Hvad har du spillet i dag? Oktober 2024

[Frouvne]

Jeg har fået spillet første af tre missioner i War Story: Occupied France, der bl.a. har David Thompson (I) som designer. Jeg havde kun løseligt sat mig ind i reglerne og der er derfor ingen tvivl om, at jeg ikke spillede det optimalt. Langt fra. Til gengæld tror jeg at denne lidt friske tilgangsvinkel til spillet øger sandsynligheden for at jeg vil finde vej tilbage til det. Det gik dog ikke værre end at jeg på de to missions-mål fik henholdsvis en fuld og en delvis opfyldelse. Og da alle agenter overlevede - omend alle også lettere skadet - vil jeg tro at der er basis for at spille videre med det samme spil. Det vil blive tydeligt for mig, når jeg kigger nærmere på den efterfølgende mission. Jeg havde i hvert tilfælde nogle underholdende timer.

[Andrea]

Vi havde et vennepar på besøg i går, som blev introduceret for Great Western Trail. Gemalen og jeg har kun spillet det én gang før, og det var så længe siden, at det føltes som at spille det første gang igen. Af en eller anden grund tog det virkelig lang tid at spille, men alle hyggede sig heldigvis undervejs, og vi blev enige om, at vi nok bør spille det igen i løbet af det næste halve år, for det kan helt sikkert gøres hurtigere, når man er godt inde i reglerne.

[Gunness]

Når man først kan grundmekanismerne, kører spillet virkelig "smooth", især taget i betragtning hvor tungt spillet egentlig er. Fantastisk godt

[Jeppe]

Jeg var i går til Viking Con, hvor jeg sammen med min kammerat præsenterede Thunder Road: Vendetta, fordi det er et af vores mest spillede spil i det forløbne år. Det er et racespil med biler, men hvor man undervejs kan skyde sine modstanderne eller køre op på dem og skubbe dem ud til siden.

Hver gang man rykker fra de andre biler, så tror man, at nu lykkedes det, men der er mange forhindringer, inden man når over målstregen - og selv lige før målstregen kan må nå at blive skudt af de andres helikoptere. Det betyder dog ikke, at man ikke kan lave gode og mindre gode træk, men man skal i høj grad vurdere, hvilken risiko man ønsker at tage undervejs.

Det er altså mest sjov og ballade og derfor havde vi valgt, at det ikke skulle ødelægges af kampen om gule trøjer. Og jo, der var en god stemning – desværre var det kun muligt at skaffe 3 spil, men så fik de 12 spillere en god oplevelse.

Efter dette spillede jeg Cat in the Box, som er et trict-taking spil, hvor man får nogle kort med tallene fra 1 til 9. Der er imidlertid ikke kulør på, så det vælger man, når man spiller kortet. Hvis den første spiller vælger at bruge sin 9´er, som en blå 9´er, så lægger vedkommende en brik på brættet i midten, så alle kan se, at den blå 9´er ikke kan spilles igen. Næste spiller kan så vælge at fortsætte i blå eller sige, at nu er de renonce (dvs. har ikke flere blå) og kan i stedet spille et kort i trumffarven rød. Det vil naturligvis kunne give et hurtigt stik, men resten af spillet kan vedkommende så ikke spille den blå farve. På et tidspunkt kan vedkommende derfor ende i en situation, at de ikke kan spille et kort, som ikke allerede er spillet og så stopper spillet øjeblikkeligt og den pågældende spiller får minus for sine stik fremfor plus.

Ovenpå dette er der en helt anden metode til at få point og det er ved at man spiller kort, som ligger ved siden af hinanden på brættet i midten, hvilket betyder, at den med dårlige kort kan ende med at få flest point.

Nu er jeg vokset op med kortspil og det er nok derfor, at jeg holder meget af trick taking-spil, men det her synes jeg var helt i top.

Det andet spil, jeg prøvede, var Furnace, som er et simpelt enginebuilder spil. Spillet består af 4 identiske runder og i hver runde har hver spiller brikkerne fra 1-4. Dem kan man lægge på kortere på midten af bordet, men hvert tal må kun være én gang på hvert kort. Hvis man ender med at have lagt den højeste brik på et kort, så får man kortet og ellers så får man antallet af ressourcer, som står på kortet – en brik med 3 giver således ressourcerne 3 gange igen. Dernæst lægger man sine indkøbte kort i den ønskede rækkefølge og så kører man deres effekter igennem fra højre mod venstre – nogle kort producerer ressourcer, andre bruger dem og atter andre giver indkomst, som er det, der tæller som victorypoint.

