameplayet med små meget taktiske battles er ret tilfredstillende.

Hvordan er gameplay ift TMB?