Jeg synes, at det var et vældig sjovt spil til en con, hvor man hen på aftenen ikke nødvendigvis har behov for en masse regler. Men det er nu ikke et spil, som jeg selv behøver at eje.

[Gunness]

Tak for rapporten! Pga børn og alt muligt andet har det aldrig fungeret med VC, så jeg er da lidt nysgerrig på, hvordan oplevelsen er.
Du er jo også hærdet Djengis Con'er, og det er selvfølgelig en mindre forsamling. Hvordan fungerer VC til sammenligning?

[zfire]

Jeg mødtes med min søster og 2 af mine kusiner(og en gang i mellem var af en mine kusiners døtre også med) til en brætspilsdag hvor jeg kunne få prøvet nogle af mine lettere Essen indkøb.

Inden den ene kusine og hendes døtre slog sig til prøvede vi Harmony som er et lille co-op deckbuilding spil. Rigtigt meget spil i en lille æske hvor art work også er rigtigt godt. Det udemærker sig også ved at have en mekanik hvor man kan flytte kort mellem hinandens decks ved at efterlade dem i et fælles område hvor andre så kan vælge at bruge dem og de så kommer i deres deck. Man skal dog være meget påpasselig med at smide for mange kort i fællesomådet, da spillet gør noget ondt ved en hver eneste gang man blander sit deck(og spillet blandt andet også kræver du trasher kort ofte). Man kan dog ikke stole på spilletid på æsken, som siger 45min, det er nærmere 90min især første spil.

De andre slog sig til og vi prøvede Auf Teuffel Komm Raus som egentligt er et ældre spil fra 2013 som jeg tilfældigt spottede til Essen. Jeg havde faktisk været på udkig efter det et stykke tid men det er meget svært at opstøve på det brugte marked. Det er et meget simpelt betting, push your luck spil hvor man først blindt byder hvor meget man mener den person der vender flest kul uden at ramme en djævel. Herefter vender alle spillere en efter en kul indtil man stopper eller rammer en djævel(som buster en). Hvis den der har budt højest har gættet rigtigt får de 3x deres bud tilbage(så deres bud+2x i bonus). Alle der har gættet rigtigt får 2x deres bud tilbage. Personen der vendt det højeste beløb uden at buste får en bonus og personen der har vendt flest tokens uden at buste får en bonus. Først til et hvis beløb vinder. Meget hyggelig lille filler, som dog nok er lidt for 'mathy' til en på 8 år(som dog vandt med hendes mors hjælp ).

Efter det kom Mojo på bordet, som er et 'klassisk' spil kort for at komme af med kort, score point for kort tilbage i hånden, undgå point. Twisten her er at lige så snart man har 3 eller færre kort i hånden så er man 'ude' og alle andre får 3 ture til at gøre deres hånd bedre og hvis personen der gik ud først ikke har det laveste antal point i runden så får de +10 point.

Castle Combo var næste spil som lidt er det nye hotte efterfølger til Faraway. Spillet i sig selv er bare et simpelt åben draft 9 kort i alt som man placere i et 3x3 grid. Men det fungerer godt, med rigelige komboer kortene imellem.

HIT!/No Mercy var et ønske fra en af børnene som jeg havde introduceret til familien tidligere. Et meget simpelt push your luck spil hvor man stjæler kort fra hinanden. Meget godt som simpelt familie spil hvor også børn kan være med.

Die Trödler aus den Highlands er et lidt finurligt spil hvor man egentligt meget simpelt rykker sin vogn rundt på brættet og samler ting op som man afleverer i tomme byer(og derved re-seeder brættet med ting). Alt dette bliver dog gjort igennem kort(så både det at bevæge sig og de ordre man aflevere), og måden man får kortene er ret finurlig. Start spilleren ligger 4 kort ud i hver af 4 bunker en af gangen så hurtigt man har lyst, herefter drafter spilleren til venstre og rundt en bunke af gangen og sidste bunke får start spilleren. Så man skal holde styr på hvad man leder efter og sin anden og tredje valg hvis man er længere henne i tur rækken. En anden rynke er at en del af kortene er super-joker, men hvis en person bruger flest super-jokere så kan de ikke vinde spillet til sidst og hvis man drafter super-jokerne er eneste måde at få dem ud af hånden er at spille dem(og man kan kun beholde 4 kort mellem ture).

Up or Down? er et kort spil fra Kramer/Kiesling som på overfladen ser ret simpel ud, men som er ret tricky at spille. Der er kort fra 1-x(hvor x ændre sig efter spil antal) som man 'drafter', dem placerer man så i 3 kolonner hvor man selv bestemmer om hver kolonne går op eller ned. Hvis man ikke kan placere et kort man drafter i en kolonne bliver man nødt til at opgive en kolonne og vende dem om. Alle kort der er vendt om er 1 point per kort, kolonner scorer antal kort i kolonnen gange flest antal kort i en farve.

Cockroach Salad var endnu et ønske fra en af børnene som er et af de simple 'vend kort sig det rigtige' type spil. Sjovt nok men ikke noget der fanger mig synderligt.

Second Chance endnu et ønske, som alle kunne være med til. Simpelt vend 2 kort, tegn en af tetris formene på dit bræt. Hvis man ikke kan tegne en af de 2 forme kan man få en 'second chance' og vende et personligt kort. Hvis man heller ikke kan tegne den er man ude. Score er antal felter man ikke har udfyldt, mindste score vinder.

That's Life!/Verflixxt! som var en tidligere gave til min kusine og hendes børn. Roll-n-move, men hvor man alligevel har mange forskellige ting man kan lave med sit resultat. Fungerer godt som et børnespil som voksne også kan være med til.

ハーベスト (Harvest) som er endnu en tidligere gave. Et hidden-gem i familie genren som jeg vidst tidligere har beskrevet herinde. Håber virkelig det får en engelsk udgave på et tidspunkt så flere kan få fat i det nemt.

Partners, behøver jeg nok ikke skrive meget om. Et ønske fra en af børnene.

The Quacks of Quedlinburg, altid sjovt at spille Quacks.

Tower Up er meget godt i familie vægt genren. Lidt finurlig den måde man bygger tårnene på, men meget taktisk i hvordan det spiller, men hvor man også skal holde øje med hvad de andre kan gøre på deres tur da de sagtens kan stjæle hvad du ville gøre.

[Jeppe]

Tak for rapporten! Pga børn og alt muligt andet har det aldrig fungeret med VC, så jeg er da lidt nysgerrig på, hvordan oplevelsen er.
Du er jo også hærdet Djengis Con'er, og det er selvfølgelig en mindre forsamling. Hvordan fungerer VC til sammenligning?

Jo, jeg har efterhånden været på VC i mange år og derfor er en del af oplevelsen for mig også at tale med folk, som jeg kun taler med til VC. Det er altid hyggeligt og så giver det ofte inspiration til nye spil, som jeg gerne vil prøve. Men sådan er det nu også på Djengis.

Den store forskel for mig er størrelsen. VC er stor og derfor med mange muligheder. Du kan melde dig til et hav af spil, prøve demoer og købe mad og drikke, når du har lyst. Desuden er der altid forskellige særlige events, som fx i år, hvor man kunne donere nogle spil – derpå blev der trukket et kort fra 1-13 og alle med dette nummer kunne så gå ind og tage et gratis spil.

I modsætning til dette er der betydeligt færre deltagere på Djengis Con og det gør det for mig mere intimt. Med få mennesker samlet, så føler man en større forpligtelse for de andre deltagere og arrangementet indbyder mere til, at alle taler med alle. Ulempen for mig er, at jeg ikke altid får spillet det spil, som jeg havde håbet på, fordi hvert spil oftest kun spilles på ét bord.

[Gunness]

@Zfire: Det var dog en imponerende liste I fik nået Også selv om mange af tingene er mindre spil, tager det alligevel lidt tid at omstille sig fra ét spil til et andet.

@Jeppe: Jeg må hellere se, om det ikke kan lade sig gøre med VC næste år DC har en meget fin størrelse for mit vedkommende, og jeg er heller ikke til turneringer og den slags. Men det er selvfølgelig fedt med nogle ekstra muligheder for at prøve spil.

Lørdag fik fruen og jeg spillet Mycelia igen, og revanche blev det ikke til, men det var tæt på. Jeg er virkelig spændt på, hvordan spiloplevelsen ændrer sig med flere spillere. Vi fulgte op med en omgang 7 Wonders: Duel, nok især fordi jeg havde brugt lidt tid på at male skjoldmarkøren Den var blevet ret fin, hvis jeg selv skal sige det, og så måtte den jo afprøves . Og lo and behold, jeg var lidt bagud på point, men lykkedes med en militær sejr. Jeg er sikker på, at det i sidste ende er en sejr for malekunsten...

Og i går fik vi langt om længe afprøves Kittens + Beasts-udvidelsen til Isle of Cats. Vi spillede med to af de tre moduler, og de gjorde som sådan ikke spillet meget tungere, men gav nogle ekstra taktiske overvejelser - og gjorde opgaven med at fylde skibets rum, i forvejen en svær opgave, ekstra umulig. Huha, man kan få mange minuspoint i dette glimrende spil.

[Frouvne]

Søndag mødtes vi i spilgruppen og lagde ud med The Grizzled: Armistice Edition, som jeg efterhånden har haft stået uspillet på hylderne i alt for mange år. Jeg syntes det har været ventetiden værd. Jeg tænker at vi er lidt i The Crew-genren og det var jeg også godt underholdt af. Hvis det skal være rigtig sjovt tror jeg dog, at man skal spille sig igennem kampagnen. SETI: Search for Extraterrestrial Intelligence skuffede mig en del, hvilket givetvis hænger sammen med mit totalt manglende overblik da vi gik i gang - og desværre næsten lige så manglende da vi sluttede. Det var lidt ærgerligt, da jeg tror at det er et rigtig fint spil. Men det mindsker lysten til at vende tilbage til det. Factory of Dreams var et nyt spil i perlerækken af spil baseret på at man vi forskellige ord skal føres til at få de samme associationer til et ord man har fået et overordnet tema til. Vi sluttede af med R-Eco som jeg er godt underholdt af men som der tydeligvis var i hvert tilfælde én, der ikke brød sig om.

[zfire]

@Zfire: Det var dog en imponerende liste I fik nået Også selv om mange af tingene er mindre spil, tager det alligevel lidt tid at omstille sig fra ét spil til et andet.

Jeg er også lidt selv overrasket over hvor meget vi nåede, men det var trods alt også fra kl 10-23(børnene blev sendt i seng før det )

SETI: Search for Extraterrestrial Intelligence skuffede mig en del, hvilket givetvis hænger sammen med mit totalt manglende overblik da vi gik i gang - og desværre næsten lige så manglende da vi sluttede. Det var lidt ærgerligt, da jeg tror at det er et rigtig fint spil. Men det mindsker lysten til at vende tilbage til det.

Jeg havde det ellers meget sjovt med mit ene delvis spil(løb tør for tid), men kan godt se hvordan man kan blive overvældet af muligheder da det er meget sand-boxy og man ikke rigtigt bliver peget nogen retning ud over muligvis de kort man får i start hånden.

Jeg havde en kammerat på besøg i går hvor jeg fik Shackleton Base på bordet. Det er et meget klassisk euro, men hvor der også bliver gjort noget anderledes. Lidt ligesom SETI hvor man vælger 2 ud af 5 aliens i kassen at spille med, vælger man 3 ud af 7 corporations at spille med(som ikke er tilknyttet nogle spillere). Det ændre bare markant mere ved spillet end i SETI, hvor der i Shackleton Base godt nok er et 'base' spil, men i nærmest alle kanter af det bliver der trukket tråde ud til de corps'ne. Man bygger sine bygninger ude på en fælles del af månen, hvor en af actions man kan lave med sine arbejdere er at aktivere en hel række 'sektore' for enten at få resourcer, penge eller corp 'resourcer'. Tilgengæld så udloder man også den arbejde i noget simpelt area control hvor man så vinder den arbejder til sin base.

Vi spillede med de 3 forslåede start corps som vist er de mest simple i kassen. Hver corp har også 3 objectives som man kan gå efter(og hvor hver person kun kan claime en på hver corp). Den ene corp gik ud på at hente turister til månen og aflevere dem i forlystelser. Den anden gik ud på at udvinde helium-3 som man så kunne aflevere tilbage for nogle faste bonusser. Hvor den sidste lidt mindede om nr 2 hvor man udvindede 3 forskellige resourcer for så at aflevere dem for kontrakter. Hver corp har også sine egne kort som man kan købe som så giver special abilities.

Indtil videre en god oplevelse, hvor reglerne egentligt ikke er specielt komplekse(ca 10 siders regler for grund spillet + 1 for hver corp), men der er virkelig en del at tænke over. Men tænker også spillet ændrer lidt dynamik når der er flere end 2 spillere(mappet bliver bygget mere ud).

[Gunness]

@Allan: Jeg har haft den almindelige version af The Grizzed stående i årevis og kun fået prøvet det en gang. Det bør nok prøves igen (også selv om der ikke er en kampagnedel).
Og spændende med forskellige meldinger om SETI - det er jo hypet voldsomt i øjeblikket, men der er ingen spil, der fungerer for alle, og det er rart at høre en anden holdning.
Hvordan fungerede Factory of Dreams med tre?

[Frouvne]

[...]
Hvordan fungerede Factory of Dreams med tre?

Det ville nok være bedre at få et svar fra Stony, da han har prøvet det med både tre og fire spillere. Vi var tre og vi gættede ikke særlig mange. Måske var vi ikke så gode til det, måske ikke så engagerede. Min umiddelbare tanke er i hvert tilfælde, at det er en genre, hvor der er mange spil og jeg er ikke overbevist om, at det er dette spil, man behøver at støve op, hvis man har behov for et i genren. Den umiddelbare melding var at de med fire spillere ikke overraskende havde gættet flere rigtigt, da der hver gang blev afgivet fire i stedet for tre gæt.

[Frouvne]

@Allan: Jeg har haft den almindelige version af The Grizzed stående i årevis og kun fået prøvet det en gang. Det bør nok prøves igen (også selv om der ikke er en kampagnedel). [...]

Jeg tror kampagne-delen vil gøre rigtig meget for ens lyst til at genspille spillet - det var i hvert tilfælde mit førstehåndsindtryk. Jeg kunne dog også forestille mig, at jeg vil være klar til at give slip på spillet, når jeg er igennem kampagnen og de overraskelser, der er en del af den.

[Frouvne]

I dag fik vi langt om længe spillet endnu et scenarie i Arkeis. Der går lidt for lang tid imellem, så regelhæftet bliver frekventeret lidt mere end hvad jeg tænker der ellers burde være nødvendigt. Vi var hårdt plaget af den stegende hede i ørkenen og jeg havde egentlig en fornemmelse af at den ville få bugt med os. Men vi tog åbenbart den direkte vej til løsningen, så vi endte faktisk med at slutte scenariet af på overraskende kort tid.

[Jonezy]

Var på besøg hos en af tegneserie drengene i går, så CMON kickstartere vakte glæde.

Vi startede med Marvel Zombies: Heroes' Resistance, som er en endnu en Zombicide variant (tænker snart de har overhalet Ticket to Ride i forskellige varianter af deres system). Denne udmærkede sig ved at være en slags slim down version, hvor zombierne var standees og ikke plastic; desuden kan man kun være 4 spillere, hvor man i normal Zombicide ofte skal styre 6 helte lige meget spiller antal.

Min Wasp flækkede voldsomt og blev XP dronningen, mens vores Hulk spiller rullede så usandsynligt dårlige terninger, så vi af flere opgange var helt færdige af grin. Top underholdning som sædvanlig, men man skal jo være til den slags. Stor fan af simple down med standees og mere streamlinede regler.

Vi forsatte i Marvel universet (det var jo tegneserie drengene) med Marvel United: X-men. Vi skulle egentlig bare have et hurtigt afslutnings spil, men det kunne vi ikke styre. Jeg startede med at fortælle at Juggernaut var den eneste skurk, jeg ikke havde vundet over endnu, så han skulle selvfølgelig have høvl. Det gik relativt nemt, så vi øgede sværhedsgraden og tævede ham igen.

Det var lidt antiklimaks, så vi besluttede at Magneto også skulle have høvl, men den manglende friskhed og dermed noget svindende samarbejds evner spillede nok ind og vi endte med at se Magneto overbevise samtlige civile til at være bøller og dermed vinde over os 3 gange i træk. Og vi spillede på begynder mode....

Kæmpe fest af en aften.